Tøjvask på roadtrip

Når jeg er afsted på roadtrip i 3 uger så afsætter jeg altid, ca. midtvejs, en aften eller morgen til tøjvask.

Guest laundry på alle hoteller

Måske på nær de billigste moteller, så er der Guest Laundry (møntvask) på langt de fleste overnatningssteder rundt om i USA. Selv på de store hoteller i Las Vegas er der guest laundry – hvor jeg selv har vasket tøj på The Startosphere.

Der er en meget større rejsekultur i USA, så mange mennesker er på farten og benytter sig flittigt af muligheden for at få vasket tøj undervejs.

Har ikke tøj med til 3 uger

Med bagage begrænset til en taske med 23 kg. så er det presset at skulle have tøj med til 3 uger. Planlægger du at tage lidt souvenirs med hjem så vil der ikke være plads til tøj til 3 uger og det du evt. køber, uden at du skal betale for ekstra bagage.

Jeg er nede omkring 15 kg. når jeg pakker til en længere roadtrip. Det er tøj nok til ca. 10 dage og plads til souvenirs.

Tøjvask ca. midtvejs i Redding

På sommerens roadtrip 2012 var det tid til at vaske tøj da vi nåede til Redding efter 11 dage på farten. Vi havde ikke booket på forhånd, så holdt blot ind ved en Comfort Inn.
Inden vi tjekkede ind spurgte vi om der var Guest Laundry (er der som sagt de fleste steder) men også om det virkede (ikke altid tilfældet).

Alt virkede og der var ledige vaærelser, så vi tjekkede ind. Fordi de vidste vi skulle bruge møntvasken, fik vi et værelse tæt ved.

Afsæt to timer til tøjvask

Af erfaring ved jeg det tager en god time for en maskine og lige så lang tid for en tørring. Der var desværre gang i maskinerne da vi kiggede forbi, så vi stillede vores tøj “i kø” og gik ud og fandt ud af noget aftensmad. Det endte med en pizza på værelset, så vi kunne få styr på vasketøjet.

Sæbe i vaskemaskinerne

Vaskemaskinerne på moteller er typisk top loadere, som kan klare 7-10 kg tøj. Maskinerne koster 1-1.5 dollars i quaters for en vask. Instruktionerne er lige til, men for føstegangs brugere af top loadere, så vær opmærksom på hvordan sæben tilsættes. Der er ikke en skuffe til det, men puttes blot ned til tøjet.

Jeg har typisk selv nogle vaske-tabs med hjemmefra, men det er muligt at købe sæbe på hotellet. Enten i en automat ved maskinerne eller i receptionen.

Tøj i tørretumbler

Skal du vaske tøj på din roadtrip, så husk at tage tøj med som kan klare at komme i tørretumbleren. Der er ikke mulighed for at hænge tøjet udenfor og der er typisk ikke plads på værelset til at brede en hul rejsetaske af våd tøj ud over det hele.

Tørretumbleren koster også quaters og kan, afhængig af mængde, godt sluge en del inden tøjet er helt tørt.

Begrænset åbningstid i møntvasken

Nogle guest laundry har åben og lukke tider. Vær opmærksom på dette så dit tøj ikke strander i en maskine natten over eller du ikke kan stå ekstra tidligt op og gå i gang med tøjvasken.

Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus. På forhånd tak.

Tags: , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.

Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.

God fornøjelse.
Se mere om hvem jeg er.

5 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Marc says:

    Hej Rene
    Kæresten og jeg tager afsted på vores anden roadtrip i USA på onsdag.
    Sidst vi var afsted havde vi problemer med at finde den rette indstilling til forskelligt tøj når der skulle bruges tørretumbler.
    Har du nogle gode fif til dette? f.eks. hvad bruger vi til normal tøj, undertøj etc.?
    Håber du kan hjælpe og som altid tak for en fantastisk informativ side som bliver anbefalet til alle der overvejer en tur vestpå.
    Mvh
    Marc

  2. Jesper Michelsen says:

    Jeg tager sjældet tøj med til mere end 6 dage. Resten er fyld. Det er ikke svært at komme til at vaske undervejs. Og som du skriver er det et et godt afbræk på turen.

    Travel light.

  3. Michella Bust says:

    Hej René

    Jeg skal til USA om ca. en uge og jeg har et spørgsmål til dig.
    Jeg har set frem og tilbage på din side, men synes ikke jeg kan finde noget om det, jeg har et spørgsmål til.
    Jeg skal blandt andet til jfk i NY og til et hotel vi har lejet på Manhattan på Times Square. Har du et link, en idé, eller et forslag til, hvordan vi bedst og måske også billigst, får en taxi. Kan man evt. bestille en hjemme fra???

    Ser meget frem til at høre fra dig 🙂

    På forhånd tak og tak for en super fed side 🙂

    Venligst

    Michella

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top