Prisen på Roadtrip 2010

{lang: 'da'}

En roadtrip i USA på 3 uger kan lyde som en dyr omgang, men det behøver det ikke at være. Den totale pris kan virke høj men der er mange aspekter af prisen man selv kan regulere og på den måde holde et givent budget.

Når man som jeg vælger at tage af sted i højsæsonen så er priserne højere end på andre tider af året og der er mange penge at spare afhængigt af hvornår man tager af sted.

På nogle områder rækker pengene langt i USA og prisen på bl.a. billeje, overnatning og til dels mad, er relativt billigt.

I 2009 førte jeg et detaljeret regnskab og publicerede den totale pris med så mange detaljer som muligt.

I 2010 har jeg noteret endnu flere detaljer og har forsøgt at gøre rede for så mange udgifter som muligt nedenfor.
Selvom prisen på min roadtrip i 2010 var billigere i dollars så kom den til at koste ca. Det samme i danske kroner pga. Udviklingen i dollarkursen.

Flybillet

Prisen på flybilletten til Seattle var kr. 6200. Afgang 7. aug. / hjemkomst 28. aug.
Havde jeg ventet en måned var der mindst 1000 kr. at spare på prisen.

Rejseforsikring

Prisen på rejseforsikring hos europæiske for personer under 35 kostede kr. 484
Når man fylder 35, stiger prisen til ca. kr. 900 for 3 uger i USA.
Jeg anbefaler ikke at tage af sted uden rejseforsikring. Det gule sygesikringskort dækker ikke i USA så prisen for en ulykke kan blive rigtig høj.
Medmindre andet står nævnt, var vi 2 personer om at dele de følgende udgifter.
Priserne er også omregnet fra dollar til kroner. Kurs 5.8 er benyttet, da det var den gennemsnitlige kurs i den periode vi var i USA.

Billeje

Prisen for billeje i USA i 3 uger kostede kr. 6800
Du kan sagtens leje en stor bil (Ford Mondeo størrelse) i 3 uger i USA til kr. 4000-4500.
Til denne tur havde vi bevidst valgt en SUV. Det koster mere er er meget mere end man har behov for når man kun er to personer.

Benzin

Prisen på benzin i USA er ca. det halve af hvad den er i Danmark. Vi betalt knap 4,5 kr for en liter og brugte i alt kr. 3585 på benzin.
Vi kørte 7650 km på vores 3 uger roadtrip i USA. Det er meget længere end jeg normalt kører på 3 uger i USA så udgiften til benzin er højere på denne tur end sidst og også højere end de fleste vil opleve. Altså vil der være penge at spare på ikke at køre så langt. Havde vi valgt en mere økonomisk størrelse bil, så havde den udgift været mindre.

Overnatninger

Prisen på årets 21 overnatninger var kr. 14.260. Det er en gennemsnitlig overnatningspris på kr. 679.
Overnatningerne i år ($ 2459) har været billigere end i 2009 ($ 3016) men pga. dollarkursen er den næsten den samme i kroner og der er kun 1000 kroner til forskel.
Det kunne vi sagtens have gjort billigere, men vi valgte mange steder bekvemmelighed (tæt på bymidte/attraktioner) frem for billigst muligt.
På alle værelserne kunne man have overnattet 4 (2 dobbelt senge). Måske ikke til helt den samme udgift, da man nogle steder betaler 5, 10 eller 15 dollar oveni pr. Person. På samme måde havde man kunne spare en smule hvis man er af sted som par og deler en dobbeltseng.
Den dyreste overnatninger i 2010 var i Kalispell i Montana på Best Western med en pris på 203 $. Den billigste var på Motel 6 i Moses Lake, Washington med en pris på 62 $.

Mad

Den samlede pris på mad og snacks på turen udgjorde kr. 7014.

Den udgift fordeles på:
Morgenmad – 730 kr.
Frokost – 788 kr.
Aftensmad – 4095 kr.
Snacks (diverse drikkelse, is, slik, chips mm.) – 1426 kr.
Alle priser er inklusiv drikke penge på 20%. Man siger 15-18 % er god skik. For nemhedens skyld så gav vi 20% og langt de fleste steder var de 20% fortjent.

Udgiften til morgenmad kunne være undgået, hvis man udelukkende boede på hoteller med morgenmad.
Den forholdsvis lille udgift til frokost hænger sammen med at vi dels spiste en stor morgenmad, når man er i de varme områder er man (vi) ikke så sulten og så havde vi, ved købet af vores køletaske til 20 $, sikret os et køleskab på turen, så vi købte selv brød, kød og ost og lavede selv sandwiches til frokost (og en enkelt gang til aftensmad). På den måde kunne en udgift på 20$ strækkes til 3 x frokost og måske en aftensmad.
Prisen på den dyreste middag vi spiste var 120$. Det var på The Million Dollar Cowboy Steakhouse i Jackson, Wyoming. Det var en delt forret og en 300 grams steak til hovedret (til hver) og to øl, inkl. drikkepenge.

Seværdigheder og aktiviteter

Prisen på entré og aktiviteter på denne tur dækker bl.a. over ting som:
Årskort til nationalparkerne (80$ for adgang i et år)
Jet-boat tour i Hells Canyon
Zip-Line tour
Speedweek i Bonneville
Dune buggies i St. Anthony Dunes
Medora Musical
Space Needle
Bites of Seattle
Ducks Tour
Boeing flyfabrik
Den samlede pris for det plus de løse blev 5485 kr.

Prisen i alt for Roadtrip i USA 2010

Kr. 6800 + 3585 + 14.260 + 7014 + 5485 = 37.144
Divideret med 2 personer = 18.572 + flybillet (6200 kr.) og forsikring (484 kr.).
Prisen for 3 ugers roadtrip i USA i august 2010 blev på i alt kr. 25.256
Hvis det havde været til 2009 dollarkurs (5,1) havde prisen i danske kroner været 20037 kr. Her kan du se den samlede pris for Roadtrip 2009.
Ved valg af anden rejseperiode, en anden bil, en kortere rute og måske nogle andre valg af hoteller, så kan du reducere prisen med op imod 3000 kr. Pr. person.

Diverse

Det er prisen på de faste udgifter for en roadtrip. Dertil skal man lægge et beløb hvis man køber souvenirs eller andet med hjem. Jeg har brugt 950 kr. På diverse t-shirts og andre souvenirs.

Det bringer min samlede pris for Roadtrip 2010 op på kr. 26.206.

Mange penge? Måske, men da jeg har været af sted hvert år siden 2003 og ved jeg skal af sted igen næste år, så bliver der sparet lidt sammen henad vejen og nogle af udgifterne falder lang tid på forhånd (bl.a. fly og bil bookes/betales flere måneder i forvejen) så det føles ikke så vildt som det lyder.

Men det kan være en høj pris for mange at punge ud, men som jeg nævner ovenfor, så er der muligheder for at reducere prisen så den passer bedre til ens budget. Her kan dæ læse mere om budgettet for en roadtrip og hvordan man kan reducere prisen på de forskellige udgiftsposter uden at gå for meget på kompromis med oplevelsen.

Se prisen for min roadtrip i 2009.

Opdateret 18. september, 2010

Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. På forhånd tak.

GD Star Rating
loading...
Prisen på Roadtrip 2010, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
{lang: 'da'}

Kommentarer til “Prisen på Roadtrip 2010”

  1. Inge Marie Koch 04/02/2012 at 13:35 #

    Hej.
    Vi er en familie på 3 der skal til USA i april mdr. Vi ankommer til Chicago d. 29/3 og har fra 2/4 – 18/4 lejet en mobil home, som vi skal aflevere i Seattle. Vores plan er at bruge de første dage til bare at kører mod vest og opleve USA fra bilen. Vi vil gerne besøge Grand canyon, Zion, Bruce,Las Vegas, Death Valley for derefter at bruge en enkelt dag i Los Angeles. Vi vil derefter køre mod SanFransisco og have et par dages ophold her, hvorefter vi kører mod Seattle. Har vi for mange ønsker ift tiden? Er der endet du vil anbefale istedet? Er opmærksom på at det i bl.a Grand canyon er super oplevelse at være ved sol opgang/nedgang, men hvad de andre steder. Vi kommer til at køre omkring 6000 km- men vi er vant til at køre lange strækninger på vores ferier i Europa.
    Vh Fie

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 05/02/2012 at 16:10 #

      @ Fie

      Hvis i virkelig vil og er vant til lange stræk, så skal i køre de første 1600 km fra Chicago til Denver på to dage.
      I vil stadig have 350 km dagligt at skulle køre, men fordi i er i mobile home og der stadig kan være sne mm. i området, så skal i holde jer til interstates et stykke vej endnu.
      I vil ikke have tid til at se noget nævneværdigt i Denver og Colorado, så første rigtige stop er 600 km væk i Moab hvor Arches National Park ligger.

      Herfra er der lidt kortere mellem tingene. Mit ruteforslag fra Denver til Seattle ser sådan her ud.
      For at spare tid kan i vælge at stoppe ved Grand Canyon north Rim i stedet for (det er south rim der er indtegnet). I kører også igennem Page, hvor der både er Horseshoe bend, Antelope Canyon og Lake Powell.

      Når i når op omkring Protland, OR kan i lægge ruten ud langs vandet.
      Da der stadig er tradition for kold forår og evt. sne oppe ved Seattle på denne tid, så vil jeg ikke lægge for mange ting på ruten, men hvis vejret er til det, så er Mount Rainier helt klart et stop værd.

      GD Star Rating
      loading...
  2. Peter 12/12/2011 at 17:23 #

    Hej!
    Rigtig nice hjemmeside du har stykket sammen! Det giver en mulighed for at tænke over de ting man måske ikke lige har tænkt over i første omgang :)

    Vi er 4 drenge der er så småt begyndt at sætte en samlet pris sammen for i første omgang at se om vi overhovedet har råd til 3-4 uger i bil hen over USA.

    Vi vil se så meget som muligt, men som sagt er vi 4 drenge så du kan nok regne ud, det ikke er museer vi stiler efter. ;)

    Vi er 20-21 år og ville høre om du har tips til en rute, og hvad der evt. ville passe til os? Syntes det er lidt uoverskueligt, da der er så mange ting!

    Købe/leje af bil? (Den ene af os har egenskaber som mekaniker) :)
    Hvor meget skal bestilles på forhånd ? Eller kan vi køre “spontant” i en eller anden grad?

    På forhånd tak!

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 07/01/2012 at 11:08 #

      @ Peter

      Tak for ros.

      Hvis I har 4 uger, så vil jeg anbefale den klassiske rute + lidt ekstra.

      Den bringer jer forbi alle de store ‘must-see’ steder så som: LA, San Diego, Lake Havasu, Route 66, Hackberry General Store, Grand Canyon Caverns, Snow Cap Drive-in i Seligman, Flagstaff, Grand Canyon Village, Horseshoe Bend, Antelope Canyon, Monunmant Valley, Bryce Canyon, Salt lake City, Jackson Hole, Grand Teton, Yellowstone, St. Anthony Sand Dunes, Zion, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley, Bodie Ghost town, Mono Lake, Yosemite, SF, Highway 1, Hearst Castle, Solvang og tilbage i LA.

      Ruten kan se lang ud, men divideret ud på 30 dage er det under 200 km kørsel om dagen. Det betyder der vil være tid til at overnatte et par dage forskellige steder og afsætte to dage til Yellowstone. Hvis i vil have mere tid til tingene, så kan i skære San Diego og Lake Havasu fra og bruge den tid andre steder.

      Hvis i vil have endnu flere dage i de store byer, eller kun har 3 uger, så kan i nøjes med den klassiske rute.

      Når I ikke skal afsted i længere tid end 3-4 uger så kan det ikke betale sig at købe bil. Selv ved en måned eller 3 vil det ikke kunne betale sig. Jeg har skrevet lidt om overvejelserne man skal gøre sig ved køb af bil i USA, men med så kort tid skal i afsætte dage til det praktiske og da i skal af med bilen igen til fastlagt tid, så risikere i hurtigt at sætte penge til.

      Hvis man har mod på det, så kan man nøjes med at bestille fly, bil og første overnatning på forhånd. Hvis i skal afsted i højsæsonen og vil se nogle af de store attraktioner og nationalparker, så vil jeg anbefale at booke overnatninger på forhånd. Det vil også sætte nogle realistiske rammer for turen, dels så i er sikker på at nå rundt, men også så i kender en nogenlunde pris på forhånd.

      GD Star Rating
      loading...
  3. Lars 10/11/2011 at 22:48 #

    Hej René

    Super fin hjemmeside.

    Vi regner med at tage den klasiske tur rundt med start i LA i juli måned 2012.
    Hvordan er din erfaring med at booke overnatning i storbyer og nationalparker. Skal man booke hjemmefra for at være sikker på at få overnatning? Jeg har læst at det kan være et problem at finde overnatning i weekender.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 22/11/2011 at 21:51 #

      @ Lars

      Tak for ros.

      Det er generelt ikke noget problem at finde overnatninger på farten. Det er op til jeres temperament hvor meget i vil booke på forhånd. Nogle synes det fedt at droppe ind et sted når man ikke gider køre længere (kan også være billigt) – andre vil gerne vide sig lidt mere sikker og planlægger i forhold til de attraktioner der er planlagt.
      Inde i og tæt ved nationalparker kan det være en god idé at booke på forhånd. Der er ofte fuldt booket i sommersæsonen og mest i weekender.
      I Las Vegas er det billigst at bo i hverdagene.

