Hooker Cut, Devils elbow og bbq på Route 66

Fra Meramec var resten af dagen en blandet landhandel af oplevelser på Route 66 med bl.a. verdens største gyngestol, hooker cut og devils elbo. Og så fik vi noget OK bbq.

Verdens største gyngestl på Route 66

Fra Meramec fulgte vi Route 66 frem til Fanning hvor verdens største gyngestol står. Flere byer i USA har verdens største af et eller andet og nogle af dem ligger langs Route 66, bl.a verdens største Catsup flaske i Colinsville ved East St. Louis.

Convoy på Route 66

Fanning havde ikke andet at byde på så vi fortsatte af Route 66 frem til Doolittle (hvor et fly engang brugte Route 66 som landingsbanen). Route 66 løber stortset parrallelt med I-44 på disse kanter og flere steder er der kun få meter mellem de to vejbaner.

Hooker Cut og Devils Elbow på Route 66

Efter Doolittle er Route 66 opslugt af I-44. Vi valgte at blive på den ned til Celmentine hvor vi kørte tilbage på Route 66 for at køre gennem Hooker Cut og over Devils Elbow Bridge. Desværre var det nu et kraftigt regnvejr, så der er ikke nogle gode billeder af stederne.

God bbq på Route 66

For at indhente lidt tid valgte vi at køre på I-44 igen ved St. Robert. Men først holdt vi ind for at få en sen frokost.
Der hang et bbq skilt ved en lille hytte så vi slog til. Vi delte en sandwich med pulled pork og en med chopped brisket og fik el lille skål kartoffelmos til. Ikke værst men heller ikke på højde med det bbq jeg har været heldig at få i Texas.

Munger Moss motel på Route 66

Vi kørte på I-44 indtil Lebanon, hvor det var på tide at fylde benzin på bilen. Lige ved tankstationen lå det historiske Munger Moss Motel på Route 66. Vi ville dog videre ind til Springfield og evt. Carthage inden vi fandt noget overnatning.

Route 66

Route 66 er nok den mest ikoniske roadtrip rute. 4000 km på tværs af USA fra Chicago til Los Angeles. En strækning fyldt med historie, Small Town America, et evigt skiftende landskab og masser af must-see stop. Hvis du overvejer at køre den ikoniske Route 66 strækning som roadtrip, finder du mere info via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada