Biltræf på Route 66 i Willaims

{lang: 'da'}

Planen var, at byen Williams også blot skulle være et kort stop, men endte med at blive dagens længste pga de mange biler der fangede vores opmærksomhed.

Williams, endnu en perle på Route 66

Williams er en del mindre end Flagstaff så den gemmer ikke på så mange ting. Route 66 går lige gennem byen og fungere som byens hovedgade. Den er ensrettet, så husk og kør den i begge retninger (eller stop bilen og gå rundt – den er til at overskue).
Williams er også udgangspunkt for Grand Canyon Scenic Railway, så hvis man ikke selv skal med, kan man få nogler billeder af toget og stationen.

Lækre biler på Route 66

Vi nåede knapt ind i byen før vi kunne se der var noget spændende i vente. I den modsatte retning holdt der ti biler parkeret i den ene vejbane. Den ene mere lækker end den anden.


Vi holdt ind og gik over til dem. Vi var så fokuseret på de ti at vi slet ikke kiggede til den anden side. Først da der rullede den ene frækkert efter den anden forbi kiggede vi ned ad vejen og kunne se de holdt der i en lang stribe i den ene vejbane. 300-400 meter med biler.

Det var alle slags biler men primært klassiske biler fra route 66 storhedstid eller hot rods. Vi bevægede os langsomt ned langs rækken af biler og tog en ordentlig stak billeder.





Der var et mylder af mennesker og en af dinerne på Route 66 havde ude servering og højt musik, så stemningen var i top. Den blev dog overdøvet når nogle af bilerne kørte show-off runder.


Vi havde en enkelt ting vi skulle nå til et bestemt klokkeslet, så for at nå det måtte vi stoppe mens legen var god og vi nåede derfor ikke hele rækken af biler igennem. Enkelte biler kørte også derfra mens vi var der og jeg kunne forstå de skulle videre til Flagstaff.

Lad det være en opfordring til alle jer road trippere. Husk at komme væk fra interstates og bruge tid i byerne. Denne oplevelse og en ligende i Ft. Stockton tidligere på året havde jeg ikke fået hvis jeg havde holdt mig til interstates.






GD Star Rating
loading...
{lang: 'da'}

Relaterede indlæg:

  1. Country music på Route 66 – Drive Alan Jacksons ´Drive´ passer meget godt til vores tur på Route 66, men i særdeleshed til de lækre biler i...
  2. Pontiacs i Pontiac på Route 66 På Route 66 museet i Pontiac så vi bilen som var inspiration til Fillmore i filmen Cars og så imponerende...
  3. Halvvejs på Route 66, Santa Fe og neon i Albuquerque Så nåede vi halvvejs på Route 66 og fik morgenmad på Midpoint Cafe - også kendt som Ugly Crust Pies....
  4. Hooker Cut, Devils elbow og bbq på Route 66 Fra Meramec var resten af dagen en blandet landhandel af oplevelser på Route 66 med bl.a. verdens største gyngestol, hooker...
  5. Cadillac Ranch på Route 66 Vi satte vores tydelige præg på alle ti biler under vores besøg på Cadillac Ranch på Route 66. Vi kom...

Tags: , , , ,

Om René Frederiksen

Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA. Overnattet i 41 forskellige stater (målet er alle 50) og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse.

Kommentarer til “Biltræf på Route 66 i Willaims”

  1. Morten Kofoed 10/05/2012 at 18:39 #

    Ved du om det her biltræf er der tit, eller hvornår det er der? Skal nemlig i gemmen Willaims her til Juni, og kunne da været fedt hvis der var biltræf.

    GD Star Rating
    loading...
    • Jesper Jensen 12/05/2012 at 17:18 #

      Tillader mig lige at svare på spørgsmålet. Af hvad jeg kan se på denne hjemmeside: http://www.route66place.com/Cool_Country_Cruise_In_s/33.htm er biltræffet i august (10/8-11/8-12/8). Skal selv til USA d. 1/8 men er desværre kørt fra Williams nogle dage forinden :(

      Håber svaret kan hjælpe.

      GD Star Rating
      loading...
    • René Frederiksen 14/05/2012 at 13:08 #

      @ Morten

      Jesper fandt samme link som havde til det biltræf jeg oplevede i Williams.

      Det ser ud til, at august er den populære måned til biloplevelser, da også Bonneville Speed Week ligger der og den eksklusive Monterey Car Week.

      Der er dog mange andre biloplevelser i USA så vil du gerne opleve en så skal du igang med at google.
      Der findes en masse owner clubs indenfor forskellige mærker, som har faste dage hvor de cruiser. Vi oplevede Pontiacs i byen Pontiac.
      Der er også byer, som netop for turisternes skyld, arrangerer ugentlige træf for både biler og bikes.
      Der er også mange state og county fairs som har biler på programmet.

      GD Star Rating
      loading...

Trackbacks/Pingbacks

  1. Country music på Route 66 – Drive - Roadtrips i USA - 24/08/2011

    [...] Skrevet den 24/08/2011 af René Frederiksen i Roadtrip '11 – Route 66, Sommer Alan Jacksons ´Drive´ passer meget godt til vores tur på Route 66, men i særdeleshed til de lækre biler i Williams. [...]

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.