Roadtrips i USA & Canada https://www.renefrederiksen.dk/ Din personlige guide til de bedste roadtrips og oplevelser i USA og Canada. Gratis råd og vejledning om billig billeje, oplevelser, overnatning og ruter mm. Tue, 12 Mar 2024 20:31:10 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.4.3 https://www.renefrederiksen.dk/wp-content/uploads/2021/03/cropped-favicon-32x32.png Roadtrips i USA & Canada https://www.renefrederiksen.dk/ 32 32 Emerald Pools i Zion National Parks https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/12/emerald-pools-i-zion-national-parks/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/12/emerald-pools-i-zion-national-parks/#respond Tue, 12 Mar 2024 20:27:06 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=37014 Vandreturen til Emerald Pools i Zion National Park kræver en lille indsats, men er det hele værd. Specielt turen ind bag et vandfald.

The post Emerald Pools i Zion National Parks appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Vandreturen til Emerald Pools i Zion National Park kræver en lille indsats, men er det hele værd. Specielt turen ind bag et vandfald.

14 sep, 2022

Start ved The Grotto

Min tur til Emerald Pools startede ved The Grotto, et populært stop langs Zion’s shuttlebus-rute, da det også er her Angels Landing* starter. Du kan også tage en nemmere rute til Emerald Pools fra Zion Lodge.
I stedet for Angels Landing, fulgte jeg Kayenta Trail op mod Emerald Pools. Som du bevæger dig op ad på denne del, dukker der flere fantastiske udsigter op af Zion Canyon, inklusive floden nedenfor og de imponerende klippeformationer, der karakteriserer parken.

Kayenta Trail til Emerald Pools

Kayenta Trail har en moderat sværhedsgrad med nogle udsatte afsnit. Efter en kort vandretur kan du spotte Lower Emerald Pool og de vandfald du kan komme bagom. Kayenta Trail deler sig her mod Upper og Lower Emerald Pools. Da turen til upper går samme vej op og ned, gik jeg mod Upper Emerald Pools først.

Hike til Upper Emerald Pool

Denne del af stien er lidt mere udfordrende med en stejlere sti og løst underlag. Upper Emerald Pool ligger i et mere afsides område og er omgivet af høje klippevægge, hvilket skaber en mere fredfyldt og isoleret atmosfære sammenlignet med Lower Pool. Dog ikke hvis du besøger området i højsæsonen, hvor det relativt lille område kan føles lidt trangt når du kommer op til Upper Emerald Pool.

Lower Emerald Pool

Efter en pause ved Upper Emerald Pool fulgte jeg Emerald Pools Trail retur. Denne del af turen giver dig mulighed for at opleve parkens naturlige skønhed fra et nyt perspektiv, med skiftende udsigter og klippeformationerne. Stien fører dig forbi Middle Emerald Pool, som også er et kig værd, før du når Lower Emerald Pool igen.

Lower Emerald Pool er bemærkelsesværdig for sin klippeoverhæng og de små vandfald, der drypper eller strømmer ned over klippekanten afhængigt af årstiden. Det er et populært sted at tage en pause og nyde synet og lyden af vandet.

Fra Lower Emerald Pool fulgte jeg Emerald Pools Trail ned til Zion Lodge. Denne sti er forholdsvis let og tilbyder en afslappende vandretur gennem et skyggefuldt, skovklædt område. Ved Zion Lodge kan du tage en velfortjent pause og måske nyde en forfriskning, før du fortsætter dine oplevelser i parken.

Tips til Turen

Har du planer om at hike i Zion National Park, er det en god idé at forberede dig lidt.

  • Vand og snacks: Medbring rigeligt med vand og snacks, da der er begrænsede faciliteter langs ruten.
  • Godt fodtøj: Jo mere ujævnt terræn, jo stivere en sko anbefales. Sneakers kan ofte klare det fint, men gå dem i det mindste til, inden du tager på roadtrip.
  • Tjek vejrforholdene: Vær opmærksom på vejrforholdene, da stierne kan blive farlige i vådt vejr, og der er risiko for flash floods.
  • Start tidligt: For at undgå de største folkemængder og nyde en mere fredfyldt vandretur, er det en god idé at starte tidligt på dagen.

* Angels Landing

Jeg har ikke hiket Angels Landing (endnu). Hvis du ønsker at gå denne, skal du forberede dig lidt. Angels Landing er delt op i to sektioner. Den første er åben for alle, og er den længste del der tager dig op til Scout Lookout og en god udsigt. For at komme helt op, skal du have en reservation. Det foregår ved et lotteri hvor du kan vælge en dag ude i fremtiden og håbe på du bliver udtrukket. Du kan også prøve lykken og deltage dagen før. Du kan læse mere her.

Se hvor Emerald Pools ligger

Upper og Lower Emerald Pools ligger nær Zin Lodge. Lower Emerald Pools kan nåes via en nem hike på en flad sti, oplagt for familier med klapvogn. Her kan du se hvor Emerald Pools ligger.

Besøg Zion National Park

Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside forud for din rejse. Både i din planlægning, men også i dagene op til dit besøg. Der kan være pludselige ændringer i vejr og vejforhold, der kan have indflydelse på dit besøg.
Her kan du finde mere info om Zion National Park.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Emerald Pools i Zion National Parks appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/12/emerald-pools-i-zion-national-parks/feed/ 0
The Narrows i Zion National Park https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/10/the-narrows-i-zion-national-park/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/10/the-narrows-i-zion-national-park/#respond Sun, 10 Mar 2024 19:38:16 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=37002 The Narrows i Zion Nation Park er en af parkens populære oplevelser, hvor du kan vandre i floden mellem de høje klipper.

The post The Narrows i Zion National Park appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
The Narrows i Zion Nation Park er en af parkens populære oplevelser, hvor du kan vandre i floden mellem de høje klipper.

