Victor Borges gravsted, Greenwich, CT – Roadtrip 2009

Den sidste del af turen ned til kirkegården gik af den mest idylliske motorvej til dato, Merritt Parkway.
Vi har kørt på motorvej før, hvor der var træer på begge sider, men vi har altid kunne se himmel. På denne var det på steder som at køre på en allé hvor træerne helt omkransede vejbanen. Samtidigt var alle broerne som krydsede, gamle stenbroer med lav frihøjde, derfor måtte der heller ikke køre lastbiler på strækningen.

Men det idylliske stoppede ikke få vi kørte fra. Den vej og det kvarter vi kom ind i var et velhaver kvarter, hvor der på snoede skovveje lå det ene palæ efter det andet. Og her taler vi palæer efter amerikansk standard. Noget der får en dansk strandvejs villa til at ligne en gæstebolig bagest i haven.

Gps’en havde ingen problemer med at finde kirkegården, men der måtte noget benarbejde til at finde graven. Der var ingen skilte til hans grav og det var en stor kirkegård.
I den bageste del af haven var de ved at gøre klar til en militær begravelse og nogle marines gik og øvede.

Der var mange grave med danske og skandinaviske navne på og en havde sågar svensk tekst. Der var også mange og store mausolæer.

Det var lidt af et tilfælde vi fandt hans grav. Oppe fra vejen kunne vi se en sten med hvad der så ud til at være Frederiksen (vores efternavn) og gik ned for at kigge nærmere. Det viste sig at være Fredriksen, men mens vi stod der fik vi øje på en grav med en statue af den lille havfrue. Det ‘lugtede’ lidt af dansk og sørme jo, det var Victor Borge og hans kone Sanna’s grav.
Mens vi stod ved deres grav, kunne vi høre der blev skudt salut ved den militære begravelse i baggrunden.