Hackberry general store og æsler på Route 66

Vi forlod Grand Canyon Caverns og fortsatte ad Route 66 til varme oplevelser, drengerøvs toiletter, bjerge og løse æsler.

Pas på farten i Peach Spring

Vi fik et råd med på vejen: hold hastighedsgrænsen i Peach Spring. De er meget pernitten og specielt hvis de kan se at det er out-of-towners (kan man se på nummerpladen).

Der var ikke noget at stoppe efter i Peach Spring, så vi fortsatte mod Hackberry. Hvor landskabet frem til Grand Canyon Caverns havde været frodigt, så begyndte et mere tørt landskab at åbenbare sig og temperaturen steg.

Et klassisk stop på Route 66 i Hackberry

I Hackberry gjorde vi stop ved Hackberry General Store. En lille købmandsbutik som er blevet et must stop på Route 66. Som så mange andre stop på strækningen så har de også gjort lidt ekstra ud af sig selv og sine omgivelser. Det betyder der ikke kun er noget at se på inde i butikken, men også rundt om den. Gamle biler, skilte, hjulkapsler mm. pryder grunden.


Inde i butikken er der lavet en mock diner og du kan finde alskens route 66 souvenirs. Toiletterne bør du også lige gå ind på, da væggene er prydet på rigtig drengerøvs maner.

Når du kigger rundt i krogene finder du alt muligt underligt og inde i et aflukke hang der en dansk politiuniform. Ud fra skrifttypen kunne vi se, at den er af nyrere dato, men ikke noget navn eller andet til at forklare dens oprindelse.

Ude foran butikken, ved de gamle benzinstandere holder en ældre, ræk, rød sportsvogn. Den har dæk og en bemaling der er meget lig dem som Lighting McQueen har til slut i Cars, så igen spilles der på filemn Cars og Route 66.


Knudepunktet i Kingman

Fra Hackberry går det meget lige ud ind til Kingman. Kingman er knudepunkt mellem Grand Canyon, Las Vegas og Los Angeles så området omkring I-40 er et virvar af truck-stops, fastfood og benzinstationer.
Vi krydsede under I-40 og ind i Kingman hvor vi fulgte Route 66 mod syd til McConnico, hvor vi igen krydser under I-40 og begyndte på den eneste rigtige bjergstrækning på Route 66.

Bjerge og god varme på Route 66

Det må have været noget af en køretur tilbage i 30’erne og 40’erne at tilbagelægge strækningen mellem Kingman og Oatman, hvor landskabet igen flader ud. Hårnåle sving og store stigninger har mødt datidens biler og så var strækningen i starten ikke asfalteret. Oveni det skal man lægge varmen, som alene den dag i august vi kørte strækningen nåede op på 113 f (45 c).


Klik på billedet for fuld størrelse

Oatman ligner en filmkulisse med fritgående æsler

Da vi ankokm til Oatman måtte vi lige gnide øjnen en ekstra gang. Lige efter et sving kommer byen, nærmest ud af ingenting. Det er en gammel mine-by og ligner mest af alt et film-set som er blevet efterladt ude i ørkenen af et filmselskab.

Som en kæmpe prik over i’et var der fritgående burros (æsler) i gaderne. Og hvis der var nogen der tog det roligt, så var det dem. Billister måtte pænt vente til de gad flytte sig.

Starten på enden af Route 66

Da vi kørte på I-40 igen nede ved Topock havde vi siden Crookton Road kørt 145 miles (232 kilometer) på Route 66. En af de længste ubrudte strækninger på Route 66 som er muligt at køre.
Topock er også hvor vi krydsede fra Arizona ind i Californien og tog hul på den sidste af de 8 stater som Route 66 går igennem.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan bidrage til at hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på at du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.com, Auto Europe og CarTrawler og overnatning Hotels.com, Booking.com mm. på hjemmesiden. mm. på hjemmesiden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.

klassiske_rute_01

Klik på billedet for at se komplet kort.

number_11_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

GD Star Rating
loading...
Hackberry general store og æsler på Route 66, 4.8 out of 5 based on 11 ratings

Tags: , , , , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

7 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Steen F. says:

    På min forestående tur mellem Chicago til L.A. kunne jeg godt tænke mig at opleve en rigtig ghosttown i cowboystil. Fx en nedlagt gammel mineby el.lign. hvor ALT er lukket og har ligget øde de sidste 75-100 år. Kender du sådanne steder? Jeg tænker at Arizona eller Californien ville være oplagte steder at finde sådanne nedlagte småbyer.

    Derudover ville jeg også gerne på en lille togtur i noget bjergrigt område med en fantastisk natur. Det er måske ikke lige Arizona der er mest optimalt til det, Rocky Mountains ville måske være bedre, men kender du nogle seværdige togstrækninger langs med Route 66 (ud over den damplokomotiv-tur som du har nævnt)?

  2. Marianne F says:

    Hej René

    Ligesom alle andre, vil jeg gerne sige mange tak og rose din flotte og informative hjemmeside! 🙂

    Jeg skal se USA for første gang, og rejser her til januar på road trip til vestkysten og bagefter et smut til varmen i Florida. I forbindelse med turen på vestkysten, vil jeg høre dig, om du har lagt mærke til et fedt sted at overnatte, i rigtig autentisk western-saloon-style på strækningen mellem Flagstaff og LA? Jeg tænkte selv på Oatman, som ser vildt cool ud på dine billeder, men det ser ikke lige umiddelbart ud til at være et sted man overnatter.. Barstow er for langt et stræk, så det måtte gerne være inden Mojave parken.
    Vi har planlagt en tur, ad følgende rute: LA-Santa Barbara-San Francisco-Oakhurst-Las Vegas-Zion National park-Page-Grand Canyon og muligvis en tur ud til Monument valley også. Efter Grand Canyon har vi tre overnatninger, som endnu ikke er planlagt (hvor af den sidste skal være tæt ved eller i LA), men inden da tænkte jeg at en hyggelig lille western village, kunne være super fedt. Udover Oatman kiggede jeg naturligvis også på Gran Canyon Cavern Suite, men jeg har temmelig meget klaustrofobi, så det tror jeg simpelthen ikke, at jeg tør! 🙁

    Jeg håber du kan hjælpe med en idé – du har jo temmelig meget erfaring at trække på, må man sige! På forhånd tak 🙂

    Marianne

    • @ Marianne

      Tak for ros.

      Jeg kender ikke til et western style hotel på strækningen. Der findes måske et lille uafhængigt hotel som har det, men i skal i gang med at google en masse for at finde en evt. mulighed.
      Fra Seligman til Kingman findes der ingen byer på Interstate. Kører i ad Route 66, så er der kun Peach Springs hvor Grand Canyon Caverns ligger. Man får ikke klaustrofobi dernede. Rummet man sover i er på størrelse med en håndboldhal, men hvis i kun har planer om en overnatning mellem Flagstaff og LA, så skal i minimum til Kingman.

      Den by på strækningen som har bedst udvalg af hoteller med evt. temaer, og som ligger ca. midtvejs, er Lake Havasu City. Den ligger samtidigt i et lækkert område som er en oplevelse værd i sig selv.

      • Marianne F says:

        Hej igen,

        Mange tak for dit svar. Jeg googler videre derud af, og måske ender vi med først at finde ud af det, når vi kommer derover. Lidt spontanitet skal der jo også være plads til. 🙂

        Keep up the good work – og rigtig godt nytår!

        /Marianne

  3. Lagde også mærke til den danske politi uniform. Snakkede så med ejeren, som fortalte at de prøver få de kunder de møder som er fra forskellige ordensmagter i verden, til at sende et “Badge” ind. Og at denne danske politimand så havde sendt en hel uniform…

    • @ Morten

      På vores tur tilbage til Chicago fik jeg mere info om dette. Der kommer et indlæg senere, men kort fortalt så bytter politi og redningsvæsen (mest politi) badges (stofmærker) med hinanden – og specielt langs Route 66. Hos Sheas tankstationsmuseum har de både et dansk badge og en dansk politikasket. Mere om det i et senere indlæg.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top