Hvem?

{lang: 'da'}

Jeg har arbejdet professionelt med internettet siden 2000. I 2004 begyndte jeg at mobil-poste på Albino Gorilla og i 2005 flyttede jeg ind på mit eget domæne og blog.

Bloggen har altid fungeret som min egen sandkasse på nettet. Et sted hvor jeg kunne eksperimentere og afprøve teknologier som kunne blive nyttige i fremtiden.

Min blog blev hurtigt stedet hvor familie og venner kunne følge med i min færden. I kraft af mit arbejde har jeg rejst en del i Europa og det er blevet til rigtig mange blog indlæg med billeder og historier fra disse ture.

Í 2005 bloggede jeg første gang direkte fra mine Roadtrips. Dengang gik turen til Californien og via mobilen kunne man her på bloggen følge med i de 2 uger turen stod på.

I løbet af 2008 ændrede min brug af bloggen sig lidt. Jeg har efterhånden opbygget en stor viden om det at tage på Roadtrips i USA. Alt fra planlægning, til køb af billetter, lejebil, overnatning og seværdigheder er noget jeg efterhånden har prøvet mange gange. I 2008 hjalp jeg så nogle gode venner med råd og vejledning om en Roadtrip de skulle på og besluttede mig for at samle meget af min viden her på bloggen.

Det betyder at der er kommet nogle sider til med masser af information og vejledning i, hvordan man bedst planlægger en rejse på egen hånd i USA.
Der er også kommet flere indlæg med indhold som på den ene eller anden måde relaterer til det, at rejse rundt i USA.

Selvom Roadtrips i USA er noget jeg brænder meget for, så vil der stadig blive plads til andre indlæg her på bloggen. De skæve betragtninger fra hverdagen og ikke mindst billeder og input fra mine rejser rundt om i Europa vil stadig være at finde her.

Over til højre kan man finde links hvis man ønsker at følge med i min blog, min Roadtrip-konto på Twitter og min Facebook profil.

Jeg har også en anden Twitter konto, hvor jeg tweeter om alt mulig (og på engelsk). Den konto finder du her.

Man kan kigge mig lidt i kortene på min LinkedIn profil.

_

GD Star Rating
loading...
{lang: 'da'}

Vær den første til at skrive en kommentar eller stille et spørgsmål.

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.