Jeg synes det er fedt jeg med min passion for roadtrips i USA kan hjælpe andre. 
Jeg har efterhånden fået opbygget en hjemmeside som indeholder de mest praktiske informationer om det at tage på roadtrips i USA – og mængden vokser uge for uge.
Det samme gør antallet af besøgende, spørgsmål og kommentarer på alle de emner og oplevelser som efterhånden har fundet vej ind på siden.
I 2010 er planen to roadtrips i USA, hvoraf den første var i påsken til Texas og den anden bliver til Pacific Northwest til august. Det betyder ekstra mange indlæg på bloggen og inspiration til flere sider med praktisk information. (opdateret 2011: Det blev til 3 roadtrips i 2010. Den sidste gik til Texas hvor jeg holdt nytårsaften i Austin).

Men vi er alle forskellige og jeg kan ikke komme omkring det hele. Derfor søger jeg rejsende USA skribenter som enten har været eller skal til USA og har lyst til at dele deres oplevelser og overvejelser med andre og på den måde være med til at hjælpe andre til en god oplevelse i USA.
Du skriver teksten og tager billederne og så publicere jeg det her på siden. Afhængig af hvad emnet er – rejseoplevelser, rejsedagbog, informationer, overvejelser mm så placere jeg det rundt om på siden hvor flest muligt får glæde at det.

Det er oplagt hvis I ikke selv har en hjemmeside, men gerne vil dele jeres oplevelser med andre mens i er afsted, eller har nogle input som ikke falder ind under nogle af de emner der foreløbelig er på siden.
Af oplagte emner er: Budget rejsen, rejser med børn, rejser med tog/bus/motorhome, motorcykelture, overnatning på campingpladser og i nationalparker mm.
Det kan også være fokus på en bestemt interesse som sport, vandreture, mountain biking, vandsport/sejlads, biler, historie, musik, kultur eller mad mm.

Det kunne også være hvis I skal bo hos nogle i USA. Det kunne være der var nogle interessante hverdags/ferie ting eller små seværdigheder som aldrig har fundet vej til de store guidebøger.
Kort sagt alt der har med det at opleve USA lidt tættere på og på jeres måde.
Hvis det har interesse så kontakt mig på mail: roadtrip@renefrederiksen.dk med informationer om hvad du kunne tænke dig at skrive om.
loading...
Relaterede indlæg:
- ESTA udelukker ikke Visa Waiver formularen – endnu {lang: 'da'}En kollega er netop vendt hjem fra en roadtrip i USA. Han kunne oplyse, at den grønne visa waiver...
- 4. juli i USA {lang: 'da'}På min roadtrip i 2003 var jeg i Chicago den 4. juli. Den 4. juli fejres i hele USA...
- Research din USA roadtrip foran TV’et Find inspiration til din USA roadtrip ved at sidde foran TVet. Hvad enten det er Lonely Planet serien, klassiske film...
- Roadtrip research via Twitter {lang: 'da'}Jeg benytter mig rigtig meget af internettet for at finde inspiration til ting der skal opleves og prøves når...

Hej Rene. Først vil jeg lige starte med at rose din hjemmeside, den er simpelthen skide go. Vi sidder tit og dagdrømmer over nogle af de billeder der er på siden. Vi er og helt vilde med usa, men har ikke været der endnu. Vi har dog planer om at rejse derover om ca 2-3 år. Vi er en familie bestående af mor og far samt 3 tøser på 2,6 og 8 år. Grunden til at vi ikke rejser nu er på grund af den mindste og den lange flyvetur, hun må godt lige være et par dage ældre. Vi har drømt om usa rejser i mange år og vil selvfølgelig gerne prøve det hele. Vi har snakket om et motorhome pga. letheden når man har små børn med(seng,toilet,mad m.m) men det er jo også en klods om benet med så stort et køretøj, når man gerne vil ind at opleve byerne. Da tænker jeg også på restriktioner som death valley hvor man i perioder ikke må køre med motorhome, ved ikke om der også er andre steder man ikke må det. En af vores favorit løsninger er at leje en minivan for så at køre rundt på roadtrip. Men der er en af mine spørgsmål så, hvordan det er med at komme på toilettet med børn når man er på farten(og mange gange med kort varsel når det er små børn)kan man det på alle de fast food steder uden ligefrem at være kunde der. Ved godt det kan være bøvlet at skulle pakke alle ens ejendele ned i en bil hver dag, men det må give mere frihed til spontane oplevelser. Det er også en kanon guide du har til spise steder og det må siges at være en af vores helt store interesser, så vi regner med fast food og restaurant under hele ferien. Noget af det jeg også gerne vil opleve er scottsdale gunclub hvor enhver drengerøv kan få stillet sin indre krigers tørst. Og så har jeg altid været fascineret af de kæmpemæssige fly kirkegårde der findes i ørknen, er det noget du har kendskab til om man kan besøge som alm. civil. Men i bund og grund en fantastisk hjemmeside du har som vi følger med med i, og helt sikkert vil hente en masse inspiration fra når det bliver vores tur, da vi føler at dine og vores interesse områder er rimelige ens. Derfor er det spændende hver gang computeren bliver tændt. God tur på dine fremtidige rejser, og med ønsket om flere spændende historier fra over there. Med venlig hilsen Stefan.
loading...
@ Stefan
Tak for ros. Glad for at kunne være til hjælp og inspiration.
Mht. motorhome så er der nogle fordele, men også ulemper. Du nævner selv restriktionen i Death Valley (juni til september må man ikke køre med motorhome/RV i Death Valley) men der er også udfordringer i byerne (parkering) og på bjergveje mm.
Jeg har ikke selv prøvet en tur i mortorhome, men kan man begrænse sig til en rute som er optimal for en RV, så kan der være mange fordele.
Om 2-3 år er jeres børn dog så store, at en minivan vil være et fint valg. Hvis i vælger en bil med plads til 7-9 personer, så vil i have rigelig med plads til bagage og de børnestole der måtte være nødvendig.
Mht. toiletter, så er der ikke så langt imellem dem som man skulle tro. Transport i USA er lagt an på at man kommer rundt i bil, så der er ok toiletforhold alle steder man kommer frem. Kører man i nogenlunde beboet område, så har alle tankstationer et toilet og hvis der er fastfood restauranter, så har de også. Jeg mindes ikke at have set et skilt med at toilettet kun er for betalende gæster og jeg kunne ikke forestille mig de ville afvise en børnefamilie. Er der et skilt er det nok mere for at kunne holde hjemløse væk (men så er vi inde i de større byer, hvor der er andre muligheder.
På nær nogle områder i det sydlige Californien, så er der en god portion rastepladser på de populære strækninger, så man er aldrig langt fra et. Kan gost se problemet med et barn der skal her og nu.
Ude i de store nationalparker hvor der er langt til alting, er der stadig toiletter, men de er mere primitive (uden rindende vand) og man bør tage sig nogle forholdsregler så man kan vaske hænder mm.
Jeg har selv skudt et par gange og regner med at få det prøvet igen. Scottsdale ser imponerende ud og udvalg/priser er også fornuftige. Hvis du kommer til Scottdale, så er i ‘tæt’ på en flykirkegård. The Boneyard ligger i Tucson. Den ligger i forbindelse med et fly-museum og man kan komme på guidede ture ud blandt flyene. Du kan læse mere her.
loading...