      GD Star Rating
      loading...
  4. Jeanette Witte 18/10/2011 at 10:34 #

    Hej.
    Fantastik hjemmeside.
    Vi er i begynderfasen vedr. vores tur til USA som er d. 22/6 2012.
    Vi har hjemmefra bestilt flvbilletter, overnatning i New York, fly til Los A, hvorfra der står en Mobilhome til os.
    Mobilhome har vi i 15 dage, og skal afl. den i San f , hvor vi så har hotel overnatninger i 3 dage.

    Vi prøver at sammen sætte en rute, og vil gerne bede om lidt hjælp fra dig, til at komme lidt videre.
    Vi er to voksen og to store børn. Vi ønsker ikke at besøge mange national parker.

    Forslag til ruten:
    Los A – Mojave Nationalpark ( med overnatning i parken)
    Needles – South Rim ( 2 overnatninger i parken) Grand canyon
    Hooverdam ( 1 overnatning)
    Las vegas ( en overnatning)
    Solvang ( 1 overnatning)

    Derud over ønsker vi at køre langs kysten op til San F…. Men kan du være behjælpelig med nogle gode steder at stoppe….
    Og hvordan lyder vores rute?

    Tak for hjælpen… som sikkert kun er starten på en masse spørgsmål.

    Hilsen Jeanette

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 29/10/2011 at 09:11 #

      @ Jeanette

      Tak for ros.

      Jeres rute er en skrabet udgave af den klassiske rundtur og vil ikke være noget problem at gennemføre på 15 dage.

      Fra LA ud til Mojave er der ikke rigtig noget at kigge på, så jo før i kan komme afsted, jo mere tid har i til at slappe af i Mojave. Har ikke selv overnattet i Mojave, men der er flere forskellige camperingsmuligheder.

      Fra Mojave vil jeg køre igennem til Grand Canyon ad I-40. Det er en tur på 6 timer, så med lidt pit-stops, frokost mm. går der nemt en hel dag med det.
      Du har afsat 2 overnatninger ved Grand Canyon. Har i planer på stedet? Æsel/gå-tur ned i Grand Canyon eller andet? Det kan anbefales og I er ude tidsnok til at kunne få plads.
      Hvis ikke, så kan GC godt overståes på en overnatning. Hvis i ankommer tidsnok til at se solnedgangen og står op til solopgangen, så er der ikke meget andet at lave ved GC, medmindre man skal ud og vandre.

      På vej tilbage mod Las Vegas kan i køre fra ved Seligman (gør stop ved snow-cap drive in) og følge Route 66. Der er ikke super meget at se på denne strækning, men Grand Canyon Caverns og Hackberry General Store er dog stop værd. Hvis i kommer rigtig tidligt afsted fra Grand Canyon kan i nok godt nå det hele. Jeg vil anbefale en rundtur ved Hoover Dam, men så skal i være der inden kl 16. (vær opmærksom på skift mellem tidszoner når i kører i dette område). Uden stop er der 5.5 timers kørsel til Las Vegas fra grand Canyon South Rim.

      Hvis det bliver et for presset program, kan i vælge at overnatte i Kingman. Hvis budgettet er til det, kan i også vælge at gøre det i Grand Canyon Caverns Suite.

      Hoover Dam er som nævnt et besøg værd og jeg vil anbefale en rundtur. husk også at man kan komme op på Hoover Dam Bypass og få et spetakulært view af Hoover Dam.

      Las Vegas til Solvang er en køretur på 7 timer. Hvis det er i overkanten så har i rigelig med tid i programmet til at klippe turen over i to.

      Fra Solvang og op er der ihvertfald 3 steder som fortjener et stop.
      Hearst Castle kort efter Solvang. For at opleve stedet skal i med på en rundtur. Julia Pfeiffer Burns State Park, hvor et vandfald slår ned på stranden og Big Sur Bixby Bridge.
      Udover disse stop er køreturen flere steder spetakulær pga. de smalle, snoede veje og stejle klipper.

      Der er som sagt god tid til denne tur når der er 15 dage til rådighed. Her kan du se hvordan ruten ovenfor ser ud.

      Du skriver selv i ikke vil besøge nationalparker (og går dermed også ud fra det gælder andre naturoplevelser), hvilket er en skam, for det er primært hvad dette område har at byde på.
      Med 15 dage ville i have tid til at tage den øst om grand Canyon til Antelope Canyon, Lake Powell og Horseshoe Bend. Derfra videre op til Zion National Park, hvor i kunne prøve kræfter med Zion Narrows.
      Fra Zion kører man ned gennem Lake Mead Recreational Area til Hoover Dam og Las Vegas.

      GD Star Rating
      loading...
  5. Christina 30/05/2011 at 11:31 #

    Hej Réne,
    Super fed hjemme side med mange gode informationer du har her!

    Vi er to piger der skal afsted en måned, med mulighed for at udvvide, her til efteråret, og ville høre om du havde et godt forslag til en rute. De steder vi gerne vil nå at se er:
    New York
    Washington DC
    Las Vegas
    Los Angeles
    Grand Canyon
    san Fransisco.

    Vi ville gerne lave en øst til vest, hvis det er muligt, vi er bare bange for, at vi måske har gabt over lidt for meget.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 31/05/2011 at 17:01 #

      @ Christina

      Tak for ros. Håber informationerne har hjulpet jer på vej.

      Der er to måder at angribe jeres USA projekt på:

      1. I laver kyst-til-kyst som mål og afsætter mindre tid til, at få oplevelser med. New York og DC går der hurtig 1½ uge med at få set og så er der mindre tid til at nå på tværs. Og for at nå det med bare en eller to oplevelser, så skal i gå på rigtig mange kompromis undervejs + store dele af strækningen byder ikke på de store oplevelser og når i når ud til dem der er værd at køre efter, så skal i så meget zig-zagge at i nok ikke vil kunne få det til at passe i programmet.

      2. I bruger 1-1½ uge i NY og DC og tager så et indenrigsfly til SF. Her vil i på 3-4 uger kunne få oplevet den klassiske rute + lidt ekstra.

      Det vil bringe jer forbi ting som Highway 1, Solvang, LA, Mojave, Grand Canyon, Horseshoe Bend, Antelope Canyon, Monunmant Valley, Bryce Canyon, Salt lake City, Jackson Hole, Grand Teton, Yellowstone, St. Anthony, Zion, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley, Yosemite, SF mm.

      GD Star Rating
      loading...
  6. anja 23/03/2011 at 14:16 #

    Hej Rene!

    Tak for en suveræn hjemmeside.
    Nu skal min kæreste og jeg snart afsted til USA i 10 uger og vi er nået til buget planlægning:) Ikke helt nemt!

    Vi har 57000 kr til rådighed, dette er ikke til fly og billeje, det er allerede betalt, så de 57000 kr er til mad, oplevelser, benzin og overnatning osv. Jeg har kigget lidt på dine bugetter og syntes i overnatter ret dyrt. Vi er instillet på at bo på dorms/camping, privates af og til, leve meget billigt nogle dage og andre dage dyrere, ud fra dine bugetter virker det som om vi har alt for få penge. Men vi stiler også efter en lavbugetferie hvor overnatning er mindre væsentlig, tror du det kan lade sig gøre? og har du sovet på dorms/camping på dine rejser? Er det ikke mulig at sparer en del flere penge på overnatning end i har gjort?

    På forhånd tak :)

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 27/03/2011 at 21:38 #

      @ Anja

      Tak for ros.

      I kan sagtens gøre det billigere end vi har gjort, men det kræver nogle kompromis hist og pist.

      Hvis vi tager overnatningerne først så kan i ved Motel6.com finde overnatninger til under 50$. Det er 70 overnatninger * 50$ * kurs (5.5). Samlet udgift for overnatning 20.000 kr.
      Det er stadig mange penge, men det billigste jeg kan foreslå hvis det skal foregå et sted med tag over hovedet, bad og toilet.
      For at gøre det billigere er i nødt til at fylde på med hvad i skriver af camping (har jeg ingen erfaring med så kender ikke prisniveauet, men i kommer nok ikke udenom at købe et telt og et par soveposer da i hurtigt bliver træt af at ligge i en bil) og private overnatninger.

      Ulemperne ved ovenstående er bl.a. at der ikke er morgenmad inkluderet på motel 6 (og jo billigere i gør overnatningen jo oftere skal i selv dække udgiften til morgenmad). Man kan heller ikke ‘bare finde’ en overnatningsmulighed hvis man er begrænset af budget i den grad i er. Motel 6 findes rigtig mange steder, men er mere udbredt nogle områder. Kan også være det ikke lige ligger i nærheden af jeres destination, så enten skel i køre langt om morgenen for at komme til et sted, eller køre til langt ud på aftenen for at komme til jeres overnatning.

      Er der naturoplevelser i skal have flest af på turen, så er camping oplagt. Der er gode camping muligheder tæt på alle de store nationalparker. Færre når i kommer ind mod byerne. Hvis i satser meget på camping, så skal i lave noget forarbejde og undersøge hvor der er pladser i de områder i kommer igennem. Campingpladser inde i de store nationalparker fyldes hurtigt om sommeren så der skal i nok bestille på forhånd.

      Planlægning vil generelt være noget i skal lave lidt mere af på forhånd for at holde et så lavt budget som muligt.

      Hvad angå prisen på mad, så brugte vi 7000 kr. i alt for to personer (inkl. snacks, vand og drikke i løbet af dagen, slik og is) i 3 uger i 2010. Vores dyreste måltid var til 120$ for en middag men ellers var det et meget lavt madbudget. Vi brugte rigtig meget at lave mad selv og havde en god køletaske så vi selv kunne lave frokost og nogle gange aftensmad. Vi havde morgenmad inkluderet de fleste steder, så det betød prisen på overnatningen var lidt dyrere, men til gengæld blev frokosten ofte ikke særlig dyr (eller ikke eksisterende) fordi man havde spist morgenmad sent, eller taget lidt frugt med fra motellets breakfast buffet.
      Det er dyrere at spise på en ferie fordi man ikke kan købe stort ind, så udgiften vil være større end hvis man er hjemme. Hvis i kører et stramt budget, så kan i måske klare jer for 10 kr. pr. person om dagen, alt inkl. Det er 14.000 kr for 70 dage.

      Benzin er den sidste udgift i kan spare på. Prisen er lige nu 3.5 for en gallon (ca. 4.88 kr for en liter). Lyder af lidt, men det løber op.
      Hvis i har lejet en rigtig fornuftig bil, så går den måske 14 km/lit (på papiret). I skal nok nærmere regne med max. 12 (og det er i en bil som ex. Chevrolet Aveo).
      Hvis i kører 175 km i snit pr. dag er det 12.250 km. Divideret med 12 bliver til 1020 liter benzin og vil koste 5000 kr.

      Rundet lidt op får jeg alt det til ca. 40.000 kr. Det efterlader 17.000 til forlystelser. Indgangen til nationalparkerne kan i klare for 80$ ved at købe et årskort.

      Alt i alt tror jeg sagtens i kan gøre det for det budget i har, men i skal være klar på at gå meget på kompromis med overnatning (komfort og beliggenhed mm.) og mad. Jeg ville ikke rejse så langt og så gå på kompromis med oplevelserne, så hvis noget i gerne vil koster (de fleste ting kan man finde prisen på på forhånd) så vil jeg skære ned på overnatning og kvaliteten af mad.

      GD Star Rating
      loading...
  7. Ole Smedegaard Jensen 14/03/2011 at 14:15 #

    Hej René

    Først tak for din fine hjemmeside.
    Vi har en datter der skal på highschool fra d. 22. august og så 10 måneder frem. Hun skal til en lille by der hedder Montpelier som ligger i staten Ohio. Ca. 80 km fra Toledo og søen Lake Eire. Vi skal over at hente hende igen sidst i maj måned 2012, og regner så med at holde minimum 3 ugers ferie samtidigt derovre. Vi er en mor og far og lillebror på 7 år, sammen med en farmor og farfar på 69 og 72 år. Så derfor har jeg lige et par spørgsmål til dig, hvis du har tid at svare: Hvis vi lejer en bil til syv personer, f.eks. en Dodge Durango eller lignende, vil der så være plads i bilen til al vores bagage, 7-8 kufferter? Jeg har været inde på de forskellige bilfabrikanters hjemmeside, men kan ikke rigtigt finde bagagerumstørrelser, når det er med 7 sæder. Er der noget at se på i nærheden af hendes opholdssted? Vi har kig på Sandusky med Cedar Point, Chicago og Niagara Falls. Så har vi snakket om at køre tværs over til Colorado, for vi elsker bjerge og der er ikke så mange i Ohio og omegn, men vil vi kunne nå alt det på tre uger? Vi er desværre nødt til at skulle rejse til og fra Toledo, hvis vi skal følges med vores datter hjem til Danmark. Hun har ikke mulighed for at rejse andre steder fra. Desværre. Vi har tidligere været i Florida i knap tre uger hvor vi var i Orlando, Key West og Miami. En stor oplevelse og vi er kommet til at holde meget af USA.
    På forhånd tak.

    Venlig hilsen
    Ole

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 18/03/2011 at 21:23 #

      @ Ole

      Tak for ros.

      Bilen først.
      Der er meget få muligheder når i skal finde en bil hvor der er plads til 6 personer og alt jeres bagage.
      Dodge Durango, Toyota Sienna og Chrysler Town & Country er nogle af dem der har plads til 7 personer. Men der er ikke plads til 7 personers bagage (eller 6 i jeres tilfælde). I vil have 1 kuffert og 1 stk håndbagage hver og det vil der ikke være plads til.
      Hvis du går ind på siden om bagageplads i udlejningsbiler vil du kunne se en video med bl.a. Toyota Sienna (nederst). Der får man et hurtigt kig på bagagerummet. Selvom det måske ser stort ud for neden, så vil i skulle stable jeres bagage og det vil der ikke være plads til i højden.

      Fordi i kun er 6 personer i en 7 personers bil, så vil i måske kunne lægge det ene sæde ned (bagsædet er split) og stable bagagen der. I vil så kunne placere den midste på det bagerste sæde og i ville så kunne klare jer på den måde.
      Det vil give den passager bagerst et begrænset udsyn og nok ikke optimalt i 3 uger.

      Der er to alternativer til de nævnte biler. En Chevrolet Surburban eller en decideret minibus. Sidstnævnte er overkill. En Surburban kunne være en mulighed (den er en god halv meter længere end en Toyota Sienna og meget af det er bagagerumsplads.

      Der er dog et problem i forbindelse med valg af disse og det er jeres destination. Udvalget af biler i en by som Toledo er ikke så varieret som de store destinationer, så det kan være der ikke er andre muligeder end at vælge en af de tre førstnævnte.

      Hvad angår ruten, så er der altid noget at se. Det handler blot om jeres interesser. Umiddelbart skal i dog nok ikke sætte næsen op efter de store oplevelser før i når til Colorado. Da i både skal frem og tilbage, vil jeg skynde mig til Colorado og bruge tiden der. Chicago er fristende tæt på, men der hurtigt 2-3 dage hvis man vil se en by af den størrelse.

      Når det er sagt, så er der stadig en god sjat fra Montpelier, OH til Denver, CO. 2000 km. Det skal i nok afsætte 2-3 dage til (hver vej).

      Når i først er i nåået til Colorado så er listen af oplevelser nærmest uendelig:
      Pikes Peak
      Garden of the Gods
      Flying Wrangler
      Royal Gorge
      Great Sand Dune Naional Park
      Durango og Silverton
      Mesa Verde National Park
      Needles overlook
      Arches National Park
      Flaming Gorge

      Hvis i har mere end 3 uger til rådighed kan i tilføje disse på listen:
      Jackson og Jackson Hole (ski lift op på toppen).
      Grand Teton National Park (kan godt nydes i forbifarten til Yelowstone)
      Yellowstone National Park (afsæt 2 dage).
      Cody (Rodeo)
      Crazy Horse Memorial
      Mt. Rushmore
      Needles highway

      Derfra er der så 200 km tilbage til Montpelier.

      6 mennesker i en bil i 3 uger er mange mennesker på lidt plads i lang tid. Jeg vil anbefale i vælger lidt ud (går på kompromis) så i ikke kommer til at køre for langt hver dag. Med så mange mennesker i bilen + bagage vil den også være tung at køre med, så udgiften til benzin vil være betragtelig (på trod s af de billigere priser i USA).

      Jeg håber svaret kan hjælpe jer på vej og spørg endelig hvis der er andet i har brug for at vide.

      GD Star Rating
      loading...
      • Ole Smedegaard Jensen 19/03/2011 at 10:22 #

        Hej René

        Tusind tak for dine svar. Der er lidt at tænke over… Jeg glæder mig til at læse lidt om alle de ture du har foreslået.

        Venlig hilsen
        Ole

        GD Star Rating
        loading...
  8. Arendse 10/03/2011 at 22:07 #

    Hej René.

    Først tak for en rigtig god og inspirerende hjemmeside.
    Vi er 3 piger som planlægger en roadtrip i USA i slut august. Vi har på vores roadtrip et ønske om at nå omkring disse byer: Seattle, San Francisco, Los Angeles og Las Vegas. (Eventuelt kun de sidste 3 byer, hvis du synes vi tager munden for fuld).
    Derfor vil vi høre dig om du har nogle gode råd eller rute som vi kan benytte os af? Vi regner med at være afsted 14-16 dage +/-.
    Derudover vil vi også høre hvilken rute, det budget du har opstillet her, dækker over?

    Håber du kan hjælpe os.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 13/03/2011 at 14:18 #

      @ Arendse

      Tak for ros.

      Jeres tur fra Seattle og ned til LA of ind til Las Vegas er helt klar mulig med den tid i har. Divideret ud på 14 dage vil det være kanp 200 km om dagen. Det er dog den mest direkte rute. For at opleve noget langs ruten skal i zig-zagge ned gennem landet og så bliver turen en del længere. Har ikke nogen forslag til hvordan den kan se ud, da jeg ikke ved hvad det er for en slags tur i er på (storby eller natur).

      Både området omkring Seattle og Californien gemmer på så mange spændende oplevelser at jeg ville vælge at udforske det ene eller andet område.

      En rute i Californien (og omegn) kan se sådan her ud.
      Den vil bringe jer forbi steder som:
      Los Angeles
      Route 66 (Grand Canyon Caverns)
      Grand Canyon
      Horshoe Bend
      Antelope Canyon
      Glenn Canyon
      Bryce Canyon
      Zion National Park
      Hoover Dam
      Las Vegas
      Death Valley
      Yosemite National Park
      San Francisco
      Highway 1
      Hearst Castle
      Solvang

      Prisen ovenfor på Roadtrip 2010 dækker alle udgifter vi havde på denne rute. Det er en maget lang rute på 3 uger (det var fordi jeg var nødt til at køre over til North Dakota).

      GD Star Rating
      loading...
      • Arendse 13/03/2011 at 21:39 #

        Tusind tak for det René. Vi vil kigge det igennem. Måske vi vender tilbage med flere spørgsmål, hvis vi ikke skulle kunne finde det på din ellers meget oplyste hjemmeside.

        GD Star Rating
        loading...
  9. Umair 06/02/2011 at 19:52 #

    Hej Rene.. Rigtig god hjemmeside først og fremmest, da jeg skal rejse sammen med min kone om 2 uger til californien ville jeg gerne fortælle dig min plan så måske kunne du give nogle gode råd og tips.. Det er første gang vi skal afsted til usa og har stort set bestilt alt på forhånd og vi skal være der i 9 dage. Vi ankommer til LA. d 21. feb 2011 og skal igennem security og da jeg hedder mohammad og hussain til efternavn tager det måske lidt ekstra tid :P . Ville høre om hvad de stiller af spørgsmål og hvordan det forgår jeg har udfyldt esta og det hele. hvad er det minimum beløb at man skal have med på turen på sådan en halvanden uges ferie? Og selve turen er sådan at vi skal kun besøge bestemte steder på de her 9 dage vi bruger en dag i san diego og 3 dage i las vegas og resten af dagene i los angeles.. Som jeg har regnet det ud bliver det omkring 17000 kr i alt undtagen det vi bruger på mad og shopping.

    1. Daparture from CPH Airport to LAX.
    2. Having rest and shopping
    3. Hollywood Grand Tour
    4. Universal Studios
    5. To Las Vegas From L.A.
    6. Hoover Dam / Shopping
    7. Back From Las Vegas
    8. Warner Bros Studio
    9. San Diego/ Seaworld
    10. Disney Land 1000 kr
    11. Departure from LAX to CPH

    Håber du ka give nogle gode råd ;)

    og lige det sidste har 500 dollars i kontanter med og resten bruger vi visa.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 08/02/2011 at 20:36 #

      @ Umair

      Tak for ros.

      De sidste par gange jeg er gået igennem immigration i USA er det gået utrolig nemt. Det tog 30 sekunder og de spurgte stort set ikke om noget.
      Hvis du har dansk pas tror jeg ikke du skal bekymre dig for meget. Det er kun hvis du har et andet pas end dansk og/eller et visum i dit pas de stiller skarpt på en.

      Fra tidligere år kan jeg huske de spurgte til ting som:
      Første overnatning (den oplyser man elektronisk om indenafrejse nu, så det spørger de nok ikke om mere).
      Returbillet.
      Hvorfor man er kommet til USA (Holiday)
      Hvad man arbejder med
      Om man kender nogen i USA eller skal besøge nogen.

      Min erfaring er, at man ikke skal sige for meget. Svar på det man bliver spurgt om og lad være at fylde andre ting på. Hvis ellers ens papirer er i orden er der ingen grund til at blande small talk ind i processen. Det kan i værste fald forlænge den tid man står der og selv med min rutine, så er det et sted jeg kan blive nervøs.

      Jeg er en gang blevet trukket til side til et større forhør (tilbage i 2007) hvor jeg først sad i en halv time og ventede og kunnne se asylansøgere mm. sidde og vente på deres ‘dom’.
      Hvorfor jeg blev udvalgt fik jeg aldrig at vide.
      Ikke en rar oplevelse, når man ved de kan sende en tilbage uden grund.

      Man kan benytte kreditkort stort set alle steder. Ikke så udbredt i taxi, men ellers har jeg aldrig haft problemer med at kontanter ikke rakte.
      Hvor meget du skal tage med er en smagssag. Typisk er det ting som en flaske vand, en snack eller drikkepenge man bruger kontanter til (jeg lægger det dog på kreditkortet). Større måltider (også på MacD) betaler jeg med kreditkort.
      Hvis jeg skal ud og have en øl, så bruger jeg typisk også kontanter der. Specielt hvis der er mange mennesker og andre skal til i baren.
      Hvis i ikke har taget kontanter med for at shoppe noget som er lidt dyrt (ens kreditkort har typisk kun 20.000 kroners kredit, løbende 30 dage) så skulle et par hundrede til 9 dage være nok. så dine 500 rækker langt.

      GD Star Rating
      loading...
  10. Anne 14/01/2011 at 17:42 #

    Hei!
    Vi er en norsk familie på 5 – med tre gutter fra 9 til 14 år. Vi planlegger en 4 ukers tur til USA til sommeren – og har fått et tilbud om “pakketur” – som bl.a. inkluderer leiebil og hoteller langs Route 66 fra Chicago til L.A (16 dager).
    Er Route 66 et godt alternativ for å få “sett USA”, eller ville du anbefalt andre reiseruter?
    Er det OK at hotellene er forhåndsbestilt, eller burde vi heller finne hotellene selv underveis, for å få litt mer frihet?
    Er 16 dager på reisen over OK, eller burde vi lagt inn en overnatting eller to til på veien?
    Er 20000NOK (ca 19000DKK) for hoteller + 3600NOK per uke for leiebil (Minivan 7-seter) akseptable priser?

    Vi planlegger med 10-12 dager i California før vi drar hjem igjen. Noen tips rundt dette? Bør vi ha base et eller to steder, eller er det OK å flytte litt rundt (Vi har fått tilbud om 2 dager i San Fransisco, 3 i LA, 3 i Santa Barbara og 3 i San Diego…)

    Andre tips du har til oss som drar på familietur til USA for første gang, med ønske om å få USA litt under huden. Vi er glad i å kjøre bil, og klarer oss fint på egen hånd, samtidig som vi synes det er behagelig å slippe å bruke veldig lang tid på å lete etter hoteller. Naturopplevelser, sol og bad er viktigere for oss enn byliv og shopping…

    Kjempefint hvis vi kan få noen tips før vi låser turen!

    mvh,
    Anne

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 24/01/2011 at 18:45 #

      @ Anne

      Det er noget af et spørgsmål du stiller. Vil gøre mit bedste til at svare så godt jeg kan. Er dog ikke sikker på du bliver mere afklaret i alle dine spørgsmål, da det i sidste ende drejer sig om lyst og temperament.

      Er Route 66 et godt alternativ for å få “sett USA”, eller ville du anbefalt andre reiseruter?
      Route 66 bringer jer igennem alle aspekter af USA: Skov, landbrug, frodige landskaber, storbyer, prærie og ørken mm.
      Det er for mange den ultimative rute at køre på en roadtrip, men med 3 børn er jeg ikke sikker på det er den bedste.
      Der vil være meget at se på turen, men jeg ved ikke om der er nok aktiviteter for børn på ruten. Der er masser af historie knyttet til ruten og der er masser af museer, men der er ikke alle de store nationalparker med muligheder for hikes, river rafting, klatren mm.

      Er det OK at hotellene er forhåndsbestilt, eller burde vi heller finne hotellene selv underveis, for å få litt mer frihet?
      Det kan være en god idé når i er så mange som i er. I skal bruge to værelser pr. stop og kommer i til en mindre by – eller tæt ved en nationalpark – hvor der er fyldt op, så kan der være langt at køre til næste by.
      Der er dog helt klart mere fleksibilitet i selv at booke (eller vente til man når frem) og hvis i ca. kender ruten inden afgang, så ved i hvilke steder det kan være en fordel at booke på forhånd. Ved ikke at booke på forhånd kan man selv bestemme hvor langt man vil køre, så hvis Route 66 bliver lidt for kedelig kan i køre fra og finde noget børnene vil synes om en dags tid.

      Er 16 dager på reisen over OK, eller burde vi lagt inn en overnatting eller to til på veien?
      Route 66 er fin at køre på 16 dage. Det vil være under 250 km pr. dag Der vil være nogle strækninger når i kommer ned syd på til Oklahoma og Texas hvor i vil kunne køre mere end det, uden at gå glip af for meget, så der vil være masser af tid til at opleve steder og måske tage en ekstra overnatning et sted eller to.

      Er 20000NOK (ca 19000DKK) for hoteller + 3600NOK per uke for leiebil (Minivan 7-seter) akseptable priser?
      Jeg går ud fra, at de 19.000 dkk er for de 16 dages overnatning på route 66.
      Det er en gennemsnitlig overnatning på 1200 dkk. Hvis i får to værelser for den pris (og der er morgenmad inkluderet) så er det en ok pris. Det kan godt gøres billigere, men så skal i selv i gang med at undersøge priser langs ruten.
      Hvis det er for alle overnatninger i alle 4 uger, så er det en rigtig god pris.

      Hvad angår prisen på lejebil, så kan I leje en bil (minivan 7-seter) fra Chicago til Los Angeles i 4 uger, inkl. extra chauffør, en tank benzin for 11.500 dkk. Hertil kommer der så et envejsgebyr på ca. 250-300$. Det får jeg til ca. 1000 dkk mindre end jeres tilbud. De priser har jeg fundet via ebiludlejning.

      Jeres ophold i Californien ville jeg nok ændre lidt på. Når i når til Flagstaff i Arizona skal i følge den klassiske rundtur og få set Grand Canyon, Monumnet Valley, Horseshoe Bend, Antelope Canyon, Glenn Canyon, Bryce National Park, Zion National Park, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley, Yosemite, San Francisco, Hearst Castle, Los Angeles, San DIego.
      I sparer et par dage af de 16 planlagt til route 66, så I vill have 14 til at nå den rute beskrevet. Det er der andre der har gjort. Det bør ikke være nødvendigt at booke så mange steder på forhånd, men Grand Canyon Village ville jeg nok booke til.

      Jeg har ikke selv erfaring med at rejse med børn i USA så kan ikke komme med mange råd der. Stort set alle moteller og hoteller har pools, så man kan altid få kølet sine børn ned efter en lang dag i bilen.
      Generelt er der ingen problemer med at finde overnatninger, men med 5 personer som skal finde et værelse i højsæson ved nogle af de største attraktioner i USA, så skal man være forberedt på man skal forsøge et par gange, men hvis ens børn ikke er trætte og sure, så går det nok at køre ekstra 20 km. for at finde et motel.

      GD Star Rating
      loading...
  11. Johan 05/12/2010 at 21:30 #

    Hej Rene.
    Tak for en god og vel detaljeret hjemmeside.
    Jeg og 3 andre drenge er selv i gang med at planlægge vores roadtrip-ferie igennem sydstaterne, men da vi alle er studerende, er budgettet et diskuteret emne i vores planlægning.
    Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, du kan hjælpe os med :

    - Ødemarken: Er det muligt at overnatte derude? Er det lovligt eller farligt måske?

    - Bilforsikring: Vi har tænkt os at flyve fra København til San Francisco, hvor en bil vil stå klar til rådighed. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi kan være sikre på, at vores bilforsikring er tilstrækkelig, hvis vi eventuelt kommer ud for et biluheld? Er det noget man snakker med bilforhandleren om indbyrdes?

    - Mad: Har du haft erfaringer med at lave din egen aftensmad? Vi overvejer nemlig at købe dåsemad og lave det selv med vores eget lille handy køkkensæt, som vi medbringer.

    - Igennem staterne: Hvad er påkrævet, når man kører ind i en ny stat? Pas og penge?

    I det hele taget ville det bare være skønt, hvis du havde nogle få tips, om hvordan man leve for ingen penge, når man nu suser igennem USA.

    Tak på forhånd. :-)
    Johan.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 05/12/2010 at 21:53 #

      @ Johan

      Tak for ros.

      I er nødt til at undersøge lokalt (fra sted til sted) om det er lovligt at overnatte i ødemarken. I nationalparker er der camping områder. Uden for parkerne er meget at landet privat, så der må man ikke. Der er masser af campingpladser rundt om.
      Man må ikke overnatte i vejkanten eller mindre rastepladser. Nogle større truckstops tillader det, men det skal i undersøge.

      Når du nævner bilforhandler går jeg ud fra at i vil købe bil. Ikke sikker på det er en budgetmæssig fornuftig beslutning. Se dette svar givet tidligere: http://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/comment-page-2/#comments (scroll ned til 10. maj).
      Hvad angår forsikring, så duer din danske bilforsikring ikke Du skal have en lokal. Alt det er inkluderet når man lejer (og muligvis er der lidt kasko i din rejseforsikring der dækker lejebiler) men når du køber derover skal du forsikres lokalt (og have en amerikansk adresse mm.).

      Jeg har ikke lavet mad i det fri. Kun haft køletaske med mad som så er lavet på rastepladser eller motelværelser (mange steder er der mikroovn).
      Har heller ingen erfaring med camping i USA.

      Der er ikke krav til noget (pas, penge mm.) når man krydser statsgrænser.

      Har ingen generelle råd til at gøre det så billigt som muligt. Det er ikke mit formål med mine ture, men mine regnskaber skulle gerne gøre det muligt for folk at skabe sig en idé om, dels hvad det koster og hvor man kan spare/gøre det så billigt som muligt. Eks. kan man på de billigste moteller få et værelse til 4 voksne (2 dobbeltsenge) for ca. 60$. Det er kædemotellerne. Har ikke så meget erfaring med de uafhængige moteller at jeg kan give råd omkring dem.

      GD Star Rating
      loading...
  12. Kasper 24/11/2010 at 19:17 #

    Hej Rene tak for en inspirerende hjemmeside.
    Min kone og jeg og min far vil til USA næste år i September måned. Her skal vi blandt andet besøge nogle fjerne slægtninge.

    Vi regner med at bruge 3 uger derovre, fra omkring 1 september til 23 september. vil lande i Chicago og tage til Waukeesha og besøger de første derefter til Minnesota, derefter vil vi køre til Vestkysten og køre ned mod LA og slutte dernede af, flyve til Danmark.

    jeg har overvejet at gøre det flere måder:
    1. Leje en bil i Chicago og sætte den i L.A. flyve fra L.A. hjem til DK

    2. Leje en bil i Chicago og køre rundt til minnesota og deromkring, i en 10-12 dage og derefter flyve til Vestkysten og leje en ny bil og bruge de sidste dage der…

    hvad tror du er det mest realistiske, vi vil selvfølgelig gerne se så meget som muligt.

    Ud over din generelle “must see” har du så nogle ting der kunne være interessante, jeg forestiller mig noget alle mall of america i minneapolis

    PÅ forhånd tak

    Kasper

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 04/12/2010 at 09:57 #

      @ Kasper

      Hvis i kan skære ned på antallet af dage i Wisonsin og Minnesota, så tror jeg i kan få en rigtig god tur med lidt af det hele.

      Problemet med at bruge 10-12 dage i starten de to steder er, at I ikke har for meget tid til at krydse ud til LA. Det kan godt lade sig gøre, men i skal nok gå for mange kompromis mht. oplevelser.

      Jeg kan ikke læse hvor i Minnesota i skal være, men med udgangspunkt i Minneapolis har jeg lavet denne rute ud til LA.
      Det er 4000 km og lige i underkanten at gøre på 10-12 dage, men den tager jer forbi nogle af de største naturoplevelser i USA: Mt. Rushmore, Crazy horse, Yellowstone, Grand Teton, Bryce Canyon, Zion, Grand Canyon, Hoover Dam, Las Vegas og LA.

      Hvis I kan afsætte mest mulig tid til den ture, så får i en god oplevelse. Wisconsin og Minneapolis har også noget at byde på, men ikke i samme kaliber som ovennævnte list, men her er et par stykker. I Milwaukee kan man komme på rundtur på Miller Brewing og Harley Davidson (godt laver de kun motorer på fabrikken, men alligevel). Nord for Madison ligger Wisconsin Dells som har gode naturoplevelser.
      West for Madison (som i øvrigt er state capitol og har en capitol building man kan komme ind i) ligger Mt. Horeb og Little Norway. Her ligger også Cave of the Mounds.
      I det sydlige Minnesota / nordlige Iowa ligger også Amish country som har nogle interessante rundture.

      Turen op til Minneapolis kan køres lange Mississippi floden som også byder på spændende natur.

      Skulle i vælge alternativ 2, så kunne denne rute være en mulighed. Igen 4000 KM og bringer jeg forbi mange af de samme ting som på den anden rute. Men 10-12 dage er nok lige i underkanten her også.

      GD Star Rating
      loading...
  13. Sarah 27/09/2010 at 21:21 #

    Hej René ..
    Virkelig dejlig hjemmeside du har lavet ! :D

    Vi er 2 piger som vil på Road Trip nu her til (omkring) marts ..
    vi vil være væk i cirka et halvt år, og vi vil gerne se så meget af USA så muligt ..

    Vi er 21år på det tidspunkt vi rejser. Har du en god idé til en Rute ?
    Og hvor meget vil du grov regnet, regne med at vi skal bruge af penge, med hotel/motel, aktiviteter osv. ??

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 10/10/2010 at 10:04 #

      @ Sarah

      Tak for ros :-)

      6 måneder er lang tid og I kan praktisk talt ‘se det hele’. Der er mange måder at angribe det på. Jeg ville nok inddele USA i 6 områder og så bruge en måned hvert sted. Når I så har kørt et område tyndt, flyver i videre til næste udgangspunkt frem for at køre.
      Dels kan man ikke leje bil i så lang tid (6 mrd) ad gangen og så kan det også være man i flere omgange er et sted hvor man ikke har så meget brug for bil og så er det dumme penge at bruge.

      De 6 områder kunne væres New England og Østkysten, Syden (inkl. Florida), Midtvesten og Rocky Mountains, Vestkysten (inkl. Vegas) og Pacific Northwest.
      Med udgangspunkt i New York kunne man lægge en rute der dækkede det bedste af New England ind til Chicago og ned til Washington DC og tilbage.
      Med San Francisco som udgangspunk kunne man køre den ultimative tur på vestkysten. Osv.

      For at koble af og ikke køre hele tiden, kunne I vælge nogle udgangspunkter fyldt med aktiviteter der ikke kræver bil. Eks Ft. Lauderdale i Florida. Her kunne i tilbringe de første dage/uge på et hostel og leve som ‘beach bums’. En god måde at møde andre unge (fra mange nationaliteter) på og også en mulighed for at komme helt ned i tempo og opleve hvordan dagligdags USA er.

      Mht. økonomi så kan man økonomisere med billejen. Man kan ikke slå lejeprisen op for 6 måneder. Men 3 uger i en lille bil skal nok kunne fåes til omkring 3500-4500. Bemærk I er under 25, så billeje for jer er dyrere pga. forsikring.
      Hvad angår overnatning, så kan I køre den helt skrabede og slippe med mellem 30-60 $ pr. overnatning pr. person. Selvom et hostel (vandrehjem) lyder som værende rigtig billigt, så lad jer ikke snyde. Man betaler måske 25-30$ pr. person for en overnatning, men det er måske i en sovesal med 6-8 andre og så deler man toilet og bad. For 25-40$ pr. person kan man få et motelværelse med to senge, eget bad og tv mm. Motel 6 er rigtig billig, men ganske fornuftigt. Værelserne er små, men det er jeres alene. Der er andre motelkæder som er lige så billige og I kan endda finde steder hvor morgenmaden er inkluderet til den pris.

      Med alle de overnatninger i skal have, så vil det være en fordel at melde jer ind i diverse point-klubber. Motel 6 har en. Det samme har Wyndham Rewards (som dækker 13 forskellige hotel/motel kæder). Fordelen er, at man samler point og kan veksle dem til gratis overnatninger.

      I kan sikkert godt overleve på små, praktiske motelværelser i et halvt år, men en gang imellem vil jeg anbefale at ‘opgradere’ til evt. et Days Inn. Det kan være i forbindelse med tøjvask. Der kan også være steder hvor I er nødt til at betale mere pga. placering. Tæt ved de store nationalparker, downtown og i højsæson koster det lidt mere at overnatte.
      Hvis man siger 180 overnatninger og man virkelig går efter de billigste overnatninger, så kan man nok godt komme ned på 35$ pr. person pr. overnatning i gennemsnit. Det er 6300 $. Gange dagens kurs (5.37 den 10. oktober, 2010) = 33800 kr.

      I kan godt strække budgettet endnu mere. Køb et telt derover og benyt nogle af de mange campingpladser der er ude i de store naturområder. Koa.com er en af de store sider med campingpladser. Og så er der noget med at man kan overnatte gratis en masse steder i naturen også (har ikke selv prøvet).

      Aktiviteter er ikke til at give et bud på, men mht. nationalparker så kan I købe et årskort til 80$ (gælder for 1 bil + 4 personer). Derudover er det meget forskelligt hvad i har lyst til og også hvad jeres budget er til. Det vil dog være en skam at springe over på den konto (så hellere spise billig fastfood nogle dage). Whitewater, zipline, ATV ture, horseback riding og måske en hot air balloon ride vil være en skam at springe over numan er der. Helikopterture kan i nøjes med at tage i Grand Canyon, for det tilbydes rigtig mange steder.

      Mad kan jeg heller ikke sætte pris på. I kan kigge på mine regnskaber for 2009 og 2010 og beregne et ca. gennemsnit. Bemærk, at hvis i vælger de allerbilligste overnatningssteder, så vil der typisk ikke være morgenmad inkluderet, så den udgift skal tælles med. Og selvom en 4-5 dollars om dagen ikke lyder af meget, så løber det op i løbet af 180 dage.

      Da I skal være afsted i mere end 3 mrd. skal I også have et visum via ambassaden.

      GD Star Rating
      loading...
    • rasmus 16/03/2011 at 12:14 #

      Hej René,
      fantastisk hjemmeside
      gennem hvilken udlejer lejede du bilen?

      GD Star Rating
      loading...
      • René Frederiksen 16/03/2011 at 17:24 #

        @ Rasmus

        Tak for ros.

        I 2010 lejede jeg via eBiludlejning. Som du kan læse rundt om på min side, så er der en håndfuld sider som har en rigtig god pris på biludlejning og hvor andre også har haft en god oplevelse.

        Bilen vi endte med på turen var en Kia Borrego. Vi havde ikke andre krav end vi gerne ville have en SUV. Total overkill for to personer – specielt i den model vi fik, da der var plads til 7 personer i den – og vi kunne nok have sparet på benzinen ved at vælge en meget mindre bil.

        GD Star Rating
        loading...

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.