Grand Ole Opry Nashville og Backstage Tour

Grand Ole Opry radiokoncert er en historisk musikoplevelse i ligeså historiske Nashville. Vi fik fuld valuta ved besøget med en backstage tour.

13. sep, 2013

Grand Ole Opry radiokoncert

Målet for dagen og turen gennem Great Smoky Mountains National Park var Nashville. Vi havde på forhånd købt billetter til Grand Ole Opry.

Grand Ole Opry er en live radio koncert som sendes tre gange om ugen, tirsdag, fredag og lørdag.
Det er en af de længst sendte radioshows i verden og så dagens lys i 1925. Dengang blev det sendt fra nogle mindre rammer i et studie bygget i hovedsædet hos datidens sponsor – National Life & Accident Insurance Company.

Grand Ole Opry House

Grand Ole Opry sendes nu primært fra sin sjette lokation, Grand Ole Opry House, men sendes om vinteren fra Rayman Auditorium, som også var hjemsted for Grand Ole Opry fra 1943 til 1974.
Fra november til januar afholdes Grand Ole Opry stadig i Rayman Auditorium i downtown Nashville.

Grand Ole Opry House ligger i East Nashville lidt udenfor downtown med masser af overnatningsmuligheder tæt ved, bl.a. Gaylord Opryland Resort, som ligger i den dyre ende, og så en masse af de sædvanlige moteller. Vi havde valgt et Days Inn (se overnatningen her)

Grand Ole Opry House ligger op af et kæmpe mall (Opry Mills) og hvis ikke den store guitar tiltrak opmærksomheden ude foran og det store skilt hang over døren, så er der ikke meget der fortæller, at dette er et musikhistorisk sted.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-1

grand_ole_opry_roadtrip_2013-2

For Grand Ole Opry er historisk. Udover at have kørt i en masse år, har det været omdrejningspunkt for alle country og western musikstjerner gennem tiderne. Alle der er ”noget ved musikken” har været i berøring med stedet og det mærkes i de traditioner ærekærhed der ligges i stedet og showsne.

Underholdning før Grand Ole Opry

Mens de 2000 sæder fyldes indenfor foregår der lidt underholdning for at gejle publikum op. Mange kommer i god tid (en times tid før) og nupper en øl eller drink i snackområderne, kigger på souvenirs og gør sig bekendt med aftenens program.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-3

grand_ole_opry_roadtrip_2013-4

Selve musikprogrammet ligger først klar et par dage før selve showet, så køber du billet i god tid, kan du ikke få oplyst hvem der optræder.

Vi havde ikke de helt store navne på sedlen, men da Nashville er hjemsted for alle de store country stjerner, så dukker de ofte op med dage eller timers varsel og giver et nummer.

Medlemmer af Grand Ole Opry

Derudover så har grand Ole Opry også en slags Hall of Fame. Her indlemmes medlemmerne i et historisk selskab, men forpligter sig til at komme forbi og spille et vist antal gange om året. Engang var det antal 26, men er vist nede på 12 eller mindre nu (da det kan være svært for de store stjerner at få tiden til det i en presset tour plan).

Radiokoncert med reklamer

Selvom stemningen minder om en koncert, så er det et radioshow og det er tydeligt fra første sekund. Det starter nemlig præcis. Showet sendes live, så der er ikke plads til stjernenykker.
Det er dog ikke kunstnerne der starter. En announcer og radiovært lægger for.
Han står yderst til venstre på billedet.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-5

Der bydes velkommen på god gammel radio maner og snakkes om frekvenser og modtageforhold. Dernæst higlightes showets sponsorer, samtidig med de toner frem på den store skærm over scenen.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-6

Det går der et par minutter med og så lægges der op til den første kunstner, som går i gang.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-7

Hver kunstner er kun på med 3 numre, så snakkes der og oplæses reklmaer og næste band er på.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-8

Scenografien er silouhetten af en lade (barn). Det kommer fra showets oprindelig navn, WSM Barn Dance, men showet har aldrig foregået i en lade.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-9

Grand Ole Opry Backstage Tour

Der er et længere break ca. midtvejs hvor jeg tilkøbte et Backstage Pass for at komme på tour efter showet.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-10

Da sidste band var gået af og værten havde sagt farvel og tak, forlod de fleste gæster salen. Vi blev og gik op foran og mødtes med vores guide.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-11

Navnet på touren lyver ikke. Du kommer virkelig backstage og får set en masse.

