7, fordi det var det antal timer vi blev forsinket i alt inden vi naaede til Denver.
Den sidste flyvetur paa 3 timer og 40 tog 5, da vi holdt og ventede i flyet paa at komme afsted.
1.5, fordi det er den hoejde (kilometer) som Denver ligger i. Derfor kaldes den Mile High City.
4:50 var den tid jeg stod op i morges. Min jet-lag hjalp lidt, men jeg var også spændt før jeg skulle op og flyve varmluftsballon.
6937 er så mange kubikmeter luft der kan være i ballonen. Det er en af de største i USA og er godkendt til 12 personer + pilot.
Jeg gør mit bedste til at få billeder på min side, men der er ikke særlig megen mobildækning så alt skal via den bærbare. Beklager.
 Det var det antal fod (4300 m) vi nåede op, da vi kørte til toppen af
Pikes Peak i Colorado.
I den højde indeholder luften kun halvt så meget ilt som ved havets overflade.
Udover at ens åndedræt og puls steg når man gik rundt i terrænet (hvem sagde utrænet?), så følte vi ikke meget til højden.
Dog begyndte symptomerne (hovedpine, svimmelhed og kvalme) at vise sig efter en time på toppen.
Min bror kørte op, så jeg fik glæden af at motorbremse de 19 miles der er ned.
Ca. halvvejs nede var der bremsecheck af alle biler. Vi fik målt temperaturen på bremserne for at sikre det var forsvarligt at fortsætte.
Det virker måske som overkill, men mange sætter den blot i fri-gear og
bremser hele vejen ned for at spare benzin.
Det er den pris vi har tanket til de sidste par dage.
Det er 3,89 dollar for en gallon benzin (hvem er kvik og kommenterer hvad det svarer til i kr og liter?)
Vores bil er lidt tørstig og terrænet kræver vædske, så vi klarer omkring 400 miles på en tankfuld.
Om et par dage er vi ude af bjergene i nogen tid. Så må vi se om vi kan få en lidt bedre benzinøkonomi.
Det var nummeret på det damplokomotiv som vi kørte med fra Silverton
tilbage til Durango.
Grunden til at vi var endt i Silverton var en kombineret jeep og
togtur. Jeep turen var med en Hummer (the real deal. Ikke de små
poppede modeller man kan få idag). Mere om den tur om nogle posts.
Togturen kommer der også mere om, men kan da røbe lodrette fald på
250 meter og røg og damp i stride strømme.
Det var det antal indbyggere, der var i den mindste by vi kørte igennem i dag.
På mange byskilte er der antal indbyggere med.
I de områder vi kører i er der også typisk højde (over havet).
Det er hyggelig bonus information, men hvor man nok kan regne med højden, så tror jeg ikke indbyggertallet opdateres i takt med fødsler og død.
Det er det antal stater jeg nu har været i. Ikke på denne tur, men på mine USA ture i alt.
Måden jeg tæller en stat, er når jeg har haft en overnatning i den.
Montana blev min 20ende stat. Her har vi to overnatninger.
På en måde er det lidt snyd. Vi overnatter nemlig kun lige på den anden sida af statsgrænsen. Vi har ingen gøremål, men det var den eneste overnatningsmulighed vi havde nær Yellowstone.
Montana vil dog blive besøgt igen i fremtiden, så jeg har det ikke skidt med at føje den til listen nu.
Planen er nemlig at besøge alle staterne og her er Montana med når jeg dækker det nordvestlige USA (Washington Oregon, Idaho, Montana og North Dakota).
Jeg har syv ture på tegnebrættet for at komme igennem de resterende stater.
Det er prisen på den brugte saddel i midten. 16000 dollars.
Men så har den også tilhørt James Cook (hvem han så end er).
I det hele taget kunne man købe sig meget fattig i cowboy ting i Cody,
Wyoming.
De dyre Stetsons (cowboy hatte) koster 325 dollars.
Chaps ca. 450 dollars
Cowboy skjorter 50-150 dollars
Støvler 150 dollars og op.
Og man kan blive ved.
Jeg håber at få videoen fra Rodeo på inden længe. Her kan man rigtig
se hvordan ungdommen på disse kanter klær´sig.
Det er kursen for dollars i dag.
Heldigvis er alle lommepengene vekslet til 4,70 i sin tid, men hoteller og andre kreditkortkøb bliver til den “høje” kurs.
Det er dog peanuts i det samlede regnskab og med faldende benzinpriser (3,59 dollars for en gallon i Gillette, WY) så går det hele vist lige op.
Selv med 5,07 er det billigt at shoppe herover.
Sko og tøj er generelt billigt – specielt i outlet malls.
Står man og mangler kamera, bærbar eller andet elektronik, så er der også gode penge sparet her.
Det var så mange trappetrin vi gik op og ned af i dag i Jewel Cave, Custer, SD.
Vi var godt 100 meter under jorden i verdens anden største hule.
Vi var på en 1.5 times rundtur som viste os 800 meter af hulen.
Ialt er der kortlagt godt 230 kilometer gange og eksperterne anslår det kun er et par procent af hulens fulde størrelse.
Når eksperterne udforsker, så kravler de igennem passager som kun er 25-30 cm, så der gælder det om at kende sine mål så man ikke sidder fast.
Alle rummene har navne så man nemmere kan skelne dem fra hinanden.
Et af navne er, oversat, “sejr efter vægttab”. Dem der kortlagde den del af hulen måtte simpelthen tabe sig før de kunne komme videre.
Følg @roadtripsusa på Twitter
Roadtrips i USA © 2013. All Rights Reserved.
Powered by WordPress. Designed by 
Seneste kommentarer