14 sep, 2022

Shuttlebussen i Zion

The Narrows ligger for enden af Zion Canyon Scenic Drive. Den del af Zion National Park er lukket for biler i højsæsonen, så du skal med shuttlebusser der ind. Din rejse til The Narrows begynder ved Zion National Park Visitor Center, hvor du kan hoppe på en af disse gratis shuttlebusser. De kører regelmæssigt og stopper ved flere stop langs Zion Canyon Scenic Drive. Mit råd er, at køre ind til The Narrows som det første, og så stoppe ved de andre oplevelser på vej tilbage.

Shuttlebussen følger den billedeskønne vej ind gennem Zion Canyon, med spektakulære udsigter til de stejle klippevægge. Undervejs vil du passere flere kendte seværdigheder, som f.eks. Court of the Patriarchs, Weeping Rock, og Big Bend. Shuttlebussernes sidste stop er ved Temple of Sinawava, hvilket også er udgangspunktet for turen til The Narrows. Turen i shuttlebussen giver dig en fantastisk introduktion til parkens naturlige skønhed og er en oplevelse i sig selv.

Riverside Walk

Fra Temple of Sinawava fører en asfalteret sti, kendt som Riverside Walk, dig langs Virgin River mod indgangen til The Narrows. Denne lette vandretur er cirka 2 miles (3,2 km) tur/retur og byder på fantastiske udsigter og mulighed for at se dyreliv. Stien er tilgængelig for de fleste besøgende, inklusiv dem med barnevogn.
Riverside Walk tager dig gennem en frodig flodseng, under høje, skyggefulde træer, og langs klare, kølige vandløb. Du vil passere små vandfald og have flere udsigtspunkter, hvor floden skærer sig gennem canyonen.

Vandringen ind i The Narrows

Ved enden af Riverside Walk begynder selve eventyret i The Narrows, hvor stien ophører, og floden bliver din vej. Dette afsnit kræver, at du vandrer direkte i flodlejet, som varierer i dybde fra blot et par centimeter til steder, hvor vandet kan nå til taljen eller endda dybere. Vandreturen i The Narrows kan være så kort eller lang, som du ønsker, men mange vælger at vende om ved Big Spring, hvilket er en tur på omkring 10 miles (16 km) tur/retur.

Undervejs vil du opleve de dramatiske, lodrette klippevægge, der tårner sig hundreder af meter over dig, mens flodens kølige vand skaber en velkommen afkøling på varme dage. Lys og skygger spiller på klipperne, skabende en foranderlig palette af farver og former. Det er en fysisk udfordrende vandretur, især med strømmen og de ujævne sten under fødderne, men den unikke skønhed og eventyret ved at vandre gennem en af verdens mest berømte slot canyons gør det hele værd.

De fleste dypper blot tæerne i vandet ved The Narrows, hvilket jeg også vil anbefale dig at gøre, hvis ellers omstændighederne er til det. Mængden af vand kan variere meget. Der er som regel meget van i floden første på sæsonen pga. smeltevand, og knap så meget til august/september. I perioder med meget vand kan der dog komme kraftige stigninger som gør turen umulig ellers ligefrem farlig. Sådan var det denne dag i september, 2022 hvor det havde regnet meget.

Jeg var forbi The Narrows i 2011, hvor vandet var mere medgørlig. Billederne herunder er fra den tur.

Hvis du har planer om at gå i vandet, så husk at planlægge efter det. Du kan godt gå ud i vandet i bare tæer, men skal du vandre lidt, så anbefales det at have sko på pga. store, løse sten og glatte overflader. Husk skifte sko og håndklæder.

Se hvor The Narrows ligger

The Narrows ligger for enden af Zion Canyon Scenic Drive. Du kan ikke køre dertil selv, men skal med den gratis shuttlebusser derud. Her kan du se hvor du finder Temple of Sinawava i Zion National Park.

Besøg Zion National Park

Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside forud for din rejse. Både i din planlægning, men også i dagene op til dit besøg. Der kan være pludselige ændringer i vejr og vejforhold, der kan have indflydelse på dit besøg.
Her kan du finde mere info om Zion National Park.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post The Narrows i Zion National Park appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/10/the-narrows-i-zion-national-park/feed/ 0
Canyon Overlook i Zion National Park https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/05/canyon-overlook-i-zion-national-park/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/05/canyon-overlook-i-zion-national-park/#respond Tue, 05 Mar 2024 21:02:04 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36949 Canyon Overlook er en af de hikes i Zion National Park der giver det bedste afkast, for den mindste indsats. Kun parkering er en udfordring.

The post Canyon Overlook i Zion National Park appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Canyon Overlook er en af de hikes i Zion National Park der giver det bedste afkast, for den mindste indsats. Kun parkering er en udfordring.

14 sep, 2022

Canyon Overlook Trail

Hiken til Canyon Overlook i Zion National Park er en af parkens berømte vandreture, der tilbyder en af de mest spektakulære udsigter over Zion Canyon. Denne korte og lette vandretur er ideel for næsten alle aldre og færdighedsniveauer, hvilket gør den til en populær aktivitet for besøgende i nationalparken.

Vandreturen begynder ved parkeringsområdet lige øst for Zion-Mt. Carmel tunnel lige ved indgangen. Der er kun en håndfuld parkeringspladser som hurtigt fyldes, så det anbefales at starte tidligt om morgenen eller sidst på dagen.

Turen op

Stien til Canyon Overlook er cirka 1 mile (1,6 km) lang tur/retur og har en moderat stigning. Den starter med at føre dig op ad nogle stejle trapper hugget ind i klippen. Derefter bliver stien mere jævn og leder dig gennem en smuk, lille kløft, før den fortsætter langs klippesiden. På visse steder er stien udstyret med gelændere for ekstra sikkerhed, især hvor stien bliver smallere eller krydser klippeafsatser.

Naturen op til Canyon Overlook

Undervejs byder ruten på en række imponerende træk, såsom små huler, klippeformationer og udsigtspunkter, der giver dig en forsmag på den storslåede udsigt, der venter forude. Halvvejs gennem hiken krydser du en træbro, der tilføjer et element af eventyr til turen. Den varierede vegetation langs stien, fra pinyon fyr og enebær til forskellige buske og vilde blomster, føjer til den samlede oplevelse.

Utrolig udsigt fra Canyon Overlook

For enden af stien belønnes du med den betagende udsigt fra Canyon Overlook. Dette udsigtspunkt giver et panoramisk kig til Zion Canyon nedenfor, inklusive den berømte Zion-Mt. Carmel Highway, der slynger sig igennem landskabet, og klippeformationen kendt som “The Towers of the Virgin”. På klare dage er udsigten spektakulær, med mulighed for at se langt ind i parken. Dette er det perfekte sted for fotografering, refleksion og at nyde den ro, som naturens storhed kan frembringe.

Ned fra Canyon Overlook

Efter at have brugt tid på at nyde udsigten, følger du den samme sti tilbage til parkeringsområdet. Nedstigningen går hurtigere, men det er stadig vigtigt at gå forsigtigt, især på stier med løs grus eller hvis det er vådt.

Tips til Vandreturen

  • Tidspunkt på Dagen: Overvej at planlægge din vandretur tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen for at undgå varmen. Du har også større chance for en parkeringsplads på det tidspunkt.
  • Fodtøj: Godt vandretøj er essentielt for at navigere de ujævne og til tider glatte dele af stien.
  • Pas på Naturen: Følg altid Leave No Trace-principperne for at beskytte parkens skrøbelige økosystem.

Se hvor Canyon Overlook ligger

Der er knap plads til 20 biler fordelt på to p-pladser ved Canyon Overlook Trail. Kun knap 10 er tilgængelig hvad enten du kommer fra øst eller vest. Som du kan se af kortet her, så er pladsen trang. Jeg anbefaler du sætter dig ind i området inden du ankommer.

Besøg Zion National Park

Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside forud for din rejse. Både i din planlægning, men også i dagene op til dit besøg. Der kan være pludselige ændringer i vejr og vejforhold, der kan have indflydelse på dit besøg.
Her kan du finde mere info om Zion National Park.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Canyon Overlook i Zion National Park appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/05/canyon-overlook-i-zion-national-park/feed/ 0
Zion National Park https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/03/zion-national-park/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/03/zion-national-park/#comments Sun, 03 Mar 2024 19:56:03 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36929 Turen til Zion National Park gennem Zion-Mt. Carmel Tunnel byder på betagende landskaber med plateauer, skov og farverige klippeformationer.

The post Zion National Park appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Turen til Zion National Park gennem Zion-Mt. Carmel Tunnel byder på betagende landskaber med plateauer, skov og farverige klippeformationer.

14 sep, 2022

Ind i Zion National Park

Når du ankommer fra øst føres du gennem et varieret landskab, fra frodige skovområder til dramatiske klippeformationer, og får et førstehåndsindtryk af den naturlige skønhed der venter dig i Zion National Park.

Det bølgende landskab jeg startede i var ekstra grønt pga. den megen regn i denne periode. Nattens kulde og fugt havde lagt et tykt tæppe af tåge i horisonten. Det var heldigvis fordampet, da jeg nåede frem til parken.

Nærmest fra det ene sving til det næste, skiftede landskabet til de gyldne klipper som Zion er kendt for. Efter det ikoniske velkomstskilt til parken, gik der ikke længe inden det stod klart hvorfor dette område er blevet en nationalpark.

Zion-Mt. Carmel Tunnel

Zion-Mt. Carmel Tunnel er en utrolig ingeniørmæssig bedrift. Tunnelen, som blev fuldført i 1930, er næsten 1,1 miles (ca. 1,7 km) lang og skærer gennem sandstensklipperne, hvilket skaber en direkte vej ind i hjertet af Zion National Park. Køreturen gennem tunnelen er unik, med periodiske “vinduesudskæringer”, der giver kortvarige glimt af det storslåede landskab udenfor. Disse åbninger blev skabt for at fjerne det udgravede materiale under bygningen af tunnelen og for at give ventilation og naturligt lys indeni.

Parkering til Canyon Overlook

Lige inden tunnelen, når du kommer fra øst (Carmel), starter Canyon Overlook Trail. En kort hike op til en helt utrolig udsigt over den kløft du begynder nedkørslen til, på den anden side af tunnelen. Desværre er der kun meget på p-pladser her, så det bedste tidspunkt at gå turen er tidligt eller sent.

RV gennem tunnelen

Er du på roadtrip i en RV, så skal du være opmærksom ved tunnelen i Zion. Nogle RV skal betale ekstra for at benytte tunnelen. Det skal også foregå på bestemte tidspunkter af døgnet, da trafikken ændres for at lave plads til en RV. Du kan finde mere info på hjemmesiden for Zion National Park.

Nedkørsel mod Zion Canyon

Når du kommer ud af tunnelen, begynder vejen at sno sig nedad mod Zion Canyon. Denne del af ruten byder på nogle af de mest dramatiske udsigter i parken, hvor vejen klemmer sig langs klippevæggene med udsigt over dybe afgrunde. Switchbacks (hårnålesving) og stejle nedstigninger fører dig tættere på kløftens bund, hvor landskabet åbner sig op, og den fulde pragt af Zion Canyon afsløres.

Besøgscenteret i Zion National Park

Vejen fører dig videre forbi ikoniske formationer som Court of the Patriarchs og The Grotto, inden du når frem til Zion National Park Visitor Center. Besøgscenteret er beliggende ved parkens sydlige indgang og er det perfekte sted at starte dit eventyr i Zion. Her kan du finde kort, udstillinger, information om guidede ture og vandreture, samt faciliteter som toiletter og en souvenirbutik.

Shuttlebusser i Zion nationalpark

I højsæsonen kan du ikke selv køre til de store attraktioner i Zion National Park. Du skal i stedet med en gratis shuttlebus. Den kører fra besøgscenteret til de forskellige stop inde i parken. Du skal derfor påregne lidt ekstra tid til at busser kommer, eller måske vente til den næste, før der er plads.
Der kører også en shuttlebus udenfor parken (Springdale Line). Hvis du bor på hotel udenfor parken, kan du med fordel tage den bus ind, stedet for at skulle bruge tid på parkering. Her kan du se mere om tider og køreplaner for shuttlebusserne i Zion.

Besøg Zion National Park

Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside forud for din rejse. Både i din planlægning, men også i dagene op til dit besøg. Der kan være pludselige ændringer i vejr og vejforhold, der kan have indflydelse på dit besøg. Her kan du finde mere info om Zion National Park.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor. Jeg kørte fra Glendale via Mt. Carmel Junction, tunnelen inde i Zion og endeligt til besøgscenteret ved den vestlige indgang.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Zion National Park appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/03/zion-national-park/feed/ 2
Navajo Bridge og Marble Canyon https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/03/navajo-bridge-og-marble-canyon/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/03/navajo-bridge-og-marble-canyon/#respond Sun, 03 Mar 2024 18:32:32 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36918 Navajo Bridge er to broer, hvor du fra den ene kan studere Colorado River og Marble Canyon uden at skulle tænke på biler.

The post Navajo Bridge og Marble Canyon appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Navajo Bridge er to broer, hvor du fra den ene kan studere Colorado River og Marble Canyon uden at skulle tænke på biler.

13 sep, 2022

Fra Page til Navajo Bridge

Går din tur fra Page mod Zion National Park, så gemmer der sig et must-see stop en lille times kørsel fra Page: Navajo Bridge. Ruten fra Page af US-89 tager dig gennem et varieret landskab, fra tørre ørkenområder til frodig vegetation nær Colorado River. Vejen snor sig gennem landskabet og tilbyder fantastiske udsigter og fotomuligheder på turen.

Navajo Bridge og Marble Canyon udgør et fascinerende stop på enhver road trip gennem denne del af USA, specielt hvis du interesserer dig lidt for historie og enestående ingeniørkunst. Navajo Bridge er beliggende i Arizona og tilbyder betagende udsigter over Colorado River og den dybe kløft, der udgør Marble Canyon, en del af det større Grand Canyon-område.

Den Gamle Navajo Bridge

Den oprindelige Navajo Bridge (den til højre på billedet) blev fuldført i 1929 og tjente som et vigtigt bindeled over Colorado River. Før broens tilblivelse, var floden nærmest umulig at krydse i dette område, hvilket gjorde det vanskeligt for lokale beboere, rejsende og handelsfolk at bevæge sig mellem Arizona’s nordlige og sydlige dele. Den gamle bro er en stålbuebro, der måler omkring 250 meter i længden og står mere end 140 meter over floden. Den blev designet til at matche områdets naturlige skønhed og bliver ofte rost for sin elegante arkitektur.

I dag er den gamle Navajo Bridge åben for fodgængere og cyklister og tilbyder en unik mulighed for at nyde udsigten over Marble Canyon og Colorado River. Det er en populær stop for fotografering, og besøgende kan ofte observere Californiske kondorer i området.

Den Nye Navajo Bridge

På grund af øget trafik og behovet for at imødekomme større og tungere køretøjer blev en ny Navajo Bridge åbnet i 1995, lige ved siden af den gamle. Den nye bro er bredere og stærkere, designet til at håndtere det moderne transports behov, samtidig med at den opretholder områdets æstetik. Den nye bro sikrer, at både lokale og besøgende kan krydse Colorado River sikkert og effektivt, mens de rejser gennem denne mere afsides del af Arizona.

Marble Canyon

De to broer krydser Colorado River, men området er også kendt som Marble Canyon. De dramatiske klippeformationer og dybe kløfter, er udskåret af Colorado River over millioner af år. Det er samme flod du kan se i bunden af Grand Canyon.
Området ved Marble Canyon tilbyder en række udendørsaktiviteter, herunder vandreture, fiskeri, og rafting. Besøgende ved Navajo Bridge får en unik udsigt over canyonens begyndelse og er du heldig kan du spotte nogle gummibåde der er på vej ned af floden og måske helt til Grand Canyon.

Tips til dit Navajo Bridge besøg

  • Tag dig tid til at gå over den gamle Navajo Bridge og nyd udsigten. Informationstavler langs broen fortæller om områdets historie og natur.
  • Stop forbi besøgscentret for enden af den gamle bro for at lære mere om områdets kulturhistorie og natur.
  • Hold øje med dyreliv, især de sjældne Californiske kondorer, som kan ses svæve over canyonen.

Turen videre mod Zion National Park

Efter Navajo Bridge gik turen videre mod Zion National Park. Ruten har ikke de store ting at stoppe efter, men landskabets evige foranderlighed på disse kanter, fortjener nogle stop i ny og næ for at nyde landskabet. Hvis billederne ser mere frodige ud end da du kørte i samme område, så skyldes det et utroligt vådt år. Billederne er fra september 2022 og i august og september dette år, kom der ekstra meget vand på disse kanter som skabte et ekstra grønt landskab.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor. Jeg havde været ved Upper Antelope Canyon ved byen Page, og var på vej mod Zion National Park. Turen to mig forbi Navajo Bridge.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Navajo Bridge og Marble Canyon appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/03/navajo-bridge-og-marble-canyon/feed/ 0
Canyon X tur afbrudt af regn https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/01/canyon-x-tur-afbrudt-af-regn/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/01/canyon-x-tur-afbrudt-af-regn/#respond Fri, 01 Mar 2024 20:58:49 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36891 Canyon X er et fint alternativt hvis Antelope Canyon er udsolgt, eller du vil prøve noget nyt. Mindre grupper gør turen populær.

The post Canyon X tur afbrudt af regn appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Canyon X er et fint alternativt hvis Antelope Canyon er udsolgt, eller du vil prøve noget nyt. Mindre grupper gør turen populær.

13 sep, 2022

Canyon X som alternativ til Antelope Canyons

Canyon X er lige så gammel som de mere kendte Upper og Lower Antelope Canyons, men guidede ture i Canyon X begyndte først i 2016. Da Canyon X heller ikke benytter Antelope i navnet, har du måske ikke hørt om den, når du har søgt efter oplevelser på din roadtrip.

Canyon X er ikke en dårligere oplevelse end de mere kendte Antelope kløfter. De kan alle noget og deler meget de samme geologiske ikoniske bølgende sandstens formationer.

