En måned på roadtrip i Californien – Søren

{lang: 'da'}
Tilbage til Hjælp til ruter i USA

Søren Christiansen 22/03/2011 at 18:26

Hej Rene Frederiksen.

Først og fremmest vil jeg skrive tak for hjemmesiden og de gode tips!

Jeg har 2 spørgsmål angående billeje, og da du er eksperten i dette, vil jeg da spørge dig til råds. Jeg og min kæreste skal på roadtrip i Californien fra d.1 juli 2011-31 juli 2011- altså ca. 1 måned.

Vores plan er således:

Los Angeles
San Diego
Joshua Tree National Park – Lake Havasu
Grand Canyon
Route 66 – Las Vegas
Death Valley
Yosemite National Park
San Francisco
Big Sur
Santa Barbara – Malibu
Los Angeles

Det første spørgsmål er : Kan vores rute lade sig gøre? Eller har du nogle ændringer? For at spare tid/vej.

Det andet spørgsmål er: Hvilken bil er bedst til sådan en rejse? Vi vil gerne have en solid, sikkert bil at rejse. Modellen er ret ligegyldigt og prisen skal helst ligge i den billige ende.

Håber du kan hjælpe os!

Hilsen Søren

René Frederiksen 23/03/2011

@ Søren

Tak for ros. Glad for at andre kan bruge mine råd til noget.

Ruten først.
Jeres foreslåede rute er slet ikke noget problem på 4 uger. Det er den klassiske rute som indeholder det bedste fra alle ferieformer.
Jeg vil foreslå en ændring så i får lidt mere med, men stadig har rigelig med tid til at tage den med ro og ha flere overnatninger flere steder.

Denne udvidede klassiske rute er 4300 km lang. Divideret ud på 25 dages kørsel bliver det under 200 km kørsel om dagen.
Den vil bl.a. tage jer forbi følgende:
LA, San Diego, Joshua Tree, Lake Havasu, Route 66, Hackberry General Store, Grand Canyon Caverns, Snowcap drive in i Seligman, Flagstaff, Grand Canyon, Monument Valley, Page (Horseshoe Bend og Antelope Canyon), Bryce National Park, Zion National Park, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley, Yosemite, San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Solvang og tilbage til LA.

I er afsted i 1 måned (30 dage) så det er rigelig med tid til at eks. køre op til Napa (nord for San Francisco), tage en heldags tur til Mexico mm.

Hvad angår bil, så er der frit valg på alle hylder. Der er ikke nogen steder på ruten hvor en bestemt bil gør sig bedre end andre (4-hjuls træk, stor frihøjde mm). Mht. til sikkerhed, så er alle lejebiler (via de sider jeg anbefaler) i god stand og ofte max. et år gamle. Så det er ikke sminkede lig man kører rundt i for at få det billigt.
Til 4 ugers bilferie ville jeg ikke vælge den allerbilligste (og dermed mindste) bil. I skal tilbringe rigtig meget tid i bilen og det er først og fremmest rart at kunne gemme alt væk i bagagerummet. Køber i evt. en køletaske (vil jeg anbefale) så kan den + jeres bagage godt klemmes ned i en eks. Ford Fusion eller Dodge Charger. Bilen er også lidt større end den billigste og i vil ikke føle jer som de mindste i trafikken. Hos eks. eBiludlejning kan sådan en lejes for 5200 kr, alt inkl. I skal ikke bestille en ekstra chauffør, da dette er gratis i Californien (læs nærmere her under Ekstra Chauffør).

Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >> Tilbage til Hjælp til ruter i USA
GD Star Rating
loading...
En måned på roadtrip i Californien - Søren, 5.0 out of 5 based on 1 rating
{lang: 'da'}

Der er lukket for kommentarer.