Restriktioner mod at køre lejebil i Death Valley – Lennart

{lang: 'da'}
Tilbage til Spørgsmål om billeje i USA

Lennart Falkenberg 11/06/2010 at 13:57

Hej René.
Vi kører Atlanta-Savannah-Panama City-New Orleans-Dallas-Amarillo-Grand Canyon-Bryce Canyon-Las Vegas-Sequia-Death Valley-Yosemite-San Francisco-Los Angeles-San Diego. Udover “De store seværdigheder” har du så lige et ukendt spændende sted, som man bør se?
Vi har bestilt bil gennem ebiludlejning, men er ikke helt stærk på forsikringsbetingelserne. Jeg har hørt at nogle selskaber har restriktioner mod at køre i Monument Valley og Death Valley. Kender du noget til det? Kan du anbefale nogle tilvalgsdækninger i forhold til standarterne?

Kan du anbefale noget man bør se på vejen fra Dallas til Grand Canyon?(ud over Route 66)

Det er en super god side du har sat op! Jeg vil meget gerne støtte dig og dine ture. Kan jeg sende en mail til ebiludlejning med din affiliate kode, så du bliver støttet?
Lennart

René Frederiksen 13/06/2010 at 11:53

@ Lennart

Tak for ros.

Angående billeje.
I skulle være fuldt dækket når i har lejet via ebiludlejning. Du kan læse på din bekræftelse hvad der er dækket.
I kan blive tilbudt nogle flere forsikringer når i afhenter bilen hos udlejningsselskabet. Det kan evt. være en nøgle-forsikring, men de er ikke nødvendige.
Husk at checke jeres egen rejseforsikring. Den dækker personskade og i nogle tilfælde er der også selvrisiko dækning på billeje.

Det med Death Valley og Monument Valley har jeg ikke hørt før. Der kører tusindvis af biler de steder (og mange turister i lejebiler) og har aldrig hørt om restriktioner.
Varmen kan være et problem men lejebiler er ofte nye og med god service, så i bør ikke opleve problemer. Brug af A/C kan gøre motoren ekstra varm, så hold øje med det. Ellers ser jeg ikke nogen grund til at bekymre mig om de steder.

Hvis I ikke bestilte via et link på min side, så kan i prøve at sende dem en mail med jeres booking info og min affiliate kode. Det vil jeg sætte pris på.

Hvad angår ruten, så har jeg ikke været på mange af de stræk i har valgt. Afhængig af interesse, så kunne en mulighed være at køre fra Dallas til Roswell (USAs UFO hovedstad) i New Mexico.
Kort før Flagstaff er der et stort krater fra et meteor nedslag.
Når i kører fra SF til LA så kør af Highway 1 langs kysten. Afsæt tid til at se Hearst Castle. Turen SF til LA kan godt gøres på en dag, men så er der ikke tid til meget sightseeing. Gør evt. stop for natten i Solvang – Den ‘danske’ by i Californien.
Ellers er der ikke så meget jeg kan byde ind med. Det er de klassiske turistområder i kommer igennem og jeg har også selv kun set de mest traditionelle de steder.

Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >> Tilbage til Spørgsmål om billeje i USA
GD Star Rating
loading...
{lang: 'da'}

Der er lukket for kommentarer.