Monday night football med Oakland Raiders

Monday night football med Oakland Raiders bød på time lang stemning, tailgating, svensk au-pair pige, cheeleaders og en fuld biker.

Tæt trafik ved Oakland stadion

Turen fra Jelly Belly ved Sacramento og til vores hotel ved Oakland Radiers stadion i Oakland, foregik på mortorvej. Ikke noget problem den første 1.5 time, men da vi ramte området ved San Francisco og Oakland blev trafikken tæt.
Den var endnu tættere i Oakland da tusindvis af fans var på vej til stadion.

Kampen blev først spillet om aftenen (monday night football), men allerede nu, først på eftermiddagen, var mange tusinde fans på vej til stadion. De skulle tailgate.

Opvarmning på hotellet

Vi kom ind i lidt kø men fandt endeligt vores hotel. Vi havde booket i gå afstand fra stadion (kostede lidt) men var praktisk.
Vi varmede lidt op til kampen med en sen frokost og en kold øl, inden vi gik op mod stadion.

Grid lock ved stadion

Trafikken hen mod stadion var taget til og nu var souvenirssælgerne også dukket op.

Stortset alt trafik skulle ind til stadion, så politiet havde taget over og dirigerede og havde stort set lukket af for andet trafik.

De første fans

Oakland Raiders fans går op i deres hold og det at være fans, så de gør noget ud af det.
Vi havde ingen præferencer og havde ingen holdfarver på. Det skulle vi finde ud af senere, at var en skidt idé.

Parkering og grill

Da vi kom ned til stadion kunne vi se, på trods af flere timer til kamp start, at stemningen var høj og tailgating var i gang på fuld blus.

Tailgating er hvor fans dukker op og holder grillfest sammen på parkeringspladsen. Tailgating kommer af at man oprindeligt kom i sin pick-up og fæstede med bagklappen nede (tailgating).
Der er stadig mange pick-ups, men det har udviklet sig til et udstyrsstykke uden lige.

Tailgating

Efter at have gjort os bekendt med området og hentet billetter i will call, var det tid til at se nærmere på tailgating og den megen festivitas.

Der var fuld gang i den alle steder, men der var stadig styr på tingene. På trods af den megen drikkeri (som man måtte gøre alle steder og sin medbragte drikkevarer) så var der ingen stive folk der væltede rundt.

Råb af modstanderholdets fans

Der var meget få San Diego Charger fans, men de der var kunne gå i fred. I hvert fald fysisk fred, for der blev ikke lagt fingre imellem hvad angik tilråb og skældsord. Det er en del af gamet.

Raidersville

I Raidersville (som Bud Light stod bag) var der fest og drikkemulighed for de der ikke selv havde med til tailgating. Der var underholdning i form af interviews med gamle stjerne fra holdet, konkurrencer for fans, cheerleader shows og mulighed for at få en autograf og så var der drumline.

Klik på billedet for fuld størrelse.

Ind på stadion

Med et par timer til kampstart begyndte vi at gå om mod vores indgang. Den sidste halvanden time var jeg gået rundt på en parkeringsplads med plads til mere end tusind biler og fuld gang i den. Vi skulle ind omme på den anden side af stadion og deromme ligger der en parkeringsplads som er en smule større, så der mødte os et menneskehav ved vores indgang.

Jeg nåede kun at opleve tailgating på den parkeringsplads som er nedenfor stadion på billedet.

Her mødte vi de første, rigtig fulde mennesker, men alle var i godt humør. Efter et sikkerhedstjek var vi inde og skulle nu finde vores sektion, række og plads.
Der er plads til nogen og 60.000 mennesker på stadion og der blev fyldt, så der var mange mennesker i gangene og øl og snack boderne.

Gode pladser på stadion

Vi skulle sidde på række 41, så nogenlunde langt nede, men stadig så vi kunne se godt ud over det hele. Vi sad lidt til højre for midten, så havde altså udkig til hele banen fra siden.

Klik på billedet for fuld størrelse.

Tøj på eller tæsk

Vi var i god tid, så jeg provianterede lidt inden pre-game show og kick-off. Da jeg kom tilbage var vores sektion ved at være fyldt op og da jeg kom tilbage til min bror bad han mig om at tage min souvenir t-shirt på. Ifølge billetten sad vi ved modstanderholdets tilhængere, men der var stort set ikke nogen Chargers fans på stadion. Det var fyldt med Raiders fans. Kort efter min bror havde sagt det, hilste en dame på mig og sagde, at jeg skulle tage den på. Hun forklarede, at hvis man ikke havde Raiders antræk på, så blev man opfattet som tilhænger af modstanderne (måske derfor nogen kiggede lidt skævt til mig da jeg gik rundt til tailgating uden Raiders colors).
Helt præcist sagde Marianne, som hun hed, put the shirt on, or you risk getting beat up. Hun sagde det med et smil, men der var alligevel lidt alvor bag ordene.

En af de få San Diego Chargers fans

Svenske Marianne

Det var nu ikke hende der ville banke os, og det kom nok ikke til det inde på stadion.
Efter jeg havde klædt om, introducerede hun sig selv og sin mand. Hun var svensk og havde boet i USA siden hun som au-pair mødte sin mand. Ham havde hun byttet ud med en ny, som hun havde haft en season pass til Raiders games sammen med siden 1999. Indtil for nyligt havde de haft pladser helt nede på 1. række, men var rykket lidt op i de knap så vilde sektioner.

Hun kunne forklarer de sidste regler jeg manglede inden kampstart og ellers fortælle en masse om stadion, fans mm. Hun fik også genopfrisket lidt svensk, da hun slog over da hun fandt ud af, at jeg kunne forstå hende.
Hun havde selv smuglet en flaske hvidvin med ind hendes mand en flaske whisky (og han blev gradvis pænt fuld og mere højlydt).

Ice Cube og Gene Simmons som opvarmning

Pre-game showet var Ice Cupe. Lige hvad Raiders fans satte pris på, men lige lovlig west-coast for min smag.
Pga. det var sæsonåbning var alle sejl sat og lige før nationalhymnen, blev stadion overfløjet af luftvåbnet.
Nede på stadion blev et kæmpestort amerikansk flag foldet ud og Gene Simmons sang nationalmelodien. Det tog kegler. Raiders fans i sort og hvidt og KISS er bedste venner. Stadion kogte.

Kick Off og pause

Holdene løb kort efter på banen og varmede lidt op, og så var der kick-off.

Amerikansk fodbold er som mange af de andre klassiske amerikanske populære sportsgrene, fyldt med pauser, så man skal følge godt med, hvis man ikke vil gå glip af noget.
Der foregår nemlig så meget rundt om og på banen, at det er svært at få det hele med. De mange pauser er fyldt med indslag, udkald, musik og events mm. Bl.a. spillede drumline drengene i den ene end zone mens der var en skade der tog lidt tid.

En lang kamp

En NFL kamp trækker typisk ud til 3 timer og da Raiders kom bagud faldt stemningen en del. Halvlegsshowet var kun cheerleaders The Raidernettes, men de gjorde hvad de kunne for at skabe stemning.

Der var mega kø til toiletterne og ikke mindst ølboderne. Der sælges kun øl til kickoff til 3. Quater. Derfra er stadion tørlagt.

Fulde fans

Som nævnt blev folk fulde og der slås hårdt ned på utidig opførsel. Vi så den første blive smidt ud fra stadion allerede inden kampen gik i gang og en senere som havde fået lidt for meget. Det var en kombi af security og politi der stod for den slags og der var masser af dem men ikke med den bryske holdning man måske kunne frygte, men derimod seasoned cops og security der forstod der skulle være stemning og gav en masse krammere væk.

Der var også hard core fans for hvem en t-shirt ikke var nok til at udtrykke kærligheden til holdet.

Gik tidligt fra kampen

Vi valgte at forlade stadion inden kampen var helt slut. Vi havde en lille halv times gang til hotellet og ville undgå de værste crowds. Fordi Raiders på det tidspunkt allerede havde tabt kampen, valgte mange tusinde at gøre det samme, så lidt hip som hap med den idé.

Oakland Raiders tabte kampen mod San Diego Chargers med 22-14.

Denne sæson har ikke set for godt ud for Oakland Raiders.

Tag ind og se en kamp

Med besøget på Jelly Belly, turen ned, tailgating og den (lige lovlig) lange kamp, var det en dag fyldt med indtryk og unikke oplevelser vi lagde bag os, da vi endelig var tilbage på hotellet. En NFL kamp (eller andre sportsoplevelser) får helt klart min anbefaling med på vejen, hvis du har muligheden på din roadtrip i USA.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Overnatning i San Francisco

San Francisco er en dyr by at overnatte i. Du kan godt finde overnatning til en nogenlunde pris downtown, men det vil være nogle af de dyreste på din roadtrip. Byer er dyrere at overnatte i, men det opvejes af de billige moteller du kan finde på din roadtrip. Her kan du finde overnatninger i San Francisco.

klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_36_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Jelly Belly Factory Tour

Jelly Belly factory er et besøg værd for slikmunde i alle aldre. Det er gratis at se hvordan millioner af jelly beans bliver til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada