Billig motorhome og hvor langt kan vi køre? – Laura
Laura 19/09/2010 at 21:38
Hej Rene
Min kæreste og jeg planlægger et roadtrip i USA fra juni til august 2011 – med autocamper. Kender du nogle billige udlejningsselskaber eller hjemmesider omkring dette?
Det er allerede gået op for os at vi har valgt en af de dyreste måneder at leje autocamper i (juli), men vi vil alligevel gerne gøre det billigst muligt, da vi planlægger at tage den helt store tur rundt i USA (cirka 7500 mil). By the way – kan det overhovedet lade sig gøre i løbet af 2 måneder? Vi er forberedte på at køer MEGET. Vi har begge kørekort og kan derfor skiftes til at køre, men da vi overhovedet ikke har noget erfaring med roadtrips og slet ikke i USA, vil det være meget rart med nogle gode råd fra en erfaren “roadtripper”
På forhånd tak!
Mvh.
Laura
René Frederiksen 20/09/2010 at 22:04
@ Laura
Jeg har desværre ingen erfaring med motorhomes og kan derfor ikke hjælpe med billige muligheder.
Du må desværre i gang med google og søge på rv rentals, motohomes etc. for at finde de billigste.
Vil gerne høre nærmere hvis og når i finder nogle og hvordan jeres erfaring med det er.
Det med at køre langt har jeg til gengæld erfaring med. Jeres 7500 miles (12000 km) på 2 mrd. er nok lige i overkanten.
Det er ‘kun’ 200 km om dagen hvis i kører hver dag….men det gør man ikke. At køre hver dag i to måneder vil gøre det til en meget ensformig ferie, medmindre man er meget, meget, meget glad for at køre varevogn/mini-lastbil.
Med et motorhome følger muligheden for at overnatte billigere på campingpladser og i det fri. Selvom der er mange campingpladser i USA, så er der alligevel længere imellem dem end hoteller/moteller, så der skal god planlægning til hvis skal ramme dem med 200 km mellemrum. Oven i det skal i tænke på at i skal pakke ud og pakke ned stort set hver dag og hvis i benytter jer af at overnatte i naturen, så er der også det med tørklosettet som skal tømmes mm. Det kan godt blive mange ting at skulle klemme inde på en dag med 200 km kørsel og oplevelser.
De fleste nationalparker kan fint opleves fra et motorhome, men de mest populære er fyldte i den periode i skal afsted så parkeringsmulighederne ved diverse ‘must see spots’ er begrænsede og bjergvejene er smalle, så det kan være i skal gå mere på kompromis end hvis i kørte i en almindelig bil. Uden for national parkerne vil i opleve at der flere steder er ting i ikke kan i et motorhome eller som er meget upraktiske. Man kan eksempelvis ikke bare køre ind til en storby og parkere og så gå på restaurant. Mange parkeringshuse kan ikke klare så store køretøjer.
Men man kan sagtens få en fed tur i et motorhome. Jeg har set rigtig mange køre rundt i dem, men jeg tror at 12000 km er sat for højt (det vil det også være i en almindelig bil). Kroppen bliver træt af at sidde bag rattet dag ud og dag ind. Og de 200 km er ikke ‘bare’ 2 timers kørsel. En nationalpark på størrelse med Fyn med hastigheds begrænsning på 50 km/t tager tid at komme igennem, så det hedder nærmere 4 timer bag rattet hver dag. Med stop, pauser, frokost og kørsel til næste campingplads, så kommer i hurtigt op på 6-8 timer på farten hver dag. Det bliver trættende i længden.
På en tur på to måneder vil jeg anbefale at i en gang om ugen har en dobbelt overnatning samme sted for at koble af. Hvis I så holder fast i de 12000 km, så skal de 200 daglige km så lægges til de andre dage. Jeg vil dog ikke udelukke i kan klare det og få en god oplevelse ud af det. Hvis ruten er planlagt så i eksempelvis tager nogle længere transport dage og så bruger flere dage i udvalgte områder og ikke køre så langt, så ser jeg ingen problemer i at gøre forsøget.
Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >> Tilbage til Spørgsmål om billeje i USAloading...

Seneste kommentarer