Årets flybillet til sommerens roadtrip på Route 66 blev fundet lidt senere end normalt, men synes jeg fandt en OK pris til sidst.
Det kan være dyrt at rejse til USA i højsæsonen. Højsæsonen ligger fra maj til august. Rejser man uden for den periode (med undtagelse af påske
og jul) så kan der være tusindvis af kroner sparet på flybilletten til USA.
De sidste par år har jeg dog været afsted i 3 uger i august og det skal jeg også i år.
Læs mere…
Så er der lejet bil til roadtrip på Route 66. Havde kig på en cabriolet, men endte med en mid size SUV som udlejningsbil.
At køre Route 66 i en cabriolet (Ford Mustang) udlejningsbil ville være en fed oplevelse. Men sådan bliver det ikke. Først og fremmest var der ikke nogen Ford Mustang cabrioleter tilgængelige – kun den mindre og slet-ikke-plads-til-bagage Chrysler Sebring. Dernæst, så har jeg været godt rundt i USA i cabriolets (Californien, syden og Florida, Rocky Mountains og Texas) så det er ikke et smertende kompromis jeg har indgået.
I sidste ende var det det praktiske ved en mid size SUV der vandt – ikke fornuften, for så ville vi være endt med en almindelig personbil med bedre benzinøkonomi.
Læs mere…
Den første overnatning på min Route 66 roadtrip bliver i Chicago (sådan da). Musikfestivallen Lollapalooza gjorde det ikke nemt at finde en billig seng, men det endte faktisk med at blive til min fordel.
Det er ikke nødvendigt at oplyse en overnatningsadresse i sin ESTA (der er felter til det), men flyselskabet vil have en ved check-in.
Kender godt tricket med blot at oplyse en tilfældig adresse eller evt. bestille en og så afbestille, så man har en bekræftelse man kan vise ved immigration. Men eftersom jeg alligevel skal bruge en overnatning i Chicago, så har jeg bestilt.
Læs mere…
Det var en forbavsende let tur til Chicago. Selv med terminal-skift og kø, kø og kø gik det over al forventning. Og så har jeg aldrig fået så få spørgsmål i immigration.
Vækkeuret var sat til 5:30 og taxien kom før tid kl 5:55. Uden trafik og en tung speederfod tog det godt 10 minutter ud til lufthavnen. Flyet var kl 7:55, men CPH kan være travl på denne tid så vi tog ingen chancer og var der i god tid.
Til vores store overraskelse var der ikke et øje. Ingen kø ved check-in hos British Airways Vi havde alt papirarbejdet i orden (ESTA og første overnatning) og flyet var kun halvt fyldt, så vi blev fordelt med let hånd så alle fik masser af plads. 5 minutter efter var vi ved sikkerhedskontrollen. Der stod sikkerhedsfolkene nærmest som gadesælgere og gjorde sig til for at få lidt arbejde. Lutter smil og godt humør.
Læs mere…
Glemt vinduesholder skyld i, at jeg har måtte investere i en ny GPS til vores road trip i USA.
Jeg har haft min egen GPS med til USA siden 2006. Lige før påske 2010 købte jeg en ny: TomTom GO Live 950. Den har været med i USA 5 gange og har aldrig svigtet.
Der var noget bøvl med RDS-TMC og vinduesholderen når jeg brugte den i USA, men efter at have investeret i en ny holder, gik det fint.
Så jeg har ikke mindre end to holdere til min GPS og alligevel lykkedes det mig at glemme en holder.
Læs mere…
Turen fra Chicago til Springfield startede med regnvåde gader men endte i sol og en masse oplevelser på Route 66.
Inden vi kunne starte på Route 66 i Chicago, var der nogle ting vi skulle have styr på og shoppet. Heldigvis vågnede vi tidligt (gør jeg altid de første par dage pga. jetlag) så der var god tid, sådan da, for butikkerne åbner først kl 10, så der var et naturligt tidspunkt for, hvornår vi kunne komme afsted og ud på Route 66.
Læs mere…
Første roadside attraction på Route 66 var i Joliet og så stod den på hyggesnak på tankstationer langs Route 66.
Første rigtige stop på Route 66 blev i Joliet. Byens nyligt renoverede museum om Route 66 og Joliet og omegns historie var udset som første gang vi kunne få lokal, inside viden med på vores road trip på Route 66.
Deres Route 66 udstilling var dog hurtigt overstået, men vi fik nogle gode kort og så sagde damen i skranken, at vi skulle prøve og nå det Route 66 museum i Pontiac i stedet da det var meget bedre. Vi fik en snak om vejret (som også er lige i overkanten for de lokale – 85-90 f og en meget høj fugtighed) hvor vi var fra og så skrev vi os ind i deres elektroniske gæstebog, hvor 4 andre fra Danmark havde gjort det samme inden for den sidste måned.
Læs mere…
På Route 66 museet i Pontiac så vi bilen som var inspiration til Fillmore i filmen Cars og så imponerende vægmalerier og unikke Pontiac biler, som ejeren selv viser frem.
Vi nåede Route 66 museet i Pontiac (gratis at komme ind). Det gemmer på en masse historie om Route 66 og man kan godt få en halv times tid til at gå med at kigge det meste igennem.
Midt i lokalet holder et gammelt folkevognsrugbrød indrettet som halv bolig og halv turistkontor. Bilen tilhørte Bob Waldmire og det var ham og bilen som var inspiration til Fillmore i filmen Cars. Det var den bil som George Carlin lagde stemme til.
Læs mere…
Efter Pontiac havde vi kun et stop mere på programmet. Klokken var ved at være mange, så vi besluttede os for at gøre stop i Funk Grove, inden vi fandt I-55 og kørte mod Springfield.
I Funk Grove laver de maple sirup. Det er en lille familiedrevet virksomhed som er blevet et populært stop på Route 66. Vi havde forventet at der var lukket da vi kom omkring kl 18, da det meste lukker kl 16.
Vi valgte dog at køre op ad grusvejen og ind på gårdspladsen. Vi konstaterede at der desværre var lukket, men inden vi havde fået vendt bilen var en ældre dame kommet ud fra stuehuset og kommet ud til os. Hun spurgte om vi ville ind. Gerne, hvis ikke det var til for megen besvær. Det var det ikke, nu havde hun jo allerede taget nøglen med derud 
Igen var det oprindelse og vejr der blev lagt ud med. Hun ville dog også gerne vide hvad folk arbejdede med, så det blev også vendt. Mens vi snakkede kom endnu en bil og flere gæster kom ind i butikken. Snakken faldt på produktion mm. og de laver ca. 1800 gallon færdig maple sirup om året. De indsætter 7000 tappehaner i tapningssæsonen og produktionen er meget afhængig af at vejret er rigtigt. Saften fra ahorntræerne har kun 2% sukkerindhold og der går derfor ca 50 gallons saft til 1 gallon færdig sirup. Vi fik en smagsprøve, købte lidt og kørte videre.
Læs mere…
Den føste strækning syd for Chicago og ned til St. Louis bød på majsmarker så langt som øjet rakte. Illinois og specielt Iowa er er store majs producenter.
Desværre har de ikke fået så meget regn i år. Markerne skal have regn en gang om ugen og vi hørte i Funk Grove, at det nu var to uger siden. Sammen med den høje varme er det ikke en god kombination.
Da vi så forlod St. Louis ændrede landskabet sig til lidt små bakker og knap så megen landbrugsjord. Her fik vi samtidig al den regn de godt kunne bruge længere mod nord.
Vigtigheden af regn til markerne har Luke Bryan sat ord på i en sang som er ganske fængende og underholdende.
Jeg vil dele lidt flere country music videoer med jer efterhånden som vi kommer frem på Route 66. Denne type musik er måske ikke alles kop te, men de passer utrolig godt til turen og er med til, for mig ihvert fald, at skabe en ekstra stemning. God fonøjelse.
Følg @roadtripsusa på Twitter
Roadtrips i USA © 2013. All Rights Reserved.
Powered by WordPress. Designed by 
Seneste kommentarer