Jeg havde endelig mulighed for at opleve Canyon X i 2022. Planen var, at jeg først genbesøgte Upper Antelope Canyon (som jeg sidst havde besøgt i 2011) og derefter besøgte Canyon X.

Mit besøg i Upper Antelope Canyon forløb uden problemer. Jeg kørte derefter fra Page ud til Canyon X, for at komme med på en guidet tur.

Mere regn end normalt for årstiden

Der var allerede kommet meget vand i området ved Page i månederne op til mit besøg ved Canyon X. Meget mere end området normalt får. Det afspejlede sig i et overraskende grønt landskab flere steder. Et landskab der normalt er brunt i brunt i september.
Der var da også kommet en del nedbør tidligere på min tur på vej mod Page, bl.a. ved Grand Canyon.

Da jeg ankom til mødestedet så det ikke for godt ud. Der var blevet mere overskyet end ved Upper Antelope Canyon tidligere, men stadig ingen regn.

Sikkerhed ved Canyon X

Jeg tjekkede ind til turen og kom med en bil fra mødestedet ud til Canyon X. Da vi var kommet derud, meldte den første usikkerhed sig om, hvorvidt vi kunne gå i gang med turen. Guiderne snakkede livligt på walkie-talkies, og der blev forsøgt at forklare en gruppe franske turister, at turen nok ikke blev til noget pga. regn.
De var ikke helt tilfredse, men sikkerhede trumfer evt. utilfredse kunder. Jeg var bekendt med, hvad pludselig regn i området kan betyde for et besøg i Antelope Canyons. I 1997 omkom 11 turister i Lower Antelope Canyon og i 2010 blev flere fanget i Upper Antelope Canyon. Begge gange pga. af en flash flood. Et vejrfænomen der kan opstå ud af det blå – og ikke kun hvis det regner hvor du er.

Turen aflyst pga. regn

Efter lidt frem og tilbage, blev turen ind i Canyon X aflyst og vi kørte tilbage til mødestedet. Lidt øv, men vejret er man ikke herre over. Vi nåede knap tilbage før himmelen åbnede sig og det stod ned i stænger. Det var den helt rigtige beslutning ikke at genneføre turen. Jeg blev tilbudt at ombooke til en anden dag, men det tillod min plan desværre ikke. I stedet fik jeg beløbet refunderet uden problemer.

Da jeg var kommet lidt væk og ud af regnen, stoppede jeg op og tog et billede i vejkanten. Her kunne jeg se det kæmpe uvejr der lå over området. En flash flood er ikke kun mængden af vand der falder direkte på en slot canyon. Det er en pludselig flod der opstår af en stor mængde vand i området som finder vej til kløfterne. De mange slot canyons i området er skabt bl.a. af disse flash floods, hvor vand blandet med sand suser igennem sandstenskløfterne og sliber nye formationer gennem tusindevis af år.

Formen på Canyon X

Hvor Upper og Lower Antelope Canyon enten er A eller V formet, så er Canyon X mere en blanding med gode muligheder for de ikoniske lyssøjler (på bestemte tidspunkter af dagen). Firmaet bag Canyon X tilbyder også ture i Cardiac Canyon. Disse er også en blanding af A og V.

Besøg Canyon X

Canyon X kan kun opleves på en guidet tur. Der er kun et firma der fremviser Canyon X, så der er færre gæster og grupperne er mindre. Det betyder også der er færre ture at bestille i løbet af en dag, så det anbefales du bestiller i god tid. Her kan du finde mere info om en tur i Canyon X, inklusiv priser og tider.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Canyon X tur afbrudt af regn appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/01/canyon-x-tur-afbrudt-af-regn/feed/ 0
Upper Antelope Canyon https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/01/upper-antelope-canyon/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/01/upper-antelope-canyon/#respond Fri, 01 Mar 2024 19:49:46 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36875 Upper Antelope Canyon er en billedeskøn kløft med farverige, bølgende formationer samt ikoniske lyssøjler skabt af kløftens specielle form.

The post Upper Antelope Canyon appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Upper Antelope Canyon er en billedeskøn kløft med farverige, bølgende formationer samt ikoniske lyssøjler skabt af kløftens specielle form.

13 sep, 2022

Vand skabte de berømte kløfter

En tur i Upper Antelope Canyon tager dig med på en rejse igennem en af naturens mest spektakulære kreationer. Antelope Canyons er af typen slot canyon. En kløft der er skabt gennem mange år, hvor vand har slidt bølgende formationer i den bløde sandsten. Selvom Antelope Canyon ligger i et tørt område, så kan der komme store mængder vand, som stadig den dag i dag kan gøre det farligt at besøge en kløft af denne type i regnvejr.

Første indtryk af de bløde formationer i Upper Antelope Canyon.

Som du kan se på nogle af billederne, så var der lidt grønnere i området ved Upper Antelope Canyon end du måske oplevede. Det var pga. ekstra meget vand i sommeren 2022.

Guidet tur med firhjulstrækker

Din oplevelse med Upper Antelope Canyon begynder ved tour-operatørens mødested i eller nær Page. Du kan se nederst hvem jeg benyttede. Det foregår nogenlunde ens for dem alle.

Modsat Lower Antelope Canyon, hvor du selv kan køre til, så skal du med en 4×4 bil ud til Upper Antelope Canyon. Inde i byen, eller hvor du mødes forud for din tur, fyldes nogle store terrængående biler op, og kører dig ud til Upper Antelope Canyon. Der går ikke længe inden du finder ud af, hvorfor du ikke selv kan køre derud. Turen går via en flodseng som, afhængigt af vejret, kan være alt fra vådt tung sand, til løst ørkensand der kommer ind alle vegne.

Firhjulstrækkerne der kører dig til Upper Antelope Canyon.

Første møde med Upper Antelope Canyon

Når du bevæger dig ind kløften, føles det som at træde ind i en anden verden. Kløftens bølgende sandstensvægge, der ændrer farve fra rød og orange til lilla afhængigt af solens position, er et utroligt syn.

Indgangen til Upper Antelope Canyon.

Venter på grupper går videre i Upper Antelope Canyon.

Guiden fører dig igennem kløften og stopper op ved specielle spots og formationer, som har unikke navne og historier knyttet til sig. Guiden deler indsigt i kløftens geologiske dannelse, dens betydning for det lokale Navajo-folk, og fortæller om de sjældne plante- og dyrearter, der kan findes i området.

Kig til himmelen i Upper Antelope Canyon.

Gruppe venter på plads i Upper Antelope Canyon.

Fotohjælp i Upper Antelope Canyon

En fordel ved at tage på guidet tur er guidens viden om de bedste steder at tage billeder, og hvordan man indfanger kløftens skønhed bedst muligt. Din guide kan ofte hjælpe med tips at indstille dit kamera eller smartphone for at få de bedste billeder med hjem, og endda vise dig de bedste vinkler for fotografering. Dette er særligt værdifuldt i Upper Antelope Canyon, hvor lysindfaldet kan skabe fantastiske visuelle effekter på canyonens vægge.

Formationer i Upper Antelope Canyon.

Eksempel på fremkommeligheden i Upper Antelope Canyon.

Alternativ vinkel for et billede i Upper Antelope Canyon.

Lyssøjler i Upper Antelope Canyon

De forskellige Antelope Canyons kan alle noget pga. den form de har fået gennem årene. En unik og populær ting ved Upper Antelope Canyon, er lyssøjler. Det er et fænomen der opstår indenfor en kort tidsramme ca. midt på dagen, når solen står bestemt på himmelen. Sollyset kommer så ned i de åbne rum i tynde stråler som er populære at fange på billeder. Turen jeg var på denne dag lå ikke rigtig på dagen og der var lidt overskyet. I stedet hat jeg indsat et billede fra en tidligere tur, hvor du kan se lyssøjlen.

Ikonisk lyssøjle i Upper Antelope Canyon.

Turen ud af kløften

Efter en fortryllende vandring gennem Upper Antelope Canyon, hvor hvert skridt og sving afslører nye vidundere, kravler du op og ud via nogle nemt tilgængelige stiger og trappetrin. Når du er ude igen, er der en kort gå tur tilbage til indgangen og firhjulstrækkeren du ankom i.

Eksempel på de kraftige farver og kontrast i Upper Antelope Canyon.

Efter en tur i Upper Antelope Canyon, går du tilbage til firhjulstrækkerne.

Firhjulstrækkere der kører dig ud til Upper Antelope Canyon.

Forskellen på Upper og Lower Antelope Canyon

Upper Antelope Canyon adskiller sig fra Lower Antelope Canyon på dens form. De er begge spektakulære kløfter der imponere på hver deres måde. Den store forskel mellem de to, er udformningen. Upper Antelope Canyon kan bedst beskrives som en A-form. Små huller eller lukket i toppen og en bred sti i bunden til at gå på. Det er de små huller i A-formen, der lukker sollyset ind og skaber de berømte lyssøjler.
Lower Antelope Canyon er formet som et V. Her er der smallere i bunden og mere åbent i toppen. Det betyder der kun er få muligheder for lyssøjler på helt bestemte tidspunkter.

Farver, lysindfald og størrelsesforhold i Upper Antelope Canyon.

Besøg Upper Antelope Canyon

Antelope Canyon ved Page, Arizona findes i to udgaver – Upper og Lower. Derudover er der Canyon X, som tilbyder en lignende oplevelse. Ingen af de tre steder kan opleves på egen hånd og kræver du bestiller på forhånd. For at være sikker på at der er plads når du kommer forbi, vil jeg anbefale du booker på forhånd.

Der er to ting du skal være opmærksom på ved din booking.

  • Du skal møde op 30 minutter før for at tjekke ind
  • Hvis du kommer fra øst, ex. Monument Valley, så skifter du tidszone på vej til Page og du vinder en time

Her kan du se hvem jeg benyttede til at besøge Upper Antelope Canyon.

Bemærk at Antelope Canyons og Canyon X ikke er en del af USAs nationalparker. Du kan derfor ikke benytte annual pass til nationalparkerne som adgang. Antelope Canyons (Horseshoe Bend og Monument Valley) er en del af Navajo Nation og kræver en seperat betaling for adgang. Dette tillæg er som regel inkluderet i de ture du køber til Antelope Canyon.

Placeringen af Upper Antelope Canyon

Her kan du se hvor Upper Antelope Canyon ligger i forhold til Page og hvor min tur startede inde i byen.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Upper Antelope Canyon appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/03/01/upper-antelope-canyon/feed/ 0
Grand Canyon South Rim https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/25/grand-canyon-south-rim/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/25/grand-canyon-south-rim/#respond Sun, 25 Feb 2024 15:33:09 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36851 Grand Canyon South Rim følger kanten på kløften. Ved flere stop kan du se nationalparken ændre karakter jo længere østpå du kommer.

The post Grand Canyon South Rim appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Grand Canyon South Rim følger kanten på kløften. Ved flere stop kan du se nationalparken ændre karakter jo længere østpå du kommer.

13 sep, 2022

South Rim og Desert View Drive

Når du køre videre fra Grand Canyon østpå mod byen Page, følger du South Rim ud af nationalparken. South Rim er en del af Desert View Drive, en ca. 25 miles (40 km) lang vej, der følger kanten af Grand Canyon og giver adgang til flere spektakulære udsigtspunkter.

Køreturen langs South Rim af Grand Canyon fra Pipe Creek Vista til Desert View Watchtower er måske ikke den mest spændende når du kigger ud af forruden. For virkelig at opleve Grand Canyon South Rim, skal du stoppe op og nyde rækken af uforglemmelige udsigter. En udsigt der skifter karakter for hver kørt kilometer.

Pipe Creek Vista

Rejsen begynder ved Pipe Creek Vista, som tilbyder en af de første store udsigter langs South Rim, når man kører østpå. Herfra kan du nyde vidstrakte udsigter over Grand Canyon og Colorado-floden, der snor sig gennem landskabet langt nede. Dette er et fantastisk sted at tage billeder og absorbere den naturlige skønhed, der omgiver dig

Videre langs Desert View Drive

Fra Pipe Creek Vista fortsætter du din rejse østpå langs Desert View Drive. Vejen snor sig langs kanten af kløften og tilbyder adgang til flere udsigtspunkter, hvor hver især præsenterer unikke perspektiver af Grand Canyon. Nogle af de mest bemærkelsesværdige stop inkluderer:

  • Grandview Point: Kendt for sin imponerende udsigt, Grandview Point tilbyder en af de bredeste udsigter over Grand Canyon. Det var engang hjemsted for et af de tidligste turistresorter i parken.
  • Moran Point: Opkaldt efter den berømte landskabsmaler Thomas Moran, hvis værker spillede en nøglerolle i at fremme bevaringen af Grand Canyon. Fra Moran Point kan du se lag af røde og orange klipper, der lyser op i sollyset.
  • Lipan Point: Herfra kan du få en af de bedste udsigter over Colorado-floden. Lipan Point er også et populært sted for fotografering, især ved solopgang og solnedgang.

Desert View Watchtower

Højdepunkt på turen ud af South Rim er uden tvivl Desert View Watchtower. Dette imponerende stentårn blev designet af arkitekten Mary Colter i 1932 og er inspireret af de oprindelige amerikanske kulturers byggestile. Tårnet fungerer som et udsigtspunkt og et kulturelt museum, der hylder områdets oprindelige befolkning.

Fra toppen af tårnet åbner der sig en spektakulær 360-graders udsigt over Grand Canyon, Colorado-floden, og det omkringliggende ørkenlandskab. Besøgende kan klatre op ad de snævre trapper til udsigtsplatformen for at nyde panoramaudsigt

Besøg Grand Canyon National Park

Grand Canyon er åbent året rundt. Der er som regel ikke meget sne i vintermånederne men der kan være rigtig koldt. Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside i din planlægning og i dagene inden du besøger stedet. Pludselige ændringer i vejr og vej kan påvirke åbning og adgang. Her kan du læse mere på nationalparkens hjemmeside.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor. Den gik fra Grand Canyon Village, hvor Desert View Drive følge South Rim mod øst, til Desert View Watchtower.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Grand Canyon South Rim appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/25/grand-canyon-south-rim/feed/ 0
Solopgang ved Grand Canyon https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/24/solopgang-ved-grand-canyon/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/24/solopgang-ved-grand-canyon/#respond Sat, 24 Feb 2024 20:04:29 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36803 Solopgangen ved Grand Canyon South Rim kan være en af de mest magiske og uforglemmelige oplevelser, du får på din roadtrip.

The post Solopgang ved Grand Canyon appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Solopgangen ved Grand Canyon South Rim kan være en af de mest magiske og uforglemmelige oplevelser, du får på din roadtrip.

13 sep, 2022

Solopgang ved Grand Canyon

Når solens første stråler rammer Grand Canyon, bliver de ældgamle klippeformationers farver levendegjort i et skiftende spektrum af røde, orange og gyldne nuancer. Solopgangen afslører kløftens dybder og kompleksiteter på en måde, som intet andet tidspunkt på dagen gør. Skyggerne trækker lange linjer over klippeformationerne, hvilket fremhæver deres form og dybde, og det skiftende lys giver et levende billede af et landskab, der har været milliarder af år undervejs.

Jeg ankom tidligt til Mather Point denne morgen for at finde et godt sted at se solopgangen. Indrømmet, så så det ikke ud til, at blive en særlig god solopgang. Der var overskyet og skyerne så ikke rigtig ud til at bevæge sig.

Mit råd til dig, hvis du oplever det samme, er at give det en chance. Om ikke andet, for at se det blive lysere som tiden går. I mit tilfælde kom der en snert af solopgang. Skyerne åbnede sig pletvis, og rundt om i Grand Canyon kunne jeg se sollyset kysse klipperne og afsløre en skiftende farvelade.

Udsigtspunkter for Solopgang

Selvom der er mange steder langs South Rim, hvor man kan nyde solopgangen, er nogle udsigtspunkter særligt populære på grund af deres udsigt og geografiske retning.

  • Mather Point: Tæt på Grand Canyon Visitor Center, dette punkt er let tilgængeligt og tilbyder en af de mest ikoniske udsigter over canyonen. Solopgangen her favner et bredt og smukt landskabe, hvilket gør det til et favoritsted for mange besøgende.
  • Yavapai Point: Tilbyder en bred panoramaudsigt, herunder en fantastisk udsigt over Colorado-floden. Solens første stråler oplyser klipperne på en spektakulær måde fra dette perspektiv.

Planlæg din Solopgang ved Grand Canyon

Det kan lyde nemt, blot at møde op ved kanten af Grand Canyon og nyde solopgangen. Der er dog et par ting at tænke på, bl.a. hvis du overnatter ved Grand Canyon. Det er ikke sikkert du bor tæt på kanten – eller i gåafstand til de bedste udkigspunkter – så du skal måske køre lidt for at opleve solopgangen ved Grand Canyon.

Her er lidt flere overvejelser:

  • Tjek tider for solopgangen: Grand Canyon ligger ikke på samme breddegrad som Danmark, så solen står op senere og går ned tidligere end samme dato i Danmark. Her kan du se tider for solopgang og solnedgang ved Grand Canyon.
  • Ankom tidligt: Planlæg at ankomme til dit valgte udsigtspunkt mindst 30 minutter før solopgang for den bedste oplevelse. Dette giver dig tid til at finde det perfekte sted og nyde den gradvise oplysning af himlen og kløften.
  • Forbered dig på kulden: Det kan også være køligt tidligt på dagen ved Grand Canyon, især uden for sommersæsonen, så sørg for at klæde dig varmt.
  • Respektér stilheden: Mange mennesker kommer for at opleve solopgangen som en meditativ eller åndelig oplevelse. Vær opmærksom på dit lydniveau for at respektere andres oplevelse.

Besøg Grand Canyon National Park

Grand Canyon er åbent året rundt. Der er som regel ikke meget sne i vintermånederne men der kan være rigtig koldt. Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside i din planlægning og i dagene inden du besøger stedet. Pludselige ændringer i vejr og vej kan påvirke åbning og adgang. Her kan du læse mere på nationalparkens hjemmeside.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Solopgang ved Grand Canyon appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/24/solopgang-ved-grand-canyon/feed/ 0
Grand Canyon – uvejr og solnedgang https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/22/grand-canyon-uvejr-og-solnedgang/ https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/22/grand-canyon-uvejr-og-solnedgang/#respond Thu, 22 Feb 2024 19:34:30 +0000 https://www.renefrederiksen.dk/?p=36670 Grand Canyon er et af de store stop på den klassiske roadtrip rute. Jeg anbefaler en overnatning for at opleve solnedgang og solopgang.

The post Grand Canyon – uvejr og solnedgang appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
Grand Canyon National Park er et af de store stop på den klassiske roadtrip rute. Jeg anbefaler en overnatning for at opleve solnedgang og solopgang.

12 sep, 2022

Uvejr ved Grand Canyon

Jeg var kun lige ankommet til Grand Canyon National Park, da himmelen åbnede sig og et kæmpe uvejr bød velkommen. Havde haft lidt regn tidligere på dagen og skyerne så en kende mørke ud på vejen til Grand Canyon, men havde ikke forventet sådan en omgang, som vi fik.

I knap 20 minutter stod det ned i stænger. Først regn, men det skiftede hurtigt til hagl. Store hagl. Det betød alle folk skyndte sig i læ på den ene eller anden måde, da paraplyer ikke helt var nok. Det larmede også gevaldigt når haglene landede på halvtage og andre overdækninger. Da det hele var overstået så det lidt voldsomt ud, men der var umiddelbart ingen skade sket.

Grand Canyon Visitor Center

Jeg var nået til Grand Canyon lidt sent, så nåede ikke helt at komme på plads inden solnedgangen (mere om det længere nede). Jeg ville have været i besøgscenteret først, før jeg gik på opdagelsen, men det var lukket da jeg nåede frem.

Jeg anbefaler altid du besøger nationalparkens besøgscenter som det første når du ankommer til en park. Her kan du få hjælp til en bedre oplevelse i parken, specielt hvis du er begrænset af tid. Park Rangers kan hjælpe med at udpege de største must-sees på din rute, og hjælpe med evt. omveje hvis noget er lukket.

Besøgscenteret byder på en række interaktive udstillinger, der introducerer besøgende til Grand Canyons geologi, økosystemer, og historie. Det er også et godt sted at se en kortfilm, der dykker ned i canyonens vidundere og giver en god introduktion, før du selv begiver dig ud for at udforske.

Udsigten ved Mather Point

Mather Point er ofte det første stop for mange efter besøget ved Visitor Center, da det ligger meget tæt på. Udsigten herfra er, som du vil opleve, helt utrolig og unik på sin egen måde. Mather Point tilbyder en af de mest ikoniske udsigter over Grand Canyon, med panoramablik over de dybe kløfter, majestætiske klippespidser, og den snoede Colorado-flod langt nede. Solopgang er et specielt magisk tidspunkt at besøge Mather Point på, hvor himlen og klippeformationerne bades i gyldent lys. Det eneste klipperne blev badet i denne aften var hagl og regn, men det kan også have sin charme.

Det er langt fra alle udsigtspunkter i Grand Canyon der giver et lige så uhindret kig til store dele af nationalparken. Det gør ikke de andre til dårlige stop, bare anderledes stop.

Yavapai Point

En kort gåtur eller køretur fra Mather Point bringer dig til Yavapai Point, et andet spektakulært udsigtspunkt langs South Rim. Yavapai Point tilbyder en lidt anderledes perspektiv end Mather Point og giver besøgende mulighed for at se ned i canyonens dyb og tværs over til North Rim. Det er også hjemsted for Yavapai Geology Museum, hvor du kan lære mere om de geologiske processer, der har formet Grand Canyon gennem millioner af år. Udsigten fra Yavapai Point er vidstrakt og giver et fantastisk overblik over canyonens komplekse geologi.

Solnedgang ved Grand Canyon

Jeg anbefaler at tage en overnatning ved Grand Canyon for at kunne opleve solnedgangen og solopgangen. Selvom vejret måske ikke er med dig, vil jeg anbefale at planlægge efter det. Specielt solopgangen.

Min solnedgangsplan var blevet afbrudt af lidt uvejr. Mather Point er ikke de bedste at se solnedgang, da det vender forkert. Pga. vejret troede jeg ikke der var meget at kigge på, men kunne se noget der lignede en solnedgang på vej til min overnatning. Så jeg ventede med tjek-ind og kørte efter Hopi Point. Desværre havde jeg ikke lavet mit hjemmearbejde – og fik ikke spurgt i besøgscenteret hvor man bedst ser solnedgangen, da det var lukket.
Hopi Point er et fint sted at se solnedgang, men du kan ikke køre derud selv. Du skal med shuttlebusser, men de kørte ikke længere denne dag.

Da solen allerede var på vej ned, var det for sent at nå andre steder hen end hvor jeg var. Jeg kunne se at området ved El Tovar hotellet havde været perfekt til at se solnedgangen, men måtte nøjes med hvor jeg var, tæt ved Bright Angel Trailhead. Ikke det bedste sted til billeder, men det gik.

Besøg Grand Canyon National Park

Grand Canyon er åbent året rundt. Der er som regel ikke meget sne i vintermånederne men der kan være rigtig koldt. Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside i din planlægning og i dagene inden du besøger stedet. Pludselige ændringer i vejr og vej kan påvirke åbning og adgang. Her kan du læse mere på nationalparkens hjemmeside.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor. Jeg var kommet nede fra Sedona og kørt op til Grand Canyon Village.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

The post Grand Canyon – uvejr og solnedgang appeared first on Roadtrips i USA & Canada.

]]>
https://www.renefrederiksen.dk/2024/02/22/grand-canyon-uvejr-og-solnedgang/feed/ 0