Billeje i Californien

Der er både gratis ekstra chauffør og gratis envejsgebyr når du lejer bil i Californien. Og så er Californien oplagt at leje en cabriolet eller en anden eksotisk bil i.

Californien er et stort billeje marked

Californien og Florida er de to største biludlejningsmarkeder i USA. Det er de to stater som flest tager til hvor de lejer en bil og tager ud på egen hånd og er oplagte roadtrip destinationer.

Altid lejebiler til rådighed i Californien

De to største byer og lufthavne i Californien der lejes bil i er San Francisco og Los Angeles. Begge steder er der god dækning af alle de største og kendte udlejningsselskaber og du vil altid kunne leje en bil til din roadtrip disse steder.

Begge byer er gode udgangspunkter for den klassiske rute på vestkysten, som går gennem staterne Californien, Arizona og Nevada og dækker seværdigheder som Highway 1, Grand Canyon, Monument Valley, Zion National Park, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park mm.

Gratis envejsgebyr på billeje i Californien

Det er muligt at finde gratis envejsgebyr i Californien, men flere selskaber har indført det helt eller delvist, så hold øje når du lejer. Envejsgebyr er når du afhenter bilen et sted og afleverer den et andet sted. Californien, til dels, og Florida har gratis envejsgebyr, hvis du henter og afleverer to forskellige steder inden for samme stat.
Her kan du læse mere om envejsgebyr, og hvordan du ser prisen for det på lejesiderne.

Gratis ekstra chauffør ved billeje i Californien

Som noget unikt kan du i Californien leje en bil og få ekstra chauffører registreret gratis. Det er så vidt vides kun i Californien det er muligt og dækker både familie og venner.

Det betyder at du ikke skal vælge en tilbudspakke med ekstra chauffører, benzin og GPS når du lejer bil i Californien via de sider jeg anbefaler.

Dog er chauffører under 25 år ikke gratis, så der kan det stadig betale sig at leje en bil i en tilbudspakke for at opnå den bedst mulige pris.
Her kan du se mere om Ung Chauffør og aldersgrænse på billeje.

Gratis ekstra chauffør er kun noget Californien har som standard, men du må gerne køre uden for Californiens statsgrænse med den bil du lejer i Californien og den/de ekstra chauffører uden at det påvirker din leje eller forsikring.

Her kan du læse mere information om ekstra chauffører ved billeje.

Billeje i Los Angeles

Her kan du læse mere om hvordan det foregår med billeje i Los Angeles lufthavn.

Billeje i San Francisco

Her kan du læse mere om hvordan det foregår med billeje i San Francisco lufthavn.

Leje af cabriolet i Californien

Da der som oftest er godt vejr i Califronien og generelt på den klassiske rute, så er det oplagt at leje en cabriolet i Californien til din roadtrip.

Los Angeles og San Francisco er nogle af de store cabriolet destinationer i USA, men selvom der er over gennemsnittet af cabroilet´er i Californien, så er det en god idé at booke din cabriolet i god tid, da det er en special-bil og det er en begrænset vare.

Her kan du læse mere om at leje af en cabriolet i USA.

Den billigste billeje i Californien

Jeg har lejet bil i Californien to gange. Begge gange fra San Francisco lufthavn og begge gange en cabriolet. Jeg har lejet bil mere end 30 gange i USA og har fundet frem til de sider som giver de bedste priser og den bedste service. Alle inkluderer de lovpligtige forsikringer som er nødvendige ved billeje i USA og Californien.
De sider jeg benytter mig af er RentalCars.com*, Auto Europe* og CarTrawler*.

* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

Prissammenligning på billeje i Californien

Her kan du se udviklingen af priser på billeje i Californien over tid. Nedenfor har jeg kun inkluderet de to sider, af de jeg anbefaler, som typisk er billigst. Hvis du vil se en sammenligning med alle de sider jeg anbefaler, samt hvor billige de typisk er i forhold til at leje direkte hos biludlejningsselskaberne, så kig på siden om Billig billeje i USA.

Priserne for billeje nedenfor er for tre ugers leje/aflevering i Los Angeles lufthavn, uden en ekstra chauffør (som ikke er nødvendig at betale for i Californien) og uden den første tankfuld benzin.

Husk der ikke er nogen garanti for at du får bilen på billedet når du lejer. Du lejer en størrelse (bilklasse) og ikke en bestemt model.

Ford Fusion (full-size)

Ford_Fusion_billeje
Se bagageplads i Ford Fusion.

Ford Fusion el. lign. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
RentalCars.com, Jan 2016 4983 4715 4715 4517 4517 4653 6201 6201 5379 5379 5379 5379
Auto Europe, Jan 2016 4079 4079 4079 4798 4798 4798 6119 6119 4648 4648 4648 4648
RentalCars.com, Feb 2016   4203 4119 5195 5195 5195 6094 6094 5558 5558 5558 5558
Auto Europe, Feb 2016   4788 4254 5223 5223 5223 6415 6415 5223 5223 5223 5223
RentalCars.com, Mar 2016                        
Auto Europe, Mar 2016     4236 5167 5167 5167 6354 6354 5344 5344 5344 5344
RentalCars.com, Apr 2016       4464 4464 4464 5554 5554 4571 4571 4517 4571
Auto Europe, Apr 2016       5330 4559 4559 5925 5925 4647 4647 5095 5095
RentalCars.com, Maj 2016         4329 4812 6988 6988 4583 4583 4951 4951
Auto Europe, Maj 2016         4308 4610 7338 7338 4649 4649 5156 5156
RentalCars.com, Juni 2016           4086 7451 7451 4674 4674 4674 4674
Auto Europe, Juni 2016           5716 7514 7514 4901 4901 4962 4962
RentalCars.com, Juli 2016             5852 5910 4864 4864 4887 4887
Auto Europe, Juli 2016             6281 6281 4878 4878 4878 4878
RentalCars.com, Aug 2016               5852 4581 4581 4581 4581
Auto Europe, Aug 2016               5279 4187 4187 4187 4187
RentalCars.com, Sep 2016                        
Auto Europe, Sep 2016                        
RentalCars.com, Okt 2016                   4442 4442 4442
Auto Europe, Okt 2016                   4237 4237 4237
RentalCars.com, Nov 2016                     4354 4135
Auto Europe, Nov 2016                     4834 4266
RentalCars.com, Dec 2016                       4477
Auto Europe, Dec 2016                       4175

SUV

Ford_Escape_billeje
Se bagageplads i Ford Escape.

SUV (Ford Escape el. lign.) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
RentalCars.com, Jan 2016 4509 4509 4509 4698 4698 4839 7500 7500 5668 5668 5668 5668
Auto Europe, Jan 2016 4665 4665 4665 4888 4888 4888 7277 7277 4898 4898 4898 4898
RentalCars.com, Feb 2016   4509 4509 5288 5288 5288 7289 7289 5710 5710 5710 5710
Auto Europe, Feb 2016   4752 4323 5369 5369 5369 7099 7099 5277 5369 5369 5369
RentalCars.com, Mar 2016                        
Auto Europe, Mar 2016     4399 5214 5214 5214 6983 6983 5493 5493 5493 5493
RentalCars.com, Apr 2016       4507 4507 4507 6280 6280 4635 4635 4635 4635
Auto Europe, Apr 2016       5285 4630 4630 6361 6361 4588 4588 4780 4780
RentalCars.com, Maj 2016         5024 5511 7627 7627 4600 4600 4995 4995
Auto Europe, Maj 2016         5335 5421 8442 8442 4625 4625 5273 5273
RentalCars.com, Juni 2016           4639 7938 8787 4932 4932 4932 4932
Auto Europe, Juni 2016           7060 8278 8967 5158 5158 5136 5136
RentalCars.com, Juli 2016             8941 9021 5158 5158 5158 5158
Auto Europe, Juli 2016             9994 9994 5230 5230 5230 5230
RentalCars.com, Aug 2016               9181 5140 5140 5140 5140
Auto Europe, Aug 2016               9162 4393 4393 4393 4393
RentalCars.com, Sep 2016                        
Auto Europe, Sep 2016                        
RentalCars.com, Okt 2016                   4910 4910 4910
Auto Europe, Okt 2016                   4778 4777 4778
RentalCars.com, Nov 2016                     4856 4608
Auto Europe, Nov 2016                     5119 4693
RentalCars.com, Dec 2016                       5058
Auto Europe, Dec 2016                       4667

Cabriolet

Ford_Mustang_cabriolet_billeje
Se bagageplads i Ford Mustang cabriolet.

Cabriolet (Ford Mustang el. lign) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
RentalCars.com, Jan 2016 6492 6363 6363 6282 6282 6471 9142 9142 7461 7461 7461 7461
Auto Europe, Jan 2016 5647 5647 5647 6373 6373 6373 8460 8460 6448 6448 6448 6448
RentalCars.com, Feb 2016   5715 5601 6932 6932 6932 9193 9193 8272 8272 8272 8272
Auto Europe, Feb 2016   6192 5847 7212 7212 7212 8964 8964 7212 7212 7212 7212
RentalCars.com, Mar 2016                        
Auto Europe, Mar 2016     5796 7006 7006 7006 8798 8798 7379 7379 7379 7379
RentalCars.com, Apr 2016       6319 6319 6319 7903 7903 6258 6258 6258 6258
Auto Europe, Apr 2016       10475 6547 6340 8258 8258 6453 6453 6547 6547
RentalCars.com, Maj 2016         6677 6677 10013 10013 6366 6366 6616 6616
Auto Europe, Maj 2016         6972 6972 10231 10231 6488 6488 7129 7129
RentalCars.com, Juni 2016           9399 12832 12615 6363 6363 6363 6363
Auto Europe, Juni 2016           14592 13109 13285 6380 6380 6476 6476
RentalCars.com, Juli 2016             14228 14370 6423 6423 6423 6423
Auto Europe, Juli 2016             16469 16469 6525 6525 6525 6525
RentalCars.com, Aug 2016               17735 6299 6299 6299 6299
Auto Europe, Aug 2016               16634 6078 6078 5493 5493
RentalCars.com, Sep 2016                        
Auto Europe, Sep 2016                        
RentalCars.com, Okt 2016                   6299 6299 6299
Auto Europe, Okt 2016                   5999 5969 5969
RentalCars.com, Nov 2016                     6230 5942
Auto Europe, Nov 2016                     6541 5543
RentalCars.com, Dec 2016                       6534
Auto Europe, Dec 2016                       6196
Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook. På forhånd tak.

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.

Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.

God fornøjelse.
Se mere om hvem jeg er.

Disclaimer
Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.
Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl.
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.
1 Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

76 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Signe Pedersen says:

    Hej René.

    Min veninde og jeg skal på road trip til sommer (juli) fra Chicago – New Orleans, og skal leje bil i 17 dage. Vi vil gerne leje en SUV og vi er to chauffører.

    Sidst vi var på roadtrip i USA, også i juli, lejede vi først bil i juni og vi forestiller os, at der er penge at spare, hvis vi venter med at booke til kort tid før afrejse. Men det er måske ikke helt korrekt – når jeg kigger på dit skema ovenfor for priseksempler på leje af en SUV, ser det ud til, at det faktisk vil være billigst at booke allerede nu, altså i april. Hvad siger din erfaring på dette punkt?

    Jeg har kigget lidt på rentalcars.com og AutoEurope, og finder en minimumspris på 6.100 ekskl. envejs-gebyr og ekstra chauffør hos Thrifty. Mon det kan gøres billigere, jo tættere, vi kommer på?

    Tak igen-igen for en virkelig god side!

    Mvh. Signe

    • @ Signe

      Som du kan se af de priseksempler jeg gar for Florida og Californien, så varierer det med tid på året, hvornår det er dyrest.

      Derfor kan du regne med at det samme gør sig gældende i Chicago. I de fleste tilfælde er det dog kun nogle hundrede der skille dyrest og billigst, men på specielle modeller (og populære for nogle områder) kan det være en del mere.

      Selv bookede jeg en bil i Chicago en måned før sidste år, hvor den var gået et par hundrede ned fra første gang jeg havde tjekket.

      • Signe Pedersen says:

        Hej René

        Tusind tak for svar!

        Har jeg læst skemaet med priseksemplerne ovenfor korrekt – prisen på leje af en SUV i juli måned via Rentalcars.com ligger på:

        6280 (søgning i april)
        7627 (søgning i maj)
        7938 (søgning i juni)
        ?

        Det taler så måske for, at vi snart får booket den bil 🙂

        Mvh. Signe

        • @ Signe

          Korrekt 🙂

          • Signe Pedersen says:

            Super – tak 🙂

            Jeg søgte nu på Rentalcars igen, og et tilbud på leje af en SUV til 5.050 kr. inkl. ekstra chauffør (via Budget) dukkede op.

            Det virker næsten for godt til at være sandt.. Men Budget er vel et helt udemærket udlejningsfirma og har inkluderet de samme forsikringer, ingen selvrisiko osv. som de ande firmaer på Rentalcars?
            Kender du tilfældigvis til afbestillingsreglerne via Rentalcars / Budget?

            På forhånd tak igen!

            Mvh. Signe

  2. nicole vange bennedsen says:

    Hej René! Tak for en fantastisk side, her har vi fundet meget inspiration!

    Turen går til Californien slut maj hvor jeg opholder mig 4 uger i Santa Barbara på sprogkursus. d. 18 juni får jeg dog selskab af min kæreste og der påbegynder vi vores roadtrip. Vi tager den klassiske og køre fra LA til Las vegas – hoover dam – grand canyon – lower antelope canyon – las vegas – death valley – yosemite – SF – ned langs hwy 1 snupper nogle dage i LA muligvis med lidt afstikkere ud lidt øst(noget der skal ses er?) – og slut i san diego. Vi har fra 19/6-19/7, er det ikke meget realistisk? Noget andet du vil foreslå?

    Et godt sted at overnatte ml. yosemite og SF? Vi kører fra Bishop om morgenen og får set yosemite og det omkringliggende og vil derfor gerne finde et overnatningssted ml. der og SF da vi kører videre dertil dagen efter 🙂

  3. Sebastian says:

    Hej Rene,
    Jeg har -ligesom du- lejet bil en del gange, næsten altid ud af LAX, og gennem de sider du anbefaler.
    Kan det passe at de lige pludeslig er holdt op med at inkludere forsikringer?
    Jeg har ikke kunne finde nogen priser, der var inkl forsikringer, og opslagene (når jeg søger på biler)
    ser lidt anderledes ud? -Der er ikke længere inkluderet forsikringer i “Vi giver dig følgende gratis:” -punktet.
    Jeg er endt med at tilkøbe (dyr) forsikring på udlejningsstedet, og kan ikke rigtig få kundeservice i tale vedrørende dette.
    Ved du om noget er ændret?
    Tak for siden og hjælpen!

    • Trine says:

      Hej Sebastian.. Tillader mig lige at svare her 🙂 -har lige kigget på rentalcars.com idag (leje fra LAX) og samtlige biler jeg har kigget på har været incl de 3 forsikringer; ansvar, kasko og tyveri. Mvh Trine

      • Sebastian Winterø Hansen says:

        Er det rigtigt?? Gider du ikke lige sige præcis hvilken www adresse du bruger og sådan?? Jeg kigger igen nu,
        og ser ingen forsikringer dér hvor de plejede at være i gamle dage??
        Tak!!
        khs

      • Sebastian Winterø Hansen says:

        Det er faktisk lidt underligt. Alt afhængig hvilken browser jeg bruger, kommer søgeresultaterne med og uden forsikringer, og siderne ser anderledes ud….

        • @ Sebastian

          Har testet på Mac i Safari, Firefox og CHrome og her ser det ens ud: http://screencast.com/t/v2JCejuWO

          • Mette Frandsen says:

            Hej Rene,
            Jeg har samme problem, som ovenstående Sebastian… Jeg startede i dag med at søge på cartrawler, på Safari, og tilbuddene kom op inkl forsikringer. Da sessionen løb ud og jeg ville søge igen senere, var ingen af tilbuddene inkl forsikringer -på hverken Safari, Chrome eller Firefox. Og man kan jo ikke engang ta’ et gennemsnitsbeløb for forsikringer, for alle udlejningsfirmaerne har ikke bare forskellige forsikringer, men også forskellige priser på forsikringerne, som højst sandsynlig ikke er oplyst.

            Alt dette bare for at sige at forsikringer hører ikke med når man søger på Cartrawler-

            MVH Mette Frandsen

          • @ Mette

            Jeg ser fint forsikringer inkluderet når jeg søger. De fremgår ikke lige tydeligt (eller ens) på de forskellige billeje sider jeg anbefaler, men læser du lejebetingelserne, vil du se om de er inklusive.

            Mit søgeresultatet lige nu i CarTrawler har dem ikke på forsiden, men de er inkl. og står i lejebetingelserne. Den bil jeg har nu i USA er lejet via CarTrawler og har alle lovpligtige forsikringer inkluderet.

  4. Michael says:

    Hej René

    Min kæreste og jeg tager til Californien i juni måned (tredje gang i USA for os begge to), og vi har lidt skarpe kriterier angående biler.

    Vi har planer om at leje en Chevy Camaro SS Convertible fra Los Angeles til San Diego (7 dage), en Chevrolet Tahoe fra San Diego til Las Vegas, Yosemite Park og San Francisco (8 dage), og Ford Mustang Convertible fra San Francisco til Los Angeles (8 dage).

    1) Kan det passe at Camaro’en kun udlejes af Hertz?

    2) Skal jeg skrive til et udlejningsselskab, f.eks. Dollar, om de kan lave et godt tilbud i vores periode, for at sikre os præcis disse 3 biler?

    3) Grunden til vores valg af biler, er både omgivelserne og køreturene – hvad er din mening til det?

    Ps virkelig en kanon hjemmeside, med masser af gode råd!

    • @ Michael

      Tak for ros.

      1. Nej. Jeg kunne vælge en i Miami hos Dollar (tog Mustangen i stedet – bedre bagageplads og en bedre bil, synes jeg), og fik en Camaro cabriolet hos Thrifty senere på turen. Mustang og Camaro er de enste to cabrioleter som lejes ud pt. Chrysler havde en model, men de stoppede produktionen for et par år tilbage og udlejningsselskaberne skifter biler hvert år. Det er dog standard udgaven af Camaroen du kan leje uden videre. Vil du være sikker på en SS, skal du betale mere for modelgaranti hos enten Hertz eller AVIS.

      2. Udlejningsselskaberne kan ikke give modelgaranti på disse biler. I skal leje specialbiler for at få det – dyre sportsvogne og luksusbiler. De biler du vil leje er standard modeller.

      3. Det er en smagssag og om man kan affinde sig med at bruge bagsædet til bagage.

  5. Jonas says:

    Hejsa en kammerart og jeg ville tage en tur USA her til juli på et roadtrip. Og vi kunne tænke os en Mustang Cabriolet, har fundet en på budget uden ekstra gebyrer på personer under 25 år (lejer)

    Så det der afskrækker mig. Er at budget/avis har så mange dårlige rates inde på trustpilot? At man høre folk er blevet trukket for penge selvom de har fyldt bilen op, eller personale har skrevet ekstra forsikring på selvom man har takket nej. Og folk der har fået trukket penge to måneder efter?

    Har du oplevet noget i samme dur?

    Mvh Jonas

    • Jesper Hansen says:

      Hej Jonas.

      Jeg står selv i samme situation, og har set mig lun på en Ford Mustang. Vi er to som ligeledes tager på roadtrip til juli/august og har efterhånden kigget længe for at finde billig billeje. Det billigste jeg kan finde, som er inkl. ung chaufør gebyr (da jeg selv er under 25 år), er 11.000 kroner via FDM-travel med fuld forsikring og ingen selvrisiko. Men det er stadig dyrt, og derfor vil jeg høre dig, hvad din pris er og hvor fra du har fået dette tilbud om ingen ekstra gebyr for ung chaufør? :-).

      Håber du vil dele dette!

      Mvh. Jesper

      • Jonas says:

        @ Jesper

        Hej Jesper.

        Har fundet den inde på auto-europe for ca 7500, og har læst hele baduljen igennem af vilkår. Og det er det tætteste jeg er kommet på at finde en mustang uden ekstragebyrer for personer 21 – 25 er denne

        “Lejere (hovedføreren) og yderligere bemyndigede chauffører skal fremvise et gyldigt kørekort på afhentningstidspunktet, som de skal have haft i mindst 1 år, undtagelsesvis i 3 år eller mere”

        Så det hvad jeg tror er at der er ikke er nogle gebyrer vis du har haft dit kørekort i mere end 3 år

        Mvh Jonas

  6. Jesper Hansen says:

    Har du en tilsvarende tabel over biludlejningspriser for 2015 i Californien?

    Synes pt. at biludlejning er rimelig dyrt for juli/august. Selv den mindste bilklasse ligger omkring 5000 kroner for 3 uger afhentet i LAX. Derfor vil jeg gerne lige have nogle tal at sammenligne med, for at vurdere om vi bør vente med at leje bil til vi nærmer os datoerne (vi ankommer til LAX d. 26 juli og hjemrejse 17 august).

    Og, endnu engang, tak for en yderst brugbar hjemmeside :-).

    Mvh. Jesper.

    • @ Jesper

      Jeg har desværre ikke tal for 2015.

      • Jesper Hansen says:

        Okay – men er det bare mig, eller er priserne pt. høje på de sider du anbefaler? Hvad siger dine erfaringer ift. om prisen falder desto tættere på dato? Synes man kan læse mange forskellige meninger ift. om prisen stiger/falder desto tættere på datoen.

        Mvh. Jesper

        • @ Jesper

          Prisen bliver ikke lavere i højsæson, som juli/august er. Det gør den som tommelfingerregel på andre tidspunkter af året (har været min erfaring med mere end 25xbilleje og disse tabeller).

        • Jacob Tolstrup says:

          Jeg har siddet i samme situation og irriteret mig over at jeg ikke bookede tilbage i november, da priserne for 3 uger i juli/august var det laveste jeg har set. Der har været lidt udsving siden, mit indtryk er at priserne ofte er lidt lavere når man tjekker om søndagen, af en eller anden grund. Jeg har selv booket en Standard SUV (Hyundai Santa Fe/Ford Edge/Jeep Grand Cherokee) ved Alamo gennem AutoEurope til 7200 for 21 dage i juli/august, laveste pris for den kategori var lidt under 6000 tilbage i november (v. Budget ellerDollar Rentals). Til gengæld har jeg også set den oppe i 8500, så prisen svinger lidt. (Håber ikke at jeg træder nogen over tæerne ved at nævne at man kan få lidt rabat ved at tilmelde sig AutoEuropes nyhedsbrev.)

  7. Jakob says:

    Hej Rene

    Først tak for en fantastisk side!

    Jeg reserveret en Ford escape til en rigtig god pris(tror jeg) på $580 for 17 dage hos Avis i SFO. Den skal bruges til den klassiske rute slut juli midt august.

    Hvordan er det når man afhenter, vil de typisk tilbyde at man laver en opgradering mod et merbeløb? Gør det nogen forskel at jeg får den til langt under deres dagspris, er de så mindre tilbøjelige til en opgradering?

    • @ Jakob

      Tak for ros.

      Penge er penge, så hvis de kan få dig til at betale for noget, så tager de gladeligt i mod.

      Her kan du se mere om udlevering af lejebil.

      Hvis du har lejet direkte hos Avis, så vær opmærksom på, om alle afgifter, tax og forsikringer er inkl.

      • Jakob says:

        Mange tak. Det er lidt af en jungle med tax. Det ligner ikke umiddelbart jeg betaler tax. Ved du(eller andre) hvad den kunne være. Kan se på en anden side at han havde betalt 10,5%

        Det eneste jeg kan se på reservationen er følgende:

        Base Rate for 18 day(s) 581,28
        Base Rate 581,28
        Mileage:Unlimited
        Rate Rules:
        Minimum 2 Day(s) charge
        Maximum 59 Day(s)
        Rental Options —-
        None Selected
        Protections & Coverages 0,00
        Loss Damage Waiver (LDW) INCLUDED
        Additional Liability Insurance (ALI) INCLUDED
        Surcharges & Fees / Taxes 0,00
        Surcharges
        Taxes
        Tax 0,00
        Estimated Total (USD) 581,28

        • @ Jakob

          Der står tax 0,00, så ser ud til de er inkluderet.

          • Jakob says:

            Tror du har ret. Så vidt jeg kan læse på flyertalk.com slipper man for nogle skatter når man ikke kommer fra USA og skal vise pas/flybillet for at få prisen. Det var også en non-USA resident discount (tror jeg) jeg lejede på g hvis jeg tastede USA in for bopæl var den næsten dobbelt så dyr.

    • Jesper says:

      Hej Jakob.

      Hvor har du lejet bil henne? Synes det lyder meget billigt ift. de priser jeg kan finde frem :-).

      Mvh. Jesper

  8. Anita says:

    Hej

    Vi er to (på 24), der skal køre den klassiske tur på vestkysten. Hvilken bil vil du anbefale?

    Vi lander i LA d. 2/7 – vil du anbefale os at blive der til 4th of july eller vil du anbefale at køre til en anden by og fejre den dag?

    Vh

    • @ Anita

      Da i er under 25 år, bliver bil mere et spørgsmål om budget, end noget andet.
      Her kan du se mere om aldersgrænse på billeje og hvordan i finder den billigste:
      http://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/aldersgranse-pa-billeje-i-usa/

      Husk ekstra chauffør ikke er gratis når man er under 25, så i skal finde et tilbud som har mere end 1 ung chauffør inkluderet.

      Størrelsemæssigt vil i kunne være i dem alle. I de mindste skal i nok benytte bagsædet til bagage.
      Da i skal bruge lang tid i bilen, vil lidt størrelse og komfort ikke skade, så en Ford Fusion størrelse er fin.
      Er budettet ikke en udfordring, så er en SUV mest praktisk. I sidder højt og har et godt udsyn. I skal ind og ud af bilen mange gange, og det er nemmere i en høj bil.

      I kan finde 4 juli arrangementer i de fleste byer i USA. Gå på google og søg efter dette: https://www.google.dk/#q=4th+july+los+angeles

      I de store byer kan det virke lidt upersonligt, hvor det i de mindre nok giver en mere autentisk USA oplevelse.

  9. Ann Louise says:

    Hej René,
    Jeg har også postet spørgsmål under “Tid til oplevelser på din roadtrip”, men sad lige og gennemgik biludlejning her via rentalcars. Under lejebetingelser stod at Visa Dankort ikke accepteres…kan det virkelig passe?? Jeg er sikker på det var det jeg brugte for 5 år siden da jeg lejede bil i USA.
    På forhånd tak,
    Ann Louise

    • @ Ann Louise

      Du kan fint benytte visa/dankort til både bestilling og afhentning af bil. Det gør jeg selv. Afhentede 4 biler i USA på mit visa/dankort i 2015.

      Grunden til teksten er sådan, er fordi den genbruges på tværs af udlejning til alle destinationer rundt om i verden. Rental car har desværre erfaring med, at mindre biludlejningsselskaber i Europa og resten af verden (ikke USA og Canada) nægter at modtage visa/dankort ved afhentning af bil.

      • Ann Louise says:

        Super mange tak!!

        Lige et ekstra spørgsmål:
        Parkering i French Quarter, New Orleans? Vi skal være der i 3 overnatninger – er det umuligt at finde parkering nær sit hotel (302 Dauphine Street)?? Det virker meget meget dyrt…

        • Peter Paaske Juul says:

          Har I spurgt hotellet? De har tit enten et p-hus eller en aftale andetsteds.

        • @ Ann Louise

          Parkering i French Quater er en udfordring. I kan være heldige jeres hotel har plads (enten valet eller self park) men man betaler typisk for det. Regn med 25-40 dollars pr. nat i storbyerne.
          Regn ikke med at kunne parkerer på gaden selv.
          Gaderne er smalle og ensrettede, så der er få pladser. Der kan være public parking structures (parkeringskældre) men nogle gange skal man køre et par blocks for at finde dem.

      • Annette IP says:

        Hej René
        Super site du har-Great inspiration!!
        Vi planlægger tur gennem sydstaterne i okt-nov i år. Har fly ud til Atlanta og hjem fra Dallas og skal bl.a. tilbringe noget tid i Big Bend. Resten har vi ikke planlagt endnu. Vi vil gerne køre i en SUV fx en Ford Escape, men min mand går meget op i at den skal være 4 hjuls trukket, og det kan vi ikke se om de er når vi søger på Rentalcars eller lign. Ved du noget om det?

  10. Jacob Tolstrup says:

    Hej Rene.

    Lige et spørgsmål vedr. billeje i LA.
    Hvad er dine erfaringer med udsving på priserne på billeje? Jeg synes at priserne for 3 uger i juli/august 2016 ligger meget højt i forhold til dit skema, når man søger i øjeblikket. De fleste sider skriver at der er tryk på og at der snart kan blive udsolgt, men er det ikke bare for at få folk til at booke med det samme? Mener at have set priser på omkring 5500 tidligere, nu ligger de på 8-9000 for den type vi søger.

    VH. Jacob

    • Jacob Tolstrup says:

      Stadig høje priser for billeje juli/august…… 9000 for 3 uger i standardsize SUV
      Skal man satse på de falder igen, eller er det bare med at få booket nu, inden de stiger yderligere?

      • @ Jacob

        Jeg kender ikke priserne, så ved ikke hvad der er bedst at gøre. Kan kun henvise til hvordan prisudviklingen tidligere har været. Ikke nødvendigvis de priser du finder i dag, men niveauet for ex. juli/august udvikler sig ikke meget jo tættere du kommer.

        Dog vil jeg sige at 9 mrd. i forvejen er lang tid at leje bil. Jeg skal selv bruge en bil til august, men regner ikke med at kigge før til marts. Så ved udlejningsselskaberne bedre hvad der er af udbud og efterspørgsel.

        Jeg kender ikke dine datoer eller destination, men kan pt. finde en SUV til 7500 kr. i LAX slut juli/begyndelse august.

        • Bo says:

          De sidste par år, har jeg fundet de bedste priser 8-9 måneder før.
          Da alle de store sider som Auto Europe og Rentalcar har prisgaranti og gratis afbestilling, er det oplagt at bestille tidligt. Hvis der senere kommer et bedre tilbud, kan man benytte prisgarantien eller afbestille og bestille igen.
          Hvis man tilmelder sig deres nyheds mail, modtager man løbende særlige tilbud.

          Mvh. Bo

  11. Henrik says:

    Hej René

    Vi har bestilt USA rejse fra 22 maj til 15 juni 2016. Nu skal vi have lejet bil i perioden. Vi overvejer at have en SUV fra Los Angeles til San Francisco (højre rundt og den traditionelle rute) og så en cabriolet fra San Francisco til Los Angeles – altså med et bilbyt i San Francisco.

    Vi vil gerne høre din erfaring med at bytte biler, er det problemfrit og kan man mon booke de 2 biler hos samme selskab på forhånd, sådan at det kun er ét selskab man skal have fat i? Og tager det nærmest en hel dag at lave det byt?

    Alternativt overvejer vi bare at have en cabriolet på hele turen. Men vi er blevet anbefalet at have en SUV på den lange strækning, på grund af højde, komfort og plads.

    Vh Henrik

    • @ Henrik

      Bilbyt er ikke noget problem. Har tidligere gjort det i både Miami og Las Vegas.

      Det er fint hvis i lejer i LA og afleverer i SF. På den måde undgår i envejsgebyr (som er gratis indenfor staten Californien, men vil koste jer penge, hvis i ex. lejer i LA og afleverer i Lass Vegas).

      Man lejer en bil fra x klokkeslet til x klokkeslet.

      Hvis i ex. afleverer bilen kl 16. så kan i leje en anden bil fra kl 16.

      Hvis i afleverer i SF lufthavn, så ligger alle udlejningsselskaber samlet i en bygning. Det er en fordel, hvis den næste bil ikke er lejet samme sted.
      En anden fordel i lufthavnen er, at der er det bedste udvalg af biler, så større sandsynlighed for ex. en Ford Mustang Cabriolet.

      Når i har afleveret, går i blot op til udlejningsskranken og henter jeres næste bil. Hele forløbet bør ikke tage mere end en halv time (afhængig af kø).

      Hvis i afleverer bilen inde i byen, er det nok en god idé at leje den næste bil hos det samme selskab, for at i ikke skal slæbe jeres bagage rundt i byen efter næste bil.

      Hvis i kun er to personer, kan i godt være i en cabriolet med jeres bagage (i skal måske benytte bagsædet afhængigt af hvor meget i har med). På stræk med høj hastighed (interstates) eller meget varme, kan i jo blot køre med taget oppe.

      Udsynet i en cabriolet (med taget oppe) er mere begrænset end i en SUV, men oplevelser med taget nede opvejer det med flere længder.

  12. Nicole Bennedsen says:

    Hej Rene! Kan man være sikker på at der ikke er noget gebyr på at aflevere en bil lejet i Californien og aflevere i las vegas?
    På autoeurope som jeg har kigget på, ser det ikke ud til der står noget ekstra gebyr? Tør bare ikke risikere at skulle betale en stor sum penge 🙂

    • @ Nicole

      Nej.

      En bil lejet i en stat og afleveret i en anden (Las Vegas ligger i Nevada) får envejsgebyr. Har selv oplevet nul kr. i envejsgebyr fra Las vegas til Los Angeles, men det er ikke en garanti.

      Har kan du læse mere om envejsgebyr på billeje.

      • Nicole Bennedsen says:

        Har læst dit indlæg. Men er jeg sikret når nu jeg bruger autoeurope og der ikke popper en besked op om envejsgebyr? Du nævner at det står tydeligt om hvorvidt der skal betales envejsgebyr eller ej. Så ved at booke der burde jeg vel ikke skulle betale gebyret? 🙂

      • nicole bennedsen says:

        Men når jeg søger med autoeurope og der ikke popper en hilsen op om at der skal betales envejsgebyr, er det så sikkert nok? 🙂

        • @ Nicole

          For at være på den sikre side, vil jeg ikke regne med nul kr. i envejsgebyr.

          Som jeg forklarer iartiklen, så oplyses envejsgebyr først efter du har bestilt bilen. Så først der, har du bekræftelse på, om der er envejsgebyr eller ej.

  13. Lisbeth says:

    Hej Rene

    Vi har bestilt en Minivan, 8-12 personer, når vi skal til USA/Califonien næste sommer. Vi er 8 personer, og jeg er i tvivl om vi må køre denne bil på et alm dansk kørekort.
    Jeg har søgt svar på mit spørgsmål alle vegne snart, men hverken Biludlejningen (Cartrawler), den Amerikanske Ambassade eller FDM ved besked!

    Håber virkelig at du kan hjælpe mig!

    • @ Lisbeth

      Du må gerne køre en 9 eller 12 personers minivan på dit B kørekort.

      9 pers. og 12 pers. minivanen er lige store.
      12 pers. har blot sæder, der hvor 9 pers. har bagageplads.

  14. Ditte says:

    Hej René

    Min kæreste og jeg planlægger at tage til USA fra d. 22 maj – d. 14 juni 2016. Vi har fået lavet et prisoverslag fra et rejsebureau, der lyder på ca. 21.000 kr. – dette inkluderer fly t/r for 2 pers., billeje i alle dage samt 3 dages overnatning i LA ved ankomst.

    Kan du vurdere, med et “slag på tasken”, og vi selv kan gøre dette billigere?

    Vi har lidt svært ved at overskue de forskellige dele, og er i en situation hvor rejsen gerne skal være så billig som muligt. Vi kan umiddelbart finde billeje for max 7000 kr og fly for max 8000. Så vi synes jo der er lidt langt derfra, og op til de 21.000 kr.

    På forhånd tak.

    Hilsen Henrik og Ditte

    • @ Ditte

      Du siger det jo selv: I kan selv finde det billigere. Så jo, i kan gøre det billigere 🙂

      Et hurtig tjek på billetter og jeg kan finde en retur til 3000 kr. så 6000 kr. for to, fra CPH til LA (med et stop).

      Bil kan jeg finde til 5000, men hvis i er under 25 år, så er 7000 nok mere realistisk.

      Tre dages overnatning i LA er en variabel, da det handler meget om hvor i vil bo. I kan få tre overnatninger i Venice Beach for 3200 kr (på trestjernet hotel).

      Så fly (for to), bil og overnatning kan gøres for: 6000 kr. + 7000 kr. + 3200 kr. = 16.200

      Her kan du et detaljeret regnskab for en af mine tidligere ture i USA: http://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/budgettet-roadtrip/prisen-pa-roadtrip-2013/

      • Ditte says:

        Mange tak for dit svar. Vi er begge over 25, så alt i alt lader det jo til, at der er en del penge at spare!

        Vi vil kigge noget mere på det i hvert fald, og nærstudere dit regnskab 🙂

        Mvh

      • Ditte says:

        Hej igen

        Jeg håber du vil svare på et lille tillægsspørgsmål..

        Vi har nu læst en del på din side her, og søgt rundt i vores muligheder – vi er kommet frem til at vi selv kan klare de tilsvarende tilbud fra rejsebureauet til omkring 15.000 kr – mod bureauets 21.000 kr.

        Vi er dog lidt i tvivl omkring billeje. Kan vi være sikre på at ALT er inkluderet i billeje og at vi har de rette forsikringer og 0 kr. i selvrisiko osv.osv., hvis vi booker gennem eksempelvis Alamo eller Rental Cars? Det står jo skrevet som om at der ingen ko på isen er, men samtidig får vi så mange skræmmehistorier om, at der altid gemmer sig en eller anden overraskelse med småt.

        Har du derudover et råd til, hvor meget tid det er godt at have til transfer i lufthavnene? Der er jo ikke noget ved at have kort rejse- og transfertid, hvis man ender med ikke at nå flyet…

        Tak for rigtig god og brugbar vejledning 🙂

        Vh

        • @ Ditte

          Det korte svar er ja, til billeje, men læs jeres papirer.

          Start her og bliv klogere på inkluderede forsikringer – og i tilfælde af noget skulle ske.
          Min erfaring er, at skræmmehistorierne kommer fra folk der ikke har læst på lektien og siger ja til ting de ikke behøver ved udlevering af lejebil.

          Er jeres mallemlanding i Europa på vej til USA, så er 1-1.5 time rigeligt.
          Er jeres mellemlanding i USA, så skal i igennem immigration, og her vil to timer være at foretrække, men mindre kan også gøre det. Flere steder er der speciel kø til transit passagerer og personale er typisk flinke til at lade folk der har travlt komme frem i køen.

  15. Jonas Andersen says:

    Hej Rene og andre interesserede!

    Min kæreste og jeg har netop været afsted på en tur i Cali og Nevada.
    Trods de mange gode anbefalinger af andre biludlejningsselskaber herinde, endte jeg med at leje vores bil gennem Avis.
    Jeg fandt et sjovt forum på nettet: http://www.flyertalk.com/forum/avis-preferred/344152-avis-discount-codes-250.html , hvor der diskuteres på livet løs om voucher codes. Jeg endte med at give 3500 for en cabriolet i 14 dage med to unge chauffører osv.
    Grunden til jeg skriver er, at jeg er imponeret over bilparken i Avis, Los Angeles International Airport (LAX).
    Der var ikke én eneste bil, at ikke havde lyst til at køre væk i. Vi endte med at få en Gul Ford Mustang, 2,3 liter EcoBoost, der laver 317 hestekræfter.
    Den var HELT ny. Jeg kan i den grad tilslutte mig det, som Rene tidligere har skrevet herinde. “Det tilfører en helt ekstra dimension til turen”…

    God rejselyst til jer alle.

  16. Mads B. says:

    Hej René (og andre),

    Først og fremmest – tak for en virkelig god hjemmeside. Min kæreste og jeg skal 19 dage til Vestkysten og finder meget inspiration herinde. Vi har dog lige et spørgsmål. Vores rejse ser, i grove træk, således ud;

    San Francisco.
    Yosemite.
    Death Valley.
    Las Vegas.
    Gran Canyon.
    Los Angeles.
    San Francisco.

    Vi rejser i perioden d. 29 sep. til d. 18 okt. Vi er lidt i tvivl, om vi kan køre hele vores roadtrip i en cabriolet, eller om du vil anbefale at leje fx en SUV den første halvdel af turen (San Francisco til Las Vegas). Økonomien i bilen skal ikke være det afgørende – vi tænker mere på vejret, vejforhold, naturparker mm.

    Så vil det give mening for os at køre hele turen i en cabriolet? (Vi håber). 🙂

    Mange tak,
    Mads

  17. Caroline says:

    Hej Rene,

    Ved du hvor man kan finde et udlejningsselskab, hvor man ved hvilken bil man helt præcist får?
    Hvor der ikke står ” Eller lignende”.

    Håber du kan hjælpe.

    Hilsen
    Caroline

    • @ Caroline

      Det kan du kun hos ex. Hertz eller AVIS og kun ved specialbiler (sportsvogne, luxusbiler såsom BMW, Mercedes, Porsche etc.)

      Almindelige biler som en familie sedan eller en SUV, som er på de sider jeg anbefaler, kan du ikke få modelgaranti på.

      • Nanna says:

        Hej, vi er to veninder der skal til at planlægge en roadtrip i Californien og omegn. Vi skal afsted til foråret 2016, i en måneds tid.

        Vi har snakket om noget der måske eller måske ikke er en smule vanvittigt, i hvert fald vil vi gerne hører dig, hvorvidt det egentlig er muligt eller ej, samt om det er en dårlig idé eller ej. – Vi har tænkt på, om man i realiteten ikke godt kunne “bo” i sin bil derovre, og så leje f.eks. en Grand Caravan el. lignende med masser af plads bagi. Selvfølgelig med overnatninger på hoteller en gang i mellem, men som udgangspunkt altså bo i bilen.
        Spørgsmålet er samtidig også, hvor det er muligt at overnatte med sin bil, og om det for så vidt overhovedet er muligt.

        Håber du kan hjælpe os 🙂

  18. Niklas Sølyng says:

    Hej Rene.

    Vi skal til Californien i oktober i 3 uger og er blevet godt inspireret af dit forslag “Den klassiske roadtrip på vestkysten”. Bilen skal lejes i LA men vi har svært ved at gennemskue om man bare kan køre ind i andre stater, hhv. Utah og Arizona. Kender du til dette ?

    Hilsen
    Christine og Niklas

  19. Søren Varisbøl says:

    Hej

    Jeg er ved at leje bil i 30 dage i april/maj i CA… Den fundne bil via rentalcars.com koster 8700 kr. ved afhentning hos Thrifty. Søger man direkte på Thriftys hjemmeside, samme kategori bil, samme dato, koster bilen 2800 kr. mindre. Hvad der er svært at gennemskue er selvfølgelig forsikringsbegreberne når man ikke er inde i reglerne på samme måde som herhjemme. Er dette det typiske billede når man lejer direkte, eller hvad ligger til grund for den forholdsvis store prisforskel?

    Vh Søren

    • @ Søren

      Min erfaring er, at det er dyrere at leje direkte hos udlejninsselskabet, ex. Thrifty, end de sider jeg anbefaler.

      For at få den endelige pris hos ex. Thirfty skal du nogle steps ind i processen. På dette billede kan du se prisen når TAX er lagt til og hvad forsikring vil koste. hos de sider jeg anbefaler er forsikringen inkluderet i prisen du ser.

      • Søren Varisbøl says:

        Tak for hurtigt svar! Selvom man lejer i CA kan ekstra fører stadig tilføjes, hvilket er lidt modstridende ifht. det du skriver om særregler for CA på dette punkt. Er det nødvendigt at vælge ekstra fører som tilvalg ved booking?? Gennem rentelcars…

  20. Kasper Sørensen says:

    Hej,

    Super fed og informativ side. Jeg har dog et spørgsmål ang. kørekort. Sagen er den at jeg er 29 og har netop først fået taget mig sammen til at tage mit kørekort nu ( flot ik? 😉 ) Mit spørgsmål går egentligt ud på, hvilke firmaer er ligeglade med om man kun har haft kortet under 1 år? Jeg håber virkelig det kan lade sig gøre at leje en bil i min situation, da fly og hele skidtet er bestilt.

    Håber du kan hjælpe mig lidt på vej.

    På forhånd tak!

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top