The Circle i Grand Ole Opry

Du starter på scenen hvor en speciel træcirkel udpeges. Det er en lille del af scenen på Rayman Auditorium, hvor Grand Ole Opry foregik fra 1943 til 1974. Rayman Auditorium findes og bruges stadig så cirklen er taget fra et hjørne bagest på scenen og ført med til Grand Ole Opry House som en hyldest til showets historie.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-12

Oppe fra scenen får du også et godt view ud over den 2000 personers store sal.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-13

Sound stage i Grand Ole Opry House

Grand Ole Opry er mere end end den store scene. Ude bagved er der en fuldt udstyret sound stage som bruges til alt fra tv-studie, til fimset og backstage parties.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-14

På den store skærm introducerede backstage turens virtuelle guide, Darius Rucker, os til noget af alt det der foregår, og viste et klip fra dengang han blev indlemmet i Grand Ole Opry’s Hall of Fame.

Mød kunstnerne til Grand Ole Opry

En af de største oplevelser ved at komme backstage er muligheden for at møde nogle af kunstnerne. De hænger tit ud før, under og efter og hvis de gør, så er de altid friske på en snak.
Vi mødte også en. Må indrømme jeg ikke kan huske hvem han var (ikke fra aftenens show) men delte glædeligt historier og svarede på spørgsmål.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-15

18 omklædningsrum i Grand Ole Opry

Som du kunne se af aftenens program, så var der mange kunstnere på scenen. Det kræver meget plads og forberedelse backstage, så der er ikke mindre end 18 omklædningsrum.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-16

Alle individuelt udsmykket i forskellige temaer og er der åbent kan du kigge indenfor og se hvordan kunstnerne gør sig klar inden showet.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-17

grand_ole_opry_roadtrip_2013-18

Overalt i omklædningsrum og på væggene i gangene hænger den årelange musikhistorie omkring Grand Ole Opry.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-19

Vandskade i Grand Old Opry House

I et større fælles/sofarum hænger et større maleri med nogle år på bagen.
Hvis du kigger grundigt på det, kan du se et brunt bælte på tværs af det ca. 1/3 oppe. Det er resultatet af en vandskade. I 2010 gik den nærliggende flod over sine breder og oversvømmede hele området. Det gik hårdt ud over Grand Ole Opry House og hele backstage området vi gik rundt i, stod under vand et godt stykke op på væggene.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-20

Alt er i dag renoveret og maleriet er påmindelsen om hvor slemt det stod til.

Souvenir fra Grand Ole Opry

Som alle gode tours, så slutter du ude i souvenirbutikken og jeg lod mig friste af en enkel t-shirt og tog et sidste kig ind i den store sal til grand Ole Opry.

grand_ole_opry_roadtrip_2013-21

grand_ole_opry_roadtrip_2013-22

grand_ole_opry_roadtrip_2013-23

Billetter til Grand Ole Opry

i sommerperioden og specielt fredag og lørdag, vil jeg anbefale at købe billet til showet på forhånd.
I vinterperioden kører showet i en mindre sal (Rayman Auditorium) men du kan som oftest godt få billetter på dagen, også fredag/lørdag. Men vil du være sikker, så køb på forhånd.

Alle detaljer om prgram, billetter mm. finder du på Grand Ole Opry.

Andre roadtrip oplevelser:

Tabasco factory tour på Avery Island

Tabasco hot sauce produceres af en gammel familiedrevet virksomhed i det sydlige Louisiana. På Avery Island kan du komme på fabriksrundtur og smage de mange varianter.

Second Line parade i New Orleans

En Second Line parade er en historisk tradition og meget autentisk oplevelse at få med hjem fra New Orleans. Second Line kan minde om en begravelsesparade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada