Billig billeje i USA

Udgiften til billeje bør ikke afholde nogen fra at tage på roadtrip i USA. Billeje i USA er billigt og kigger man de rigtige steder er der mange penge at spare.

Erfaring med billig billeje og besparelser

Jeg har indtil videre (Januar 2013) lejet bil 20 gange i USA. På nær nogle enkelte gange, så har jeg fundet mine udlejningsbiler udenom udlejningsselskaberne for at spare penge. Rigtig mange penge.

Hvor finder man billig billeje i USA?

Gennem årene har jeg fundet frem til 3 sider som har nogle rigtig gode priser og som den vej sikre dig billig billeje i USA.

Det er RentalCars.com*, Auto Europe* og CarTrawler*.

Typisk kan man hos disse firmaer leje en bil inkl. forsikring til samme pris som det koster hos udlejningselskaberne UDEN FORSIKRING!.

Det er firmaer som formidler udlejningsbiler til turister (og andre) for udlejningsselskaberne og fordi de samarbejder med alle de store selskaber i USA har de et stort udvalg og fordi de har så stor en volume så er de også super konkurrencedygtige på prisen.

* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

Sammenligning af priser

Hvis man sammenligner prisen hos eks. RentalCars.com med Dollar Rental, så vil RentalCars.com, inkl. forsikring, ca. være det samme som hos Dollar uden forsikring. Da forsikring godt kan løbe op i 30-40 $ om dagen, så kan det kun betale sig at booke hos den billige formidler frem for udlejningselskabet selv.

I sidste ende er det selvsamme udlejningsselskab man skal hente bilen hos, så kvalitet og service fejler ingenting. Der er altså ingen risiko ved at leje gennem RentalCars.com, CarTrawler eller Holiday Autos.

Mere info om billeje i USA

Der er meget mere end pris som er vigtig at vide i forhold til billeje i USA. Jeg har samlet en masse erfaring på denne side om billeje i USA.
Her finder du information om ting som:
Valg af udlejningsselskab
Kvalitet og budget
Udlevering af lejebil i USA
Envejsgebyr på billeje
Kørekort i USA – Dit DK kørekort er fint. Du behøver ikke et internationalt kørekort.
Ekstra chauffør
GPS
Benzin og benzinøkonomi
Forsikring
Aldersgrænse på billeje
Billeje i Californien (gratis envejs-leje og gratis chauffør)
mm.

Priseksempler på billig billeje i USA

Sammenligning foretaget den 28. januar 2011.
Afhentning og aflevering i Los Angeles lufthavn.
2 ugers leje periode.
Førerens alder 25+
Hvor muligt har jeg sammenlignet den samme bil model, men i nogle tilfælde er det ikke muligt da ikke alle udlejningsselskaber har de samme biler til rådighed. Der hvor det ikke var muligt har jeg taget den model der lå tættest.

Jeg har tjekket prisen på den samme model flere gange i løbet af året for at se om der er nogen forskel på at leje den kort tid før man skal afsted eller lang tid før man skal afsted.
For rigtigt at undersøge det vil jeg i løbet af året opdatere skemaet for at se om prisen på nogle af modellerne falder i pris når man kommer tættere på.
I de fleste tilfælde vil der være penge at spare på at leje så tæt på afgang som muligt, men udvalget af af biler falder også jo tættere på man kommer.
Priserne vil også variere alt efter destination, så undersøg prisen på mere end én udlejningsside før du beslutter dig for at leje.

Priserne er i dkk inkl. forsikring, undtagen priserne ud for Dollar og Enterprise. Hvor nødvendigt er der omregnet fra dollars til dkk med kurs 5,5.

Chevrolet Aveo Dodge Caravan Cabriolet SUV Premium Chevrolet Aveo Dodge Caravan
Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
RentalCars.com 1899 1899 3710 3710 3900 4336 4368 2378 2378 4260 4260
– Pris 26. feb, 2011 1998 3797 3797 3913 3832 4032 2423 2434 4361 4361
– Pris 20. mar 2011 3118 3118 3581 2671 3726 2053 2053 3197 3197
– Pris 1. maj 2011 2988 3551 2467 3337 2057 2057 3202 3202
– Pris 22. maj 2011 3531 2783 3345 2035 2035 3169 3169
– Pris 15. juli 2011 2870 3336 2056 2056 3202 3202
– Pris 17. sep 2011 1889 1928 3009 3009
CarTrawler **  2084 2084 3580 3580 3670 2913 3812 2260 2260 3580 3580
– Pris 26. feb, 2011 2104 3547 3547 3635 2886 3776 2239 2239 3547 3547
– Pris 20. mar 2011 3457 3457 3543 2813 3680 2182 2182 3457 3457
– Pris 1. maj 2011 3311 3394 2694 3525 2090 2090 3311 3311
– Pris 22. maj 2011 3751 2817 3686 2185 2185 3462 3462
– Pris 3. juli 2011 3196 3594 2130 2130 3376 3376
– Pris 17. sep 2011 2237 2186 3538 3538
AutoEurope 1853 3263 3263 3541 2739 3563 2063 2063 3263 3263
– Pris 20. mar 2011 3167 3167 3658 2657 3485 2002 2002 3167 3167
– Pris 1. maj 2011 2998 3269 2461 3282 1865 1865 2998 2998
– Pris 22. maj 2011 3630 2943 3360 1916 1916 3081 3081
– Pris 3. juli 2011 3034 3546 2048 2048 2888 2888
– Pris 17. sep 2011 2146 2146 3002 3002
Hertz – 20. mar 2011 4053 4053 4053 6748 5368 3501 3501 4785 4785
– Pris 1. maj 2011 Udsolgt 9823 5115 4003 2742 2742 3852 3852
– Pris 22. maj 2011 Udsolgt 5115 4660 2575 2575 3982 3982
– Pris 3. juli 2011 6545 4082 2539 2539 3927 3927
– Pris 17. sep 2011 2364 2364 3606 3606
Dollar* – 28. jan 2458 2409 4812 4543 3828 3872 6446 2497 2497 4900 4900
– Pris 20. mar 2011 5461 5357 3960 3872 6930 2706 2706 4900 4900
– Pris 1. maj 2011 4031 7342 3982 6446 3520 3520 5885 5885
– Pris 22. maj 2011 Udsolgt 5742 6380 4158 4158 5874 5874
– Pris 3. juli 2011 Udsolgt 3336 3250 3250 5285 5285
2194 1534 2722 3734
Enterprise* – 28. jan 2557 2502 4642 4532 3811 3886 6435 2497 2497 4889 4889
– Pris 20. mar 2011 4526 4526 4686 5093 6913 3426 3426 4884 4884
– Pris 1. maj 2011 2002 6913 3976 6913 3426 3426 4884 4884
– Pris 22. maj 2011 Udsolgt Udsolgt Udsolgt Udsolgt Udsolgt Udsolgt Udsolgt
– Pris 3. juli 2011 6517 3349 3421 3421 4141 4141
– Pris 17. sep 2011 1529 1518 2979 3608

**  CarTrawler opererer med reduceret selvrisiko hvor man kan tilkøbe en forsikring som dækker selvrisiko på vinduer, dæk, undervogn og tag. Den er på 42 kr. om dagen og skal lægges til prisen ovenfor (588 kr. for 2 uger) hvis man ønsker den. Man kan have en selvrisiko inkluderet i sin almindelige rejseforsikring, så det kan være den er overflødig. Forhør dig hos dit forsikringsselskab.

* Extra udgift til forsikring skal lægges oveni prisen. For to ugers leje er det ca. 2700 kr.

Loss Damage Waiver (LDW) $22.99 per day (Kasko forsikring, Tyveri forsikring og Tredje ansvarsforsikring)

Supplemental Liability Ins. (SLI) $11.95 per day (ekstra ansvarsforsikring og uforsikret billist beskyttelse)

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.

Se mere om billeje i Californien.

Se mere om billeje i San Francisco.

Se mere om billeje i Los Angeles.

Se mere om billeje i New York.

Se mere om billeje i Chicago.

Se mere om billeje i Florida.

Billig billeje i Texas

Jeg har også set på prisen på en lejebil i Texas. Sammenligningen er kun en enkelt dag, men du kan tydeligt se fordelen, ved at bestille via de sider jeg anbefaler. I nogle tilfælde er der op til 800-1000 kr sparet.
Her kan du se priseksemplet fra billeje i Texas.

Bilig billeje i USA er vigtig for budgettet

Prisen på sin udlejningsbil i USA er vigtig og udgør en betydelig del af ens budget, så man skal ikke snyde sig selv.
Her kan du se hvor meget bil og benzin typisk udgør af det samlede budget for en roadtrip – og ikke mindst hvor du kan spare, hvis budgettet er stramt.

Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus. På forhånd tak.

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.

Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.

God fornøjelse.
Se mere om hvem jeg er.

Disclaimer
Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.
Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl.
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.
1 Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

155 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Jens Rasmussen says:

    Hi
    Er man i San Francisco/Oakland, og skulle få lyst til lidt outlet shopping findes der i Berkely på 1238 5th street en(kun) North Face. Pæn stor forretning med næsten alt til børn og m/k. Som sædvanligt skal man se sig godt for mht.priser/tilbud. Men serviceminded personale der altid var parat til en tur på lageret når man ikke lige kunne finde størrelser/farver gjorde 2 besøg til en fornøjelse.
    Find den på FB – The North Face Berkeley Outlet –

  2. Egentlig ikke et spørgsmål men blot som konstatering og opfølgning på din gode Facebook live forleden.
    Vi har lejet bil i 21 dage (døgn) i Las Vegas lufthavn med aflevering samme sted.
    Vi valgte Autoeurope og endte på Dollar Rent A Car og bilen bliver en Midsize SUV

    Da jeg bookede i september lå det på 5.000 kr. for de 21 dage. I pakken medfølger 3 ekstra chauffører og 1 tankfuld benzin.
    Kigger jeg nu ligger på samme pakke så ligger den på 5.500 så faktisk nærmest ingenting sparet ved at være ude i god tid i dette tilfælde.

    Men mange penge sparet i forhold til at tage den billigste udgave, hos Dollar, som jeg pt kan få for 4.600, men UDEN de ekstra chauffører, som jeg så skal tilkøbe når vi ankommer, da vi er 2 voksne chauffører.
    Det vil så koste mig 13 dollars pr. dag i 21 dage og det løber jo op i 1.800 kroner samt lidt sparet også ved at få den ekstra tankfuld benzin med i den pakke jeg har købt.

    Så blot en reminder til dem der umiddelbart kunne falde for at tage den billigste pris.

    PS! I Californien hvor de fleste jo tager hen er EKSTRA chauffør MED i prisen som René også fint nævner, og der er ovennævne pakke ikke nødvendig.

    • Esben von Buchwald says:

      Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvem du rejser sammen med, men mit personlige indtryk er, at de fleste steder USA kan ens ægtefælle/kæreste også køre bilen uden at man skal betale ekstra for det. Det kan Rene nok sige mere om?

      Og en tankfuld benzin koster ikke alverden derovre, så vi har bare fyldt bilens tank helt op lige inden vi afleverede den, og fravalgt at betale for en tankfuld. Der er jo en stor risiko for at du kommer til at betale for en tankfuld benzin, men ikke har tømt den helt inden du afleverer, så du f.eks. afleverer med en halv tank benzin som du egentlig havde betalt for at bruge.

      Men det er selvfølgelig smag og behag, hvad man helst vil – god tur 🙂

      • Morten Larsen says:

        Hej Esben. I følge AutoEurope prisen hos Dollar Rent A Car koster 1 ekstra registreret chauffør 13 dollars pr. dag i Las Vegas. Det holder jeg mig til er korrekt og jeg gider i hvertfald ikke stå og “diskutere” med biludlejeren en sen sommeraften når jeg ankommer, at jeg vil have min ægtefælle registreret gratis som ekstra chauffør. Benzinen ser jeg blot som en “bonus” – plejer normalt heller ikke at leje på den måde, men nu var det sådan pakken var skruet sammen. Men ja plejer også bare at fylde op selv lige inden ankomst til lufthavnen. Men hvis jeg skulle efterlade en halv tank til udlejningsselskabet går der ingen skår af mig, da benzinen jo er ret billig.

    • Martin Reenberg says:

      Yderligere til at bekræfte dette..

      Jeg bookede en Cabriolet i marts måned til omkring 9.000 (Alamo) – Denne reservation bookede jeg så om i starten af maj, da jeg kunne få præcis samme tilbud også fra Alamo for 7.000.

      Ringede ind til dem for at høre, og de anbefalet at jeg selv booket den om, da jeg fik en billigere pris end de havde (pga. rabatkode).

      Det kan godt betale sig at holde øje med priserne, også efter man har booket.

  3. Esben von Buchwald says:

    Hej

    Tak for et fedt site som vi har brugt flere gange. Nu skal vi bruge en SUV i Florida, 14 dage i februar.
    Jeg kan se at dine links til autoeurople og især rentalcars .com giver nolge gode priser i forhold til selskaberne selv. Har kig på et tilbud fra National.

    MEN! Når jeg læser på trustpilot kan jeg se at især RentalCars har fået ret meget kritik fra brugerne. Ca. 90% af folk på Trustpilot er utilfredse https://dk.trustpilot.com/review/rentalcars.dk

    Der står en del grimme historier om at folk bliver tvunget til at tegne ekstra forrsikringer for at få udleveret deres bil (og ikke kan annullere reservationen) eller at folk får en ringere bil end de har bestilt.

    Har du selv brugt disse sider hver gang du bookede, og har du oplevet lignende problemer? Har du ellers nogle råd til at undgå de situationer som folk havner i?

    Må indrømme at det jeg er meget betænkelig ved at smide flere 1000 kr efter et site med så dårlige ratings, selv om deres priser er gode og jeg gerne vil støtte din blog via referals.

    Kan du virkelig stå inde for firmaet du linker til?

    På forhånd tak for svar 🙂

    • @ Esben

      Jeg har fået ligende spørgsmål før, som du kan se mit svar på her: http://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/trafik-usa-10-ting-huske/comment-page-1/#comment-461754

      Min erfaring med folk der har dårlige oplevelser er, at de ikke selv har lavet deres hjemmearbejde. Hvis du læser det jeg har skrevet (ud fra egne erfaringer) med leje, afhentning af bil mm. rundt om på siden, så er du klædt på til en bedre oplevelse.

      • Esben von Buchwald says:

        Tak for svar og dit link!

        Jeg er godt klar over at en stor del af folks klager skyldes frustration over egne fejl osv. – og at folk brokker sig over det mindste.

        Men der må vel også være en grund til at RentalCars får 1 stjerne fra 85% af brugerne, mens Auto Europe kun får 1 stjerne fra 17% og næsten 50% giver dem 5 stjerner. Afspejles den forskel også i din oplevelse af de to?

        • @ Esben

          Overhovedet ikke.

          Jeg har lejet mere end 30 biler i USA. Størstedleen via de to og en hånd fuld fra den tredje side jeg anbefaler.

          Jeg anbefaler disse sider ud fra mine erfaringer og jeg har ikke oplevet noget der gør jeg vil fraråde at benyttet dem.

        • Finn Petersen says:

          Hejsa
          Lejer ofte gennem Autoeurope eller Rentalcars og de 2 sider er helt fine!
          Der hvor man skal være påpasselig er ved skranken ved det pågældende
          Udlejningsfirma hvor man skal hente bilen, hvor nogle selskaber er mere
          Ihærdige med at prakke dig det ene eller andet på ærmet.
          Personligt foretrækker jeg Alamo hvor jeg gennem tiden aldrig har haft problemer
          Udover nogle gange en ret lang kø ( Miami )

          • Esben von Buchwald says:

            Det jeg læser af kritiske historier, er bl.a. at folk ikke får lov at leje bilen medmindre de siger ja til en eller anden skidedyr forsikring. Om det så er RentalCars eller bilfirmaet der laver svigter i de situationer kan jeg ikke sige. Og at udlejningsfirmaet ikke vil give folk de biler som de har bestilt, men nogle i en mindre klasse. Er det fordi RentalCars betaler dem så lidt at det kun er rentalbelt hvis de får snørret kunden?

            Det lader i hvert fald bare til at folk har væsentligt mere bøvl med at hente bilen hos RentalCars end hos Autoeurope hvis man skal tro trustpilot. (Og efter 10 timer i en flyver orker man sjovt nok ikke bøvl af den slags)

            Når jeg fx kigger i betingelserne hos http://www.rentalcars.com/da/terms/ står der “Rejser man udenfor Europa skal man kunne fremvise et internationalt kørekort.”

            Det krav står der sjot nok ikke i de enkelte selskabers betingelser, men det kan jo lugte af at RentalCars f.eks. kan dække sig ind og sige at folk ikke har opfydt betingelserne, hvis de overser sådan en detalje.

          • @ Esben

            Hvis du ikke synes at de ting du læser om diverse firmaer, lever op til de krav du har til leje af bil i USA, synes jeg du skal finde nogle sider der gør.
            På min side giver jeg info til alle der kan bruge det. Den info bygger på mine erfaringer med 30+ billejer (og en helt masse anden praktisk erfaring med rejse i USA).

            Du kan finde svar på (stort set) alt i mine artikler om alt du indtil videre har spurgt til og gjort opmærksom på, inkl. kørekort og hvordan du forberede dig til at hente bil ovenpå en ti timers flyvetur.

    • Mikkel says:

      @Esben

      Noget helt andet er, at du bygger din konklusion på den danske side af Trustpilot, hvor resultatet er baseret på 67 anmeldelser (hvor størstedelen går på sydeuropæiske biludlejere). Hvis du kender til statistik, vil du vide, at denne population simpelthen hen er for lille, til at kunne konkludere noget som helst ud fra.

      Hvis du går på den globale del af Trustpilot, vil du se, at der er over 56.000 anmeldelser, og at Rentalcars ligger med en score på 8/10.
      https://www.trustpilot.com/review/www.rentalcars.com

      • Esben von Buchwald says:

        God pointe, med at jeg kun så på danske anmeldelser af RentalCars.

        Jeg var heller ikke klar over at de fleste klager var fra sydeuropa – så giver det måske mening, jeg har selv lejet hos AVIS i USA, Canada og Tyskland flere gange uden problemer, men sidste sommer i Italien blev vi snydt voldsomt af AVIS – og det er nok bare sådan det er dernede uanset hvem man booker igennem.

        Tak for jeres svar, er lidt mindre bekymret nu 🙂

    • Annette says:

      Vi har været meget tilfredse med Rental Cars! Via dem bookede vi en Jeep Grand Cherokee “or simular” hos Thrifty – men fik en Jeep Patriot. Også en fed bil, men da vi kom hjem skrev vi til rental Cars, at vi ikke mente at Patriot’en helt svarede til en Grand Cherokee. Efter ca. 1 uges sagsbehandling vendte Rental Cars tilbage med besked om at Thrifty som kompensation ville tilbage føre 245 $ – og pengene er nu modtaget. God service fra Rental Cars!
      Vi var af sted i 3 ½ uge: fløj til Atlanta, kørte gennem Georgia, Alabama, Mississippi og Louisiana, og langs golfen til Corpus Christi. Derfra op langs Rio Grande til Big Bend National Park, hvor vi var i 4 dage og derefter via Guadalupe Mountains og Carlsbad Caverns til Dallas, hvorfra vi fløj hjem.

      Og tak René for en super hjemmeside!

  4. Svend Andersen says:

    Hej Rene

    Jeg skal med konen til Las Vegas de første 2 uger af november og er ved at få får hår i hovedet over billede.
    Har fået oplyst fra flere sider, at Alamo er det eneste rigtige selskab at booke bil i USA gennem, da de har ALLE forsikringer med i prisen.
    Jeg ser så til min store forbavselse, at netop Alamo får en heftig kritik af en dansk familie, der bookede deres bil gennem Alamas danske hjemmeside.
    Hvad er op og ned i det, og hvilket selskab kan du stå inde for??
    Tak for en meget informativ og brugervenlig side.

    Svend Andersen

  5. ANNE MEELBY says:

    Vi flyver til Florida – Fort Lauderdale 17. januar 2017. Tilbagetur fra Fort Lauderdale til København den 14. marts 2017.
    Vi vil leje en bil fra lufthavnen og køre op igennem Florida, videre langs Den Mexikanske Gulf til New Orleans. Derefter op i Mississippi og ind i Alabama, hvor vi har familie. Fra Alabama kører vi til Georgia og følger østkysten ned til Florida igen.
    I 2012 lejede vi bil i 2 måneder i USA, og vi mødte det problem, at vi kun kunne få en kontrakt, der var gældende i 30 dage. Vi havde lejet igennem Rentalcars, og skulle have bilen udleveret hos Alamo. Situationen gik helt i hårdknude hos Alamo, da damen i skranken ikke ville forstå, at vi ikke skulle “cirkle” rundt om New York i en måned. Vi endte hos National, og fik en bil, med en kontrakt, der kunne fornys i Birmingham, Alabama.
    Efterfølgende var der en lang sag med Rentalcars for at få pengene retur.
    Hvad gør vi for at historien ikke gentager sig?

    • @ Anne

      I vælger bil hos National når i søgeresultaterne med de forskellige biler kommer frem.

      Det er ikke fordi i havde lejet via Rentalcars at i oplevede dette. Regler for langtidsleje er forskellig for de forskellige selskaber som du henter bil hos.
      Det kan være træls at skulle planlægge omkring dette, men første gang at jeg hører det var et egentlig problem, så tror i har været uheldige med en medarbejder/lokalt kontor, som tolkede reglerne anderledes end ellers.

  6. Annette says:

    Hej René
    Vi skal til USA i oktober-november og er i tvivl om hvor lang tid vi skal beregne til mellemlanding i USA. Vi flyver Cph-New York / New York-Atlanta og har lige nu 4 timer til flyskift. Vi har fået tilbudt en anden mulighed hvor der kun er 1½ time til flyskiftet, men ved ikke om vi tør sige ja.
    (Vi har fået nye pas siden vi var i USA sidst)

    På forhånd tak
    Arne & Annette

    PS Nu fandt vi kommentarfeltet – så se venligst bort fra den mail vi også har sendt

    • @ Annette

      Jeg anbefaler to timer til immigration i USA.

      Jeg har flere gange selv kommet igennem på mindre, men der er ingen garanti for at man når det. I kan være uheldige at komme sammen med en mase fly, eller andet der gør køen lang.

      At i også har nye pas, betyder i skal i den manuelle kø.

      Hvis i vælger 1.5 time, skal i være proaktive og selv være opmærksom på, om i kan nå det. Henvend jer til personalet hvis det ser ud som om, i kommer i tidsnød.

  7. Michael akjær says:

    Hej René
    Har lige været på en 13 dages roadtrip i USA her i juli. Vi var 5 personer, så vi lejede en Lincoln Navigator (Luksus SUV) hos Alamo via Rental Cars.
    Vi havde oprindeligt bestilt og betalt for en Chevy Grand Caravan mini van, men Alamos agent tilråde os at leje Lincolnen a.h.t. bagagepladsen.
    Vi betalte ca. 5500 kr. for Chevyen, Lincolnen troede vi skulle koste ca. 6800 kr.
    Alamo sagde at de ville modregne den allerede betalte leje for mini vanen, men det har nu vist sig at de har trukket det fulde beløb for Lincolnen, således den har kostet 12.300 kr. uden nogen form for ekstra forsikringer.
    Jeg kan ikke finde en lejepris for en Navigator, har du erfaring med hvad den evt. koster at lejebi 13 dage?
    Har du nogen erfaring med at forsøge at få penge retur fra udlejningsselskaber?
    Vi var godt tilfredse med bilen, men synes at prisen ender med at blive rigelig høj, hvis vi ikke kan få den oprindelige leje for mini vane. retur.

    Venlig Hilsen
    Michael Aakjær

    • @ Michael

      Navigatoren er blot en af flere modeller i en bestemt klasse.
      Det tætteste jeg kan finde er en Ford Expedition. Den koster det her for tre uger: http://screencast.com/t/GYVn143Hqx

      Da i har lavet jeres opgradering hos Alamo, er det som udgangspunkt dem i skal kontakte for at udrede dette.
      I kan dog også inkluderer Rental Cars, da det er hvor i betalte for den første bil.

      Jeg har ikke erfaring med at kontakte selskaber efterfølgende for at løse ting som disse. Som jeg selv anbefaler, så lejer jeg biler i den størrelse jeg har brug for, og lader mig sjældent lokke af opgraderinger, da man skal holde tungen lige i munden. Jeg er derfor altid opmærksom på, hvad jeg skriver under på ved udlevering, så jeg ikke risikerer at skulle rode med dette efterfølgende.

      • Jesper Kristoffersen says:

        @Michael

        Jeg kan komme med en personlig erfaring omkring det med opgradering…

        Jeg skulle i 2015 sammen med 4 andre på roadtrip på den klassiske rute i det vestlige USA , vi havde hjemmefra lejet en Chevy Tahoe i de 20 dage turen ville tage , men blev anbefalet at opgradere til en Chevy Surburban , vi fik forhandlet os frem til en pris på 30$ ekstra om dagen..

        Det var en pris vi som sådan godt kunne acceptere , men hvad der efter mine beregninger ville blive 600$ var pludselig endt i 878,58$ da mange af de afgifter man havde betalt en gang med den oprindelige booking , blev lagt ovenpå igen bla Sales Tax , Concession Recovery Fee og Tourism Fee ved opgraderingen , hvilket åbenbart ikke bare bliver overført til den nye bil…

        Kan kun tilslutte mig René’s råd om at bestille den bil man skal bruge hjemmefra , det er langt det billigste end at opgradere derovre :0)

        Mvh Jesper

  8. Jens Fogh says:

    Hej René

    Først og fremmest tak for en meget informativ side. Fedt at du gider lægge så meget tid i det!

    Min kone og jeg skal køre fra Dallas til LA i midten af juli og vi skal derfor bruge en bil i knap to uger.

    Er det blevet væsentligt dyrere at leje bil siden du levede den meget omfattende udlejningstabel? Jeg kan simpelthen ikke finde noget billigere end 5000 DKR for en std bil, og det er endda ekslusiv envejsgebyret. Jeg synes umiddelbart det er en del dyrere end hvad du og andre personer har måttet betale for længere lejeperioder.

    Er der noget jeg overser når jeg sammenligner priserne?

    Mvh
    Jens

    • @ Jens

      Tak for ros.

      Jeg har aldrig lavet en tabel med bilpriser fra Dallas.
      Priserne i denne oversigt er lidt gamle, men går du over på billeje i Californien, kan du se hvor de ca. ligger nu, da de er opdaterede.

      Langt de fleste lejer bil i Californien, hvorfor det er der jeg har priseksempler fra. Resten af landet varierer en smule i pris, med New York værende meget dyr at leje bil i.

      Så der er ikke noget du overser, priserne i Dallas er bare anderledes.

      • Jens Fogh says:

        Hej René

        Tak for svaret, jeg havde ikke set den nye tabel. De priser matcher noget bedre dem jeg selv kan finde nu, så det giver bedre mening. Det skyldes nok delvist en stigning i dollarkursen siden 2011.

        Vi regner med at benytte enterprise car rentals, da de yder en studierabat på omkring 20 %.

        Vi glæder os til ferien og bruger din side meget til at finde inspiration omkring vejen til LA.

        //Jens

  9. Michael Aa5 says:

    Hej Rene
    Har lejet en bil gennem det firma der hedder Argus Carhire. Har du kendskab til det firma. De var billigst med den minivan jeg gerne vil leje.
    Venlig Hilsen
    Michael Aakjær

  10. Carsten Kring says:

    Hej, tak for en god side med fantastisk information om billeje i USA. Jeg har et spørgsmål som mange der følger dine links til de 3 sider med gode priser måske kunne bruge også

    Jeg har booket bil i USA flere gange, men det er nyt for mig at disse sider nu “tilbyder” mig at booke MED ekstraforsikring eller UDEN ekstra forsikring – en ekstra tilllægsforsikring gennem et firma der hedder rentalcover.com. Åbenbart skulle det være en dækning der holder lejer aldeles skadesfri. Men har jeg brug for den hvis jeg også har en standard rejseforsikring etc etc

    Er der sket en ændring. Er det et ny måde at tjene lidt flere penge på? Jeg har svært ved at gennemskue om denne forsikring er nødvendig. Tidligere var en billeje på disse sider altid “alt inkl”, men nu ikke længere. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i et dyrt ekstragebyr hvis jeg taber nøglen eller pådrager mig en revnet forrude – ting denne forsikring siger den dækker, men som tidligere var inkl.

    Er der nogen udlejningsselskaber der stadigvæk er “alt inkl”?

    • @ Carsten

      Kan godt se at rentalcars har tilføjet noget forsikring man kan tilkøbe. Det har Cartrawler altid haft.

      Det er den udvidede road side assistance som man også får tilbudt ved afhentning. Det er ting jeg altid har sagt nej til (miste nøgler, punktering, køre tør mm.). Det er et temperament spørgsmål om man siger nej til disse. Jeg kan fint overskue en punktering eller holde øje med jeg ikke løber tør.
      Jeg har også ødelagt en forrude som jeg fik dækket via min almindelige rejseforsikring, så bekymrede mig ikke om det.
      Men der er nogle der ikke kan overskue at sætte sig ind i dette selv, og for dem er tilkøb af “livrem og seler” et fint supplement.

      Her kan du læse mere om skader på lejebiler: http://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/skader-og-uheld-med-lejebiler-i-usa-canada/

      De store ting er du stadig dækket for (tyveri, skader forvoldt af andre, motorproblemer mm.) i din almindelige leje. Plus nul-kroner-i-selvrisiko på de store ting.

      Du har aldrig været dækket for alt hos nogle af dem jeg anbefaler, medmindre du tilkøbte disse udvidede road side forsikringer.
      Eks. har dæk, vinduer og undervogn aldrig været dækket. Det kan dog fåes inklusiv.
      Hos AutoEurope har de ud for nogle biler en markering med Udvidet Forsikring, hvor disse ting også er dækket.

  11. Trine Jensen says:

    Hej Rene. Jeg har tidligere lejet bil igennem din hjemmeside. Jeg skal til Texas igen og igen i år, booker jeg bil igennem de sider du anbefaler, da det er langt billigere end direkte på biludlejnings hjemmesiderne. Jeg kan varmt anbefale din hjemmeside.. Hilsen Trine , Aalborg

  12. Kirstine says:

    Hej Rene,

    Vi er ved at planlægge en tur rundt sydpå, fra d. 26/12-16 til d. 20/1-17 og byerne bliver nok som følger: (understående dage er ex. rejsedage)
    New Orleans – 6 dage
    Nashville – 2 dage
    Everglades – 1 dag
    Key West – 6 dage
    Miami – 5 dage

    Er det nødvendigt at leje bil i hhv. New Orleans og Miami?

    Planen bliver nok at køre fra New Orleans til Nashville og retur. (flybilletten pt. er hvert fald ret dyr)
    At flyve fra NOLA til Miami, og køre fra Miami til Key West og retur.

    Vil du forvente at dagsfordelingen er ok? Er lidt i tvivl om vi planlægger for mange dage i NOLA, men vi vil gerne holde nytår der, i så fald, skulle vi bare ankomme senere.

    I Key West vil vi gerne ud at dykke, stå på jetski og måske ud til Dry Tortugas som du foreslog, så tror dagene kommer til at gå fint der 🙂

    Hvis du har nogle anbefalinger, skal du være velkommen, men har søgt på alle destinationerne på dit site, og læst alle dine fine indslag igennem..

    Glæder mig til endnu en fantastisk tur til USA (selvom der er lang tid tid)

    Mvh Kir

    • @ Kirstine

      I NOLA vil i nok godt kunne undvære en bil. Downtown kan man gå rundt i, og der er nogle sporvogne som tager en til nogle af destinationerne.
      Hvis i skal til noget lidt længere væk end French Quater vil jeg anbefale en guidet tour, da i ikke vil kunne komme rundt særlig nemt med bus mm.

      Medmindre jeres 5 dage i Miami er på stranden, så kan i ikke undvære bil. I kan ikke rigtig komme rundt i byen uden bil.

      Mht. dagene.

      I skal bruge en overnatning mellem New Orleans og Nashville (og igen retur). Ellers får i ikke noget ud af Nashville, da i vil være ødelagt ovenpå en 10 timers køretur.

      2 nætter i Nashville er fint. Forsøg at komme ind til en koncert i Ryman og brug en formiddag på Country Music Hall og Fame. Og glem ikke Johnny Cash Museum (to timer).

      Everglades kan i opleve på vej til/tilbage fra Key West. Det kræver ikke en overnatning.

      5 dage i Miami er lang tid. Der er ikke meget andet at lave end at ligge på stranden (og det er ikke optimalt i december).
      6 dage i Key West er lang tid (kan være dyrt at overnatte i byen) men mellem den og Miami som afslapningsby, så vil jeg vælge Key West til enhver tid.

      Husk det nemt tager 6 timer i transport at komme ud til Key West pga. den megen trafik og smalle veje.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top