På min første Roadtrip i USA var bilen blot et transportmiddel og turen en måde at komme fra A-B.
Sådan er det ikke længere.

I dag er selve køreturen en ligeså stor del af en Roadtrip som den enkelte destination. Valget af bil har også en stor indflydelse på den samlede oplevelse.

Valg af område

Der er ikke nogen områder i USA man ikke kan få en god Roadtrip ud af. Personligt forbinder jeg ikke storbykørsel og motorjevskørsel med en Roadtrip. De store oplevelser og følelsen af frihed får man først når man bevæger sig ud i det ‘rigtige’ USA

Mine valg af destinationer var tilfældige i begyndelsen. Nu er mit mål at nå en overnatning i alle stater, så mine valg fremover vil være farvet af dette, men som ny ud i Roadtrips er der frit valg på alle hylder.

Man kan groft dele USA ind i 5 områder: øst, vest, nord, syd og midtvesten.
På en 3 ugers Roadtrip er det dog utopi at tro, at man kan nå at dække en af de 5. Man kan sagtens nå at køre staterne igennem, men man vil ikke rigtig have tid til at få nogle oplevelser med.

Mit råd er at man indsnævre sit område og prøver at få så mange oplevelser som muligt med. I 2005 brugte jeg 2 uger i 3 stater: Californien, Arizon og Nevada og fik end ikke set de allerstørste attraktioner. Californien alene indeholder rigeligt til at underholde en familie i 3 uger. Kunsten er at gå på kompromis. Ved man eks at man ikke kommer på de kanter igen i lang tid, så vil det være synd ikke at forbinde en tur til Californien med en tur til Las Vegas. Og når man alligevel er der, så bør man tage et smut forbi Grand Canyon og Death Valley og måske endda Yosemite National Park.

Skal man se lidt økonomisk på det, så er der ikke nogen af de byer som der flyves billigt til fra Danmark, som ikke danner et godt udgangspunkt for en Roadtrip.
Da de sydøstlige stater er meget varme og har høj luftfugtighed i august-December/Januar, så er det en god idé at lægge sin tur til eks. Florida i februar/marts. Det er uden for sæson for de fleste flyselskaber og man kan eks. flyve København-Atlanta og tage en rundtur i syden til en god pris og i et behageligt vejr.

Planlægning af ruten

Når jeg ved hvilken by jeg flyver til og fra, går planlægningen for alvor igang.
Jeg benytter mig af internettet, bøger og road atlas til at finde de store attraktioner. De store road atlas er super til at skabe sig et overblik med og så har de fleste gode anmærkninger af diverse attraktioner og scenic routes (naturskønne vejstrækninger).

Når de er på plads, begynder jeg at kigge på selve ruten.

Jeg benytter Microsoft Street & Trips til at planlægge ruten i detaljer. Det er et super ruteplanlægnings program som, via nettet, er opdateret med de seneste vejændringer og vejarbejde. Rejser man i bjergene i vinterhalvåret, så viser det også hvilke veje der er sæson-lukkede.

Udover at vælge sin rute fra A-B, via diverse stop, så har det også et register over bl.a hoteller og restauranter i stort set alle amerikanske byer.
Da jeg helst undgår de store byer, så er Street & Trips perfekt, når man skal finde et hotel, motel eller bed and breakfast ude midt i ingenting.

Antal kilometer dagligt

Hvor langt man skal eller kan køre dagligt er meget forskelligt.
Selvom 300 kilometer på en dag ikke lyder af meget, så er det mange ting at tage højde for.

Kører man i et naturskønt område, så skal man regne med at skulle stoppe op en del gange for at se det hele og tage nogle billeder. Kører man rundt i bjergene skal man tage højde for en lav hastighed. Skal man ind og se en attraktion, så tager ting ofte længere end man regner med.
For ikke og tale om pit stops (toiletbesøg, proviantering, frokost, turistkontorer mm.)

Der skal også være tid til afstikkere så man får noget spontanitet ind i turen. I 2008 drejede vi fra mod Needles Overlook, Utah uden at vide hvad det var. Det var en omvej på små 40 miles, men vi har ikke fortrudt. Du kan se videoen her: Needles Overlook

Amerikanske færdselsregler

Færdselsreglerne i USA adskiller sig ikke meget fra de danske. Kan man læse skiltene kan man finde rundt og selvom det er miles i stedet for kilometer, så er bilernes speedo også i miles, så ingen omregning nødvendig der.

Hastighed
I de fleste stater er den højeste tilladte hastighed 65 mph (105 km/t). Enkelte steder er den 75 mph (120 km/t).

Køre frem for rødt
En ting man lige skal vende sig til i USA, er muligheden for at dreje til højre selvom der er rødt. Medmindre andet fremgår af skilte, så må man køre frem og dreje til højre når der er rødt. De første par gange føler man sig lidt frem, men mange steder er der deciderede højre-svingsbaner som man ikke kan tage fejl af. Hvis man er i tvivl, så gør som lokal befolkningen.

4-way stop
Mange steder erstatter et 4-way stop skilt lyskrydset. Her gælder det om at holde tungen lige i munden, da det er først til mølle princippet der gælder. Gelm alt om højre vigepligt mm. Hvis du er 3. mand i krydset, så er du den 3. der må køre og de andre skal holde tilbage. Og det underordnet om du skal lige ud eller dreje. De fleste steder står disse 4-way stop i områder uden så megen trafik, så har man prøvet det et par gange, så går det nemt.

Cyklister
Der er langt mellem cyklisterne i USA (på nære i enkelte stater som gør sig meget i cykelturisme, bl.a. Iowa). Der er meget få cykelstier rundt om i USA, men hvis du kommer forbi en cykelist, så gælder de samme regler som herhjemme, at den blødeste trafikant har fortrinsret.

Rundkørsler
Dem skal du  lede længe efter i USA. Jeg kan kun huske at være stødt på dem et sted, nemlig i Mt. Horeb i Wisconsin.

Skolebus
Er man på ferie i USA når skolerne er åbne, så kan man ikke undgå at støde på en af de karakteristisk gule skolebusser. Holder en skole bus ind foran dig og sætter blinkene i gang, så skal du stoppe helt op og du må ikke overhale.
Hvis en skole bus i den modsatte retning er stoppet op og benytter sine blink, så skal du også stoppe helt op.
Alt forbikørsel af en skolebus som er igang med af- eller pålæsning er forbudt. Og er det en skole i et nogenlunde beboet område, kan du næsten være sikker på, at færdselspolitiet er i nærheden.

Færdselspoliti alle steder

Der er færdselspoliti alle steder og specielt steder man mindst venter det. De åbner vidder og snorlige veje med godt udsyn kan friste til at køre lidt for stærkt, men en highway patrol kan dukke op når man mindst venter det.

Vi har prøvet at køre i Nebraska hvor der var halvanden time mellem beboelse og måske 7 biler på hele strækningen, men mindst en af dem var en politibil.
Vi har også på 3 ugers roadtrip set flere stoppede billister end man ser på flere måneder herhjemme. Vi har dog været forskånet for at blive kaldt ind til siden endnu.
Sætter man sin fartpilot til hastighedsgrænsen så har man ikke noget at være nervøs for. På Motorvejene i de større byer, så finder man hurtigt ud af, at hastighedsgrænsen kun bliver overholdt sporadisk. Her er mit råd at følge trafikken (typisk 5 miles over hastighedsgrænsen). Det er mere sikkert at følge med, end hele tiden at blive overhalet. Specielt fordi lastbiler må kører samme hastighed som biler de fleste steder. Så selvom amerikanske biler er større end gennemsnittet, så er de stadig små i forhold til en 18-wheeler. Så keep up.

Praktiske råd

- Kryds stater på Highways (info centre).

- Toiletbesøg

- Gen-opfyldning

Sidst opdateret 14. april 2009