Den ældste restaurant i Miami South Beach, Joe’s Stone Crab, byder på en lækker madoplevelse hvis man ikke er bange for at få fedtede fingre. Hos Joe’s Stone Crab er de specielle krabbekløer i højsæde. Der kan være lang ventetid til et bord. Hvis tålmodigheden ikke er til det, så er der Joe´s Take Away lige ved siden af. En upscale fastfood restaurant.
Joe’s Stone Crab i Miami SOBE
Jeg havde udset mig en speciel restaurantoplevelse i Miami South Beach, nemlig Joe’s Stone Crab. Jeg havde set den på Man vs. Food, hvor han åd løs af de lækre krabbekløer (dog ikke som challenge).
8:05 minutter inde kommer indslaget med Joe´s Stone Crab.
For at blive bekræftet i at det var et besøg værd, læste jeg en anmeldelse af stedet i juleferien. Der blev jeg også klar over nogle af detaljerne og det med at man ikke kan bestille bord og kan risikere at vente i lang tid.
Bord på Joe’s Stone Crab
Jeg var først ved restauranten omkring 18:30. Allerede på vej derhen sagde taxachaufføren at jeg skulle være heldig at få et bord. Og han havde ret. Der var masser af mennesker udenfor som ventede og efter at have stået i kø nogle minutter og endelig kom hen til skranken, var beskeden at der var 2.5 timers ventetid.
Joe’s Stone Crab Take Away
Det gad jeg ikke vente på, så jeg gik ind ved siden af til Joe’s Stone Crab Take Away. Det er en upscale fastfood restaurant med lækker indretning, god præsentation af maden som nærmest var en velassoteret deli som i supermarkederne (i USA, ikke DK).



Godt med klør på Joe’s Stone Crab Take Away
Selvom det er Take Away, så er der ikke noget biligt over det. Vil man smage de berømte Stone Crabs, så koster det. Jeg valgte en stuvet spinat og nogle fritter til. Fritterne kunne jeg have sparet. Dels var de ikke gode, men der var så meget mad i det andet at jeg ikke kunne spise op.
Stedet har også et stort udvalg af drikkevarer (også alkohol) så selvom man ikke kan få et bord inde i restauranten, så kan man snildt hygge sig i Take Away ved siden af.



Lækker Key Lime Pie på Joe’s Stone Crab Take Away
Jeg havde læst at stedet har noget af det bedste Key Lime Pie udenfor Key West, så selvom jeg havde forspist mig i lækre klør, så blev der bestilt et stykke. Det smagte super, men jeg måtte give op og efterlade lidt rester.

loading...
Relaterede indlæg:
- Art Deco, Versace og 11th Street Diner i Miami South Beach Mere art deco, en solopgang ved atlanterhavet, Versaces hus (hvor han blev skudt) og morgenmad på en ikonisk diner på...
- South Beach Art Deco og burger uden bolle Dagene er lidt kortere på denne tid, så jeg nåede først ned til Miami South Beach (SOBE) da det var...
- Guidet bustur i Miami En hel dag til lands og til vands fik mig rundt til Cocnut Grove, Coral Gables, The Biltmore Hotel, Little...
- Bayside marketplace og sejltur i Miami Efter en tur til lands med kig til nogle af de store ting Miami har at byde på, var det...
- Airboat tur i Everglades, Miami, Florida Airboats er altid sjove og med godt vejr og udsigt til alligatorer og andet dyreliv, var det ikke en dårlig...

