Med en times forsinkelse nåede jeg endelig hjem fra skiferie i Sölden. Det var en meget lang tur og vi er blevet enige om at vi ikke gider toget igen. Næste år tager vi flyet.
Ingen skader, men en øm og træt krop.
De store restauranter, sportsbutikker mm. ovenfor de store gondollifte kalder vi for fabrikker. Det ser ok ud fra afstand, men er kedelige og ensformige tæt på. Heldigvis ligger der en masse hyggelige hytter rundt om i terrænnet, så der er sig mulighed for noget lidt mere autentisk når man er rundt på pisterne.
Det lignede mest af alt en dag på hotellet, men vi trodsede sne, blæst og tåge og tog til toppen af Giggijoch.
Man kunne se 150m frem for, så man kunne sagtens stå på ski. Der lå samtidig 15 cm pudder overalt, så det var en lækker tur.
På bagsiden af bjerget var der en anelse opklaring og sol, på der stod vi ned og kørte op til en del af bjerget vi ikke havde været på endnu.
Solen holdt heldttsen ned, men få vi nåede op i 3300 m igen var vejret skiftet til det værre og da vi efter lidt suppe kørte ned, var sigtbarheden nede på 25 meter og det føg med storm styrke. En yderst interessant nedkørsel.
Dem havde vi flere af i løbet af dagen men alt i alt en super dag på ski med masser af udfordringer.
Med vores halvpension står den på 4 retter hver dag. En god blanding af lokale og kendte retter, men fælles for dem alle er, at der bliver kælet for dem og især anretningen.
Tirsdag spiste vi ikke på hotellet men var til grillaften i en hytte oppe i bjergene. Alt det kød man kunne æde, 1 liters fadøl og live musik.
Herfra gik turen 5,5 kilometer ned på kælk af en mørk og spejlblank skovvej. Super fun og ingen af os kom til skade.