Tow Mater i Galena på Route 66

{lang: 'da'}

Selvom Route 66 strækningen gennem Kansas kun er 13 miles lang, så byder den på en masse oplevelser, men størst af alle er nok Tow Mater fra filmen Cars. Han står i Galena.

Tow Mater på Route 66

Filmen Cars har i den grad været med til at få noget liv tilbage på Route 66. Bob Waldmire og hans folkevognsrugbrød var inspiration til figuren Fillmore. Den kan ses på Route 66 museet i Pontiac, Illinois.

En anden figur man kan møde på Route 66 er Tow Mater (Bumle). Han står i Galena, Kansas og byder folk velkommen til 4 Women on The Route 66.


4 women on the Route 66

4 women on the Route 66 er et gammelt værksted/servicestation som er blevet restaureret til en lille diner og souvenir butik.
Navnet på stedet er opstået fordi det er 4 lokale kvinder som gik sammen om at købe, restaurere stedet og drive.

Det vil som oftest være Melba Rigg man møder når man kommer til stedet. Hun kan, ligesom så mange andre på Route 66, snakke. Ikke kun meget, men også hurtigt. Så snart hun ved at du kan engelsk går hun i gang med at fortælle om stedets historie og specielt hvordan filmen Cars har haft en stor indflydelse på stedet.


Da de købte stedet var de ikke klar over sammenhængen og den bil der var inspiration til figuren Tow Mater havde de skilt sig af med på opfordring af bystyret (det var en eye sore).
Da de så fandt ud af, at den bil der havde stået på grunden (og som et træ var groet op igennem) var inspiration til Tow Mater, så fik de hjælp af en lokal forretningsmand til at skaffe bilen tilbage og nu står den så som en fast del af stedet. De har renoveret bilen en smule så den nu kan køre og de deltager med den ved forskellige arrangementer.
De har dog været nødt til at ændre navnet på bilen til Tow Tater for ikke at komme i problemer med Disney.

Mere Cars inspiration fra Route 66

Men Tow Mater er ikke det eneste Galena har bidraget med. Selve bygningen er, ommend en smule modificeret, også med i filmen, og der er et ghost murial i filmen som er inspireret af et i Galena.

Vi fik også udpeget andre ting på Route 66 som er med i filmen, bl.a. Route 66 drive-In i Carthage, Missouri.

Disney har for nyligt været forbi Galena igen for at filme. Denne gang til en bag om filmen som kommer med på special edition blu-Ray til efteråret (ved ikke om det er Cars et eller to).

GD Star Rating
loading...
{lang: 'da'}

Relaterede indlæg:

  1. Country music på Route 66 – Behind the clouds Brad Paisley´s ´Behind the clouds´ fra filmen Cars. Passer godt til området og de figurer fra filmen vi indtil videre...
  2. Santa Monica Pier og farvel til Route 66 Den sidste strækning fra Rialto, gennem forstæder og interstates til Sunset boulevard og endelig Santa monica Pier....
  3. Gary´s Sinclair servicestation på Route 66 En af de mest utrolige servicestationer på Route 66 er en Sinclair station i byen Gay Parita. Vi fik snakket...
  4. Wigwam motel på Route 66 Den første af flere specielle overnatninger på vores roadtrip og helt sikkert en af de mere specielle på Route 66....
  5. Starten er gået på Route 66 Turen fra Chicago til Springfield startede med regnvåde gader men endte i sol og en masse oplevelser på Route 66....

Tags: , , , ,

Om René Frederiksen

Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA. Overnattet i 41 forskellige stater (målet er alle 50) og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse.

Vær den første til at skrive en kommentar eller stille et spørgsmål.

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.