
Apple Keyboard
Så er jeg næsten på plads med min nye MacBook Pro. Af de nye gadgets jeg har investeret i for at få mest glæde af min MBP, er det keyboardet som uden tvivl tager prisen for det sejeste design. Det er simpelthen for lækkert.
Når min PC udfases om nogle uger, så går min 19″ Dell skærm samme vej.
Istedet har jeg investeret i en Samsung T240. Den fylder godt, men uha den er lækker. Og dens design kan godt tåle at stå indenfor synsfeltet til min MBP og keyboard. En Apple skærm havde selvfølgelig fuldendt oplevelsen, men man er vel jyde, og selvom jeg fik MBP til en god pris, så er prisen for Apples skærme alligevel for høj i forhold til hvad man får hos andre.
Udover skærm er det også blevet til en ny FreeAgent 500 GB fra Seagate. Den er plugget på som Time Machine og skal fungere som ekstern iPhoto/Aperture bibliotek. Der ligger allerede 5000 billeder på MBP og venter på at blive flyttet og en anden ekstern HD venter på at blive merged med det nye drev, så jeg får samling på ‘tropperne’.
Den sidste lille ting det kunne blive til, er en 4-port USB hub. MBP har kun 2 USB porte. Min skærm har yderligere 2 og det samme har keyboardet, men med 3 eksterne HD (måske 4, når jeg skræller min PC), mus, kamera, iPod, kortlæser, USB sticks, så løber man hurtig tør.
Nu mangler jeg kun at får styr på lyden på min MBP. Skal se om mine 5.1 højttalere til PCen går at samle i et stik og proppe i MBP. Ellers er der et julegave ønske til et par Bose Companion 5 eller B&O BeoLap 4
loading...
Ingen relaterede indlæg.
