Snow Cap drive-in i Seligman på Route 66

Kort før Seligman i Arizona, starter den længste uafbrudte Route 66 strækning. Man kører fra interstate ved afkørsel 139 ved Crookton Road og følger Route 66 ind til Seligman. Her mødes man af Snow Cap Drive-in, som er et must stop på Route 66.

Snow Cap Drive-in på Route 66

Seligman er blevet kult i Route 66 kredse. Byen er ikke særlig stor men gemmer på de legendariske stop: Snow Cap Drive-in og en barber shop.

De legendariske Delgadillo brødre

Brødrene Delgadillo som driver de to (snow cap drive-in drives i dag af børnene til den ene Delgaldillo, da han døde i 2004), tilskrives meget af æren for, at Route 66 ikke døde helt, da det sidste skilt blev taget ned og Seligman blev by-passed af interstate 40.
Brødrene har i den grad gjort opmærksom på Route 66 og deres finurlige butikker i Seligman er blevet et yndet stop for mange andre end Route 66 rejsende. Angel Delgadillo (som stadig driver barber shoppen) er ophavsmand til den første Route 66 Association som findes på tværs af alle 8 stater.

Bestilling go mad en oplevelse på Snow Cap Drive-in

Vi valgte at få en sen frokostsnack på Snow Cap Drive-in. Stedet har en masse skøre ting man kan få tiden til at gå med, mens man venter på sin mad.

Men selve betjeningen kan også have sine finurligheder og jeg blev selv offer for en lille practical joke med noget sennep.

Mens vi ventede på vores ordre blev vi underholdt af nogle farmers på den anden side af gaden som var ved at fylde en pick-up med græs.

Alle retter serveres med et lille smiley face. Da vi desværre gik glip af den originale Cozy Dog i Springfield bestilte vi en corn dog med sweet potato fries.

En frisør salon der ikke er som de andre

Barber shoppen er mere en curio shop end en frisør. Der er dog et lille frisør lokale man kan gå ind i. Det er udsmykket med tusindvis af visitkkort fra mange af de rejsende som har lagt deres vej forbi.

klassiske_rute_01

Klik på billedet for at se komplet kort.

number_13_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Vurder indlægget

Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus via knapperne øverst til venstre. På forhånd tak.

GD Star Rating
loading...
Snow Cap drive-in i Seligman på Route 66, 4.4 out of 5 based on 5 ratings

Tags: , , , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

5 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Tora says:

    Hej,

    Jeg har ikke kørt den pågældende strækning alene – jeg har kørt fra New York til LA, i en mini-van, som en del af en gruppe. Jeg har dog kørt rundt i LA alene i en uges tid og kørt lidt rundt i Californien, alene. Jeg har bl.a taget turen til San Francisco, langs Hwy. 1. Jeg har på intet tidspunkt følt, at der var noget galt i det.
    Jeg er faktisk endt på denne side, fordi jeg vil tage rundt i New England i en autocamper, sammen med min søn, som til den tid vil være 3.5 år. Det ser jeg ikke noget problem i. Hvorfor er du blevet frarådet den tur?
    Jeg har tænkt mig og benytte de større veje, kun køre om dagen og campere på “ordentlige” campingpladser. Ellers kan man jo altid lægge en gang pepperspray og en strømpistol i handskerummet 😉

  2. Dorte says:

    Hej Elise

    Jeg har været i USA alene og kørt en del km i udlejningsbiler med musikken som eneste rejsefælle. Jeg har bl.a. kørt i New England, San Francisco – Seattle, rundtur i nogle af sydstaterne samt Florida og DC.

    Jeg overnattede både på motel/hotel og privat – booket via airbnb.com, og oplevede ingen problemer.

    Jeg var afsted i næsten 6 mdr, og følte mig helt tryg 99% af tiden. Jeg rejste ud fra devisen “better safe than sorry” og opførte mig som jeg ville have gjort ethvert andet sted hvis jeg var alene.

    Som Rene skriver – hvis du følger “rytmen”, så burde der ikke opstå problemer, så book rejsen og kom afsted 🙂

  3. Henriette says:

    Jeg har som udgangspunkt ikke været helt alene af sted i USA. Men var af sted med én god veninde og da hun blev syg et par dage mens vi var af sted, havde jeg altså et par dage på egen hånd. Det var i dette tilfælde i Las Vegas, og jeg følte mig på intet tidspunkt udsat på nogen måde fordi jeg var alene… Det var lige så almindeligt at gå alene på gaden, som det ville være herhjemme i DK.

    Resten af tiden var vi to piger sammen, og heller ikke her blev der kigget skævt til os, og vi følte os på intet tid usikre.
    Det vildeste i den retning (som måske egentlig var forståeligt) var da vi et sted mellem Page og Moab, i en meget lille bitte flække, klokken meget tidligt om morgenen skulle have tanket bilen og os selv med varme drikke.
    Vi fandt en lille og meget slidt tankstation/diner, midt i en by bestående af ca.10 huse… Overraskende nok sad der ligeså mange stereotype “truckermænd”, jo jo lige som de ser ud i filmene, og drak deres morgenkaffe.

    De kiggede noget da vi to unge kvinder kom ind, på det gudsforladte tidspunkt. Men de nikkede pænt til hilsen, og tror egentlig de var mere overraskede over at se os, end vi var over at rende ind i dem…

    Men det korte af det lange er altså, at jeg på intet tidspunkt ville være bange for at tage alene af sted til USA!

  4. Elise says:

    Hej

    Jeg er en kvinde på 45, der overvejer kraftigt at køre fra Grand Canyon til Solvang delvist ad route 66. Jeg er blevet kraftigt frarådet at gøre dette som enlig kvinde i en udlejningsbil. Er der nogle der evt har nogle erfaringer mkring dette?

    Elise

    • @ Elise

      Uden at have erfaring med at rejse rundt i USA på egen hånd som kvinde, så vil jeg alligevel godt prøve at svare, da jeg har rejst en del i USA på egen hånd.

      Som udgangspunkt ser jeg ingen problemer i det du ønsker. Det er ikke farligere at opholde sig eller køre i USA end i så mange andre lande – herunder Danmark.

      Jeg kan godt forstå nogen kan være bekymrede men synes ikke det er berretiget.

      Man kan se på det fra to vinkler: store strækninger med risiko for at der sker noget med bil mm. og det at du rejse alene som kvinde.

      Jeg tror de fleste er mest bekymret for det sidste og nogle kobler måske det første med det at du er kvinde og gør så problemet større end det er.

      Lad os starte med den første.

      Skulle der ske noget med bilen, punktering, problemer med motoren mm. så er der råd for det. Er du ikke typen der selv skifter hjul eller kan arrangerer en mekaniker på et fremmede sprog, så er den nemme løsning at forsikre sig mod det.
      Går bilen i stykker så er du dækket af grundbeløbet i din billeje. Den dækker ikke ting som fladt dæk eller løbet tør for benzin, men køber du en tillægsforsikring (udvidet roadside assistance), så ringer du blot til kundeservice og så kommer der nogen og fixer det for dig.

      Dit nedbrud kan ske et ubelejligt sted, men på ruten du siger du vil køre er der ikke langt mellem belejlige steder, så risikoen for at du kommer til at stå langt væk fra alting med problemer på egen hånd er ikke særlig stor. Det er også en strækning hvor der er trafik, så der går ikke timer imellem at andre kommer forbi.

      Jeg har ikke selv prøvet at stå i vejkanten med problemer, men holdt en gang ind til siden på en landevej og satte havariblinket i gang mens vi steg ud og tog nogle billeder. Den første bil der stoppede for at hjælpe var en dame langt over pensionsalderen. Ikke at alle er såden, men min oplevelse er, at gæstfrihed og service er større blandt amerikanere – specielt når man kommer uden for de store byer.
      Er uheldet ude, så tror jeg mere du skal tage det som en oplevelser frem for at se det som noget der kan afskrække dig fra at tage afsted.

      Den anden vinkel, det med at være kvinde, ser jeg heller ingen problemer i.

      Hvis du følger rytmen som flest, så vil du opleve seværdigheder og køre om dagen, tjekke ind på hotel/motel sidst på dagen og finde en restaurant at spise på om aftenen. Det er alle sikre situationer hvor den største risiko er at der sker noget med bilen (og den er ikke særlig stor).

      Skulle du have lyst til et glas vin elelr en øl, så vil de restauranter og barer som ligger ved hoteller/moteller typisk være besøgt af andre rejsende og formålet med dit og andres besøg er et pit-stop frem for en aften i byen.

      Er du i en større by og er du på udkig efter en aften i byen, så kan der være flere af de lokale, men medmindre du har opsøgt en snusket beværtning i en “ikke anbefalet til turister” del af byen, så vil der ikke være større risiko end på et provinsdiskotek i Danmark eller Rosie McGee’s i København.
      Er du utryg ved at gå fra baren til hotellet så tag en taxa.

      På ruten du beskriver kan du helt undgå de store byer, men skulle du køre forbi Las Vegas eller LA, så vil det også være problemfrit at gå rundt på gaden alene om aftenen. Specielt i Las Vegas, da hele The Strip er fyldt med mennesker og oplyst. I LA kan der være områder som kan føles usikre at bevæge sig rundt i (hvilket vil gælde hvadenten man er mand eller kvinde) men det vil være ubegrundet frygt i de fleste tilfælde. Der er helt klart områder man bør undgå, specielt om aftenen, men det gælder hvadenten man er mand eller kvinde.

      Alt i alt ser jeg ingen problemer i, at du vælger at tage på roadtrip i USA på egen hånd.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top