Langtidsleje og forsikringer på billeje i USA – Andreas

{lang: 'da'}
Tilbage til Spørgsmål om billeje i USA

Andreas. 01/11/2009 at 12:44

puha..
Min kæreste og er igang med at planlægge en USA tur som skal gå fra New York til LA over Miami. Det lyder nok som et overkill, men vi har besluttet os for at vi skylder os selv det. Vi har begge været facineret over mange områder i USA, alt fra NY og Boston, sydstaterne med New Orleans, Florida med key west til Wyoming og yellowstone.
Vi har planer om at tage afsted i 2 måneder. Det skal ikke kun være oplevelse men også afslapning.
Det irriterer mig grænseløst, at man ikke kan læse noget direkte om forsikringerne på diverse sider, og når man kan er det ofte modsigende. En LDW koster med budget 9$ pr. dag, hvis man lejer den i JFK og 27$ hvis man lejer den i Newark.. Samtidig varierer en vejsgebyr utrolig meget, og flypriserne stiger også gevaldigt når man skal have 2 x enkeltbilletter. Er ved at bare at skide på det hele og køre de 5.000 km tilbage til New York og så bare forlænge ferien med en uge for at spare de 5-10.000 kr. i envejsgebyr.

Til sidst har jeg et spørgsmål der omhandler bilmærker. Jeg har INGEN forstand bilmærker og alt det der. Især ikke Amerikanske. Men jeg går ud fra, at man er garanteret en forholdsvis ny model når man bestiller? Vi har bl.a. kigget på en bil ved navn Pontiac G6, som ser ok ud. Vi er bare i tvivl om at det kan betale sig at tage en Ford Fusion 4 CYL eller Ford Taurus til de samme penge.

René Frederiksen 02/11/2009 at 19:49

Hej Andreas,

Noget af en tur i har planlagt, men ikke overkill hvis du spørger mig. Gid jeg havde muligheden.

Længden på jeres tur er en udfordring mht. billeje i USA. Der er forskellige muligheder ved de forskellige firmaer, men fælles er en-vejsgebyret og forsikringer.
En-vejsgebyret kan man shoppe lidt rundt efter. Forsikring derimod er en jungle.
Jeg har været i gang med at undersøge forsikring når man lejer direkte hos selskabet og det er tricky, for der er forskel (i samme selskab) afhængig af, hvilken stat man lejer i.

Man kan ikke forsikre sig hjemmefra via eks. Europæiske, de dækker kun selvrisiko. Personskade på en selv er man dækket af på sin rejseforsikring.
Så skal man have diverse forsikringer og det kan løbe op. Hertz har forsikringer med i deres pris, men det er ikke all der har det.

De agent-sider jeg benytter har forsikring med i prisen, og prisen har altid været billigere hos dem, end at gøre det selv – specielt med tanke på forsikringerne:
eBiludlejning, Auto Europe, CarTrawler og Holiday Autos

Agent-siderne har begrænsede muligheder mht. til billeje i det tidsspænd i har kig på.
Prøv at tage kontakt til dem og hør om de kan hjælpe. Jeg har ikke selv prøvet, men tror de vil være i stand til at hjælpe.

Mht. bilerne og deres stand, så er der intet at være nervøs for. Man ender ikke i et lej-et-lig.
Det er nye biler som højst er 1 år gamle. Jeg har fået en som havde kørt 27 miles og i sommers havde vores Toyota Highlander kørt 20.000 miles da vi fik den. Så det er nye biler.

Hvad i skal vælge er en smagssag. Jeg har ikke erfaring med Pontiac og har bevidst fravalgt den tidligere, men kun pga. udseendet.. Har til gengæld kørt mange tusinde kilometer i Ford Taurus og den nye model ser lækker ud.
Af de tre biler du nævner, har Ford Fusion den bedst benzinøkonomi, men ikke med meget. Taurus er den største og det kan være rart, hvis den skal være jeres ‘hjem på hjul’ i et par måneder.
De store modeller har også oftest mest udstyr og det er også praktisk i det lange løb.
Hvis prisen er den samme (eller tæt på) så ville jeg nok vælge Taurus.

Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >> Tilbage til Spørgsmål om billeje i USA
GD Star Rating
loading...
{lang: 'da'}

Der er lukket for kommentarer.