Min seneste udlejningsbil i USA (Roadtrip i Texas 1-10 april 2010) var en Ford Edge (kant).

Den blev fundet via ebiludlejning og skulle afhentes hos Dollar Rental.
Egentlig havde jeg bestilt en Jeep Liberty (eller ligende), men ved afhentning kunne jeg frit vælge mellem en række forskellige SUV’s og Ford Edge så bare sejere ud.
Udleveringen af min lejebil gik, som altid, smertefrit, men nu har jeg efterhånden også prøvet det en del gange. Princippet er det samme alle steder. Til førstegagns-lejere har jeg skrevet lidt om udlevering af lejebil i USA.
Det er måske en voldsom stor bil at leje (specielt da der kun var mig), men der var mening med galskaben. Jeg skulle ned til Big Bend National Park nede ved den mexikanske grænse. Det er en ørkenpark og for rigtig at opleve den skal man væk fra de asfalterede veje og mange af de steder skal man have en stor frihøjde – så det skulle være en SUV og bilen blev en Ford Edge.
Ude i parken kom bilen virkelig på prøve og dele af turen kunne jeg ikke have gjort i en almindelig bil.

Som nævnt, så var det en stor bil til én person. Langt fra det største man kan leje i USA, men stor nok til fire voksne. Og det inklusiv plads til bagage. Som man kan se på billedet nedenfor, så fyldte min bagage ikke meget og hvis man rejser 4 voksne med 1 stk bagage + 1 stk håndbagage, så kan man sagtens være der. Også hvis man køber godt ind undervejs og fylder en taske eller to for at tage med hjem.
Den blå taske på billedet er 75x35x35 cm. Den sorte er min håndbagage 55x35x25 cm. Da de fleste flyselskaber kun inkluderer 1 stk indtjekket bagage og 1 stk. håndbagage, så kan man lige så godt udnytte det. Og i stedet for at tage en bette tarvelig rygsæk med, så har jeg max størrelse på håndbagage med.
Det med bagageplads er altid svært når man sidder og planlægger, så jeg har lavet en side med bedre info om, hvad man skal være opmærksom på og hvor meget bagageplads der er i de mest populære udlejningsbiler.
Hvad der ikke er med på billedet, er den køletaske jeg brugte på turen. Den blev købt derovre og efterladt derover (til stuepigen på det sidste hotel, med et par øl og vand).

Jeg har aldrig haft en lejebil i USA som jeg var utilfreds med (måske med undtagelse af bagagepladsen i Chrysler Sebring Cabriolet). Denne Ford Edge har jeg ikke noget at udsætte på. Jeg kørte godt 2600 km på de 10 dage jeg var afsted. Jeg sad godt og der var alt det tilbehør jeg har brug for på en lang tur: fartpilot (standard i biler i USA), A/C, baksensor (super den første dag, hvor jeg lige skulle finde ud af størrelsen på den på diverse parkeringspladser), sidespejle med indbygget ekstra spejl til blinde vinkler, god aflæggeplads, 6-CD changer og MP3/Satellit radio, store kopholdere, stort opbevaringsrum mellem sæderne med ekstra strømudtag og stik til iPod.
Selvom jeg var i områder med over 40 grader, så generede den mørke farve mig ikke. Den var godt nok varm at komme tilbage til midt på dagen, men med et effektivt A/C tog det under to minutter at få temperaturen behagelig igen. Varmen virkede også i den. En morgen oppe i bjergene da jeg var tidligt oppe og afsted måtte jeg tænde for varmen.
Alt i alt endnu en successoplevelse hvad angår ebiludlejning, Dollar Rental og Roadtrip i USA. Er allerede på jagt efter bilen til min tur til august og må indrømme jeg er bidt af SUV’s i øjeblikket, så det bliver nok noget i samme størrelse.
Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. På forhånd tak.
loading...
Ingen relaterede indlæg.

Jeg kan lige give mit besyv med omkring moteller, i hvert fald.
Super 8 er for det meste udmærket. Sådan lige en tand bedre en Motel 6, men stort set det samme. Jeg har kun haft problemer med Super 8 en gang, og det var min allerførste overnatning på motel i USA. Air-con’en var i stykker og lugtede simpelthen af tis, når man tændte den og de insisterede på ikke at have andre ledige værelser (det var i Los Angeles). I dag ville jeg nok have sagt “fint, så vil jeg ikke bo her”, men dengang var jeg uerfaren. Jeg har aldrig siden oplevet tilsvarende på et Super 8, og jeg har nok overnattet 20-30 gange hos den kæde efterhånden.
Jeg plejer normalt ikke at binde mig til en bestemt kæde, men bare tage et af kædemotellerne (Super 8, Motel 6, Holiday Inn, mfl.) når jeg kommer frem til mit overnatningssted. Så længe man ikke er midt inde i en storby er der altid et af dem, der har ledige værelser, og ankommer man efter mørkets frembrud er det typisk til at prutte om prisen. (Det vil sige, det er det formelt ikke, men ofte kommer de i tanke om at der er en eller anden rabatordning på 10-20% man kan falde ind under.) De ligger i klynger, så kan man ikke komme overens med det ene sted om en pris, man finder rimelig, så kan man prøve de andre.
loading...
Er blevet lun på en Ford Edge. Var din Ford Edge en 3,5 V6 eller kun med en 2,0 motor?
Hvilken bilgruppe tilhører Ford Edge hos Ebiludlejning? (er det den samme kategori som Jeep Grand Cherooke?)
Vi har også kigget på en Ford Escape, men tror den vil være for lille til 2 forældre med 2 store teenagere med bagage, hvor vi flytter fra sted til sted hver dag.
Du skriver andet steds på din side, at din værste overnatning var på en Super8 Motel. Da det netop er Super 8 vi overvejer at gøre brug af på vores tur i juni 2012, vil jeg høre, om du vil fraråde Super8.
Rigtig god dag til dig, og mange tak for din hjemmeside, som vi løbende kigger på for at holde os opdaterede. Finder hele tiden nye værdifulde informationer.
loading...
@ Preben
Lejebiler er typisk det der kaldes “índgangsmodeller”. Det vil sige at det er de mindste motor-modeller man får. I USA betyder det heldigvis ikke så meget, da de mindste er en del større end dem vi kender fra Danmark og Europa. Mht. Ford Edge så starter den med en 3.5 L motor. Den 2.0 L motor du nævner er ikke en standard motor og vil ikke være noget de har hos udlejningsselskabet (fordi den model koster mere end standard udgaven).
Ford Edge ligger en bilklasse under Jeep Grand Cherokee. Der er ingen garanti for at den model du ser på billedet venter på dig, så alternativerne til Ford Edge er modeller som Escape, Jeep Liberty og Patriot, Chevy Equinox m.fl. Generelt for disse er, at de har ca. samme størrelse og motoren er rigelig stor.
Jeg har benyttet Super 8 siden min knap så gode oplevelse og har været godt tilfreds. Dermed ikke sagt, at du kan få en knap så god oplevelse selv, da kvaliteten kan svinge en del – specielt jo billigere man ønsker at gøre det.
Jeg benytter en lang række af forskellige kæder når jeg er afsted og det er ikke sikkert at steder som Super 8 er billigst altid. Som Peter skriver, så ligger de flere steder i klynger og mange steder er der ikke nogen prisforskel på Super 8 og et Best Western
loading...