Spørgsmål om billeje
Jeg har efterhånden modtaget rigtig mange spørgsmål om billeje i USA. De har indtil nu været at finde i kommentarerne efter alle informationerne. Det er ikke altid lige nemt at overskue, så nu har jeg samlet (og vil løbende samle flere) spørgsmål og svar her på siden.
Nedenfor kan du ved at klikke på spørgsmålet se flere detaljer om spørgsmålet samt svaret der er givet.
Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >>Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en super service.
Jeg har en aftale med ebiludlejning, CarTrawler, Holiday Autos og AutoEurope der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til ebiludlejning for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.
Mit mål for den indtjening er, at dække billejen på mine egne roadtrips.
Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. På forhånd tak.
loading...

Hej Rene, jeg har lige et spørgsmål. Når nu man for eksempel går ind på ebiludlejning står der “Dodge Charger eller tilsvarende” når man trykker på Dodge Charger.. Vil det sige man ikke kan være sikker på hvilken bil man får.? Vi vil jo gerne have en “rigtig” amerikanerbil når vi nu skal ud på vores roadtrip og en Dodge Charger ville være helt perfekt. Har prøvet om jeg kunne læse mig frem til det på din ellers rigtig gode side men kunne ikke lige umiddelbart finde noget om det.
Hilsen Michael
loading...
@ Michael
Man kan ikke være sikker på at billede/model tekst på bestillingen svarer overens med den man får udleveret.
Det er standard praksis hos alle udlejningsselskaber. Her er hvad Hertz skriver på deres hjemmeside:
Med Dodge Charger er du dog nogenlunde sikret, da det er en meget populær udlejningsbil hos selskaberne, så den har de masser af i deres flåde.
loading...
Okay så er der jo ikke andet at gøre end at bestille og krydse finger
Men du skal have tusind tak for hjælpen hvert fald.
loading...
Hej René,
Super side du har lavet. Har brugt rigtig mange timer på at læse her.
Har et spørgsmål vedr. billeje. Vi er 2 som skal til det vestlige Usa til sommer. Vi har tænkt os at leje en bil fra den 11/7 – 5/8 afhenter og aflevere i LAX. Jeg har kigget på ebiludlejningen (som jeg tidligere har benyttet), samt AVIS og HERTZ.
Hos Ebiludlejningen koster det 5020 kr, hos både HERTZ og AVIS kan jeg få det fra hhv 3720 -3950 kr. (Billigste model – er den fin nok til 2 personer?)
Er der de samme forsikring med hos Ebiludlejningen som hos HERTZ og AVIS? Det er korrekt forstået at vi ikke skal bestille ekstra fører når vi lejer i Californien, også selvom vi kommer ind i nabostaterne? Vi er begge over 25 år.
Vi regner med at tage den udvidede klassiske rute, den burde være fin til en tur af vores længde?`
Mange tak for hjælpen.
Mvh Egon
loading...
@ Egon
Tak for ros.
Jeg kan godt se, at der er en stor prisforskel til Hertz fordel med den destination og tid du har kigget.
eBil siger selv de har de billigste priser men tydeligvis ikke i dette tilfælde. Jeg har skudt dem en mail, da der er en pæn forskel og de ville kigge på det.
Du kan dog opnå samme pris hos ebil da de har prisgaranti. Forsikringen hos de to er ens.
Mht. gratis ekstra chauffør, så kan du læse mere her.
Den udvidede klassiske rute burde kunne klares på de godt 3 uger i er afsted. Begræns jeres overnatninger i SF, LA og LV så går det nok.
loading...
Hej Rene.
Først vil jeg gerne sige tak for en super go side, fedt du deler ud a dine oplevelser til alle os som bar ønsker os af sted til USA
Det ser dog endelig ud til turen kommer her til juni/juli 2012
Så hvis du lige har ruten vi skal tage vil vi rigtig gerne hører
Derfor har jeg lige et par spørgsmål Ang. Billeje, i og omkring lufthavn.
Syns det virker meget indviklet, når jeg besøger biludlejerens side! Tænkte derfor på om ik du havde et par gode råd til os.
Bil og billetter vil vi gerne bestille hurtigst muligt, så vi kan få planlagt vores endelige rute. Vi er to drenge på 26 som indtil videre regner med a lander i San Francisco, leje bil der’ og så køre gennem landet mod Miami, på omkring 30 dage +/- Turen må selvfølgelig gerne indeholde lidt kultur og seværdigheder men også lidt fest og farver
Mvh Morten
loading...
@ Morten
Tak for ros.
Så snart du ved hvor du flyver til/fra, så er det lige til med biludlejningssiderne. Man vælger blot land, by, lufthavn og datoer.
Du nævner ingen datoer, så jeg har blot fundet en pris fra SF til Miami for juli.
Her kan i få en fin bil (Dodge Charger) til turen for omkring 7700 kr, inklusiv ekstra chauffør.
Dertil skal i lægge et envejsgebyr som kan ligge på 350 dollars (det bliver oplyst efter i har booket bil, men denne pris har jeg hørt fra andre der har kørt Miami til LA).
Problemet med at køre på tværs af landet er, at man er nødt til at gå på rigtig mange kompromis mht. oplevelser. Valgte i den klassiske rundtur på vestkysten i stedet, ville i kunne få et fuldt pakket program med et hav af unikke oplevelser med tid til det hele.
For at nå på tværs, og få bare nogenlunde med oplevelser med, kræver det en hel del mere planlægning fra jeres side og nogle valg mht. oplevelser.
Den mest direkte rute fra SF til Miami er på godt 170 km kørsel om dagen, hvis i kører hver dag. For hver dag ekstra i vælger at tilbringe et sted, stiger antallet af daglige kilometer.
Lad os for regnestykkets skyld sige i vil have to overnatninger i SF, LA og Miami, så er der kun 23 dage tilbage at køre i. Det vil så ændre de 170 til 225 km om dagen.
Den mest direkte rute er kedelig og vil stort set ikke bringe jer forbi nogle punkter af interesse. Hvis man begynder at tilføje disse, så stiger mængden af overnatninger og længden af køredage.
Her er en rute med lidt flere stop. Her vil i nok vælge 2 overnatninger i SF, LA, LV, Austin, New Orleans og Miami. Det betyder at der kun er 18 dage tilbage at køre i. Fordi turen er lidt længere, så kommer det daglige antal kilometer op på 320. Lyder måske ikke af meget, men tidsmæssigt skal i lægge evt. seværdigheder (Hoover dam, Grand Canyon mm) så i får hurtigt 6-7 timers på farten hver dag.
Giver i den fuld gas og vælger memphis og Nashville til, så ser ruten sådan her ud. Divideret ud på 16 dage er det 420 km om dagen og i vil få 8-10 timer på farten hver dag.
30 dage er fint til at krydse USA fra kyst til kyst, men det er ikke nok til at få alle de fede oplevelser med.
Vælger i istedet at blive på vestkysten, så kunne sådan en tur her være en mulighed.
Den bringer jer forbi alle de store ‘must-see’ steder så som: LA, Lake Havasu, Route 66, Hackberry General Store, Grand Canyon Caverns, Snow Cap Drive-in i Seligman, Flagstaff, Grand Canyon Village, Horseshoe Bend, Lake Powell, Antelope Canyon, Monunmant Valley, Salt lake City, Jackson Hole, Grand Teton, Yellowstone, St. Anthony Sand Dunes, Bryce Canyon, Zion, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley, Bodie Ghost town, Mono Lake, Yosemite, SF, Highway 1, Hearst Castle, Solvang og tilbage i LA.
Ruten kan se lang ud, men divideret ud på 30 dage er det knap 200 km kørsel om dagen. Det betyder der vil være tid til at overnatte et par dage forskellige steder og afsætte to dage til Yellowstone.
loading...
Mange tak for det hurtige svar Rene.
Det har været en stor hjælp, ret planlægnings mæssigt.
Og super fedt du har smidt alle de alternative ruter ind plus info omkring det.
Kan godt se at vi ville få langt flere a must-see oplevelserne med hvis vi bliver på vestkysten. Men vi vil rigtig gerne ende i Miami og måske få nogle dage i Key West.
Så vi tænker lidt at lande i SF leje bilen der, kører til LA, San diego og Las vegas og få de oplevelser som er i området!
For a spare de mange km, havde vi tænkt på a flyve til Miami, enten fra LV eller måske endda fra SF hvis vi tog turen tilbage igen.
Når vi så er i Miami ville vi gerne leje bil der også, men syns du det er overflødigt? Den offentlige transport kan jo også være en oplevelse i sig selv
Hvordan mener du det ser ud, og er indrigsflyvninger til a betale?
Mvh Morten
loading...
@ Morten
Hvis i tager turen hele vejen rundt fra SF til SF så skal i afsætte 3 uger. Ved at gøre det sparer i envejs-gebyr på bilen.
Den indenrigs i skal have er jo lidt længere end dem man kender fra Europa, så I skal afsætte en hel dag til det (5 timers flyvetid og så er der 4 timers tidsforskel).
I kan finde priser på bl.a. momondo.dk til under 2000 kr.
Hvis i primært skal hygge på stranden i Miami South Beach, så kan i godt undvære bil. Vil i rundt i miami kan i tage på guidede ture (der er også offentlige transport muligheder, men det skal i selv lige undersøge) og man kan også komme på bus-ture ned til Key West. Vil i til Key West så skal i minimum afsætte 2 dage.
loading...
Okay mange tak for det Rene.
Tror vi har bestemt os for a tage din sidst nævnte rute, altså at blive på vestkysten. Den bringer os nemlig lige til de steder vi gerne vil se. Så må vi tage Miami/ Key West en anden gang
Men når nu vi ved vi tager den rute, er der så noget du syns vi absolut skal se og opleve, selvfølgelig udover de ting du allerede har forslået os. Måske noget info omkring de steder som du lige ved, og som vi måske ik finder ret mange andre steder!
Ang. Bil, hvis vi vælger dit forslag, er der så forsikring inkluderet? Og er afhentning a den i/ved lufthavnen?
loading...
@ Morten
Jeg har listet alle de store steder oplevelser og steder. De små dukker op i de byer i overnatter i og ved at finde nogle oplevelser som interesserer en.
Et sted på ruten som jeg holder ekstra meget af er området omkring Jackson, Wyoming.
I disse indlæg kan du læse mere om området og oplevelserne.
http://www.renefrederiksen.dk/2010/08/18/en-roadtripper-krydser-sit-spor-roadtrip-i-usa/
http://www.renefrederiksen.dk/2010/08/18/hoejt-at-svaeve-og-sand-i-oerene-roadtrip-i-usa/
http://www.renefrederiksen.dk/2008/08/17/roadtrip-usa-08-white-water-rafting/
Hvis du vælger ex. ebil eller AutoEurope, så er alle lovpligtige forsikringer inkluderet.
Afhentning vil være i lufthavnen. i San Francisco ligger alle biludlejningsselskaberne samlet i en bygning som man kommer til ved at tage et tog fra lufthavnen og så blot henvender sig hos det selskab man skal afhente bilen hos.
loading...
Mange mange tak for hjælpen, det er helt suverænt
Og igen tak for en super go side !
loading...
hej
kan man leje biler med inkluderet benzin, kan det betale sig og
evt. hvilke selskaber
loading...
@ Jesper
Hvis i skal være mere end en chauffør, så følger der typisk en tankfuld benzin med i de ´ekstra chauffør´ tilbud siderne har. Hvis man kun skal være en chauffør, så er der typisk ikke inkluderet en tankfuld benzin i de priser du ser på siden. Det bliver mere udbredt at man skal købe en tankfuld benzin ved afhentning (det kan du læse i lejebetingelser hos bl.a. ebiludlejning).
loading...
Hej
tak for svaret
jeg udtrykte mig nok ikke klart nok.
Det jeg mener er om man kan leje en bil inkluderet brændstof, ikke kun den første tank.
men fri benzin på hele turen
jesper
loading...
Hej Jesper – undskyld jeg blander mig, men forstår ikke hvorfor du vil have “al benzin inkl” – for min erfaring er at biludlejerne charger højere priser end du selv kan tanke til. Pt ligger benzinprisen i CO lige under $3 for en gallon regular unleaded.
Mvh, Dorte (pt på rundtur i USA)
loading...
nu er det jo ikke biludlejerne man skal have benzinen fra.
jeg har set denne form for aftale ved en biludlejer, men jeg kan selvfølgelig ikke finde den igen.
loading...
Hey..
Supplerer lige Dorte med dette link:
http://gasbuddy.com/
Nemt at finde billig “gas”,endda helt ned på kort niveau..
MVH Rene Mikkelsen
loading...
@ Jesper
Et sådan tilbud har jeg aldrig set, men har kunne google mig frem til sporadisk info om det. Dog intet med konkrete priser så man kan se om det er en god idé. Det er dog ikke noget som der reklameres med hos udlejningsselskaberne (eller ihvertfald hos de største og mest udbredte). Har selv lige lejet hos AVIS og Alamo og ingen af dem har denne service (eller gør noget ud af at reklamere for den).
loading...
Hej Rene,
Vi skal igang med vores 3 roadtrip hvor vi lejer bil i en stat og aflevere i en anden. Vi har prøvet både Avis og Thrifty tidligere. Da vi har været meget tilfredse med Avis og idet standardforsikringerne er inkluderet (Hos Thrifty skal man tilkøbe det) kigger vi på Avis igen.
Så faldt jeg over din side og må indrømme at en full-size er en del billigere igennem ebil og så bliver jeg i tvivl om der er gebyrer etc som der ikke er inkluderet i prisen. Kan du hjælpe med klarhed omkring hvilke forsikringer og gebyrer som ikke er med i basisprisen når man booker? Er der eksempelvis gebyr for aflevering i en anden stat, afhentning i lufthavn, vejhælp, kasko etc.
Tak
Vh
Haydar
loading...
@ Haydar
Den pris du ser hos ebil er med alle lovpligtige forsikringer og gebyrer, inkl. en selvrisiko på nul kroner.
Man vil typisk blive tilbudt yderligere forsikringer når man afhenter bilen. Det vil være for ting som hvis man låser nøglerne inde i bilen, løber tør for benzin eller får en punktering. Kommer man ud for et uheld eller går bilen i stykker på anden vis, så dækker grundprisen for service fra deres side. Man bliver også spurgt om en personlig skades forsikring, men her vil du være dækket af din egen rejseforsikring (tjek den, da der også kan være ekstra dækning på billeje – men ikke noget der udelukker de lovpligtige forsikringer).
Envejsgebyr oplyses ikke i prisen på siden. Der vil stå i toppen af siden, når man lejer bil et sted og vil aflevere et andet, at der tilkommer et envejsgebyr. Det oplyses i ens bekræftelse. Er man ikke tilfreds, så kan man blot anullerer billejen uden omkostninger. Jeg har hørt fra flere her på siden som har kørt på tværs af USA for 250-350 dollars i envejsgebyr. Priserne hos AVIS og Hertz kan ligge på 750-1200 dollars. Man kan også tage direkte kontakt til ebil og få oplyst envejsgebyret inden man beslutter sig.
loading...
Hej Rene
Skønt og helt fantastisk med denne hjemmeside. Tak for den
Planlægger tur til Californien og Nevada gennem Las Vegas og Death Valley mm. Nu har jeg læst at det ikke er alle udlejningsselskaber der vil leje os bil hvis vi skal igennem Death Valley, og andet sted stod at der var krav fra biludlejer om at vi skulle undlade at bruge aircon på denne strækning (vi skal køre i juli måned). Kender du til dette? Og er der nogle du har erfaringer med har lempeligere regler på dette område? Jeg har svært ved at forestille mig at mine børn på hhv 12 og 15 (eller os selv!) klarer denne biltur uden aircon. Og vi vil rigtigt gerne have denne strækning med.
Regner med at vi vil leje en stor bil, så måske vi er heldigere med at motoren kan trække aircon hele turen igennem.
Mange hilsner
Tina
loading...
@ Tina
Tak for ros.
Jeg har godt hørt dette rygte (myte?!?). Jeg har ikke selv stødt på det og kender ikke nogen som er blevet mødt med det krav (har du set det skrevet hos udlejningsselskaberne, eller er det andenhåndsberetninger?)
Med dagens teknologi virker det mere som et levn fra fortiden (myte) at det skulle forbyde brugen af aircon gennem death valley og jeg ved heller ikke hvordan de lige skulle tjekke det.
Mit råd er at leje bilen og brug den i death valley som i gør alle andre steder på turen (ikke engang sikkert Death Valley vil være det varmeste sted på jeres tur).
loading...
Hej og tak for en spændende side du har dig
Jeg har lejet en bil hos autoeurope og hentede den hos Dollar. Jeg er desværre kommet til at lave en skade ( bule i venstre panel ) ved et parkeringsanlæg. Når jeg kigger mine papir igennem fra autoeurope, så står der at forsikringen ikke dækker ved uagtsomhed? Mit spg er så, om jeg risikerer at skal betale det fulde beløb af skaden, eller det “bare” er selvrisikoen? Og i givetfald hvad er selvrisikoen, for det står ingen steder? Er det Dollar der fastsætter det eller?
På forhånd tak.
Klaus
loading...
@ Klaus
Jeg er ikke ekspert på forsikringerne vedr. billeje og har (heldigvis) aldrig haft brug or dem på mine ture.
Jeg vil derfor anbefale du tager kontakt til AutoEurope og forhøre dig.
Hvad jeg umiddelbart kan læse af deres lejebetingelser, så er der ingen selvrisiko. Ydermere står der andetsteds på siden, at en af fordelene ved at leje hoa AutoEure er, at man får ‘Tilbagebetaling af selvrisiko’. Det læser jeg som om, man ikke risikere at hænge på noget selvrisiko. Hvorvidt der så står noget med småt som ikke fremgår af hjemmesiden ved jeg ikke og det er derfor bedst at du forhøre dig hos AutoEurope.
Skulle du risikere at komme til at betale noget selv, så kan det være du er dækket ind af din rejseforsikring. Jeg benytter altid Europæiske og afhængig af hvilken typer rejseforsikring man vælger, kan der være selvrisikodækning på billeje inkluderet.
loading...
Hej !
Står og skal til Florida imorgen
Så måske du kan hjælpe med et hurtigt sprøgsmål.
Har lejet bil igennem E-biludlejning (Alamo)…med standard forsikringerne.
Når jeg før har lejet bil derovre, forsøger de altid at sælge lidt ekstra
F.eks. Bugseringsforsikring (ala Falck / Dansk Autohjælp)
Er dene nødvendig ?? Vil de ikke altid hente bilen hvis der er skade på den ?
På forhånd tak, og super fin side forresten
loading...
@ Thomas
Tak for ros.
Kort fortalt, så er du forsikret mht. vejsidehjælp, så længe det ikke er ‘selvforskyldt’.
Her er et svar fra eBil som jeg har fået tidligere:
Der er normal vej assistance inkluderet i prisen som dækker hvis bilen bryder sammen. Udlejer tilbyder dog også en udvidet vej assistance som dækker hvis man f.eks får et fladt dæk, løber tør for benzin, låser nøglerne inde, skal trækkes fri eller får et fladt batteri. Dette er et valgfrit tilkøb, som man kan købe hvis man synes det er noget man har brug for.
God tur.
loading...
Hej Rene !
Mange tak for det hurtige svar
Mvh Thomas
loading...
Hej igen..
Tak for utroligt hurtigt svar.
Kan du se du har “lovet” en beskrivelse af en Ford Escape, men kan ikke finde den nogle steder.. sikkert fordi den ikke er klar endnu
Men sagen er den at vi er 2 voskne og min datter på 5 år der skal 5 uger til Californien til juni/juli 2012. Jeg har kigget meget på de forskellige biler og har meget svært ved at vælge…. Vil jo gerne have lidt “rigtig” Amerikaner bil, men også gerne have så meget bagage plads så muligt + køleboks og godt udsyn også fra bagsædet.
Så jeg er nok kommet frem til det skal være en Ford Escape eller en Dodge Charger. Men ville jo gerne høre din mening omkring dette valg ?
Vi planlægger at køre fra LA til LA via.
San Diego, Palm Springs, Sedona/Flagstaff, Grand Canyon, Gallup, Moab, Monument Valley, Las Vegas, Death Valley, Bakersfield, Kings Canyon, Yosimite, San Francisco, og så HighW 1 til Los angeles.
Jeg vil da mægtig gerne høre din mening om denne Rute på denne årstid og med min datter på 5 år. Vi regner med ca 6 x 1 overnatning resten vil være på 2 eller 3 overnatninger.
Og skulle det vise sig at være under fx 200 kr. på billeje, vil jeg nok vælge at tage den dyre og linke til dig….. så du også få lidt for dit fantastiske arbejde her
loading...
@ Morten
Der går lidt tid inden beskrivelsen af Ford Escape kommer. Den vil blive meget lig den af Ford Edge (men Ford Escape har et marginalt mindre bagagerum).
Du nævner Ford Escape og Dodge Charger. Det er to forskellige bil-klasser. Den ene, Ford Escape, er en SUV hvor har du et stort regulært bagagerum, sidder højt og har et godt udsyn – også på bagsædet. Den anden, Dodge Charger, er en sedan med et OK bagagerum, men ikke så fleksibelt (og slet ikke så stort som i en SUV – dog stort nok til 3 personer, men i skal nok tage bagsædet i brug for at få plads til køletakse også). Man sidder lavt og udsynet fra bagsædet er begrænset.
Hvis i kun var to voksne ville en Dodge Charger være et fint valg. Både bil og motor har noget ‘amerikaner’ over sig. Ford Escape er der ikke meget ‘amerikaner’ over mht. udseendet, men motoren fejler ikke noget. Desværre ved man ikke om der står en Ford Edge, Escpae eller Chevy Equinox og venter på en i den SUV klasse, men af de tre er Escapen mest kedelig (motormæssigt er de stort set ens).
Er budgettet til det så kan i også vælge en Jeep Grand Cherokee. Den har det hele – og lidt til.
loading...
Hej Rene
Tak for en rigtig god hjemmeside som virkelig har været inspirerende.
Jeg er dog i tvivl omkring følgende som jeg håber du kan hjælpe med…
Vedr. billeje i Californien kan jeg se du i flere steder skriver at man skal huske de 10-15 $ ekstra pr. dag for en ekstra driver, men andre steder skriver du at der ikke er nogen gebyr for dette i Californien… Så hvad er det rigtige ??
Hvis det er rigtig at der ikke er noget gebyr for dette i Califonien hvorfor opkræver både ebil og cartrawel dette ved booking ? skal man bare lade være at bestille det og så få det gratis skrevet på ved afhentning af bilen ?
Lige et lille tip som du evt. kan undersøge…. Jeg har prøvet at bestille bil igennem NORWIGIAN, men bliver så omdiregeret til en Norwigian hjemmeside men i samarbejde med cartrawel…. ligner faktisk cartrawel hjemmeside, men priserne her er 200-700 kr. billigere end på cartrawels egen hjemmeside !! Og tilsyneladende med samme forsikringer. Nogen kommentare til dette ?
loading...
@ Morten
Tak for ros. Glad for at kunne hjælpe.
Her finder du det mest detaljerede svar omkring ekstra chauffør i Californien.
Mht. CarTrawler og priser sammenlignet med Norwegian, så har jeg selv lavet et par opslag og kan se der er nogle prisforskelle +/-, typisk under 100 kr.
Du kan have kigget på nogle andre tider og destinationer hvor forskellen er større.
Samme forskel finder du mellem de sider jeg henviser til og er også derfor jeg anbefaler at man undersøger prisen flere steder.
loading...
Hej Rene.
Nu har vi forsøgt på mindst 5 udlejningsselskaber fra Cartraeler til lokal søgning. De vil IKKE leje en cabriolet… Hvad kan årsagen være? Er der efter 9/11 kommet nye regler omkring cabriolet biler – vi skal afsted d. 17. oktober – så hvad kan du foreslå vi gør…Vi skal leje fra Eugene -Oregon, til San Fransico hvor vi aflevere 10 dage senere. Vi skal undervise på Universiteter langs vestkysten.
Har du nogle fif??
loading...
@ Lotte
Slog en cabriolet på på Auto Europe fra 17-27 oktober fra Eugene lufthavn til San Francisco lufthavn.
De havde nogle på listen.
Grunden til at du ikke finder så mange cabrioleter er tidspunkt på året og stedet (Eugene er ikke en stor turist destination, så der er ikke så mange eksotiske biler).
loading...
Hej Rene – Allerførst mange tak for en fantastisk side – utrolig værdifulde oplysninger for en familie som os, der skal til USA for første gang.
Vi påtænker at flyve til San Francisco og leje en bil i lufthavnen der. Vi er 2 voksne og 2 teenagere på 15 og 17 år. Vi er i tvivl om hvilken bilstørrelse vi skal vælge. Har via ebiludlejning fundet frem til følgende 2: Jeep Liberty og Jeep Grand Cherokee.
Hvilken af de 2 biler vil du anbefale til en familie som vores? På en ferie i usa har vi en forventning om at køre rigtig mange km. – og bruger derfor meget tid i bilen. Bilen må gerne være lidt ud over det sædvanlige – gerne lidt amerikanerbil og komfortabel. Men ønsker selvfølgelig heller ikke at skulle holde ved tanken hele tiden.
Er det tilstrækkeligt at trykke på et af de indsatte links til ebiludlejning via din hjemmeside for at du får lidt ud af den leje vi foretager? (Vil gerne anerkenede og rose dig for en fantastisk side, som vi har studeret nøje)
loading...
@ Preben
Tak for ros. Glad for at kunne hjælpe.
Jeg vil vælge Jeep Grand Cherokee. Den er større end Liberty (7 cm breddere og 30 cm længere). Har selv lige haft en Ford Escape i 3 uger som ligger mellem de to modeller. Der var god plads til bagage til 4 voksne.
Med en Jeep Grand Cherokee får i en god køreoplevelse. Den er lige kommet i en ny model og lejebiler i denne klasse har som regel masser af udstyr.
Hvis i vil have lidt mere plads og en bil som man ikke lige ser i DK så tit, så vælg en Dodge Durango. Den er yderligere 25 cm lang. De to ekstra sæder bagerst lægger man ned og har så et kæmpe bagagerum.
Motormæssigt sidder der den samme i Grand og Dodge. Minimum en 3.6 liters motor med 290 heste (210 heste i Liberty)
Benzinmæssigt er alle tre modeller ens men forvent ikke meget mere end 11-12 km/l i en amerikansk bil af denne størrelse specielt ikke når den er fyldt med mennesker og bagage.
Hvis i klikker på linket på min side og gennemføre jeres bestilling, så skulle erkendtligheden gerne ske pr.automatik og i behøver ikke foretage jer yderligere
loading...
Hej Rene,
Hvor stor er, efter din mening, forskellen på en Premium (fx Buick Lucerne) og en Luxury (fx Cadillac DTS) gennem ebiludlejning? Vi sidder og kigger på billeje i forbindelse med 14 dages roadtrip i Florida i januar, og prisforskellen på de forskellige biler er relativt lille (4100 for den allerbilligste (Chevrolet Aveo), 5500 for luksusbilen).
Vi skal kun være 2 i bilen og regner med at have enten 1 stor eller 2 mindre kufferter med.
Mange hilsener
Stephanie
loading...
@ Stephanie
Når man er oppe i Premium og Luxury bilerne så er det ikke længere størrelsen på bilen som sætter prisen, men motorens størrelse og udstyrsniveauet mm. (de to modeller du nævner er stort set lige store – Cadillacen er 10 cm længere).
Selvom i kun er to, så vil jeg ikke anbefale en Chevy Aveo, medmindre i er på et stramt budget. I den vil i end ikke kunne få plads til alt jeres bagage i bagagerummet. Jeg vil minimum vælge en mid-size, men jeg vil anbefale en full-size.
Hvis budgettet – og lysten er der – så kan to uger i en læderstue på hjul med +250 heste og en masse knapper være med til at bidrage til oplevelsen.
loading...
Hej René
Tak for en fantastisk side. Den er en stor hjælp.
Jeg tager sammen med min kæreste 3 uger til USA 21/9. Vi tager turen fra San Francisco til San Francisco med LA, Grand Canyon, Las Vegas, Yosemite osv. Vi har bestilt en pakkerejse gennem Risskovtravel. De bruger Hertz og vi har bestilt en fullsize. Den står som en chev. impala el. lign. Har du nogen erfaringer med den? Vi ville allerhelst have haft en Mustang conv. men vi ville ikke betale mere uden at være sikker på at få sådan en. Tror du der en chance for de har en mustang stående og vil der være mulighed for evt. at bytte for en merpris når vi skal afhente bilen?
Kan også se du skriver at en Dodge Charger er en fullsize bil. Ved du om Hertz har den og om man evt. kan vælge den istedet når man kommer frem? Og sidst hvilken klasse tilhører en Chrysler 300?
MVH. Thomas
loading...
@ Thomas
Tak for ros. Glad for at kunne hjælpe.
Har ikke kørt en Chevy Impala, men den har størrelse og motor som en Dodge Charger, så som roadtrip bil fejler den absolut ikke noget. Da der står ‘eller lign.’ kan det jo være det er en Charger der holder og venter på jer (Det er en meget udbredt lejebil, så vil gå ud fra, at Hertz også har den i deres flåde).
Ved Hertz kan man rent faktisk leje en Mustang med garanti for, at det er en sådan man får (det kommer selvfølgelig an på, om den er til rådighed det sted og tid som i skal bruge den) Det er dog en service man får lov til at betale ekstra for.
I kan altid opgradere bilen når i afhenter. Faktisk prøver de de fleste steder at sælge jer en upgrade. Der kan i jo høre om de har en Mustang stående.
Mht. hvilken bil som man får udleveret, så kan man altid spørge ved udlevering, eller når man har set sin bil, om man kan få en anden. Hvis man kan se der holder den man godt kunne tænke sig i en anden bås på pladsen, så spørg i skranken. Personen bag skranken ved ikke hvad jeres specifikke ønske er. De kiger blot på bilens klasse i systemet og ikke så meget på hvilken model i får.
Chrysler 300 ligger i Premium/Luxury klassen.
loading...
Hej René,
Som så mange andre vil jeg indledningsvis rose dig for dit website. Det indeholder rigtig mange af de informationer, vi har ledt efter.
Vi ønsker at leje en Chrysler Sebring Convertible eller lignende, og vil høre dig om man så kan være sikker på at få få en Convertible?
Jeg er med på, at det ikke nødvendigvis bliver en Chrysler Sebring men vi vil have en åben bil
Vh
Claus Holm
loading...
@ Claus
Tak for ros.
Hvis man bestiller en cabriolet, så får man en cabriolet. Man får ikke en SUV, en mini-van eller en almindelig bil i stedet (så skal der være gået noget rigtig galt i bestillingen, men jeg har ikke hørt om tilfælde).
Det største problem når folk skal leje cabriolet er, om de får den model de har set et billede af. Lige præcis med cabriolet, så kommer udtrykket “eller lign.” oftere i spil.
Da i ikke har en præference, så betyder det ikke så meget for jer, men hvis man har set sig lun på en Mustang og får en Chrysler Sebring i stedet.
De sidste par år har der været 3 udbredte cabrioleter til leje: Ford Mustang, Chrysler Sebring (modellen hedder en Chrysler 200 nu, men er ikke sikkert den er i udlejningsflåden på den tidspunkt i lejer) og Chrysler PT Cruiser. Sidstnævnte er ved at udgå fra udlejningsselskaberne da den ikke laves mere og udlejningsselskaberne typisk sælger deres biler når de er et års tid gamle.
loading...
Mange tak for svar!
/Claus Holm
loading...
Hej René.
Super hjemmeside
Min familie og jeg, hvilket includerer 2 børnebørn på hhv. 5 og 6 år, skal til Florida i december. Vi skal have lejet bil, enten en stor 7 personers eller 2 mindre biler, med autostol.
På Alamo Biludlejnings hjemmeside kan man vælge mellem Autostol og Børne Booster Seat. Men hvad er Børne Booster Seat ?
På forhånd tak.
Hilsen
Bente Jensen
loading...
@ Bente
Tak for ros.
Et booster sæde hæver barnet så det kan bruge en almindelig sikkerhedssele. Det kendes også fra frisøren, for at få barnet op o højden eller ved spisebordet så de kan sidde på en almindelig stol.
Her er et billede af et booster sæde til en bil fundet på en amerikansk hjemmeside: http://elitecarseats.com/3205/featured/graco-backless-turbobooster-car-seat/
loading...
Mange tak for det hurtige svar.
Det ville være billigere at købe sådan et sæde end at leje den, da Alamo skal have 70 $ i leje, og den koster kun 22,54 $ ved køb
Hilsen
Bente Jensen
loading...
@ Bente
Du kan bl.a kigge på Walmart.com og finde frem til en butik som har et booster sæde, så i ikke skal ligge og køre for meget rundt efter det.
Vær opmærksom på, at det ikke er alle produkter på .com siden som forhandles i butikker. Som regel kan man slå lagerbeholdning op og se om et bestemt produkt er i den Walmart man er nærmest.
loading...
Hej
Super side du har lavet !
Jeg har kigget lidt på dine link´s,og der er virkelig penge at spare der.
Vi er i gang med at planlægge vores anden tur,denne gang skal vi i Oktober(uge 41-42) til Naples hvor vi har lejet et hus som vi “cruiser” ud fra,vi skal selvfølgelig på tur til Key west-Sanibel mv.,og ønsker gerne at gøre det i en Ford Mustang convertibel,men vores rejseselskab siger de ikke kan leje en med sikkerhed?,syntes ikke det bunde være noget problem i mulighedernes land
),men Hertz´s kategori siger:U/STAR Chrysler Sebring eller Mustang, men vi ville ikke gå og sætte næsen og 2 teenager knægte op til en Mustang og så ende i en Sebring,så vi prøver selv at bestille og stå for bil leje.
Ved du hvilke af dem du henviser til som kan hjælpe os bedst:
Ved ankomst til Miami vil vi gerne have en Ford Mustang conv. i den første uge
og en Charger i den anden uge.
Med Venlig Hilsen
Rene´ M.
loading...
@ Rene
Tak for ros.
Mht. Mustang, så er det kun Hertz der lejer disse ud med garanti (hvis de har den når i skal bruge den), men forvent at betale ekstra i forhold til de sider jeg henviser til. Du skal benytte Hertz side direkte for at leje med garanti.
Grunden til at de skriver ´eller lign.´ handler om udbud og efterspørgelse og for at sikre sig mod eventualiteter og er almindelig praksis. Naples er ikke et stort udlejningssted i forhold til ex. Orlando eller Miami, så de har ikke så mange Mustanger til rådighed da efterspørgslen ikke er så stor. Så valg af udlejningssted kan også have indflydelse på hvor I bedst kan finde en Mustang.
Den side hvor jeg oftest ser Mustang som lejebil og hvor både den og Chrysler står på listen over biler man kan vælge, er hos CarTrawler. Her har jeg selv lejet en Mustang og ved andre har også har haft held til det. Men igen, så er der ingen garanti.
Hvis i kommer til udleveringsstedet og får henvist en bås hvor der så står en Chrysler, men i kan se en Mustang, så kan i altid spørge om i kan bytte. Personen i skranken kan ikke se i har valgt en Mustang eller lign. men blot at i har lejet en bestemt biltype, så han/hun vil blot udlevere den første i rækken af disse biler.
Leje af en Dodge Charger bør ikke være noget problem da det er en af de mest udbredte lejebiler i USA, men der er ingen garanti.
loading...
Hej Rene
Super hjemmeside – jeg blev helt panisk da jeg prøvede at komme på forleden og der stod “homepage suspended” og siden ellers bare var blank… ved ikke om det bare var min pc der var galt på den, men nu er jeg mere rolig
Jeg begiver mig ud på en længere rundtur i Staterne slut september. Jeg er stadig i planlægningsfasen mht ruter, så lige nu ved jeg bare at jeg får brug for en bil i Boston.
Kan ebil etc bruges til at booke biler selv om jeg befinder mig i US, eller har du prøvet at booke “direkte” hos de amerikanske selskaber?
Bekræftelserne på leje af bil – skal de udskrives, eller kan jeg nøjes med at sige mit navn?
Fortsat go’ tur
Mvh, Dorte
loading...
@ Dorte
Tak for ros.
Som du kan se på min side om billig billeje i USA, så er der gode penge sparet ved at leje ved de sider jeg henviser til fremfor at går direkte til udlejningsselskaberne.
Du kan sagtens leje via ex. eBil selvom du er i USA, men hvis du allerede ved du skal bruge en bil, ville jeg booke allerede nu, så du har styr på det.
Jeg har altid haft et udskrift med, men har ikke altid skulle vise det, da bilen står i systemet under mit navn mm. Så der burde ikke være nogle problemer i ikke at have et udskrift med, men der står godt nok i de bekræftelses mails fra diverse sider jeg henviser til, at man skal medbringe den voucher man får efter end bekræftelse, så jeg kan ikke garantere du ikke skal bruge den.
loading...
Hej René
Vi er i gang med, at planlægge vores fjerde tur til Californien.
Vi er normalt kun to, min mor og jeg, men denne gang skal min 80-årige mormor også med! Flybilletterne er bestilt og nogle hoteller reserveret og vi har planlagt hele ruten, samt hvilke hoteller vi skal have bestilt.
Vi har sådan set styr på det meste, men det med bilen, synes jeg er lidt svært! De to gange har vi haft en lille Chevrolet og i 2008 var det en Hyundai Sonata og det har passet fint! Vi ‘plejer’ at være afsted en måned og køre ca 3500-4000 km.
Denne gang er vi dog ‘kun’ afsted i 16 dage og regner med at køre 2500 km.
Jeg er meget i tvivl om hvilken størrelse bil, vi skal bestille denne gang!!
Vi er jo tre personer, med hver vores kuffert og håndbaggage. Oven i det, har min mormor også sin kørestol med, så den skal der også være plads til!
Vi vil selvfølgelig gerne sidde nogenlunde behageligt og uden at blive mast. Vores budget skal dog heller ikke sprænges!
Vi har kigget på en Sonata igen, til 2300,- med fri km, men er bange for den er for lille!!!
Hvilken bil/størrelse (mid size, full size???) vil du tro vil være bedst?
Kørestolen er selvfølgelig foldbar og kan være i vores eget baggage rum, i en Fiat Brava 4 dørs!
Vi er afsted fra d 17 december til 1 januar.
Vores længste stræk i træk, er kun fra L.A. til Vegas..
Håber du har et bud på en bil der passer på vores behov!!
Go’ sommer
Mvh. Rebekka
(mit spørgsmål havnede vist også i ‘prisen på roadtrip 2010′, det var en fejl.. Det hører nok mere hjemme her!!! Beklager
)
loading...
@ Rebekka
Hvis i kan ‘nøjes’ med en almindelig bil, så skal i op i en full-size. Kan godt være i kan have kørestolen i en Fiat Brava, men i USA har i alle tre 1 kuffert og 1 stk håndbagage med og hvis i pakker i bløde tasker, så kan i massere jeres bagage ned hvor der er plads, men kørestolen har den størrelse den har
Hvis I skal holde mere end 1 stop om dagen og ud og ind af bilen, så vil jeg foretrække en SUV. Den er nemmere at stige ind og ud af og så sidder man højere. Hvis i vælger en SUV vil i nok kunne klare jer med en intermediate / mid size.
loading...
Tak for svar

Vi har på dollar fundet en mid-size SUV, Ford Escape eller lign., til omkring 3000,-.
Så det tror jeg er den vi tager!
Der er ingen grund til at vi skal mase alting ind i bilen.. Hellere give de 500,- mere og så ha det lettere
Igen, tak for svaret
loading...
@ Rebekka
Jeg har selv lejet en Ford Escape (eller lign.) i 3 uger til august. Traditionen tro vil der komme en anmeldelse af bilen med speciel fokus på bagageplads, så der kan du se om der er plads nok (tror jeg helt sikkert der er).
loading...
Hej Rene
Jeg vil også gerne rose dig for en super hjemmeside.
Har 2 spørgsmål til dig. 1) Har du nogen erfaring med MrJet? 2) Hvis mig og min kæreste skal til Californien og Las Vegas (ca. 1. måned i alt) skal vi så kun betale ekstra for de dage som vi er i Nevada i forbindelse med yderligere chauffør eller gælder det hele turen?
loading...
@ Lars
Tak for ros.
Jeg har ikke benyttet Mr. Jet. Har tjekket pris hos dem fra tid til anden, men de har altid været dyrere end de fleste af de sider jeg anbefaler. Som eksempel, så er de 600 kr. dyrere på den biltype jeg lige har bestilt til sommerens roadtrip (og jeg kan se på Mr. Jet at jeg skal afhente bilen det samme sted). Jeg benyttede Auto Europe denne gang.
Men hvis du finder en rigtig godt tilbud hos dem (priser på biler er afhængig af tid og sted, så det kan være du har fundet den billigste bil hos dem).
Jeg har forhørt mig hos eBiludlejning og de oplyser, at man er dækket selvom man forlader staten (Californien). Så længe bilen er afhentet i Californien, så dækker forsikringen for den ekstra cheuffør også hvis man tager til ex. Las Vegas.
loading...
Tak for dit svar René.
Jeg skal bare lige være sikker – betyder det så at vi IKKE skal købe forsikring for en ekstra chauffør selv om vil forlader staten Californien, så længe at vi blot har lejet bilen i Californien? (Med andre ord kan vi faktisk kører over hele USA uden ekstra chauffør forsikring så længe at vi blot har lejet bilen i Californien)
loading...
@ Lars
Det er sådan jeg forstår svaret fra eBiludlejning, så ja. Man skal ikke købe forsikring for ekstra chauffør selvom man forlader staten.
loading...
Endnu engang tak for dit svar René. Jeg ringede også lige selv til Hertz og fik dette bekræftet – så den er god nok:-)
loading...
Kan det passe at ebil ikke har en station i Richmond virginia
loading...
@ Erik
Jeg kan godt finde Richmond.
Under land vælger jeg USA Andre
Dernæst kan jeg finde byen Richmond på listen over byer.
loading...
Hej Rene.
Jeg har lige et spørgsmål ang. pris på opgradering af bil i lufthavnen.
Hvis jeg nu booker en Fullsize hjemmefra og vil opgradere til en Premium eller Luxury i lufthaven, ved du så om opgraderingen koster mere på stedet end hvis man booker den større bil hjemmefra?
Det er mest for at undgå at stå med en Toyota Camry eller lign. når man nu har forestillet sig noget amerikansk som en Chrysler 300 eller en Cadillac, og jeg tænker de er nemmere at snakke med hvis de kan sælge noget ekstra fremfor at skulle udlevere noget man allerede har betalt for
Mvh Martin
loading...
@ Martin
Umiddelbart vil jeg tro at opgraderingen koster mere i lufthavnen end hvis du bestiller en større bil hjemmefra.
Så snart du ankommer til udlejningsselskabet, så vil de forsøge så meget up-sell de kan og det vil de tage fuld pris for. Du kan være heldig at de har en special eller andet, men mit gæt er, at besparelsen ligger i at bestille på forhånd.
De priser du ser på udlejningssiderne er nogle af de billigste på markedet og det gælder alle størrelserne, så fortjenesten for udlejningsselskabet ligger i at smøre på med ekstra.
Du vil ikke få en Camry som full-size. Der vil du 8 ud af 10 gange få en Dodge Charger og resten er en blanding af Ford Taurus, Chevy Impala m.fl.
Camry er en premium klasse, men det er ikke så tit man ser den som udlejningsbil. Det er mere Buick Lucerne og Chrysler 300.
Cadillac ligger i Luksus klassen og vil koste yderligere.
loading...
Har lige været afsted og havde hjemmefra bestilt en Chrysler 300. Det havde de slet ikke og vi fik i stedet en Ford Edge. Ikke lige helt hvad man havde håbet på når man havde bestilt en Chrysler 300.
loading...
@ Finn
De skriver sig jo ud af dette ved at tilføje: eller lign. men man har jo lov at håbe
Chrysler 300 er en premium eller luxury bilkategori (afhængig af udelejningsselskab og udstyrs model). Det vil nok i højere grad gælde fom disse kategorier at ‘eller lign.’ kommer i spil fordi der er færre af dem hos udelejningsselskaberne (udbud og efterspørgsel).
De eneste der giver en garanti på valgte model er Hertz (og vistnok AVIS), men det er kun nogle specielle biler de har den mulighed ud for, og man får lov at betale godt og grundigt for det.
Efter selv at have haft en Chrysler 300 i en lille uges tid, så vil jeg ikke selv tibage i en sådan til en længere roadtrip. Man sidder lavt og udsynet af de lave vinduer er ikke den bedste måde at opleve de store åbne strækninger og natur i USA. Har selv haft en Ford Edge i 10 dage i Texas og synes det er en oplagt roadtrip bil. Men enig i, at det er en træls oplevelse at få når nu man har sat næsen op efter en bestemt bil.
loading...
Hej Rene
Jeg skal 3 uger til USA, LA her om 2 uger.
Har været inde og kigge på de selskaber du anbefaler.
1/ Kan ikke forstå hvorfor den samme model bliver dyrere når man scroller ned af listen, kan ikke rigtig se hvad man får extra for pengene ??
2/ Og så synes jeg at det bliver lidt for dyrt når man ønsker GPS i bilen, det kan jo snart bedre betale sig at købe en når man er derovre !!
3/ Tænker også på at vente med at leje en bil til når jeg lander i LAX, tror man kan forhandle sig til en bedre pris der ?
Har du nogle gode input til ovenstående ?
På forhånd tak.
JAN
loading...
@ Jan
1. Det ved jeg heller ikke, men tror det kan have noget med motorstørrelse og udstyrsmodel at gøre. Der kan også være noget med antal døre.
Jeg plejer blot at vælge den billigste i den klasse jeg skal have.
2. Det er korrekt og hvis man vil så anbefaler jeg da også at købe en selv. De kan fåes omkring 100$ hos bl.a. Walmart og Best Buy. Ved man at man skal afsted mere end én gang, så kan det være en fordel at investere i en selv. De fleste har alligevel en hjemme i DK som evt. kan opgraderes med et USA kort.
3. Jeg har ikke erfaring med at leje ved ankomst. Du kan helt sikkert finde en bil, men udvalget kan være begrænset. Dernæst er jeg ikke sikker på du kan få en meget bedre pris end på siden. Siderne har de priser de har, fordi de har lejet en kæmpe bunke biler på forhånd og fået dem til en rigtig god pris.
Som du kan se på min tabel over billig billeje så falder prisen på de sider jeg anbefaler en hel del mere end prisen hos udlejningsselskabet.
loading...
Hej Rene
Er der nogle selskaber som leje hybrid suv´s ud. synes ikke rigtig jeg kan finde dem ?
loading...
@ René
Det eneste sted jeg har set hybrider er hos Hertz. I deres Green Collection har de Toyota Prius og Camry og Nissan Altima, men ingen SUVs.
Man får dog lov at betale for at være grøn. En Prius koster godt 10.000 kr. for to uger + forsikring, så den render op i 13.000 kr.
Til samme pris kan man få en Chevy Camaro SS.
loading...
Hej
Min familie og jeg skal tre uger til Florida og Californien, skal leje en bil og kunne godt tænke os at tage vores egen GPS – men kan det overhovedet lade sig gøre… kan en dansk GPS overhovedet tilsluttes cigaretstikket i en amerikansk bil.
Mange hilsner
Pernille
loading...
@ Pernille
Det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har selv min egen GPS med og den går fint i cigaretstikket og lader uden problemer.
Eneste i skal sikre jer er, at jeres GPS har et USA kort installeret.
loading...
Hej René.
Hvor er det dog dejligt at der er nogen som dig der gider dele ud af sine erfaringer på sådan en hjemmeside. Flot.
Min kæreste og jeg skal på roadtrip i Californien til september (når vi kommer hjem er det min kone og jeg efter en tur i Vegas). Jeg har set at CarTrawler har forskellige priser bl.a. en der indbefatter brændstof. Vil det sige at alt brændstof til turen er inclusiv eller har de begrænsninger på antal km (miles)?
loading...
@ Niels
Tak for ros.
Det er kun den første tank der er inkluderet. Det betyder man kan aflevere bilen med tom tank. Flere udlejningsselskaber forlanger at man betaler for den første tank på forhånd, så det kan som regel betale sig at tage tilbuddet hvor en tankfuld er inkluderet. Ofte så er de pakker med en ekstra chauffør også inklusiv en ekstra tank benzin.
Der er fri kilometer på lejebilerne. Det er kun i meget specielle tilfælde der ikke er. Det er hvis det er specialbiler (sportsvogne mm.), men dem kan man ikke leje hos de sider jeg anbefaler. De koster en del mere og kan findes hvis man ex. går direkte til Hertz.
loading...
Hej Rene
Vi har lejet en Ford Mustang i LA. Ved du hvad der er af udstyr til afspilning af musik. ex CD, MP3 osv. Vi har prøvet at leje Audi A3 i Tyskland, hvor CD afspilleren var låst til GPS’en. Har du erfaringer med det?
Bedste hilsner
Jens
loading...
@ Jens
Udlejningsbilerne har alt hvad man har brug for mht. radio/CD. Har aldrig oplevet noget i stil med det du siger med GPS og radio.
Jeg har selv haft en Mustang for nylig og skrevet om bla. benzin økonomi og teknikken (herunder radio, CD MP3 mm.).
loading...
Hej René,
Sikke dog et fantastisk site du har lavet – tak for tips og tricks. Jeg er på jagt efter en convertible fra slut juni til slut juli. Afhentning i Chicago..og så aflevere i san francisco. Men det er umuligt at finde nogen. Enten står der udsolgt, eller ikke til rådighed, eller også kan man slet ikke vælge dem. Er der nogen særlige faktorer at det ikke kan lade sig gøre at leje en convertible fra chicago til San fran (via Los angeles osv).
Tak for hjælpen
mvh Søren
loading...
@ Søren
Tak for ros.
Problemet med manglen på en cabriolet er ganske simplet udbud og efterspørgelse.
Chicago er ikke en cabriolet-by og derfor er udbuddet ikke så stort. Det betyder at de der er der, hurtigt bookes.
Jeg har selv været på jagt efter en til august fra Chicago (skal køre Route 66) men har ikke kunne finde nogen.
Til gengæld, så er der rigeligt at få på vestkysten, så overvejer om jeg skal vende turen så jeg starter i LA og kører til Chicago. Det kunne du evt. også gøre.
loading...
Hej Rene
Tak for en super god hjemmeside!
Jeg har brugt en del timer på nettet på at finde en lejebil til mig og min kærestes tur til Californien i slutningen af maj.
Egentlig drømmer vi om at køre ned ad Highway One i en gammel amerikanerbil eller en hippiekassevogn. Brugt og bred og det det hele. Men det lader til at være umuligt at støve op på nettet, så derfor leder jeg nu efter en cabriolet, der passer til to unge der skal surfe og spille guitar i 14 dage på vestkysten. Jeg forestiller mig en Fiat500 eller en Minicooper, (sådan lidt retrostemning, du ved.) men det er supersvært at finde.
Har du nogle gode bud på, hvor jeg finder en hyggelig cruiser i Californien?
Med venlig hilsen
Jesper
loading...
@ Jesper
Tak for ros.
Det mest retro man kan leje på de sider jeg anbefaler er en Chrysler PT Cruiser (så længe det varer, for modellen er vist på vej på pension).
Mini Cooper m.fl betragtes lidt som exotic cars i leje-øjemed, men de kan lejes. Du skal dog i gang med google for at finde stedene. Du skal måske helt ned på by-niveau for at finde en (her en i San Francisco) og der er ofte pålagt andre regler, f.eks. begrænsninger i antal kilometer pr. dag.
Derudover skal du være opmærksom på, at disse steder ofte udlejer til lokale, så du skal have meget fokus på, om du får den rigtige forsikring når du lejer, da din evt. bilforsikring hjemme fra DK ikke dækker i USA og en rejseforsikring kun har begrænset billeje forsikring (det slipper man for at tænke over hvis man lejer af de lidt større steder som jeg anbefaler her på siden).
loading...
Hej Rene
Super side!! Vi skal en tur til Californien til sommer og ser på en Ford Mustang Convertible hos Cartrawler. Jeg kan dog ikke finde ud af om det er nødvendigt at tegne en selvrisiko-forsikring eller det bare er en måde for dem at tjene flere penge. Plejer du at tegne en?
loading...
@ Jens
Tak for ros.
Som udgangspunkt er de nødvendige forsikringer inkluderet (lovpligtige). Du kan enten før eller ved udleverignen tilkøbe flere forsikringer.
Det som CarTrawler tilbyder er en udvidet selvrisikoforsikring som dækker skader på dæk, ruder, undervogn mm. Du kan have en selvrisiko via din rejseforsikring som dækker dette, men det skal du selv undersøge.
Der er også basic road side assistance inkluderet som dækker hvis bilen bryder sammen. Men den dækker ikke hvis du løber tør, får et fladt dæk eller smider nøglerne væk, så det kan man også vælge at tilkøbe på destinationen. Jeg gør det ikke hver gang. Det afhænger af hvor langt væk fra alting jeg skal. På min tur i Texas gjorde jeg det fordi jeg skulle langt ud i ørkenen i længere tid.
loading...
Hej René
Syntes det er en meget informativ hjemmeside du har, den er bare alle tiders.
Jeg har to spørgsmål, med hensyn til leje af bil.
Lejer man en Mustang fra Miami, hvor stor en chance er der for at få en af de tilsvarende i stedet?
Der er også mulighed for at betale lidt mere, så står der at benzin er inkluderet ?? er det uanset antallet af kørte km.??
loading...
@ Bo
Tak for ros.
Der er altid en risiko for at få en anden bil udleveret. Specielt når vi har med cabrioleter og special biler at gøre, fordi der er færre (sammenlagt) der lejer dem, og dermed et større regnestykke der skal gå op.
Der er nogle områder hvor man er mere sikker på at få den cabriolet man har bestilt end i andre. Californien, Miami, Texas m.fl. er områder hvor vejret er godt og hvor flere lejer en cabriolet, så der er chancerne størst.
Min erfaring med CarTrawler siden er, at de både viser Chrysler Sebring og Mustang Cabriolet (såfremt de er tilgængelige), så vælger man Mustangen så er man et skridt videre mod at få den man gerne vil have og ikk en anden.
Nogle steder kan man selv vælge bil i sin klasse når man kommer ud på parkeringspladsen og står der både en Chrysler og en Mustang (hvis de er i samme klasse) så vælger man selvfølgelig Mustangen.
Andre steder oplyser de blot en bås man skal gå ud til og tage den bil. Hvis det er en Chrysler men der holder en Mustang i nærheden kan man altid høre om man kan skifte. Personen bag disken er ikke nødvendigvis klar over hvilken model der holder hvor da de arbejder med klasser af biler og ikke den enkelte model.
Mange steder skal man betale for den første tank benzin, så det kan være en fordel at betale på forhånd ved bestillingen. Skal der registreres en ekstra chauffør, så findes der typisk pakkeløsninger hvor ekstra chauffør og 1 tank benzin er inkluderet.
Der er altid fri kilometer på lejebilerne. Man skal op i special biler (Corvette, Sports udgaver af Mustang mm. de biler finder du ikke via de sider jeg anbefaler) før der er begrænsninger på.
loading...
Hej Rene
Mange tak for dit tidligere svar. Jeg har talt med e-Biludlejning omkring leje og fået meget gode priser og en rigtig god service. Så jeg lejer med stor sandsynlighed hos dem via dig.
Der er bare et sidste såørgsmål, som har en smule med udlejningsbilen at gøre..
Jeg har en iPhone, med indbygget GPS, jeg tænker den kan bruges i Florida, da en mustang ikke er udstyret med GPS i følge e-Biludlejning. Men det er vist bare rasende dyrt at benytte et simkort fra Danmark. :-0
Hvad vil du anbefale, og har du gjort dig erfaringer i den retning?
loading...
@ Bo
Jeg har min egen GPS med, så har ingen erfaring med at bruge en mobil som GPS.
Jeg har heller ikke en iPhone, så ved ikke præcis hvordan den fungere mht. GPS.
Jeg har dog mobil med til USA med mit danske SIM kort i og det er ikke dyrere at bruge sin mobil i USA end man gør det til. Jeg bruger den typisk til at sende nogle SMS’er fra (og modtage) når jeg er afsted og bruger kun opkald i nødstilfælde. Og lige præcis nødstilfælde er den god at have med til.
Som sagt har jeg ikke en iPhone, men såvidt jeg ved så benytter den ikke opkald og afgift når man benytter GPSen. Den benytter den indbyggede A-GPS (assisted GPS) til at positionere dig ud fra bl.a sendemaster og den forbindelse koster ikke noget. Samme princip som når du benytter mobilen som GPS i DK. Telefonen ringer ikke op for at guide dig og du betaler dermed ikke noget.
Hvis du er i tvivl så kan du erhverve dig en GPS i USA for under 100$. Hvis du ved du skal afsted til USA flere gange over den næste årrække og har brug for en GPS i DK, så kan du købe dig en herhjemme og tage med derover.
loading...
Hej Bo
Jeg så lige dit spørgsmål og vil her komme med et lille tip. Du kan købe en GPS-app til din Iphone for 300 kr. Den hedder Navigon USA og fungerer som en rigtig gps med tale, vejviser m.m. Har selv købt den, og den ser ud til at være rigtig god.
Hilsen Pernille
loading...
Hej Pernille
Mange tak for dit tip.
Hilsen Bo
loading...
Hej René
Min kæreste og jeg er ved at planlægge et road trip til Californien denne sommer og er stødt ind i et par spørgsmål i forbindelse med leje af bil. Helt specifikt har vi kigget på en Saturn Vue på ebiludlejning.dk, men som ved alle andre biler, står der, at man bestiller denne eller en tilsvarende bil. Da vi er på udkig efter en slags SUV, vil vi gerne sikre os, at det er sådan en bil, vi lejer, og at vi ikke får en mindre (lavere) bil. Hvad er dine erfaringer med de biler, du har lejet – har du fået dem, du regnede med? Eller er det helt tilfældigt, hvad man ender op med inden for den valgte bilkategori?
loading...
@ Pernille
eBil har ændret navnet på deres bilklasser for nylig. Førhen stod der SUV, Mid-size SUV, Full Size SUV. Nu står der blot Intermediate, Standard, Full-size mm.
Saturn Vue falder ind i SUV klassen. I samme klasse er bl.a biler som Jeep Liberty, Chevrolet Equinox, Ford Edge m.fl.
Hvis i bestiller en Saturn Vue, så får i en bil i SUV klassen. I vil ikke få en almindelig bil.
Jeg har altid fået den bil-klasse (og model) som jeg har bestilt. Flere steder kan man selv vælge mellem forskellige modeller når man når frem og der har jeg to gange valgt en anden bil end den jeg havde bestilt.
Mht. Saturn Vue, så er jeg næsten sikker på, at i ikke vil få lige præcis den model, da den ikke produceres mere, men det kan være de stadig har nogle modeller til leje rundt om i USA. eBil (og de andre udlejningssider) har blot ikke fået skiftet billedet ud endnu.
loading...
Hej René
Tak, for dit hurtige og meget udførlige svar. Det var rigtig rart lige at få bekræftet.
Bedste hilsner
Pernille
loading...
Hej René
Dejligt med en ekspertside, når man vælger at bryde sine vaner om østen med et smut til vesten.
Vi er 4 der skal på roadtrip i Californien og Utah til sommer i en måned. Vi har kigget efter biler på ebiludlejning, men undrer os, som du også selv har skrevet, lidt over pladsen. Er det fornuftigt at gå efter en 7-personers, eller kan vi klare os med en 5-personers? Vi har tænkt at købe telt og habengut for at bruge nationalparker en gang imellem, så det kan være at pladsen hurtigt bliver sparsom. Har du nogle tanker om det?
Venlig hilsen
Kristian
loading...
@ Kristian.
Tak for ros.
Med 4 personer er mit gæt at I fint vil kunne være i en SUV standard størrelse. Her kan du se bagagepladsen i en sådan.
Alternativt så sammenlign prisen mellem en SUV og en 7-personer (Dodge Caravan, Toyota SIenna m.fl.). Kan være den er billigere.
loading...
Hej René.
Først tak for en mega god hjemmeside. Den har jeg benyttet mig af, da jeg er ved at planlægge en tur i USA.
Jeg har bare et par spørgsmål.
Er det nødvendigt at have et internationalt kørekort for at leje en bil i USA? Jeg har nemlig været i kontakt med e-biludlejning og de siger at det ikke er et krav.
Men sagen er at jeg allerede er i USA (det har jeg gjort i 2 måneder nu i forbindelse med studie) og forleden dag forsøgte jeg og en gruppe venner at leje en bil hos Enterprise, men det kunne vi ikke, da ingen af os havde internationalt kørekort eller et dansk kørekort på engelsk.
Er det et normalt krav fra alle biludlejnings selskaber, eller kun Enterprise?
Jeg er nemlig blevet lidt bange for at jeg ikke får lov til at leje en bil hos e-biludlejnings samarbejds partnere.
Med venlig hilsen
Nicolas
loading...
@ Nicolas
Tak for ros.
Jeg har lejet bil i USA 11 gange og har aldrig haft problemer med mit danske kørekort. Jeg har afhentet bilen forskellige steder, men mener ikke Enterprise var et af dem. Men Dollar, Hertz, Avis, Thrifty, National har jeg afhentet bil hos uden problemer.
De fleste gange jeg har lejet bil har jeg benyttet eBiludlejning og der har der ingen problemer været ved afhentningen selvom jeg kun har et dansk kørekort. Så vidt jeg ved benytter de ikke Enterprise, så der burde du kunnne leje.
loading...
Hej Rene!
Super god side du har gang i her!
min kæreste og jeg planlægger besøg til Californien her til sommer, har boet derovre i et år, og har været der et par gange efter – så ingen problemer med at finde rundt osv.
Jeg har fået rigtig meget ud af, at læse dine tips og tricks. Jeg har et par spørgsmål;
Når nu jeg vil leje en bil, hvor stor er chancen for at jeg får den type bil der står? Der står jo ved samtlige biler “eller lignende”. Sagen er bare, at jeg gerne vil have en Charger (fra ebiludlejning) eller en Mustan Conv. (fra CarTrawler). Jeg gider ikke betale “mere”, for at få en anden bil end de to (da de er absolut fede), da jeg ikke gider ende op med en “similar”, lad os sige en PT Cruiser.
Nu har jeg kigget på alle de spørgsmål andre har stillet, angående forsikring. Hvis jeg lejer gennem ebiludlejning, er vi så enige om, at ALT er inkluderet (her tænker jeg kun “crash”-mæssigt) – det med at låse sig ude osv, er lige meget. Min kæreste har en rejseforsikring som også dækker mig (Alm. Brand) og der står at de dækker “Tingskade” op til 1.000.000 – vil det også gælde bil?
På forhånd tak!
De Venligste Hilsner
Anders
P.S jeg vil selvfølgelig kreditere dig, hvis jeg ender op med at leje hos ebiludlejning
loading...
@ Anders
Tillader mig lige at komme med en bemærkning.
Vi har lejet bil 6 gange i USA og er ALDRIG endt med at få den model som stod ved bestillingen. Vi har altid brugt AVIS og HERTZ så jeg kan selvfølgelig ikke svare for ebiludlejning.
De fleste gange er vi blevet spurgt ved skranken hvilken bil eller type (amerikansk eller japansk) vi kunne tænke os og er aldrig blevet skuffede.
loading...
@ Anders
Tak for ros.
Jeg har lejet bil 11 gange i USA via forskellige udlejningssider, inklusiv Avis og Hertz, men benytter nu de sider jeg anbefaler, da de helt klart er billigst (og man ender alligevel hos de udlejningsselskaber man kender når man skal afhente den).
Jeg har altid haft mulighed for at få den bil jeg har bestilt. Nogle gange har det ikke været så vigtigt, men de gange jeg er gået efter noget specielt, så har det været fedt at den har været der, bl.a når jeg har lejet cabriolet eller bil med stor frihøjde.
Enkelte steder har jeg haft mulighed for frit at vælge mellem biler i samme klasse (bl.a. hos National i Boston og Dollar/Thrifty i Houston). Senest på min tur til nytår hvor jeg også lejede en Dodge Charger, men kunne have valgt en anden ved udleveringen.
Dodge Charger er en populær udlejningsbil som de har rigtig mange af de forskellige steder, så vælger du sådan en, så skulle du være rimelig sikker på at få den.
Mht. Ford Mustang Cabriolet, så er den mere ‘eksotisk’ og ikke en bil de, sammenlignet med almindelige biler, har så mange af hvert sted. Derfor er der større sandsynlighed for at sætningen ‘eller ligende’ tages i brug.
Jeg har ikke selv lejet på CarTrawler, men når man, som oftest, har valgmuligheden mellem en Chrysler Sebring (eller lign.) og en Ford Mustang (eller lign.) så virker det underligt hvis man ikke får den man har bestilt, da de to cabriolet-modeller er de eneste to ‘eller lign.’ der findes (altså er i samme bilklasse).
Du vil ikke risikere at bestille en Ford Mustang Cabriolet og så få en Chrysler PT Cruiser. Det er en anden bilklasse (de kan selvfølgelig lave fejl)
Forsikringen hos eBil dækker alle de nødvendige ting. Mistede nøgler, et fladt dæk, løbe tør for benzin, towing mm. kommer oveni. Nogle steder prøver de virkelig at up-sell en ekstra forsikring, andre steder nævner de det knapt.
Tjek lige jeres rejseforsikring en ekstra gang. Kan godt være den dækker dig i Europa, men for USA gælder ofte andre regler.
Tingskade gælder ikke udlejningsbilen, men den er i dækket ind via den forsikring der er tegnet ved leje af bilen.
eBil har typisk ingen selvrisiko på leje af biler i USA (kan i se i oversigten før i godkender). CarTrawler har en ekstra selvrisikoforsikring som man kan tegne. Prisen oplyses først når man går til step 2. På nogle private rejseforsikringer, bl.a. europæiske, er der en selvrisiko dækning på 10.000 kr, så den er ikke altid nødvendig. Afhængig af udgiften kan den dog være god at tage med, for at være på den sikre side. Med dit ophold i USA kender du sikkert alt for godt til deres forsikrings-craze og muligheden for en retssag hvis man ikke er dækket ind.
Jeg er dog ikke ekspert på forsikringsområdet og anbefaler du læser lejebetingelserne igennem.
loading...
Hei..
Jeg reiser til USA 1 juli 2011 og skal være der til 23 juli.
Jeg vil leie bil i San Fransisco og levere den i New York.
Bilen jeg er ute etter er en Ford Mustang cabriole men det er ikke lett siden jeg skal levere den i en annen by en der jeg leier den.
Har du noen tips om hva biluleie jeg skal kontakte i San Fransisco som kan leie meg en slik bil og som jeg kan levere i New York?
Mvh Tor Andre fra Norge
loading...
@ Tor
Jeg kan finde en på CarTrawler. Jeg har indtastet afhentning i SFO (San Francisco lufthavn) den 1. juli og aflevering i Newark lufthavn den 23. juli. Og så med en alder på 25 år og op.
Den første pris der vises skal du lægge en udvidet selvrisikoforsikring til (hvis du vil have den, det kan afhænge af din egen private rejseforsikring om den er nødvendig, men den er på kr. 900 og er nok givet godt ud).
Det giver en samlet udgangspris på godt 11.000 dkk.
Dertil skal du lægge et envejsgebyr (fordi du lejer i en stat og aflevere i en anden) som siden ikke oplyser. Det får man oftest oplyst når man har bestilt.Envejsgebyret kan være alt fra 250$ til mere end 1000$.
Flere her på siden har lejet via eBil (de har ikke Mustang i listen) og har eks. kørt fra Miami til LA for 300$ i envejsgebyr.
loading...
Hej
Først vil jeg sige at det er en utrolig god side du har dig her
Jeg skal på roadtrip i USA. Jeg har overvejet at leje en større fire-hjulstrækker med stort bagagerum, hvor der evt. kan sove to personer bag i, for på den måde at spare lige penge på overnatning. Jeg tænker det må være lidt det samme som at sove i telt, her bare bag i en stor bil. Har du nogen erfaring med det? Lyder det dumt?
På forhånd tak
vh Kim
loading...
@ Kim
Tak for ros.
Det er ikke noget jeg har erfaring med.
Enten er i på et ekstremt budget og vil spare lidt på overnatninger hist og her, eller så vil i lave det så billigt som muligt og have primitive overnatninger på hee turen.
Hvis det blot er for at spare på nogle enkelte overnatninger, så er det en mulighed. Steder i kan sove er dog begrænsede. Vælger i en campingplads vil i skulle betale for en overnatning (og de vil måske kigge lidt hvis i vælger bilen frem for et telt).
.
Vælger i en rasteplads skal i være opmærksom på, at det ikke er alle steder det er tilladt at sove i bilen. Der skal i nok finde egentlige truck stops. Det kan også være fristende at holde ind ude på landet, men så er det hele primitivt (altså ingen toiletfaciliteter).
Hvis I vil leje en stor bil (dyrere) blot for at kunne overnatte billigt et par gange, så vil jeg hellere vælge en mindre bil og så bruge pengene på billige overnatninger. I kan sagtens finde moteller (bl.a. Motel 6) hvor det koster under 50$ for to voksne i et værelse med alt hvad hjertet begærer (bl.a. toilet og bad
Hvis målet er at sove billigt (og primitivt) på hele turen, hvorfor så ikke leje en bil som er indrettet til at sove i? Man kan leje et motorhome til rimelige penge, specielt sammenlignet med en stor SUV. Jeg har ikke selv prøvet, men Lost Campers er en mulighed. Lidt dyrere er et motorhome fra bl.a. Cruise America.
Har også lagt dit spørgsmål på Facebook, hvor der måske er andre der har flere råd at give: http://www.facebook.com/notes/road-trip-i-usa/har-du-gode-råd-om-at-sove-i-bilen/10150139551778816
loading...
Jeg faldt over en passus hos Car Trawler, at man ikke måtte krydse internationale landegrænser.
Vi skal i aug/sep. på tur fra Seattle – Regina – Edmonton – Seattle. Er der særlige betingelser for at køre fra USA til Canada.
Britta
loading...
@ Britta
De forskellige udlejningsselskaber (altså der hvor i skal afhente bilen ikke CarTrawler) har forskellige formuleringer mht. at krydse grænsen til henholdsvis Canada og Mexico.
De fleste vil ikke lade jer køre til Mexico, men der er som udgangspunkt ingen problemer med at køre ind i Canada.
Udlejningsselskabet vil gerne have det at vide på forhånd, hvis man vil krydse ind i Canada. Kan gøres når man afhenter bilen og bør ikke koste ekstra. Når man læser forsikringsbetingelserne, så kan det være at der ingen dækning er i Canada, så det skal man være opmærksom på.
loading...
Hej.
villle hører hvad reglerne er for, hvis man kender nogen i USA som man kan låne en bil af. Eller hvis man får dem til at købe en bil til os, hvor forsikringen står i deres navn..
loading...
@ Christian
Spørg dem til råds. Forsikring er et big issue i USA og i skal være sikre på, at i er dækket rigtig ind.
Som udgangspunkt er det personen som kører bilen der skal være forsikret. Så hvis du ikke er forsikret og kører ind i en, så kommer det til at koste dig. Kan godt være skaden på din egen bil dækkes af ejerens forsikring (altså dem i USA som du kender som stiller bilen til rådighed), men deres forsikring vil sandsynligvis ikke dække personskade du påfører (det løber hurtigt op i hundrede af tusinde eller millioner i USA fordi sygehusbesøg koster). Det er også derfor alle ekstra chauffører skal registreres (og betale forsikring) når man lejer bil i USA. Det er ikke bilen som er forsikret mod ulykker, men chaufføren.
loading...