Flybilletten til USA

Find en billig flybillet til USA. Se hvad du skal være opmærksom på før og under din flyrejse til USA og Canada, bl.a. ESTA og eTA.

Bemærk! Selvom du kan rejse til USA og Canada, vil der være pres på de billetter der er til rådighed. Der blev nedlagt flere ruter og selskaber perioden. Meget af dette kommer ikke tilbage, og nogle selskaber er ikke tilbage på samme niveau som før, og kommer det ikke før midt/sidst i 2022. Så udbuddet af flybilletter til USA og Canada vil være lavt et godt stykke tid (i forhold til før). Færre udbudte billetter betyder som regel højere priser.

Priseksemplerne nedenfor er fra før corona.

Priserne på flybilletter er meget varierende og jeg kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt en pris er god eller ej. Det handler alt sammen om udbud og efterspørgsel og priserne ændre sig meget over tid og næsten dagligt.
Det kan være billigt at komme til USA, men prisen er meget afhængig af hvornår på året du skal afsted, hvor lang tid i forvejen du bestiller og ikke mindst hvor i USA du vil hen.

Direkte flyforbindelser til USA

Flyforbindelse til de store byer med direkte forbindelse fra DK (New York, Chicago, Washington, m.fl.) ligger omkring 3500-4700 for en retur.
Ruter med mellemlandinger ses ofte til under 3000 kr. og en retur til Boston med Norwegian kan findes til under 2000 kr.

Dyrest er det i sommerperioden Maj-August. Der kan være 1000 kr. eller mere at spare ved at tage afsted i september i stedet for august.

Corona har været hårdt for flyselskaberne. Det er endnu uvist hvad det kommer til at betyde for priserne i fremtiden, og ikke mindst ruterne.

Norwegian har allerede lukket flere ruter til USA. De havde ellers været medvirkende til at gøre billetter billigere. Med dem ude af det marked, kan det være priserne stiger igen.

SAS har enkelte direkte ruter til USA og har før corona været til overkommelige priser.

Tidligere har anbefalingen for den bedste pris været, at booke billet 4-6 måneder før afgang.

Hos SAS finder du også gode tilbud på en USA rejse, men de ligger ofte lidt uden for sæsonen, men da USA er et kontinent med mange muligheder (og årstider) så kan det være en god idé at tage afsted uden for de almindelige rejsemåneder.

Undersøg alternative lufthavne

Når du skal på roadtrip i et område, skal du passe på med at stirre dig blind på en bestemt lufthavn.

Skal du på den klassiske roadtrip på vestkysten kan du med fordel flyve til Los Angeles, San Francisco, Oakland (ved SF) eller Las Vegas).

Skal du rundt i Florida og/eller syden, er der både Miami, Ft. Lauderdale, Orlando og Atlanta at vælge imellem.

Skal du rundt omkring New York og østkysten, er der både JFK og Newark ved New York, Dulles i Washington DC, Philadelphia eller Boston i området. Måske endda Chicago hvis du også skal den vej ud.

Der kan være stor forskel på priserne til de forskellige lufthavne, så tjek priserne. Læg dertil, at der også kan være stor forskel på prisen på billeje, så det skal du også undersøge nærmere. Se her et eksempel på hvordan DC er billigere end New York, når der også skulle lejes bil.

Da Norwegian begyndte at flyve til USA var det med den nye Boeing 787 Dreamliner. Det er et lækkert fly, med en god rejseoplevelse.
Norwegian har udvidet deres ruter til USA med flere mindre destinationer. Dog skal du være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er Dreamlineren der flyver på disse men istedet Boeing 737. Det betyder en mindre kabine, lidt mindre plads ved sæderne og ikke noget underholdning i sæderne.

Find billetten

Jeg synes et af de bedste steder at finde en billig billet er via Momondo søgemaskinen.

Den har også en feature der gør det muligt at se hvornår på året det er billigst at flyve til den destination man har valgt.

Når du har et resultat du synes om, så skal du prøve en søgning direkte hos flyselskabet. Her kan der være penge at spare, da du springer rejseselskabet over.

En anden mulighed er kayak.dk

Både på Momondo og Kayak har du mulighed for at sammensætte en rundrejse med fly. Dette er praktisk hvis du vil flyve ud til en lufthavn og hjem fra en anden.

Find en billig billet til USA

På siden SkyScanner kan du se en oversigt over priserne på flere forskellige destinationer i USA fra eks. København. På den måde behøver du ikke slå flere destinationer op for at se hvor du kan komme billigst hen. Du taster blot din afgangs lufthavn og så USA og du får listen.

Mellemlandinger på vej til USA

Når du ser søgeresultatet på Momondo er de billigste rejser typisk dem med mange mellemlandinger og megen ventetid i forskellige lufthavne.

Mit råd er, at du hellere skal bruge lidt flere penge på billetten og undgå for mange stop. Om ens første stop er i USA og så videre med indenrigs, eller man har en mellemlanding i Europa og så flyver direkte til destinationen er også afhængig af pris og destination.

Rejsegarantifonden

Jeg har samlet alt info om rejsegarantifonden og hvilke sikkerhedsnet der et til rådighed hvis du booker din USA rejse på egen hånd.

Se hvordan du kan få rejsegarantifondens dækning når du booker selv – og du behøver ikke booke en overnatning for at få det.

Indenrigsfly i USA og Canada

Når du flyver indenrigs i USA eller Canada er det ikke anderledes end når du flyver indenfor Europa.

Når du køber en indenrigsbillet til USA eller Canada skal du være opmærksom på de samme ting som i Europa. Det er meget udbredt at der ikke er indtjekket bagage inkluderet i en indenrigsbillet. På samme måde som du kender det fra flere lavprisselskaber i Europa (og selv SAS har en billettype uden indtjekket bagage).

Vær opmærksom på dette når du køber din billet. Det kan være du kan tilkøbe den online, men ellers kan du tilkøbe bagage ved tjek ind i lufthavnen.

De amerikanske flyselskaber du kender fra de oversøiske ruter så som Delta og United, flyver også indenrigs i USA. Selvom de ikke føles som deciderede discount selskaber på de oversøiske ruter, så er det lidt anderledes på indenrigsruterne. Her vil der ofte ikke være bagage inkluderet og servicen ombord vil være begrænset. Gnaske som i Europa.
Når du søger efter indenrigsbilletter i USA og Canada, ser du nok nogle flyselskaber du ikke kender. Det er selskaber som kun flyver indenrigs eller i hvert fald ikke til Europa. Eksempler er JetBlue, Southwest, Frontier Airlines, Alaska Airlines, Hawaiian Airlines, Spirit Airlines m.fl.

Når du køber en flybillet til din endelige destination i USA, så kan det være du skal flyve indenrigs i USA. Det vil du gøre hvis du lander i USA og flyver videre med et andet fly.

På den billet vil alt være inkluderet, så du skal ikke foretage dig noget i fohold til bagage. Det vil være inkluderet.

Processen i lufthavnen når du flyver indenrigs i USA og Canada er den samme som altid. Du skal tjekke ind, aflevere din bagen og igennem sikkerhedskontrollen.
Når du lander skal du ikke igennem paskontrol eller tolden, så du går blot til bagage udleveringen.

Her kan du se en tur med et indenrigsfly fra Boston til Minneapolis.

Her kan du sen tur med indenrigsfly fra Chicago til Atlanta.

Fordele ved køb direkte hos flyselskabet

Der kan være flere fordele ved at købe din flybillet direkte hos flyselskabet. Rejsebureauer og online booking portaler har nogle gange en billigere billet, men med besparelsen følger ofte nogle ulemper.

Selvom du skal flyve med Lufthansa, så er det ikke sikkert du kan finde din billet hos Lufthansa. Det er fordi at rejsebureauet eller online portalen har “overtaget” billetten. Først et døgn før afgang synkroniseres billetten med Lufthansa.
Det betyder også, at du ikke kan tage kontakt til Lufthansa for at ændre billetten, opgradere, tilkøbe mere bagage mm. Der kan også være udfordringer med at tjekke ind på forhånd, hvis ikke billetten er købt direkte hos flyselskabet.

Mange flyselskaber overdrager ikke alle deres billetter til rejsebureauer og online booking portaler. Du kan derfor ofte finde flere billetter/muligheder direkte hos flyselskabet. Der vil også være et bedre udvalg i billettens fleksibilitet (hvad der er inkluderet, hvad der kan tilkøbes, valg af sæde ved booking mm.).

Når du køber din flybillet

De informationer du skal oplyse ved køb af flybillet er mere omfattende end ellers.
De fleste store flyselskaber og sider som sælger billetter har alle implementeret disse og du skal derfor oplyse ting som køn og i nogle tilfælde pasnummer ved køb.
Den første overnatning vil du ikke blive afkrævet ved køb, men kan være du bliver mindet om, at tilføje den senere via e-mail.

Navnet på din flybillet

Du behøver ikke oplyse dit mellemnavn på din flybillet.
Hedder du ex. Hans Peter Jensen, så er det fint at oplyse Hans (som fornavn) og Jensen (som efternavn). Også selvom både Hans og Peter står under Fornavn i dit pas.

Jeg har fløjet til USA mere end 30 gange og har aldrig benyttet mit mellemnavn på en flybillet.

Æ, Ø eller Å i dit navn

Indeholder dit navn æ, ø, å eller andre specielle tegn, ex. é, ö, ä, så skal du kigge i bunden af dit pas (i området under billedet hvor der står en masse <<<<<< >>>>>>). Her er dit navn skrevet på den måde du skal benytte når du køber din flybillet eller udfylder din ESTA.

APIS – Advanced Passenger Information System

Når du køber flybillet til USA, så skal du oplyse lidt flere informationer end ellers. Det kaldes også APIS. De informationer du skal oplyse er ting som køn, alder, nationalitet, pasnummer og adresse i USA mm.
Det varierer mellem flyselskaberne og de sider du kan købe din flybillet på, hvor meget info de skal have ved selve købet. Spørger de ikke om alt, eller har du ikke alle info ved dig ved købet, så kan disse info oplyses efterfølgende via flyselskabernes hjemmesider inden afrejse. Skal de bruge flere informationer fra dig inden afrejse, så vil du modtage emails der minder dig om det.

Inden afrejse til USA

For at få ro i sindet inden sin afrejse til USA er der en række ting der er gode at huske på.

Jeg har lavet en huskeliste som kommer omkring nogle af de grundlæggende ting som Pas, ESTA, penge og kreditkort, billetter, håndbagage, indtjekket bagage mm.

Listen har detaljer om de enkelte ting og bl.a link til hvor man skal udfylde sin ESTA inden afrejse.

Check-in

USA flyvninger er specielle og der er et helt andet fokus på kontrol af passagererne end ved andre flyvninger.

Kom i god tid (2 timer før). Det er på nogle ruter (afhængig af flyselskab) muligt at checke ind ved selvbetjening (terminaler i check-in området). Det er faktisk et krav ved de fleste i dag at man gør det inden man stiller sig i kø til at afleverer bagagen. I skranken spørger jeg altid til, om alt er i orden og at alt er tjekket ind til slutdestinationen.

Stiller man sig i kø, så er der ofte et pre-check-in sikkerheds check der bekræfter hvem du er, dit pas og din bagage.

Efter check-in følger det sædvanlige sikkerhedscheck. Ude ved gaten er der så igen et sikkerhedscheck, så det anbefales at komme i god tid ud til gaten.

Bagage til USA

Nåe du tjekker ind til din rejse i Danmark, tjekker du din bagage ind til hele turen.

Hvis du mellemlander i Europa, skal du ikke bekymre dig om din bagage. Den finder selv vej til USA.

Hvis du mellemlander i USA, altså har en eller flere flyvninger i USA inden du ankommer til din slutdestination, skal du håndterer din bagage efter immigration.

I den første lufthavn du ankommer til i USA, eller hvis du mellemlander i Canada på vej til USA, skal du igennem immigration.

Lige efter immigration, skal du finde din bagage og gå gennem tolden med den.

Lige efter tolden, og inden du fortsætter til dit næste fly, skal du afleverer din bagage til videre behandling.

Denne process er tydeligt skiltet og der er personale til at hjælpe. Det tager ikke mere end et par minutter.

Hvis du har flere mellemlandinger i USA efter din immigration, så er din bagage tjekket ind til din slutdestination.

Bagage hjem fra USA

På din tur hjem fra USA, tjekker du din bagage ind i USA og ser den først igen når du er hjemme i Danmark.

Du skal ikke finde din bagage undervejs ved evt. mellemlandinger og der er ikke nogen former for immigration på vej ud af USA.

Bagagemængde til USA

Stort set alle flyselskaber i dag inkluderer kun ét stk. indtjekket bagage på 21/23 kg og ét stk. håndbagage.

OBS! Ved rejser til og fra USA skal du IKKE låse din bagage. Kun hvis du har en særlig lås på din kuffert som er godkendt af de amerikanske luftfartsmyndigheder: TSA.
Hvis du alligevel låser den, så forbeholder sikkerhedskontrollen i USA sig retten til at åbne din kuffert og hvis den tager skade, så dækker forsikringen ikke. Hverken TSA eller dit flyselskab vil dække skaden.

Bemærk, at det gælder både til og fra USA.

Dine rettigheder ved flyrejser

Hvis du kommer ud for forsinkelser, aflysninger mm. ved din flyrejse, er der en række regler der gælder.
Der er mange regler afhængig af hvor du flyver fra/til og hvilket selskab du flyver med.
Forbrugerrådet har samlet dem alle i en overskuelig liste her.

Jeg kan ikke hjælpe med spørgsmål vedr. dette, da jeg aldrig har benyttet mig af klagemulighederne.

Jeg har dog prøvet ikke at komme med et overbooket fly fra Toronto. Det løste sig, og jeg fik kompensation, så benyttede mig ikke af klagemulighederne.

Der er flere sider der kan hjælpe dig hvis du kommer i en situation hvor flyet bliver forsinket, aflyst eller overbooket, bl.a. Flypenge.

Det kræver ingen forsikring og kompensationen kan være på mere end 4000 kr.

Forældelsesfrist på flyforsinkelser

Du kan klage og kræve kompensation på dine flyrejser op til tre år efter du oplevede en forsinkelse.
Har du stadig alle detaljer fra din forsinkelse, kan du benytte ovenstående sider til at klage din ret og måske modtage en kompensation.

Indrejse i USA

Når man ankommer til USA, så skal man igennem immigration. Det er en udvidet paskontrol (husk dit pas skal være gyldigt i den periode du opholder dig i USA. Læs mere her.) hvor du bliver spurgt om diverse og skal have taget dit billede og fingeraftryk.

Det kan tage alt imellem 1 minut til flere minutter afhængig af situationen. Som oftest kontrollere de at du har en returbillet og spørger til om man har en hotel reservation. Mit råd er, at svare på det man bliver spurgt om og undgå at lave sjov på nogen måder. Alle jokes i immigration (og i amerikanske lufthavne generelt) er en dum ting.

Immigration har rettighed til at nægte dig indrejse (har intet med ESTA at gøre, som kun giver dig lov til at flyve til USA) og sende dig retur til Danmark uden de store forklaringer.

Opdateret 11. mar, 2017

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

København til Atlanta

København via Frankfurt med Lufthansa forløb uden problemer. Ikke den bedste plads i flyet men ok tid i immigration i Atlanta.

107 Comments

  1. Hej
    Har du nogen erfaring med hvor lang til der skal sættes af til immigration og told i Detroit?
    Skal man regne med lige så lang til som f.eks i JFK., eller er der mindre “pres”på Detroit?

    1. @ John

      Går ud fra du skal flyve videre, så afsæt minimum to timer. Jeg har aldrig brugt så lang tid til det og med de nye processer er tiden forbedret, men et er immigration, noget andet er at finde det næste fly. Bør være nogenlunde i Detroit, da det er en ny lufthavn med god transport mellem terminaler, hvis det er nødvendigt.

      Det at Detroit er en mindre lufthavn kan man ikke regne med. Kommer der to store fly ind samtidig, tager tingene tid. En mindre lufthavn har også færre skranker til at lave immigration i.

      Her kan du se mere om hvordan immigration foregår: https://www.renefrederiksen.dk/immigration-og-indrejse-til-usa/

      Og nogle af mine ture gennem immigration: https://www.renefrederiksen.dk/afrejse-mellemlandinger-og-immigration/

  2. Hej Rene.
    Jeg skal til New York i august og har købt en flybillet ved SAS med en enkel mellemlanding i København (flyver fra aarhus).
    Jeg har formået, at skrive mit mellemnavn og efternavn under feltet efternavn. Og derfor fremstår begge navne som efternavne, selvom det ene er mellemnavn.
    Jeg ved, at mange lufthavne er meget strikse, og er derfor bange for at det vil blive en problem. Det fremstår jo på en måde som et falsk efternavn jeg ikke har. Tror du, at dette bliver et problem og at jeg skal have det ændret?

    Tak for en fantastisk side!
    Kathrine

    1. @ Kathrine

      Jeg har ikke selv erfaring med netop det (benytter aldrig mit mellemnavn i forbindelse med rejser til USA) så kan ikke hjælpe specifikt.

      Jeg kan forestille mig tusindevis af danskere laver det på samme måde, så nok ikke noget der ødelægger det.

      Du er dog nødt til at kontakte flyselskabet for at få en 100% afklaring fra dem.

  3. Køb af flybillet CPH-LAX i USA!

    Først vil jeg sige det er en rigtig fed side med rigtig mange fode ting man skal huske og tænke over.

    Er nu klar til at købe flybiletter til hele familien og vi har fundet det ønskede tidspunkt og flyselskab. Har holdt øje med Momondo i et par uger men nu er denne billet ikke længere til den gode pris den var tidligere. Dog har den været der på en amerikansk side hop2(dot)com og de har den stadig til ca. 13.500 cph-Lax retur. De danske agenter har haft næsten samme pris men ligger nu på ca. 22.000. For denne afgang.

    Er der noget galt i at købe den i udlandet og spare de mange penge?. Jeg ved priserne hopper op og ned herhjemme men jeg frygter jo at løbet pludselig er købt og vi må vælge en dårligere rute/pris tidspunkt. Vil købe den med mit mastercard hvor jeg normalt får Div. Forsikring/bagage etc. Med gratis.

    1. @ Knut

      Tak for ros.

      Som udgangspunkt er der ikke noget galt i at købe den i udlandet.

      Når jeg har fløjet KLM eller Delta til USA, så har jeg også købt billetten på deres (udenlandske) hjemmesider.

      Jeg kender ikke siden de nævner så kan ikke hjælpe nærmere.

      Her kan du læse op på hvad der er af muligheder ved evt. konkurs mm.:https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/book-din-egen-rejse-til-usa-og-behold-et-sikkerhedsnet/

      Der er links til Rejsegarantifonden i artiklen, hvis du har brug for yderligere info om hvordan du er dækket.

    2. Tillader mig lige at svare, da jeg selv pt. kigger på flybilletter til vestkysten.
      Jeg kigger primært på Norwegian – ved de har tur/retur til under 5.000 pr. pers. (inkl. kuffert – Det de kalder LowFare+) De har direkte fly Man, ons og fredag.

      1. Hej Martin,
        Ja direkte vil altid være rarest, jeg valgte dog at spare de 4-5000 og bruge dem på leje af en ekstra stor bil. Den skal vi trods alt køre i i 24 dage. Faktisk ville Norwegian prisen blive 25000 nu jeg tlige tjekkede 🙂 og med hjemrejse en dag tidligere, så besparelse for at skifte fly i Amsterdam og kun 3 timer ekstra hver vej bliver på wooping 12000. vores rejse dato er 21 juni – 15 juli så det betyder åbenbart også noget ekstra for prisen hos norwegian.

    3. Tak for dit svar René,

      Jeg kiggede et par dage yderligere og da de fornuftige priser ikke kom igen på de danske sider besluttede jeg mig for at bruge orbitz.com. Jeg fik 2 voksne og 2 børn tur/retur cph-lax for 13.000 med lige præcis den afgang vi ville have og kunne straks se billetten i min KLM app på telefonen så der er ikke et øje tørt 🙂

      Så er det igang med hoteller og billeje. Kan kun sige at dine sider vedr. billeje er rigtig fornuftige, god læsning og priserne findes nok ikke billigere ad andre veje.

  4. Hej Renè.
    Nervøsiteten var stor hos min familie og jeg, for hvordan skulle vi finde ud af det hele, når vi nu til februar skal til Usa for første gang.
    MEN – så fandt vi din hjemmeside, og hvor er det fantastisk at du har lavet dette. Tak.
    Vi har fundet svar på det meste, men mangler desværre at finde ud af håndtering af vores bagage.
    Vi flyver med KLM fra Aalborg via Schiphol til JFK, og derfra til Las Vegas.
    Ved du om vores bagage bliver tjekket ind til HELE turen i Aalborg?
    Skal vi fysisk have fat i bagagen i både Schiphol og JFK?
    Tusind tak.

    1. Hej John,

      jeres bagage bliver checket ind til hele turen i Aalborg, hvis det er en samlet billet, I har købt.

      Der sker dog det, at når I når JFK, skal I gennem immigration og derefter skal I hente jeres bagage på et bånd, gå igennem tolden og aflevere bagagen på et nyt bånd.

      Amerikanerne har normalt fuldkommen styr på logistikken i det, så det er nemt og hurtigt og ikke en bekymring værd.

      mvh. Peter

      1. Fantastisk. Tusind tak for svaret.
        Forstår det således, at vi så ikke skal have fat i det i Schiphol

          1. Tak for disse superhurtige svar. 🙂 Det er en stor hjælp.

            Jeg har lige et lille tillægsspørgsmål:
            På returrejsen skal vi rejse fra Las Vegas via Detroit og JFK.
            Er det samme procedure på vej UD af USA ( minus immigration ), men igennem tolden med bagagen?

  5. Hej René,

    Først skal du have tak for en rigtig informativ og inspirerende side. Vi har besøgt den mange gange i forbindelse med planlægningen af vores eget lille roadtrip i de sydvestlige stater til oktober.

    Et måske lidt banalt spørgsmål vedrørende immigration. Når man er landet i USA og skal hen til immigrationsskranken, og man som os er en familie på 4 (børn 9+11 år), hvad vil man da typisk gøre? Går vi alle 4 hen til skranken på en gang, eller to af gangen, et barn og en voksen? Eller hver for sig? -hvilket jeg dog ikke rigtig synes giver mening, for det vil være utrygt og børnene kan jo endnu ikke tale så meget engelsk, at de kan føre en samtale.

    Så afgjort et spørgsmål i småtingsafdelingen, men man får indtrykket af, at tålmodigheden hos det personale der sidder i skranken kan være lille, og så kan man jo lige så godt gøre tingene rigtig første gang.

    mvh
    Thomas Vestergaard

  6. Hej Rene

    Min kæreste og jeg tager til USA den 5. september. Vi flyver til New York via Amsterdam og flyver med KLM. Vi har booket vores flybilletter gennem Flightfinder og fik i går en mail vedr. at der er sket ændringer i rejsetiderne. Ændringen er, at vi i stedet for at ankomme til NY kl 17.30, ankommer vi nu kl 17.41. I mailen skriver de, at vi selv har ansvaret for vores booking og at vi selv skal kontrollere ændringerne, samt opdatere vores rejsedokumenter.

    Hvilke rejsedokumenter kan der være tale om?

    1. @ Jeanette

      Der er ikke nogen steder i skal opdaterer fly tider. Det de kan mene er, hvis i har udskrevet jeres rejseplan, så skal i sørge for i udskriver en opdateret udgave.

  7. Hej

    Tak for den utrolig informative side du her har.Jeg har brugt laaang tid for at læse..(positvit)

    Min hustru og jeg skal til Las Vegas på lørdag og vil høre om det er ok at sætte en strip på vores bagage så den ikke åbner af sig selv..Jeg spørger fordi det ikke er godt at låse den.Men vil de bruge alt vold og magt og ikke bare klippe strippen over med en saks eller kniv?

    1. @ Dennis

      Tak for ros.

      Hvis de vil ind i kufferten klipper de det over som den er låst med. Jeg kender til lynlåse der er blevet ødelagt fordi folk har forsøgt låse dem sammen mm. Min erfaring er, at det mest er ud af USA de kigger grundigt og åbner.

  8. Hej Rene

    Jeg skal flyve til Memphis i USA :
    Kbh-oslo- newark – med sas
    Newark- Memphis med United
    Mit spørgsmål er: kan jeg tjekke baggage ind i kbh til hele turen, eller skal jeg hente den i Newark og så tjekke ind på ny med baggage? Jeg har 2 timers mellemlanding – er det nok tid efter din mening?

    Med venlig hilsen
    Kirstine

    1. @ Kirstine

      Du tjekker din bagage ind til hele turen, men du skal hente din på bagage på bagagebåndet efter immigration i Newark og tage den gennem tolden.

      Lige efter tolden (inden du går videre mod din næste gate) skal du afleverer din bagage igen. Det er tydeligt skiltet og personale til at hjælpe. Tager typisk 2 minutter.

      2 timer i Newark bør være nok til immigration.

      Her kan du læse mere om immigration: https://www.renefrederiksen.dk/immigration-og-indrejse-til-usa/

  9. Hej Rene 🙂
    Fed side, den giver virkeligt lyst til at rejse til USA. Siden giver et godt indblik i det som du ved en masse om og har foretaget dig en hel del.

    Hvad arbejder du med til daglig? Noget som kan kombineres med denne side?

      1. Hej René

        Har du eller ved du om flyselskabet Brussels Airlines er ok at rejse med? Vi planlægger en 3 ugers ferie for 2 voksne og 2 unge drenge på 14 og 17 år, hvor vi vil flyve til JFK lufthavn fra Billund tur/retur. Det er ret billigt selvom det er i højsæson men vi vil gerne vide om det er et ok flyselskab at rejse med..
        1000 tak for en super hjemmeside 😉
        Venlig hilsen Lene

        1. @ Lene

          Jeg har ikke selv rejst med dem, så må være dig svar skyldig.

          Min oplevelse på tværs af mange flyselskaber er, at der ikke er den store forskel på økonomiklassen, så om man flyver med det ene eller andet selskab gør ikke den store forskel. Og så er det kun en lille del af en 3 ugers ferie, så de 15 timer der går med det hver vej, er til at leve med.

  10. Hejsa.
    Min familie og jeg planlægger en tur til LA to uger til efteråret 16.
    Vi er to voksne og tre børn (13,8 og 4).
    Jeg er lidt i tvivl om hvilke typer af sæder jeg skal reservere når vi nu har børn med.
    Er det ok bare at nøjes med economy sæder eller vil der være smart at give mere for billetten for at opnå mere komfort?

    Vi overvejer at booke ved Norwegian. Har du nogle erfaringer med dem?

    1. @ Carsten

      Economy sæder er generelt fine. Og med børn i jeres alder, er det ikke dem der risikerer at sidde klemt. De vil have fint med plads.
      Det har langt de fleste voksne også. Er du meget høj (190 cm) eller bred over hofterne, så kan et economy sæde være lidt trangt. For en familie på 5 er det dog noget af en udskrivning at opgraderer. R

      Jeg har ikke selv fløjet med Norwegian endnu (har to ture med dem i dette år).
      Det er nye Dreamliner 787 fly, hvor indeklima og sæder skulle være en bedre oplevelse. Deres opgradering ligger i den billige ende, men stadig min 2000 ekstra pr. billet.

    2. Vi har selv for nyligt købt billetter til USA og jeg mener at Norwegians priser ofte ligger lavt i de forskellige søgemaskiner. Til gengæld skal I være opmærksom på at deres billigste billet ikke inkludeter indchecket baggage og forplejning (og sikkert også andre ting) mener at de anbefaler at man opgraderer fra Economy til Economy flex for at få disse fordele billigst. For vores vedkommende gjorde det at billetterne ikke længere var attraktive, selvom de umiddelbart lå lavt i søgemaskinerne.

        1. Hej Jacob

          Nu har jeg fløjet med Norwegian mange gange, og det kommer selvfølgelig an på, hvad du vil. Men deres mad koster seperat 250 kr, og en sandwich på Lagkagehuset koster ca. 50 kr, og den må du godt tage med i flyet. Personligt er jeg holdt op med at tænke så gammeldags på rejser. Nok fordi jeg synes, at flymad generelt er ulækkert. 😀

          Indchecket baggage er også fint nok, men man må altså have 10kg med i håndbage og så kan et par have en fælles kuffert, som burde være fint nok. Alt efter hvor lang tid man ønsker at være i USA. Hvis man skal på ferie i 7-14 dage, virker det lidt mærkeligt, at to personer skal have 60 kgs (10+10+20+20) baggage med. Medmindre man selvfølgelig regner med at købe en masse i USA.

          Tilsidst er der pladsreservation. Det er især vigtigt, hvis man er en stor familie. Når min kæreste og jeg har fløjet, har jeg aldrig oplevet ikke at sidde ved siden af hinanden, selvom vi ikke købte pladsreservation. Hvis man rejser med børn, ville jeg købe det.

          Alt det for at sige at jeg er fan af, at jeg selv kan fravælge flymad og baggage og spare penge. :D. Jeg vil opfordre folk til i det mindste at tænke over, om de virkelig behøver de ting, som der tilbydes på Lowfare+. Det er jo fint, hvis man mener det, men hvis man er to personer, er det altså 1.000 kr. man kunne bruge på sin ferie i stedet.

  11. Ang. fly til USA – jeg har kig på fly med AirBerlin men kan se de ikke er medlem af rejsegarantifonden. Ville du (eller andre) vælge dem alligevel eller bestiller I fly via sider som flybillet.dk da jeg kan se de er medlem… Jeg har altid bestilt ved flyselskaberne men denne gang skal jeg afsted med en større flok og “better safe than sorry”!

    1. @ Kenneth

      Reglerne er ændret fra juli, 2015. Se mere her: http://www.evm.dk/nyheder/2015/15-04-16-rejsegarantifond

      Selvom flyselskabet ikke er medlem af rejsegarantifonden, er du garanteret hjemrejse via rejsegarantifonden.
      Det sørger en ny lov og et ekstra gebyr (på 2 kr.) på flybilletter for.

      Hvis du køber direkte hoa Air Berlin, gælder denne regel.

      Hvis du har købt billetten via en rejseside, så er det den og dens medlemskab af rejsegarantifonden der skal sikre dig hjemrejsedækning.

  12. Hej
    Har kigget lidt rundt på det du har skrevet. Fin side . Da jeg ikke har været i usa før og har svært ved at begrænse mig tænkte jeg at du måske ku hjælpe lidt .
    Jeg vil gerne lande i la og køre rundt i en uge og så flyve til Washington og være nogle dage og så slutte i new York med 4 nætter .og hjem .i alt 14-16 dage med god tid i bilen og ik for langt .mvh sussi

    1. @ Sussi

      Tak for ros.

      For rigtig at opleve vestkysten skal man afsætte tre uger, så det er et stort kompromis at nå noget på en uge.

      En kort roadtrip kunne se sådan her ud:

      Du får ikke meget ud af den dag du lander i LA.

      Dag 2 – LA

      Dag 3 – LA og videre til Lake Havasu

      Dag 4 – Lake Havasu til Grand Canyon

      Dag 5 – Grand Canyon til Las Vegas (lang dag)

      Dag 6 – Las Vegas

      Dag 7 – Fly: Las Vegas til DC.

      Dag 8 – DC (du behøver ikke bil i DC og New York)

      Dag 9 – DC

      Dag 10 – DC til New York med bus eller tog.

      Dag 11-14 – New York.

  13. Hej Rene,

    Ved du om det er okay at have to onewaybilletter til USA eller skal det bookes som en retur?

    Hilsen Maja

    1. @ Maja

      Når du skal igennem immigration kan du blive spurgt om, hvor længe du skal være i landet. Eller en variation om, hvornår du skal hjem.

      Jeg har aldrig skulle vise en returbillet, men blot sagt hvad dato jeg flyver hjem.

      Skulle de gå grundigere til værks, så har du en bilet til hjemturen (som jeg læser dit spørgsmål), den er blot købt som enkeltbillet.

      Hvis det kun er billetten til USA du har købt og ikke hjemturen – kan det være du får lidt flere spørgsmål i immigration.

      Men det er altså kun hvis det når dertil. Som sagt, har jeg aldrig skulle vise en billet – blot sagt hvornår jeg rejser hjem.

  14. Hej Rene

    Vi kigger på billetter til USA (Los Angeles), og har fundet billetter til ca. 4000 pr pers. t/r. På udrejsen har vi 1.50 i Heathrow inden næste flyafgang – vil du mene at det er nok i så stor en lufthavn? Og hvordan med bagagen, bliver den videresendt automatisk?

    Hilsen Henrik

  15. Hej Rene’

    Vi skal en tur til Miami med familien . I den forbindelse har vi booket en minibus der skal transporterer os fra lufthavn til Hotel. Pink Shuttle som transportselskabet hedder har bekræftet afhentningen . Men i mailen står der at chaufføren vil vente 40 minutter efter vores egentlige landingstid. Har du nogen ide’ om der er nok tid til at komme igennem systemet og nå at få udleveret vores bagage på 40 minutter ?

    Med venlig hilsen
    Finn Poulsen

    PS . Stor hjælp fra din side i forb. med ESTA ansøgningen . Tak

    1. Hvis du skal gennem immigration og customs i Miami så tror jeg ikke du er igennem indenfor de 40 minutter.

    2. @ Finn

      40 minutter er nok i underkanten.

      Jeg gør altid det, når jeg henter bil, at jeg sætter afhentningstidspunktet 1-1.5 time efter ankomst.

      I bør gøre det samme. I værste fald skal i vente lidt på bilen, fremfor den kører fra jer.

  16. Hej Rene.

    Super side med masser af inspiration til den kommende USA-tur.

    Lige et spørgsmål vedr. Flybilletter. Vi er en familie på 5 som vil til USA næste sommer.

    Vi er låst af skolernes sommerferie og skal derfor rejse i uge 29-30-31 dvs. juli og august.

    Flybilletter fra Aalborg med 1 stop i enten Amsterdam eller Frankfurt ligger omkring 7-8000. De er steget lidt siden vi begyndte at kigge. Anbefaler du også at vente med at købe billetter til 4-6 måneder før afrejse når man skal rejse i højsæsonen?
    Har snakket med Kilroy som anbefaler at købe med det samme, da de kan se at der begynder at være småt med billetter på det tidspunkt. Men de lever jo også af at sælge billetter….

    1. @ Jacob

      Tak for ros.

      Som jeg skriver øverst på denne side, så kan jeg ikke sige noget om hvad der er billigt.

      Min anbefaling er, specielt når jeres udskrivning er pænt stor, at købe når det ligger indenfor jeres budget.

      Min egen erfaring med billetter er, at prisen ikke nødvendigvis stiger jo tættere på du kommer, men udvalget af afgange falder.

    2. Hej Rene.

      Super god side som vi allerede har haft meget glæde af, da vi var i Florida i sommeren 2014. Vi fulgte mange af dine råd om forskellige sightseeing ideer osv.

      Vi har i maj mdr. i år bestilt vores næste rejse til USA, som går til New York i påsken 2016. Vi var heldige at få nogle billige billetter fra Billund til New York med en mellemlanding i Frankfurt. Vi skulle vente ca. 1-2 timer i Frankfurt på både udrejsen og hjemrejsen.
      Nu har vi så fået mail, at vi på hjemrejsen skal vente 5.30 time. i Frankfurt. Det er vi selvfølgelig rigtig trætte af og mener at de tager os lidt ved næsen, da vi kan se at rejsen stadig kan bookes fra Frankfurt til Billund på det “gamle” tidspunkt. Vi bestilte tidligt med gode rejsetider og billige priser og nu skal vi så “bøde” for det.

      Har du nogle erfaringer med dette? Vi tænker om det kan betales sig at klage til flybillet.dk som vi har bestilt billetterne igennem eller til Lufthansa.

      VH

      Anette

  17. Hejsa
    Jeg har et spørgsmål vedr. den blå toldseddel som man udfylder i flyet. Hvad skal man skrive på den? Er det alt det andet man har pakket i kufferten udover tøj?
    Rejser til Florida på søndag ;0)
    Hilsen Helle

    1. Du skal formentlig bare krydse “no” alle steder. Personlige ejendele, som du tager med både ud og hjem eller forbruger på turen, skal ikke deklareres.

      Hvis du kigger her:

      http://usainternship.com/wp-content/uploads/US-customs-declaration-form.jpg

      kan du læse det igennem i ro og mag hjemmefra. Det eneste lidt specielle punkt er i mine øjne pkt. 13. Du har formentlig midler med, der kan betale over $10000 i form af dine kreditkort. Spring op og fald ned på det – det er kun kontanter og kontantlignende ting, der menes.

    2. @ Helle

      Her kan du se hvordan toldformularen til USA ser ud.

      Hvis du medbringer noget til USA udover, hvad en normal turist rejser med, så vil du skulle oplyse det. Men det gør du kun hvis du er der i forretningsøjemed, så du skal blot sige nej til de uddybende spørgsmål.

      Der er mange ting fra DK du gerne må medbringe til USA som turist, uden at skulle oplyse det. Undtaget er dog alle ferske fødevarer, frugt og nødder.

    3. Hej!
      Super god hjemmeside.
      Jeg står, og skal på min første tur til USA (Los Angeles) om små 2 uger. Jeg har tjek på alt!
      Jeg sad og tjekkede min flybillet igennem, igen, og opdager noget der gør mig utrolig nervøs!
      På hjemturen, skal jeg skifte i Dulles Lufthavn mod Frankfurt, og jeg har kun 40 minutter!! Jeg flyver med det samme flyselskab (United Airlines som flyves af Lufthansa) mit spørgsmål er: kan jeg nå det?? Flybilletten er bestilt, så jeg får helt mavenpine nu. Men tænker, at siden jeg flyver med samme selskab, burde der være en chance?

      Mange hilsner, Line

  18. Hej Morten,

    Herlig hjemmeside, med gode fif, ideer og erfaringer.

    Inden jeg skiftede arbejde for et år siden, rejste jeg i 7 år som eksportsælger, heriblandt i Nordamerika. Typisk havde jeg 4-6 rejser om året til Guds eget land, og har optjent en masse erfaring fra de mange lufthavne som er af megen forskellig karakter/logik.

    1 ting syntes jeg du skal tilføje ifm. flyrejsen. Mange bliver overraskede over at man skal afhente sin bagage ved connection/mellemlanding ved den første destination man kommer til i USA. For dem der selv arrangerer deres ture, og evt. er så modige at booke connection med andet flyselskab/alliancepartner, kan denne overraskelse blive rasende dyr. For har du for kort connection kan du nemt miste din flyver, og dermed den videre tur på den planlagte billet.

    Selv med diverse fordelskort, kan en connection nemt tage to timer i de “tunge lufthavne” som EWR, JFK, ATL, LAX og ORD. Selvom ventetid i lufthavnen er dræbende for mange, ser jeg det som en klar fordel frem for ventetiden til din bank, for at forhøje kreditgrænsen til nye flybilletter.

    1 ekstra detalje for alle der evt. rejser gennem CDG (Paris – typisk med AF) husk at der IKKE må/kan bringes alkohol ind når man er i transfer.
    Hvorfor frøæderne bliver ved med at forsøge at hjælpe deres egne tax-free shops aner jeg ikke. Men så sent som i august på familiens sommerferie, fik en yderst ilder herre fra Sydeuropa taget sin, ellers billigt indkøbte vintage champagne, i CDG.
    Kan forøvrigt berette at selvom manden havde sovet hele vejen på business class fra Dulles, så virkede han MEGET morgensur da security tog hans Salon champagne.

    Igen – dejlig hjemmeside Rene, alt godt fremover.

    MVH

    The Raven
    Og så lige et indspark til Antje: Helt fint du som fagperson og rejse arrangør bidrager til en vigtig debat, men dit første indlæg er helt ude i Yosemite!
    For mig at se er det blot en tydeliggørelse af at du kan høre Fenrisulven glamme!

    Det er fantastisk at i (rejsearrangører) er der til at hjælpe de kunder der ikke tør selv, men det er heldigvis en uddøende race, sammen med grisefesterne, Tyrkiet eksperten og andre levn fra den spæde rejse barndom.

    1. Hej Rene,

      Tak for en fin side med masser af god rejseinspiration. Jeg finder den dog ikke ligeså fyldestgørende som highways-usa.com der har meget mere information. Men mon ikke det kommer, du har vel ikke oprettet denne side for dine blå øjnes skyld og har et firma bag, som skal tjene penge på den ene eller anden måde.

      Og så lige et indspark til ravnen – du er da en ynkelig klaphat som gemmer sig bag et synonym varslende død og ødelæggelse. Ravnen er kulsort ligesom dit sind.

      Her er det heldigvis ingen Fenrisulv men en ølhund som glammer.

      Mange hilsener
      Ivan

      1. @ Ivan

        Der kommer ikke mere grundig information, for det her er “for mine blå øjnes skyld” 😉 Jeg har et fuldtids job til dagligt og denne blog er blot et hobby projekt.

        Henrik, som har Highways (vi kender godt hinanden, gennem snart fem år), har en anden slags blog end min.
        Jeg rejser mere i USA end han gør og har lagt min vægt på rejseoplevelser som passer til den type læsere som kommer forbi min blog. Henrik går mere i dybden med en række praktiske ting, men det er ikke det folk kommer efter på min side. Langt de fleste ved det allerede, eller har læst det på Henriks side.

        Ps. Prøv og hold tonen sober. Det var ikke Ravnen som startede debatten, men gør den ganske givet ikke bedre. Prøv og ignorer det.

  19. Der har været lidt frem og tilbage mht. hvem og hvad der er dækket af rejsegarantifonden.

    Faktisk er det ikke så svært at finde ud af, da rejsegarantifondens hjemmeside er super overskuelig og de gør et godt stykke arbejde med at forklare tingene.

    Jeg har samlet de info som er relevant for dig som vil booke selv og nedfældet nogle af de svar jeg har givet hist og pist i kølvandet på kommentarer der er faldet her på bloggen og på Facebook.

    Det er god læsning som jeg tror du vil sætte pris på, hvis du går med tanker om at booke en tur til USA på egen hånd. Og også god læsning hvis du foretrækker hjælp fra andre til at lave din booking.

    https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/book-din-egen-rejse-til-usa-og-behold-et-sikkerhedsnet/

  20. Hej Rene,
    Du er eksperten, derfor spørger vi dig! Du virker som én der altid siger; vi skal undgå rejsebureauerne. Men hvad er dit svar nu??? Det vil vi rigtige gerne vide.
    For du mener; at booke via nettet er sagen, men når nu samtlige nationalparker i USA er lukket pga. det mislykkede budgetforlig i USA, er vi nu er endt som gidsler med et stort tab, hvad skal vi så gøre? Ja, Nationalparkerne er lukkede, og vi kan ikke besøge dem….det var ellers meningen!
    -Og vi kan desværre sende regningen til nogen som helst, netop fordi vi har booket på nettet….!
    Og endnu værre, vi er ikke beskyttet som forbruger. For dit råd er, undgå rejsebureauer.
    Tja, er det nu så smart?
    For de to er ikke dækket af garantifonden versus lov om pakkerejser som er lige med et rejsebureau, som ellers skulle komme dem til undsætning og hjælpe dem. Så hvad skal de så gøre nu? Ringe til Momondo som du hele tiden henviser til? Eller hjemmesiden de har booket på nationalparken på? De er nok ikke på job…
    Det er godt at spare, men det kan blive dyrt i sidste ende!
    Dette er en tænkt situation, men meget aktuel.
    Ser dit svar i møde. Kom nu frem Rene!
    Forklar hvorfor dine besøgende ikke skal købe deres rejse hos et rejsebureau? For der findes faktisk rigtige mange rejsebureauer som er rigtige dygtige, hvor kunderne er dækket uden en mer pris……
    Mvh Antje Reither

    1. Hej Antje
      Det lyder lidt som om du selv har med et rejseselvskab at gøre, og gerne vil have flere kunder i butikken, har jeg ret ? 🙂

      Om du rejser med rejseselvskab eller planlægger selv så kommer du ikke ind i nogle national parker lige nu…. de overnatninger du måtte have bestilt i nationalparkerne får du refunderet lige meget om du har bestilt selv eller igennem rejseselskab….

      Da national parkerne på en gennemsnitlig roadtrip max udgør 30 % af turen tvivler jeg på at folk der har købt gennem rejseselvskab får annulleret hele turen og alle pengene tilbage…..Men kan være jeg tager fejl !!

      Måske du så med en rejse gennem et rejseselvskab får refunderet lidt mere af rejsenspris for de dage du skulle have været i nationalparkerne…. men dette beløb overstiger formentlig ikke besparelsen ved en 3, 4 eller 5 ugers tur du planlægger selv 🙂

      For mange er det jo også netop dette at finde fly, bil overnatninger mm. selv, der er spændende.

      De der ikke vil dette, ikke tør dette mm. har jo så heldigvis muligheden for at få hjælp at et rejse selvskab.

      Men held og lykke med dit eget rejseselvskab og tak til RENE for råd til nogle fantastiske ture jeg og min familie har haft til USA. ( Arrangerede selv og elskede at sætte mig ind i tingene og vi sparede en masse penge)

      Husk at Rene på ingen måde bestemmer eller pådutter folk noget…. Han fortælle bare om sine erfaringer og hvad han selv ville gøre i sådanne situationer.

      Du fortæller vil også dine kunder hvad du synes ville være bedst de gjorde når de spørger dig til råds ? Du får enda penge for denne ulejlighed hvilket Rene ikke gør 🙂

      Morten

      1. Hej Morten,

        Tak for dine gode synspunkter, og langt hen ad vejen er jeg også helt enig med dig. Du overser dog nogle helt essentielle fakta, og blander tingene lidt sammen. Faktum er nu engang, når du selv sammensætter din rejse er du ikke dækket af rejsegarantifonden og lov om pakkerejser. Sådan er loven, punktum.
        I praksis betyder det, at du ingen rettigheder har når noget går galt. Lad mig give dig et eksempel; du har booket et hotel i New York, når du ankommer, er hoteller overbooket, dvs. det du har betalt for kan du ikke få da hotellet er fyldt. Endnu værre hotellet er lukket. Hvad nu? Du har nemlig ingen rettigheder som dansk forbruger når du har booket direkte på hotellets website. Havde du booket hos et rejsebureau, var det deres opgave at løse problemet, for de har solgt dig en vare. Hvis det ikke er vigtigt, så er nettet jo fint.
        Rene er en enorm inspiration, og skriver rigtig godt til glæde for mange. Det anfægter jeg slet ikke, synes blot at I som forbruger bør være bedre dækket. Det var et velment råd, så I rejser sikkert på eventyr med Rene som inspirationskilde.. bedste hilsner Antje Reither

        1. Du har ret med rejsegarantifonden men booker du den FØRSTE overnatning sammen med flybilletten så er du også dækket af rejsegarantifonden… Og det med hotellet er lukket mm. Ja det er rigtigt.. Men igen hvad er chancen for dette ../ og mange booker jo gennem fx hotels.com så det er vel dem der skal gøre det samme som et rejseselvskab.
          Morten

          1. Hej Morten,
            Det kan besvares med et klart; NEJ, for du har ikke ret.
            Mange forbrugere tror de er dækket når de køber 2 ydelser på nettet, men det er ofte ikke tilfældet, da man fra samme site bliver dirigeret videre til en anden hotel eller biludlejnings site, så man handler i god tro, desværre matcher det så ikke virkeligheden!
            Du er dækket såfremt du eks. køber en flybillet og et hotel (en overnatning) fra samme udbyder, dvs. du får en faktura hvor begge ydelser står på samme faktura, og udbyderen i øvrigt er et dansk firma. Men husk også, at du kun er dækket ind af de 2 ydelser, din flybillet og den ene nat, resten som du måske selv har booket er du ikke dækket for, da du ikke har købt et samlet arrangement.
            Og blot for en ordens skyld; så betaler ingen kunder noget som helst for at få et tilbud af et rejsebureau, det er en helt gratis service. Men lad os stoppe her.
            Bedste hilsner fra Antje Reither

    2. Hej Antje
      Nu kan der selvfølgelig godt være flere, der hedder Antje Reither og som interesserer sig for rejser i USA, men mit gæt vil være at du er partner i Svane Rejser (som bl.a. arrangerer rejser til USA) 🙂 Hvis dette er tilfældet, synes jeg du burde tone rent flag i dit ret offensive indlæg.

      Personligt synes jeg kun det er positivt med Renés super informative hjemmeside. Og så er det jo op til folk selv om de selv vil planlægge deres rejse eller få et rejsebureau til det. Der er jo fordele og ulemper ved begge dele:-)

      Mvh.
      Kasper

    3. @ Antje

      Jeg har aldrig kaldt mig selv ekspert (dine ord). Jeg siger heller ikke, at du altid skal undgå rejsebureauer (dine ord).

      Dit tænkte eksempel med nationalparkerne er aktuelt, men synes ikke det fortjerner den tone du holder i din kommentar eller kommunikation med Morten.

      De personer der kommer på min side for at finde inspiration og svar til deres roadtrip, er voksne, oplyste mennesker som er indstillet på at gøre tingene på egen hånd. Det medfører nogle ricisi som de enten selv er klar over, eller jeg gør opmærksom på, hvis de skriver/spørger om noget som jeg kan se kan blive et problem.

      Jeg har også personer som blot ville have en sidste “seconnd opinion”, inden de fortsætter med deres køb af rejse hos et rejsebureau.

      Hvad angår den budgetsituation der er i USA, så er det træls, men det er ikke verdens undergang. USA er verdens bedste land at opleve det uventede i for der er ikke mangel på noget (overnatning, andre oplevelser eller andet som må ændres grundet shutdown). Hvis budgettet ikke er til at finde et nyt motel, hvis der ikke er åbent i en nationalpark, så er budgettet ikke til at rejse derover i første omgang. Dermed ikke sagt at det ikke er træls, for står du der med en stor familie, så kan forventningerne få et dyk, og det kan være en udgift, i værste tilfælde, på nogle tusinde (men igen, budgettet bør være til det og de rejsende er klar over det).

      Et eller flere besøg i en nationalpark er på manges program på en roadtrip, men de udgør en forsvindende del af den samlede mængde overnatninger og oplevelser. Jeg ser det derfor ikke som en ødelagt ferie eller ødelagt økonomi, hvis nogle overnatninger eller oplevelser smutter grundet den situation der er i USA lige nu. Irriterende hvis du ikke kan få pengene tilbage, hvis tingene er booket enkeltvis på egen hånd, men det er en indstilling de besøgende på min side i langt de fleste tilfælde er villige til at tage, for så at finde billetter, bil og overnatninger til priser som passer bedre til deres budget, ønsker, behov mm.

      1. Hej,

        Jeg vælger at svare jer samlet, håber det er ok med jer.

        Jeg vil starte med tonen i debatten som Rene nævner i sit indlæg. At den er ufin fra min side. Jeg beklager oprigtigt hvis den har virket stødende, det har aldrig været min hensigt.
        Når det er sagt, synes jeg måske; at Kasper bliver lovlig personlig iht. mig.
        For er det her ikke et forum for private til private? Fordi jeg beskæftiger mig med rejser, og ja, jeg er partner hos Svane Rejser, så er jeg også en privat person med holdninger? Hvad fordækt er der i det. Jeg bruger endda både mit for- og efternavn.
        Jeg har intet problem med at melde ”rent flag”, som Kasper kalder det.
        For at holde debatten sober vælger jeg netop at skrive som privat person. Især fordi debatten er vigtig.

        At mennesker vælger selv at sammensætte sine rejser, er jo op til hver enkelt. Heldigvis. Endnu bedre at få inspiration af mennesker som Rene Frederiksen er da verdensklasse. Mit budskab var blot at gøre opmærksom på de farer der lurer ved selv at sammensætte sine rejser. Det er vel legitimt i et forum som dette. Eller er det?
        Jeg frygter ikke at nogen tager brødet ud af munden på mig, fordi de selv sammensætter deres rejser. Det jeg blot prøvede at gøre opmærksom på, var at rejsebureauerne sælger rejser med en indbygget tryghed til forbrugeren. Fx hjælper vi i øjeblikket gæster med at ændre deres reservationer i Grand Canyon til ophold i Monument Valley eller andre steder. Dette gør vi selvfølgelig uden udgift for vores gæster.
        Man kunne sammenligne det med, at ingen rejser oversøisk uden en rejseforsikring! For de fleste mennesker sammensætter selv deres ønsker til en rejse, sender det til et rejsebureau som giver et tilbud til de ønskede destinationer, tit med store besparelser for kunderne, da rejsebureauerne ofte køber ind med storrabatter til fordel for kunderne; og så er de dækket af rejsegarantifonden. Er det så forkert?

        Mvh Antje Reither

        1. Hej Antje
          Hvis du skriver som privat person hvem er VI så ?? Du skriver bla. i dit første indlæg at det vil VI gerne vide !!
          Jeg fornemmer at du udelader en del fakta for måske at “skræmme” nogle til at booke hos en rejsebureau.
          Når du bestiller din flyrejse hos flyselskabet og tilkøber konkursdækning til hele 20 kr. så er du dækket mod konkurs af REJSEGARANTIFONDEN.
          Køber du 1 overnatning sammen med flybilletten i samme selvskab (samme faktura) er du dækket af REJSEGARANTIFONDEN.
          Dem der måtte have bestilt overnatning i nationalparkerne nu de er lukket får deres penge igen og kan selv booke noget i bla, Monument valley.

          Disse store rabatter du snakker om på hoteller er måske nok korrekt… men det er jo så også på store kæde hoteller-moteller mm.
          Jeg og mange andre sætter stor pris på fx. at bo på private BED & Breakfirst, lokale (privat) moteller mm. og her har i vist ikke disse kæmpe rabatter. Tvivler også på at i kan komme meget lavere end de 300 – 400 kr. pr. overnatning som du selv kan finde. Måske i så her bedre hoteller, men hvad skal man med det… skal jo kun sove der på en roadtrip.

          Så jeg mener bestemt at Rejsebureauerne har deres berettigelse for dem der gerne vil have tryghed for at de fungere, og kan få hjælp hvis der opstår problemer. Typisk forsigtige folk der ikke orker at sætte sig ind i tingene, ikke kan sproget osv.
          Men for folk der har mod på at sætte sig lidt ind i tingene og kan lide at planlægge selv og få andre oplevelser end dem rejsebureauerne tilbyder, de skal bare klare det selv…..

          For selvfølgelig er det dyrere at booke igennem et rejsebureau end at gøre det selv på et 3-5 ugers roadtrip. Men det kræver en del forberedelse og arbejde, mange elsker dette…. hvorfor så betale et bureau for dette arbejde.

          Så kan der sikkert i yderste uheldige konsekvent være en risiko for et overnatning glipper ved overbooking, konkurs mm. men de små penge har du jo allerede sparet ved at gøre det selv 🙂
          Men jeg kender mange der planlægger/bestiller selv og ingen af disse har været ude for nogen af disse tænkte eksempler du kommer med.

          Dit fjernsyn til 8.000 kr. kan jo gå i stykker i morgen!!! Så hvorfor ikke tegne en forsikring til 2000 kr som dækker hvis det gør ???? Fordi chancerne for det sker er meget lille… så tager chancen og spare de penge.

          Men at fortælle folk at det kan BLIVE meget dyrt at have gjort det selv er direkte løgn, hvis man lige sørger for konkursdækning mm.

          Morten

          1. Lige en sidste ting… Hvis du ikke selv kan se at dit første indlæg er temmelig fjendtligt?? Så tør jeg da ikke korrespondere med Svane Rejser…. Jeg kunne jo risikere en fjendtlig behandling uden det var deres mening 🙂 Ironi kan forekomme!!!

    4. Hold op hvor er det uprofessionelt af dig Antje Reither! Uanset om du skriver dit indlæg som værende privatperson eller som repræsentant for Svane Rejser er dit indlæg i den grad alt lige fra barnligt til groft! Hvis du er i tvivl om hvorfor det bliver opfattet sådan, så udpensler jeg meget gerne. Men fornemmer det nok ikke er nødvendigt.

      Hvis du ikke er interesseret i at kaste dårligt lys over Svane Rejser, så burde du nok ikke have skrevet dit indlæg i den tone – eller have valgt at være anonym. For debatten er da helt sikkert interessant, hvis man (hvilket ikke er tilfældet for dig) kan finde ud af at holde den i en sober tone.

      Der er fordele og ulemper ved at bruge et rejsebureau – det kan selv du sikkert være enig i. Men det eneste du får ud af dit indlæg her er at latterliggøre dig selv, rejsebureauerne og ikke mindst Svane Rejser. Uanset hvordan du argumenterer og prøver at retfærdiggøre at det er okay at skrive som “privat” person, så er du det jo ikke og din repræsentant af øvrige kolleger i branchen forestiller jeg mig ikke bliver vel modtaget.

      /Helle

      1. Kære Helle,
        Du bevæger dig på et niveau, som ikke engang er værdig at kommenter.
        Mvh Antje Reither

    5. @Antje Reither
      Det er for mig fantastisk hvordan du organiserer din “gammel” viden i en ny verden. Kommer lige nu tilbage fra USA for xxxte gang og går alt post lidt mere nøjagtig igennem og fandt denne hissige debatten. Virker lidt som da gamle Fotoforettninger forsvarte filmrullene som måtte købes hos dem, så fremkaldes med en uges ventetid og måtte betales, om det blev kun deler af de 36 bilder til noget eller alle. Der var meget sikkerer hos fagfolk mente de.
      De var stærk modstandere af digital Kamera, som gjordt folk uafhængig af deres monopol. Kodak, en af verdens største Konserner gik i mai konkurs.

      Whooow! Vi er i 2013 Antje og kan følge via ABC eller NBC apps på nyheder fra USA som hver amerikaner gør og jeg ved alt om det som sker på samme sekund som du gør som Rejsearrangør. Verden ser anderledes ud idag. Presidenten får måske nyheder sammen med os andre og dette vises ofte når de sidder i hvide huset og ser på Breaking News….

      Når jeg har lyst til Yosemite Nationalparken, har jeg set, at der var store brande i en stund og fulgte brandmandskabet på nær hold og live! fra dag til dag. Hvor mere ved du?
      Jeg vil gøre som de lokale og følge med og booke som en amerikaner når jeg kommer frem. De har også internet og WiFi og er faktisk længer frem med informations udveksling.
      De ringer ikke til Danmark, for at få sikret sig via en rejsegarantifont.

      Ingen I USA ved mer, end Politiet og brandmænd – eller forhandlingsparter i budget forhandlingerne som bliver interviewet – live – derover. Ingen kan give rejsebureauer mere viden idag. Den forspring er tabt og vi har mulighed og følge med på samme linje som Du gør.

      Det som har alltid forstyrret mig, var de flokke med folk som år efter år kom fra hele verden og bliver sluset gennem rejsearrangører de samme steder alle sammen. Så og hørte de utroligste historier som blev strikket sammen, som velkomne fik at vide fra arrangøren eller en uvidende dansk eller lokal guide

      Så også fra mit vindue der jeg boede, at et kvarter før en bus med turister kom – kom altid en vietnameser syklende, åbnet sin kiosk med alle Souvenir som folk skulle købe til vanvittige overpriser. Bussen stoppet lige der og folk skulle skynde sig ægte souvenirer (fra Singapur). 200m derfra var en indianer shop, som solgte ægte ting, til en brøkdel af prisen. Da kom Turistene aldrig, fordi Vietnameseren arbejdet sammen med Rejsearrangøren her i Europa. Det er for mig som driver folk som køer i samme retning på samme stien.

      Aldrig undervurdere folks intelligens Antje. Pyramiden er vendt på hoved idag og dem som var på toppen og silet ud og solgte information til massen, er nu i bunden og forsvarer deres yrke med kløer og næb – som jeg oplever hos dig her på siden.

      Takket være René og hans side, bliver denne udveksling af erfaring ikke så ensidig, som i et rejsebureau. Det kan være undtagelser, men jeg ser det samme struktur også i 2013.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada