Skuddrab ved motellet og følelsen af roadtrip i Texas

Morgenen var fyldt med politi, men følelsen af roadtrip indfandt sig på vejen fra Austin til Houston, inden turen gik via Heathrow hjem til Danmark.

31. marts, 2013

Politi og CSI fra morgenstunden

Jeg havde ikke drukket hjernen ud på min tur i byen og var hjemme lidt over 01:00 – før byen lukkede.

Så jeg måtte have været godt træt, for jeg havde ikke hørt hvad der foregik lige på den anden side af vejen midt om natten.

Det fandt jeg ud af, den næste morgen, hvor dette var hvad jeg kunne se.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-1

Politiets teknikere (CSI) var ved at finkæmme parkeringspladsen, finde blodspor og skudhuller. Og kriminalpolitiet gik rundt på motellet og forhørte gæster.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-2

Skuddrab ved motellet

Omkring kl. 03:00 var to grupper kommet op og toppes og det havde desværre en dødelig udgang for en person, som blev skuddræbt.

Det var en tragisk hændelse og relativt tæt på, men ikke noget der afskrækker mig eller får mig til at advarer imod at rejse eller opholde sig i USA.

Det er sikkert i USA

Motellet jeg boede på ligger i et meget sikkert område (ved Capitol Building hvor der er en masse federal bygninger og sikkerheden er i top), så dette var en enlig svale i dette område.
Der er mere eller mindre usikre områder i de fleste storbyer i USA, men dem undgår du som regel automatisk, da der sjældent ligger moteller i de områder – eller i hvert fald ikke de kæder som du ofte benytter.

Denne aften havde der også været ekstraordinært mange mennesker i byen, da der var en musikfestival som havde tiltrukket rigtig mange unge mennesker fra de omkringliggende byer (San Antonio og Houston). Det var så desværre endt med uenighed mellem to grupperinger.

Det sidste stræk til Houston

Det var min sidste dag og jeg skulle blot fra Austin til Houston (knap 3 timer) og med flyet kl. 20, så der var god tid og ingen planer.

Tjek ud og hængerøvsbukser

Der var først tjek ud kl. 12 fra motellet, så tog den med ro. Det gjorde alle andre også, så der var lidt kø ved valet parking (den eneste måde at parkerer på motellet til 12 dollars pr. nat). Motellet havde været godt fyldt og det var primært unge mennesker der havde været i byen for at give den gas.
Mens jeg stod i køen kunne jeg se lidt på hvordan ungdommen i Texas klæder sig og jeg var ikke imponeret (andet end over de kan gå rundt sådan og samtidig holde bukserne oppe og at det ser sjovt ud når de gør).

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-3

Usexet tur, men roadtrip følelse

Turen fra Austin til Houston er ikke super sexet (og jeg havde kørt den tre gange før), men når du kommer uden for Austin forsvinder den megen trafik, der kommer ro på og roadtrip følelsen indfinder sig.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-5

Vilde hjulkapsler

Jeg skulle afleverer med tom tank, så kørte min Jeep lige til grænsen og måtte ind og fylde et par gallons på. Der så jeg en bil dille som jeg ikke havde set før. Det lignede noget fra en James Bond film og selv reservehjulet, som sad udenpå bagagerummet, havde en sådan anordning.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-4

Sidste Walmart og masser af m & m’s

Da jeg nærmede mig Houston fandt jeg en Walmart og fik styr på de sidste m&m indkøb og pakket og vejet min bagage så afleveringen af min bil kunne foregå uden dikkedarer.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-6

m&m med peanut butter, mint, hindbær, pretzel, mandel, mørk chokolade, m&m påskeæg og med kokos.

m&m med peanut butter, mint, hindbær, pretzel, mandel, mørk chokolade, m&m påskeæg og med kokos.

Nyvasket lejebil

10 minutter før lufthavnen brød en vildt regnvejr ud. Min Jeep var blevet pænt støvet af mit ophold nede ved Big Bend, men efter en trykspuling de sidste kilometer, afleverede jeg en funklende ren bil hos AVIS.

En nem aflevering af lejebil hos AVIS

Det tog et minut at afleverer bilen hos AVIS. Jeg kørte frem hvor jeg blev anvist. En stregkode blev scannet og kilometertælleren blev aflæst. Så gik de en runde om bilen, printede en kvittering ud, mindede mig om at tømme bilen og ønskede mig god tur. Han nåede også lige at nævne, at det vilde regnvejr hjalp til, at de ikke skulle vaske så mange biler udvendigt inden de var klar til næste udlejning.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-7

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-8

Nem tjek ind og sikkerhedstjek i lufthavnen

Jeg var i god tid i lufthavnen og der var ingen kø ved tjek ind og slet ingen kø ved sikkerhedskontrollen (plejer ellers at være kø ved sikkerheden i Houston). Så inden jeg fik set mig om, var jeg igennem og inde i afgangshallen.

Nogle kedelige timer i lufthavnen

Houston er en stor lufthavn, men den er som USA lufthavne er flest – en lidt kedelig ”bus terminal” hvor man kommer lige tids nok til at nå sit fly og ikke bruger så megen tid på mad og shopping.

Der var dog lidt. To steder at spise, hvor jeg valgte det største sted, hvor man kunne følge med i March Madness. Maden var ikke noget videre, men det slog tiden ihjel.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-12

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-13

Der var en større kiosk med tilhørende souvenirbutik og en regulær tax free butik. Ikke noget man ikke har set før.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-10

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-11

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-17

Jack Daniels souvenirbutik

En butik tiltrak dog min opmærksomhed. En specialbutik for Jack Daniels (whisky). Den var proppet til randen med alskens souvenirs og så havde den hele Jack Daniels udvalget af whisky. Jeg shopper normalt ikke i lufthavne, da der ofte ikke er så meget sparet, men her slog jeg alligevel til. Havde fået lidt forskelligt Honey Whisky de sidste par dage, så jeg lod mig friste af en flaske Jack Daniels Tennessee Honey. En liter for 29 dollars, inkl. tax (godt 160 kr.). Det var en god pris og efter jeg havde bekræftet at jeg kunne få den med igennem mit sikkerhedstjek i Heathrow, købte jeg.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-19

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-18

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-20

Fyld strøm på inden afrejse

Tiden frem til afgang gik med lidt afslapning ved gaten hvor jeg så lidt video. Alle har efterhånden dimser med på flyet og de bruger jo strøm. Er du ved at løbe tør eller vil du toppe op inden afgang, er der flere steder en gratis stander hvor du kan tanke strøm. Det er også muligt at betale sig til strøm og nogle specielle maskiner som er sat op.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-16

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-15

God plads og den bedste lur i flyet

Det blev endelig tid til at boarde og jeg var heldig at flyet ikke var fyldt. Det betød jeg sad alene på en række med fire sæder. Jeg satte mig ind, så jeg havde et tomt sæde på hver side og fordi der ikke kom en vogn forbi i tide og utide og fordi en tissetrængende passager ikke skulle op og ud forbi mig, så fik jeg den bedste lur på et fly nogensinde. Knap 8 timer blev det til, så jeg havde fået gjort et stort indhug i optræk til jetlag da jeg nåede til Heathrow.

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-14

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-21

austin_to_houston_airport_roadtrip_2013-22

Igennem Heathrow og hjem

Her var det lidt det samme cirkus som da jeg tog afsted. Jeg havde kort tid til at når det næste fly, men pga. mange mennesker og endnu et sikkerhedstjek, så gik megen af tiden med at stå i kø – og det hjalp ikke jeg havde travlt, for det havde alle andre også. Så der var ikke tid til sightseeing eller shoppping i T5, men det havde jeg også fået rigelig af i Houston.

2 kommentarer - klik for at læse dem eller skrive din egen kommentar/spørgsmål.

1 mio. flagermus og godt gang i Austin, Texas

1 million flagermus, servering i bikini, en mekanisk tyr og godt gang i 6th street i Austin, Texas.

30. marts, 2013

På gåben ned i Austin by

Jeg boede lige ved Texas State Capitol, så svingede forbi den imponerende bygning på min vej ned mod min sidste aften i Austin for denne gang.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-1

Jeg fulgte Congress Avenue fra 11th St. Ned til Congress Avenue Bridge og havde timet det til at passe med solnedgangen.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-2

En levende turistattraktion

Congress Avenue Bridge i Austin er dagligt et tilløbsstykke (fra forår henover sommeren) for flere hundrede mennesker.
Det er ikke broen der er speciel, men det der lever under den. Ikke nede i vandet, men lige under den, inde i dens konstruktion.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-3

1 million flagermus

Her bor der 750.000 – 1.500.000 flagermus som hver aften flyver ud for at finde føde. Der er flest i august, hvor ungerne for første gang flyver med.

Det er et imponerende skue som finder sted omkring kl. 20-20:30 (hvilket er omkring solnedgang i marts/april) men alt det spændende sker på modsatte side af, hvad der den aften var, en spektakulær aften himmel og solnedgang.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-4

Der er ikke nogen fast tid på, hvornår flagermusene flyver fra broen og ved et tidligere besøg fløj de slet ikke (i hvert fald mens jeg var der og man kunne se noget).

Her kan du læse mere om flagermusene under broen, aktivitet i løbet af året, flyvetider mm.

Svært at fange flagermusene på billeder

Denne aften fløj de dog og ser imponerende ud. Det er vært at fange på billeder da dels er små, flyver hurtigt og så er der ikke så megen lys at gøre godt med.

Her ser du bedst flagermusene

De bedste steder at opleve dette er i den sydlige ende af broen, på skråningen i parken ved den sydlige ende af broen (Lady Bird Park) og nede på vandet. Der er cruises du kan komme ud på eller du kan leje kanoer, cykelbåde eller paddle boards.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-5

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-8

En lang pølse af flagermus

Jeg nøjedes med en plads på broen, hvor jeg kunne se ”pølsen” af flagermus komme væltende ud i nattehimmelen. Lige under mig kunne jeg se et virvar af flagermus som fes rundt indtil det blev deres tur til at følge med i optoget ud efter mad.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-6

Det tager noget tid at få 1.000.000 flagermus på vingerne så det er en forestilling som bliver ved i lang tid, men sørg for at være der omkring solnedgang for at have lys nok til nogle billeder.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-7

Bikinibar på 6th Street

Fra Congress Avenue Bridge gik jeg tilbage op på 6th Street. Jeg ville hjem på morellet med mit store kamera inden jeg fik for mange øl, men stoppede lige ind forbi Bikinis på vejen.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-9

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-10

Bikinis Sports Bar & Grill er en udbredt kæde i Texas. Minder der er lidt frækkere end Hooters men stadig et sobert sted med god betjening og god stemning. Ikke så familie orienteret som Hooters, men nu ligger denne også på 6th Street, hvor der om aftenen bliver tjekket ID på alle.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-11

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-12

Efter et hurtigt pit stop på motellet, gik jeg tilbage til den afspærrede 6th Street og videre ned på 5th, hvor min yndlingsbar i Austin ligger.

Kom rundt med cykeltaxier

Jeg valgte at gå, men Austin er fyldt med cykeltaxier og strækningerne mellem de forskellige hot spots, Congress Bridge, W. 5th Street og Old Pecan St (E 6th Street) er populære at tage en cykel taxi imellem.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-17

Austin har også et populært Street Food miljø og der er Food Trucks mange steder.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-16

Autentisk Rebels Honky Tonk cowboy bar

Jeg skal forbi Rebels Honky Tonk når jeg er i Austin. Antallet af gæster varierer, men stemningen er altid god.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-18

Det er en autentisk western bar. Ikke en klichefyldt kæde-bar med en påtaget stemning. Rebels Honky Tonk er stedet hvor de lokale cowboys fra oplandet kommer og slidte Wrangler og slidte cowboy boots er ikke unormal påklædning.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-19

Danseundervisning og synkron dans

Der er et stort dansegulv og hver torsdag-lørdag 20-22 er der gratis danseundervisning i alle de klassiske western danse. Når gulvet gives fri og stemningen rigtig begynder at indfinde sig, er der tit gruppe dans, hvor gulvet fyldes og synkront giver den gas. Det er bl.a til Copperhead Road

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-20

Denne video er ikke fra Rebels Honky Tonk men viser princippet.

Topløs på mekanisk tyr

For at sætte en tyk streg under cowboy temaet er der også en mekanisk tyr. Den er populær når folk har fået lidt at drikke. Koster 5 dollars at prøve, men hvis du som kvinde smidder toppen mens du er oppe på den, så får du turen gratis (er der flere der gør end du lige går og regner med).

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-21

Du kan også hvæde dig overfor gutterne med en gang armlægning eller se hvem der slår hårdest på en boksebold.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-22

En proppet 6th Street i Austin

Omkring kl 01:00 var 6th Street ved at være proppet. Politiet var dog talstærkt til stede, så alle optræk til ballade blev hurtigt håndteret.

austin_texas_flagermus_roadtrip_2013-23

Jeg havde haft en lang dag og skulle op og køre dagen efter, så sprang den sidste time i byen over (alle barer i Austin lukker kl 02:00).

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål

Whole Foods – Irma på EPO

Det er en fornøjelse at gå i de rigtige supermarkeder i USA. Walmart er fint til den grove proviantering, men du kan få en regulær oplevelse i de lokale supermarkeder.

30. marts, 2013

Landsdækkende supermarkeder

Rigtig mange på roadtrip stifter bekendtskab med butikker som Walmart, Target, K-mart, Kroger m.fl.
De er alle gode, billige butikker hvor du kan finde alt det du har brug for til din roadtrip (køletaske, drikkevarer, mad og snacks).
Skal de sammenlignes med danske butikker, så minder de mest om Bilka (men ofte billigere).
Det er non-food der er dominerende i disse butikker, men de har typisk også et godt udvalg af fødevarer, med alt du har behov for.


Læs mere…

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål

Underjordiske oplevelser i Longhorn Cavern

Vejret var ikke super, så jeg søgte under jorden i Longhorn Cavern til oplevelser i en gammel flod som huser flagermus og events.

30. marts, 2013

Austin afprøvet

Jeg har været i Austin tre gange før, så har været rundt til mange af byens seværdigheder før, kørt segway i byen mm.

Longhorn Cavern

For at få nogle flere ting krydset af kiggede jeg på kortet over området og fandt frem til Longhorn Cavern State Park, hvor der er guidede ture i grotterne under jorden.

longhorn_cavern_roadtrip_2013-1
Læs mere…

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål

Seværdigheder i San Antonio og BBQ i Lockhart

En rolig River Walk og Alamo om formiddagen i San Antonio og masser af kød i Lockhart på Black’s Barbeque til frokost.

29. marts, 2013

San Antonio er et besøg værd

Dette var mit tredje besøg i San Antonio. De to første gange fik jeg krydset alle de store turist ting af listen.
Alligevel brugte jeg lidt af formiddagen på at kigge lidt rundt i byen, som jeg helt klart synes fortjener et besøg hvis du er på de kanter.

san_antonio_roadtrip_2013-11
Læs mere…

2 kommentarer - klik for at læse dem eller skrive din egen kommentar/spørgsmål.

200 øl og Food Trucks i San Antonio

To friluftsbarer, den ene med væltepeter og 200+ øl, den anden med seks forskellige food trucks og live musik.

28. marts, 2013

Drikker lokal øl

Som jeg så oftest gør i baren i USA, så spurgte jeg efter en lokal øl. Bartenderen havde en enkelt tilbage som smagte rigtig godt. Har selvfølgelig glemt navnet.

Da det var den sidste han havde, så blev den næste en Blue Moon.

San_Antonio_roadtrip_2013-16
Læs mere…

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål

Roadtrip i Wisconsin

- = Skrevet af Simon Bau Jensen = -

Roadtrip i The Badger State

Som udvekslingsstuderende ved University of Wisconsin i efterårssemestret 2012, valgte jeg at bruge min Thanksgiving break på en roadtrip i rundt i the Badger State. Jeg havde ikke som sådan fast rute, men havde på forhånd snakket med mine amerikanske roommates og skrevet en del steder ned jeg skulle besøge. Jeg havde så smidt min computer i min rygsæk og planlagde det hele hen ad vejen. Jeg har i det følgende valgt et par af de mest interessante steder ud som jeg vil anbefale.
Læs mere…

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål

730 kilometer til San Antonio, Texas

En snak om biler med fremmede på en rasteplads i Texas, et overraskende hotel og et fif om 200 øl i San Antonio.

28. marts, 2013

Alting har en ende

Mit ophold på Terlingua Ranch Retreat fik desværre en ende den fjerde dag. Det var tid til at komme videre og tilbage mod civilisationen.

San_Antonio_roadtrip_2013-1
Læs mere…

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål

En dag på Terlingua Ranch Retreat

Total afslapning i stilheden på Terlingua Ranch Retreat og så fandt jeg poolen.

27. marts, 2013

En hel dag i huset

Huset var min base i nogle dage, men havde kun planlagt min tur i kano på Rio Grande. Resten af tiden var ren afslapning.

Jeg havde således en aften/nat, en hel dag og endnu en aften/nat hvor jeg kun var ude i og ved huset.

terlingua_ranch_retreat_dag2_roadtrip_2013-3
Læs mere…

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål

Terlingua Ranch Retreat i Texas

Terlingua Ranch Retreat er ikke mindre end en perle ude midt i ingenting. Og så er der en spetakulær udsigt fra det udendørs brusebad hvor du kan stå uden bekymring om naboer.

26. marts, 2013

En ensom base efter en travl vinter

Ovenpå en travl vinter besluttede jeg mig for, at min roadtrip i påsken skulle være lidt mere afslapning end ellers. Derfor ledte jeg efter en sted jeg kunne være i længere tid og bruge som base, samtidig med det ikke blot var et billigt motel tæt ved fast-food kæder og interstates.

For også at være sikker på godt vejr, valgte jeg det skulle være i Texas.

Min fjerde roadtrip i Texas

Texas er en stat jeg holder rigtig meget af. Denne tur var mit fjerde direkte besøg i staten og jeg har i alt været her fem gange.
Det er specielt området nede ved den mexicanske grænse og området omkring Big Bend National Park jeg holder meget af og har været i før.

Fandt et isoleret sted på prærien

Fra tidligere research i området, vidste jeg der fandtes feriehuse på øde lokationer og via et par googlesøgninger fandt jeg frem til et lille udvalg i nærheden af Terlingua via Big Bend Vacation Rentals.

Valget faldt på Terlingua Ranch Retreat.

terlingua_ranch_retreat__dag1_roadtrip_2013-26
Læs mere…

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål