Stor blåhval og Pops på Route 66

{lang: 'da'}

Vi var allerede godt proppet med indtryk og oplevelser fra Route 66 da vi nåede ind i Oklahoma. Målet var at nå til Oklahoma City inden aften og da dagen allerede havde været lang, gjorde vi kun få stop og hentede lidt tid ved at benytte Interstate en gang imellem.

Blåhval i Catoosa på Route 66

Vi havde dog nogle korte stop undervejs ved nogle af de mindre kendte ting på Route 66.





En klassiker gjorde vi dog stop ved, nemlig The Big Blue Whale. En gang et vandforlystelsessted, men i dag må man ikke bade i vandet. Det er ikke mange år siden stedet så helt anderledes ud. Det var ikke blevet vedligeholdt, malingen var fadet og det hele var groet til, men ligesom så mange andre steder på Route 66 er stedet blevet restaureret af ildsjæle med støtte fra private.


The Round Barn i Arcadia på Route 66

Et stykke før Oklahoma City var vi tilbage på Route 66 for at komme forbi The Round Barn. Den er nu ikke det vilde (tog end ikke et billede) men lidt længere henne lå det vi egentligt kørte efter: Pops

Pops på Route 66

Pops er en tankstation, en kunstinstallation og en diner samlet i en lækker kombinationen. Pops har ikke det historiske islæt men er helt klart et besøg værd (og skal Route 66 bestå i fremtiden er nye tiltag som disse nødvendige).

Vi kom hen under aften og blev mødt af den store sodavandsflaske i den nedgående sol.

Stedet har en meget moderne arkitektur og udstilling af flere tusinde sodavand (Pops) som er imponerende at se på fra alle vinkler.

Det kan godt være Pops har benzin i standerne, men det er maden og sodavandene folk de kommer efter. Vi var der på en tirsdag aften og måtte vente 15 minutter på et bord og selvom klokken var hen ved otte så strømmede folk til.

Jeg prøvede to nye ting: Fried okra og onion fried burger.
Fried okra er en lille grøntsag som friture steges. Smager friskt og falder ikke så tungt som almindelige fritter. Onion fried burger er en oklahoma ting. I gamle dage da der ikke var så meget kød til rådighed blandede man masser af løg i kødet og stegte det. Det resulterede i en bøf med flere nuancer af løg som tilføjer en sødme til bøffen og burgeren.

Vi kunne selvfølgelig ikke tager derfra uden et par pops, så vi blandede en six pack til vores videre Route 66 rejse.

Pops har, ifølge deres hjemmeside, godt 500 forskellige sodavand på hylderne.

GD Star Rating
loading...
Stor blåhval og Pops på Route 66, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
{lang: 'da'}

Relaterede indlæg:

  1. Starten er gået på Route 66 Turen fra Chicago til Springfield startede med regnvåde gader men endte i sol og en masse oplevelser på Route 66....
  2. Hooker Cut, Devils elbow og bbq på Route 66 Fra Meramec var resten af dagen en blandet landhandel af oplevelser på Route 66 med bl.a. verdens største gyngestol, hooker...
  3. Country music på Route 66 – Made in America Nu er vi nået halvvejs på Route 66 og har set hele paletten af USA fra storbyer til small towns,...
  4. Tow Mater i Galena på Route 66 Selvom Route 66 strækningen gennem Kansas kun er 13 miles lang, så byder den på en masse oplevelser, men størst...
  5. Country music på Route 66 – Drive Alan Jacksons ´Drive´ passer meget godt til vores tur på Route 66, men i særdeleshed til de lækre biler i...

Tags: , , ,

Om René Frederiksen

Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA. Overnattet i 41 forskellige stater (målet er alle 50) og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse.

Vær den første til at skrive en kommentar eller stille et spørgsmål.

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.