Ridetur i Shenandoah National Park

Dagen startede med en ridetur i Shenandoah med håbet om at se bjørne. Efter en tur i sadlen gik turen ad Skyline og Blue Ridge ned til overnatning ved Boone.

19. sep, 2013

Shenandoah til hest

For at se Shenandoah National Park fra en anden vinkel tog jeg på en morgentur til hest.

Ved en lille stald ude i skoven blev vi registreret og valgte (næsten) selv hest. Indtil alle var mødt op og registreret, kunne du gå rundt og snakke med hestene.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-1

Vi var en lille gruppe på fire + guide der red af sted, da alle var kommet op. Eller red er nok at overdrive lidt. Der kræves ingen forudgående erfaring med at ride på sådan nogle ture. Hesten gør alt arbejdet og har prøvet det før. Det gør det dog ikke til en kedelig oplevelse, blot mere tid til at du kan koncentrere dig om omgivelserne.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-2

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-3

Dyreliv i Shenandoah

Jeg havde bevidst valgt en morgentur i håbet om, at dyrene ikke helt var skræmt væk af menneskemyldret endnu.

Håbet var at se bjørne. Det lykkedes, men fik ingen billeder. På disse kanter skal man kigge op for at se bjørnene, da de ofte gemmer sig i træerne og spiser blade. Det er også der vi så en mindre en, men den kravlede hurtigt ned og væk da vi kom forbi. Selvom vi var til hest.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-4

Hjortene var knap så sky. Ved ikke om det hjalp vi sad til hest, at de blot slentrede rundt mellem os. Denne gang blev det til et billede, men et skidt et.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-5

Efter en times tid i sadlen var vi tilbage ved stalden og kunne stige ned igen.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-6

Her kan du se mere om rideture i Shenandoah National Park.

Tilbage på Skyline Drive

Efter rideturen var vi tilbage på Skyline Drive og fortsatte syd på. Dagens køretur gik fra Shenandoah National Park ned til Boone i North Carolina. Planen var at køre så meget af turen på Blue Ridge Parkway, og springe fra afhængig af vejr og tid.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-7

Resten af turen på Skyline Drive var skøn og bød på en masse scenic views undervejs.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-8

Skiftet til Blue Ridge Parkway

Skiftet fra Skyline Drive til Blue Ridge Parway sker nede ved Waynesboro, når man krydser I-64. Er du ikke opmærksom, ser du ikke skiltet, men du er nu på den 750 km lange Blue Ridge Parkway.

Vi fulgte Blue Ridge et godt stykke sydpå og gjorde flere stop undervejs. Det var den 19. September, så nogle træer var begyndt at skifte farve.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-9

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-10

En kombination af, at tiden var ved at løbe fra os, og vejret blev dårligere, valgte vi at køre fra Blue Ridge Parkway nede ved Buena Vista og følge I-81 sydpå for at indhente lidt tid.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-11

Timelapse på Interstate 81

Jeg havde haft min GoPro på taget på noget af Blue Ridge, men glemte at pille den af inden vi kørte på I-81. Den sad dog fint fast, så brugte muligheden til at lave en lille timelapse på noget af strækningen. Ikke noget specielt og selvom det ikke er det grimmeste område i USA at køre igennem, så viser det meget godt hvorfor jeg altid prøver at undgå Interstates når det er muligt. Ikke sjovt at køre på denne måde tre uger i streg.

Målet for dagen var vores overnatning i Boone, NC og selvom vi kørte fra Blue Ridge, så ville vi få indhentet noget dagen efter, da vi der skulle nordpå ad Blue Ridge, så alt i alt ville vi få kørt rigtig meget af strækningen.

Da vi kom af Interstate og krydsede ind i North Carolina, stoppede vi kort ved et lukket (for dagen) besøgscenter inden vi kørte de sidste kilometer til vores overnatning mod solnedgangen.

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-12

shenandoah_national_park_horseback_riding_roadtrip_2013-13

Overnatning ved Blue Ridge Parkway

Vores overnatning lå ved Blue Ridge Parkway et stykke uden for byen Boone, NC. Der kommer mere om huset vi havde lejet, men nyd indkørslen op til huset indtil da.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Andre roadtrip oplevelser:

Blue Spring State Park, Florida

Blue Spring State Park er kendt for sit krystalklare, ‘blå’ vand, rige dyreliv og dybe grotter. Svøm med det lokale dyreliv eller tag en guidet sejltur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada