Venice Beach

Med en god zoom på kameraet, kunne vi fra Santa monica Pier se vores hotel i Venice Beach. Det var dels dovenskab og dels praktiske årsager (vi gad ikke køre rundt efter et hotel) der gjorde vi havde booket et hotel i Venice Beach. Og endda helt ned til stranden.

Venice Beach

Jeg havde ikke rigtig oplevet kysten i LA sidst jeg var her (2005) og Venice Beach skulle være et godt sted at starte.
Desværre var vejret ikke helt med os (overskyet og under 25 grader) og selvom vi gjorde hvad vi kunne i planlægningen, så var vi først på hotellet omkring kl 19 om aftenen.

Mennesker og liv i Venice Beach

Det betød det pulserende gadeliv langs vandet var ved at dø ud. Selvom området virkede sikkert nok og hotellet ikke fejlede noget, så viste der sig alligevel lidt af en bagside da vi skulle rundt i back alleys for at finde en parkeringsplads til bilen. Jeg er 100 på at jeg så en dope deal 50 meter fra vores hotel og rundt om i de små, ensrettede gader lå der hjemløse og sprittere mm.
Nede langs stranden går der et bredt fortov som er spækket med butikker og caféer i dagstimerne. Om aftenen lægger de hjemløse sig i læ hist og pist og de gode samaritanere rykker ind med kaffe og mad mm.
Ikke noget der gjorde en utryg (der var masser af ‘almindelige mennesker’) men en brat opvågning ovenpå 10 dage ude i ‘det fri’. Vi var så sandelig kommet til storbyen.


Fejringsøl i Venice Beach

Pga. vejret blev det ikke til solnedgangsbilleder over stillehavet. Istedet fandt vi en café som stadig havde åben og fejrede afslutningen på Route 66 med lidt forskelligt fra deres store udvalg.

Morgenmad og paranoia i Venice Beach

Dagen efter var vejret ikke meget bedre. Stadig overskyet men det skulle klare op senere. Det havde vi desværre ikke tid til at blive og se, for vi havde en aftale hos Warner Brothers sidst på formiddagen. Vi havde heller ikke tid til at finde Muscle Beach, hvor steroide pumpede badejern står dag ud og dag ind og pumper jern.

Vi spiste morgenmad på en lille café med udeservering og så til mens Venice Beach langsomt kom til sig selv. Rigtig mange kondiløbere og andre former for motion (skates, boards og bikes).

Alsidigheden mødte også op. En ældre dame var ved at gøre sin bod, med alskens konspirationsteorier, klar mens vi spiste.

Hotel på stranden i Venice Beach

Hotellet lå i første række. På trods af det, så kostede en overnatning ‘kun’ 200 dollars (det med det grønne).

Blandet arkitektur i Venice Beach

Tør ikke tænke på hvad det vil koste at bosætte sig permanent i Venice Beach. Kvadratmeterne er udnyttet godt og husene ligger tæt. Der er en god blanding af nyt og gammelt og der ligger en hel del boliger, som jeg tror de fleste kan komme i nærheden af pengemæssigt, men om man kan leve med kvaliteten er en anden sag (USA er kendt for meget små lejeboliger i de attraktive områder og skal det være billigt, så er kvaliteten også derefter).
Ikke langt fra hotellet lå dette hus. Skilte sig en del ud med sit udseende, men nok også med prisen. Friskt nok at have så store vinduer ud til en gade som er proppet med mennesker fra 9:00 til 20:00 hver eneste dag året rundt.

Hollywood stemning i Venice Beach

Da vi forlod Venice Beach for at nå vores aftale hos Warner Brother i Burbank, havde de spærret nogle af vejene af omkring hotellet. De var ved at lave gaden foran vores hotel om til et film-set og der skulle optages senere. Enten til film eller TV. Ganske passende da vi nu skulle ud på rundtur i studierne hos Warner Brothers.

klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_7_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.


Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Pickup truck Ford F-150 Texas

Pickup truck i Houston

Alt gik fint, men måtte vente lidt på Præsiden Barack Obama, da jeg skulle hente min Ford F-150 pickup truck i Houston lufthavn.

En hyggelig hytte ved floden

Med brændmærkninger på væggene og solid bjælkehytte stemning kan man ikke andet end at føle sig lidt som en cowboy når man overnatter i Bandera.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada