Sol, palmer og en by med et eksklusivt image. Miami er et oplagt sted at lade ens drengerøv tage over når det kommer til billeje. Det skal man jo ikke argumentere imod så jeg lejede en Chevy Camaro SS cabtiolet i to dage.
Oplagt at leje en Chevy Camaro SS i Miami
Da jeg var i Miami i 2006 lejede jeg en Ford Mustang Shelby GT-H. Den kørte vi ned til Key West og tilbage. En rigtig fed oplevelse. En limited udgave af en Shelby Ford mustang med en 325 hestes V8 buldrende ude foran.
Den oplevelse kunne jeg ikke lade stå alene, så jeg syntes det var meget passende at leje en Chevy Camaro SS på denne tur.
Miami, Los Angeles og Las vegas er der man finder det bedste udbud af spcialbiler hos udlejningsselskaberne, så jeg skulle sådan set kun overbevise mig selv om udgiften (det koster) og så vælge hvilken bil jeg gerne ville opleve.
Valget faldt hurtigt på en Chevy Camaro SS cabriolet.
Chevy Camaro fordi jeg synes den har et frækt udseende.
SS modellen, fordi det er den med flest kræfter.
Og cabriolet, fordi det hører sig til i Miami.
Afhentning af Chevy Camaro SS cabriolet
Man kan ikke leje specialbiler som Mustang Shelby, Camaro SS eller Corvetter via de udlejningssider jeg anbefaler. Det foregår hos enten Hertz eller AVIS direkte (eller små exotic cars udlejere i byerne). Jeg endte hos AVIS.
Jeg skulle have min Chevy Camaro de første to dage i Miami og skulle så bytte den til en anden (Chrysler 200 cabriolet, som der kommer et indlæg om en anden dag).
Jeg stod ved AVIS skranken kl. 10, lidt som et lille barn juleaften, og udfyldte de sidste papirer og skrev under (rigtig) mange steder, som det nu hør og bør sig. Da vi var ved at være færdige, fandt ekspedienten et bilkatalog frem, sagde at han kunne se, jeg skulle leje en cabriolet. Han viste mig derefter en Volvo C70 cabriolet i bladet og spurgte om jeg ville have en sådan.
What! tænkte jeg. Jeg kiggede en ekstra gang på mine papirer, for jeg mente bestemt der specifikt stod hvilken bil jeg skulle have (noget af det man betaler ekstra for, så der ikke står en ´eller lign.´ og venter) og det gjorde der. Det sagde jeg og han sagde ´oh, yeah´ og så lavede han noget mere papirarbejde.
Endelig kom han tilbage med den lille folder med papir og viste på sedlen hvilken bås bilen stod i. Jeg sagde tak, godt nytår og tog elevatoren ned i parkeringshuset.
AVIS havde et godt udvalg af frække biler og min Chevy Camaro så godt ud blandt de frækkerter de har på menuen.



Jeg gennemgik min normale rutine ved afhentning af udlejningsbiler men gik lige nogle ekstra runder. Dels for at nyde den men også for at være helt sikker på, at de ikke kom med et krav om en lille bule, ridse eller plet. Inden jeg forlod udlejningsstedet kørte jeg taget ned for at sikre at det virkede, satte min GPS i forruden og kørte afsted for at lære bilen at kende.
Kræfter og udstyr i en Chevy Camaro SS cabriolet
Turen gik nu fra Miami lufthavn til Everglades National Park. En tur på 250 km frem og tilbage. Den første time gik dog med motorvej ned til Homestead så der kunne jeg ikke lukke op for bilen, men fik den indstillet og lærte alle knapperne at kende.
De fleste der køber en Camaro SS får aldrig brug for alt det lir der er i den og jeg havde da heller ikke noget at bruge indikator til strømstyrke og gearkassens temperatur til.
Bilen har alt i udstyr og det meste er rat-betjent. Denne havde også HUD og gearskifter i rattet (flappy gear paddles, som Jeremy Clarkson kalder dem).
Under hjelmen ligger der en 6.2 L V8 med 426 heste. De buldrer ikke så meget som man skulle tro (hverken med taget oppe eller nede) men de kan godt flytte bilen.






HUD – Head-up-display i en Chevy Camaro SS
Det fedeste lir i Chevy Camaro SS er uden tvivl HUD. Ud over at være en smule sci-fi så er det super praktisk. Man vender sig hurtigt til ikke at kigge ned på instrumenterne, men at få alt gennem HUD. Hastighed og omdrejninger, fartpilot, ændringer til fartpilot, radio, cd. Det hele vises i HUD så snart man interagerer med det.

Jeg prøvede at køre med ´manuelt´ gear et par gange og her kommer HUD virkelig til sin ret. Både gear, omdrejninger og hastighed vises. Ikke noget man har så meget brug for ved accelleration, men når man skal geare ned, så er det en stor hjælp.
Plads og bagage i en Chevy Camaro SS cabriolet
Bagsædepassaggererne kan sidde nogenlunde i en Chevy Camaro cabriolet. På billedet har jeg passaggersædet helt tilbage og der er nogenlunde plads til benene. Ikke noget man vil synes er sjovt på længere ture, men det gør at man godt kan tage venner eller familie med ud og cruise.

Det er straks noget andet med bagage. Her kunne jeg kun lige få plads til min store taske i bagagerummet. Der kunne godt klemmes nogle løse genstande ned i siderne, men det skal pakkes rigtigt for at der er plads til taget når det rulles ned.

Med taget oppe er der OK plads i bagagerummet.

For at vide hvad der er plads til når taget skal ned, kan man trække en adskillelse ud.

Adskillelsen gør, at der kun lige er plads til en taske 35x35x70 cm
Min håndbagage måtte jeg have foran passaggersædet som det ses på billedet ovenfor.
Vurdering af Chevy Camaro SS cabriolet
Det er altid sjovt at køre en bil på sin roadtrip som er med til at tilføre lidt ekstra ´american feeling´. En Chevy Camaro, med eller uden SS, er en rigtig amerikaner bil. Ikke kun af udseende, men så sandelig også i kræfter. Det var med et stort smil på læberne jeg afleverede bilen efter to dage.
Det var ikke de mest optimale strækninger jeg havde mulighed for at køre bilen på og en anden gang vil jeg nok henlægge min lyst ud i muscle cars til LA eller Las Vegas, hvor man har bedre mulighed for at finde en strækning som ikke er så generet af trafik. Ikke fordi der skal køres stærkt og råddent, men fodi man gerne vil have mulighed for at udforske bilen lidt mere, prøve lidt accelleration og studere bilen lidt nærmere.
Sammenlignet med den Shelby vi havde for nogle år siden, så var jeg en lille smule skuffet over Chevy Camaro SS. Dens V8 buldrede ikke lige så meget som Shelby og jeg husker også Shelby som være lidt mere rap på pedalen, men dermed ikke sagt at SS var langsom.
Jeg har efterhånden prøvet en del biler i USA og kan oplyse at mindre kan gøre det (specielt hvis budgettet skal holdes). De fleste biler man lejer i USA, også selvom det kun er entry modeller, har typisk flere kræfter end man kender fra DK, så allerede der er man foran mht oplevelser. En Dodge Charger har f.eks. 292 heste som udgangspunkt og de Ford Mustangs som er til leje via de sider jeg anbefaler starter på 305 heste, så hvis det er kræfter man går efter så behøver man ikke spendere de store summer. Eksklusiviteten ved at have kørt en Shelby, SS eller en Corvette bliver man desværre stadig nødt til at betale for.
Men vil man gerne blende helt ind i Miami South Beach, så er det den type bil man skal have fat i
Her er udsigten fra den åbne Chevy Camaro SS ned ad Ocean Drive i Miami SOBE.
Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >> Vurder indlægget! Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus. På forhånd tak.
a WordPress rating system





Hej Rene
Først: Din meget gennemført side her, har virkelig givet meget inspiration samt svar på mange spørgsmål vi har haft, før vi tog på vores Roadtrip i USA. Tak!
Vi har i øjeblikket lejet lillebroren til din bil. En Camaro Cabriolet 3,6L V6. Vi har også lejet vores igennem Avis. Umiddelbart vil jeg kalde os bedre behandlet end man kan håbe af dem. Vi havde hjemmefra lejet en Chevrolet Cruze el. lign. i 3 mnd. gennem Avis i Danmark, til ca. $900 pr. mnd. Ved ankomsten i Los Angeles spurgte ekspedienten om vi ville opgradere til en camaro/mustang for en lille smule ekstra og tilbød os først camaroen til $1.600 pr. mnd. På grund af vores rejse budget måtte vi lidt ærgelig afslå det tilbud (man får vel næppe bedre roadtrip bil), hvilket viste sig at være held i uheld. Hans næste tilbud lød nemlig på ca. $1.100 pr. måned og med en sådan pris var vi nødt til at slå til! At man så ikke kører så langt på en gallon opvejes nok af oplevelsen man tænker tilbage på
Det er i hvert fald en fornøjelse at køre gennem naturen uden tag på. Og en V6 kan også spinde
Mvh
Kristian & Maia
Hejsa…
skal selv til florida til april, og den bil er da pludselig kommet med i overvejelserne…
må man spørge hvad du har givet for at leje den camero ss?? den ser super fed ud
Kan det iøvrigt passe at avis.com er det billigste sted at leje en ford mustang?? og gælder de samme lejebetingelser ved avis som ved f.eks e-biludlejning??
håber du nyder din tur derover
@ Martin
Jeg betalte ca. 3000 kr. for to døgn. Du kan selv slå prisen op hos AVIS og den kan afhænge af tid og sted, men regn ca. med det. Du skal også være opmærksom på, om der er fri miles eller nok miles inkluderet, typisk er 100 miles om dagen inkluderet, men der kan godt være nogen hvor det er fri miles. Ekstra miles kan hurtigt løbe op (typisk 0.50 $ pr ekstra mile).
Som illustreret i skemaet på siden om billig billeje, så er priserne hos de sider jeg anbefaler generelt billigst. Jeg anbefaler dog også at man kigger mere end et sted selv, da det har meget med tid/sted/udbud/efterspørgelse at gøre.
Hos AVIS, Hertz og alle de andre gælder det, at går du direkte til dem, så skal du være opmærksom på om de lovpligtige forsikringer er inkluderet (LDW, ALI osv.). Nogle gange er de, andre gange er de ikke. Hos de sider jeg anbefaler er de lovpligtige forsikringer altid inkluderet.
Hvad angår benzin, så er den første tankfuld stortset aldrig inkluderet hvis man blot er en person der lejer. Langt de fleste biludlejningsselskaber kræver at man køber den første tankfuld på stedet (typisk 55-65 dollars med den gallon pris der er i dag).
Hvis man skal være flerer chauffører så kan pakkeløsninger hos de sider jeg anbefaler stort set altid betale sig frem for leje direkte hos biludlejningsselskaberne. Det koster typisk 10-13 dollars pr. dag pr. ekstra chauffør hos AVIS, Hertz m.fl.
Pakkeløsninger hos de sider jeg anbefaler har alle en tankfuld benzin + 1-3 ekstra chauffører. Hos AutoEurope kan du eks. få 3 ekstra chauffører + en tankfuld benzin på en Ford Mustang Cabriolet i 7 dage i Miami til april for kun 270 kr. ekstra. Det får du knap en tankfuld benzin for hos AVIS.
tak for info.
er der frie kilometer med når man lejer bil hos avis?? synes ikke jeg kan læse mig til det nogen steder..
Det er der på almindelige biler (herunder også en almindelig ford mustang cabrio). Du ser det i den samlede oversigt til højre mellem priser, forsikringer mm. og i lejebetingelser.
Det er kun specialbiler der kan have begrænsninger.
super mange tak fordi du giver dig tid til at svare på de mange mærkelige spørgsmål
så vidt jeg kan se mellem de mange udlejningsselskaber så er avis faktisk billigst for mig i den periode jeg skal være i florida
Hej
Budget har faktisk tilbud lige nu på billeje, og de har også en Camaro SS på programmet.
Jeg har faktisk personligt lejet en sådanne i 2 uger i slut april og start maj i Miami. Pris 918 $ inkl. CDW og SLI.
Man kan også nøjes med en dagsleje til ca. 85 $ eller en Corvette for 168$ pr dag (inkl. CDW og SLI).
Man skal bare booke på budget.com, og bruge BCD nummer L192800.
Budget er ejet af Avis til info. Hertz har en spritny Adrenaline Collection med både Camarro SS, Dodge Challenger, Corvette 12´og Mustang GT. Alle supercharged. Book eventuelt via dit rejsebureau for bedste pris. Ved reservation via ovennævnte brokers såsom Auto Europe risikerer du, at blive sendt ud til den lokale udlejer, da de typisk anvender 3-5 selskaber hvert sted. Det kan være Avis eller Hertz, men også “Pepes Auto” rundt om hjørnet.
@ Rasmus
Tak for info. Jeg er dog allerede klar over det og skriver en del om det under Billeje i USA og Billig billeje i USA.
Pas på med e-biludlejning….der ligger typisk 3-5 lokale udlejningsselskaber bag. Altså har de ikke selv biler.
Hej René.
Sikke en fed bil. Jeg vil sige, at det næsten er kriminelt, hvis man ikke lejer en rigtig amerikaner, når man rejser til usa. Selv en standart Camaro vil få en ferie til at blive helt perfekt.
Jeg har selv lejet Mustang og Charger på mine rejser til staterne, og næste gang må jeg vidst heller prøve en Camaro
Den har designerne ramt meget godt.
Men René.. hvor er den video hvor du gir den gas?? Jeg vil næsten også sige at det er kriminelt hvis man ikke trykker lidt til den
Tak for de fine indlæg med masser af inspiration til min næste rejse.
Kristian
Hej René.
Min kæreste og jeg kørte også rundt i den samme slags bil, da vi var i USA i sommers. Vi kørte fra Las Vegas til Los Angeles og videre til San Francisco.
men den er selvfølgelig heller ikke egnet til sådan en slags kørsel.

Det var simpelthen noget af det fedeste vi har prøvet. Den var dog ikke så god at køre i på en 10 km lang grusvej til Grand Canyon. Det var “a bumby ride”, kan man vist roligt kalde det
Jeg synes det var kanon fedt at høre lyden fra motoren, når man trådte speederen i bund og det var dejligt ikke at bekymre sig om gearskift, selvom jeg godt ved det normalt er standard i de fleste biler i USA
Jeg vil helt klart anbefale leje af denne bil, hvis man skal på roadtrip til USA. Min kæreste og jeg taler tit om hvor meget vi savner Camaroen
Venlig hilsen Sarah