Coca-Cola og hundekunster i Atlanta

World of Coca-Cola var min anden planlagte aktivitet inden jeg ville køre mod Nashville, men der var et arrangement som indeholdt længdespringende hunde i Centennial Olympic Park som fangede min interesse lidt, så det gik der lidt tid med.

30. matrs, 2012

Hovedspring i vand for hunde

Fra CNN til World of Coca-Cola skulle jeg blot krydse Centennial Olympic Park. På vej hen til CNN havde jeg godt set de var ved at gøre klar til et arrangmenet med hunde som skulle konkurrere i hundekunster.
Det var de gået i gang med da jeg kom tilbage og det var en af de mere populære konkurrencer de havde taget hul på, nemlig hvem der kunne springe længst.

Med brug af et objekt (bold, tøjdyr mm.) skulle hundens ejer få hunden til at springe langt. Springet foregik med et lille tilløb og så spring ud i en svømmepøl, hvor længden så blev målt. Der var hunde i alle størrelser og forskellige måder at gribe tingene an på.





Jeg kunne sagtens have blevet og kigget på hunde det næste lange stykke tid. På de omkringliggende plæner gik forskellige hundeejere rundt og øvede kast med frisbees, så der var lagt i ovnen til en underholdende dag med hunde som kunne nogle trick. Men sådan gik det ikke. World of Coca-Cola var næste stop.

World of Coca-Cola

Jeg besøgte også World of Coca-Cola tilbage i 2006, men siden da er det flyttet i helt nye lokaler og har fået opgraderet udstillingen så den er mere tidsvarende og kan håndstere flere besøgende.
Sidstnævnte var aktuelt på denne dag, som nok var den værste overhovedet at besøge World of Coca-Cola på. Da jeg nåede hen til stedet så jeg til min skræk at der holdt rigtig mange skolebusser og flere hundrede elever havde allerede taget opstilling i køen.

Da jeg så denne overvejede jeg et øjeblik om jeg ikke bare skulle droppe det og køre mod Nashville. Jeg havde købt en kombi billet hos CNN, så de penge ville være spildt. Heldigvis var der en seperat kø til de almindelige besøgende, så det gik smertefrit med at komme ind (der er sikkerhedstjek med metaldetektorer).
Nu stod man så bare i en forhal med 50 børn i ti-års alderen og ventede på at komme videre og hvis man syntes der var lrm udenfor, så blev det ikke mindre af, at man nu stod i et lille lokale.

Coca-Cola historie, gimmicks og lir

Man kommer rundt i store dele af World of Coca-Cola i klumper og det fungerer meget fint (hvis ikke det var for en helvedes masse børn som snakkede løs). Jeg husker at der var mere historisk at se på i det gamle. Nu var det hele totalt strømlinet for at få flest mulige igennem hurtigst muligt (og ned i gift shoppen).

En af de nye tilføjelser er The Valut. Her kan man se nogle af de gamle dokumenter og remedier som John Pemberton og sidenhen Asa Candler brugte i Coca-Colas spæde start. Man ser også et stort pengeskab i The Vault som guiden sider indeholder den hemmelige opskrift (as if).
Soiden 2006 er der kommet flere digitale tiltag og video mm. vises på mange interessante måder. Der er også mere interaktion og en af dem er en boble-lificering af en selv, hvor man live opløses til bobler som i en sodavand.

Fordi der var så mange børn sprang jeg lidt af udstillingen over. Men ikke det som rigtig mange kommer til World of Coca-Cola for, nemlig at smage mange af de forskellige sodavand Coca-Cola står bag på verdensplan.

Smag en Cola, Fanta, Nestea

Der er nogle og tres forskellige smage i hanerne i det store tasting rum. Her er der virkelig sket noget siden det gamle og selv om de mange børn holdt et højt lydniveau, så var de velopdragen og lod andre komme til, selvom de i den grad holdt sig til.

Der er en seperat sektion til de omkring 20 forskellige sodavand Coca-Cola står bag i USA. Rundt om i rummet er der så en lang række forskellige smage som bl.a. Inca Kola, Fanta Strawberry og en grøntsagsdrik fra Japan.
Jeg prøvede en række utraditionelle smage, men kendte mange af dem fra min oplevelse med Coca-Cola i Las Vegas i sommers.

Som nævnt, så ender man i gift shoppen. Kæmpe stor (som den i Vegas) og lokkende med alskens cola skrammel. Jeg nøjedes med et par t-shirts som de ikke havde i min størrelse hos Coca-Cola i Las Vegas.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Keeneland og væddeløbsheste

Keeneland i Lexington er ikke den mest kendte væddeløbsbane i Kentucky, men den er stadig et besøg værd. Husk også at besøge hestestaldene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada