Hoteller, Moteller og Bed and Breakfasts i USA
Jeg har overnattet mere end 110 forskellige steder i USA på alt fra vandrehjem (hostels), bed & breakfst til ferie resorts.
De fleste af mine overnatninger har været på moteller og hoteller (typisk kæder) og baseret på erfaring har jeg i dag en række ‘sikre’ steder som jeg, uden at undersøge nærmere, trygt holder ind og overnatter på.
Folks rejseform er forskellig og for nogle kan det være prisen der gør valget for dem. Jeg hælder selv mere til bekvemmelighed og kan godt vælge et motel eller hotel som ligger mere downtown og så betale 10$ mere end ude ved omfartsvejen. Jeg er dog stadig lige så prisbevidst som de fleste så jeg undersøger gerne på forhånd eller ringer rundt for at finde det billigste af de muligheder der er downtown.
En hurtig måde at få sig et overblik over de forskellige overnatningsmuligheder er, at benytte Hotels.com. Der har man mulighed for at se hvilke overnatningsmuligheder der er i en by eller område og man kan få dem vist på et kort, så man kan se hvad der passer en bedst.
Hotels.com har rigtig mange hoteller, moteller mm. med i deres system, men de mindste, uafhængige, moteller, bed & breakfast mm. er ikke altid med, så der kan være flere steder end der vises på kortet, men det er et godt sted at starte.
Men gældende for alle mine valg er, at jeg ved (nogenlunde) hvad det er jeg får.
De fleste af mine overnatninger har primært været hos enten hotel eller motel kæder. Har man først prøvet et Days Inn, så ved man ca. hvordan resten er. Der kan dog være uventede overraskelser som jeg f.eks havde med et Super 8 for nogle år tilbage. En oplevelse der i flere år gjorde jeg valgte dem fra, men i 2010 benyttede jeg igen et Super 8 og de er nu tilbage på listen over steder jeg vælger uden videre omtanke.
Nedenfor er en liste med de steder jeg har overnattet i USA. Hoteller, Moteller og inn’s som er en del af en kæde er blot nævnt ved navn. De steder som er drevet uafhængigt har også by og stat nævnt.
Priserne overnatningsstederne variere meget og er ikke udspecificeret, for selvom et motel (som er en del af en kæde) er billig på en destination, så kan den være op mod dobbelt så dyr et andet sted. Priserne handler meget om beliggenhed og tid på året (sæson).
Det er steder som jeg kan sige god for (dog med forbehold for, at der er enkelte lokationer i en kæde som ikke holder standarden). Med ‘god’ mener jeg steder hvor der er rent (ikke klinisk), tingene virker, servicen er god/acceptabel og der er et fornuftigt forhold mellem pris, kvalitet og beliggenhed. Alt i alt et sted jeg ville benytte igen uden at tænke videre over det.
Listen skulle gerne vokse i takt med mine roadtrips i USA, men jeg vil også gerne modtage ‘sikre’ steder fra besøgende her på siden. I kommentarfeltet nedenfor kan du tilføje dit/dine steder.
Liste over Hoteller, Moteller, Bed & Breakfast, Resorts og Vandrehjem i USA
Vandrehjem
Chicago
New York
International Hostel Travel, Niagara Falls, New York
Hoteller, Moteller og Inn’s (Kæder)
Days Inn
Ramada
Super 8
Howard Johnson
Travelodge
Hampton Inn
Quality Inn
Comfort Inn
Scottish Inn
Crowne Plaza
Best Western
Holiday Inn
Holiday Inn Express
Motel 6
America Best Value Inn
Hoteller, Moteller og Inn’s
Rockport Inn & Suites
The Landmark Inn
Bingham Motor Inn & Sports Complex
Strater Hotel, Durango, Colorado
Irma Hotel, Cody, Wyoming
Menger Hotel, San Antonio, Texas
Gage Hotel, Marathon, Texas
Hotel Providence, Providence, Rhode Island
Badlands Motel, Medora, South Dakota
Brewster’s Red Hotel, Lanesboro, Minnesota
Stratosphere Hotel, Las Vegas, Nevada
Kronborg Inn, Solvang, Californien
Seaside Inn, Sanibel Island, Florida
Chisos Mountain Lodge, Big Bend National Park, Texas
The Dahlmann Campus Inn, Madison, Wisconsn
Bed & Breakfast
Garden Gate Bed & Breakfast, Sturgeon Bay, Wisconsin
Victorian House Bed & Breakfast, St. Augustine, Florida
Douglas House, Key West, Florida
Resort
Lajitas Golf Resort & Spa
Opdateret 8. januar, 2011
Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. På forhånd tak.
loading...
Kære Rene.
Først og fremmest så stor stor ros til din hjemmeside, den er virkelig god og overskuelig!
Mig og min kæreste skal til USA til maj månede og skal køre rundt i vest i 4 uger. Til den del af turen har din hjemmeside været meget nyttig – så tak for det.
Men før vi rammer Los Angeles har vi ca. 10 dage i New York. Vi har haft svært ved at finde et sted og bo, der både er til at holde ud at bo på i så mange dage og til en rimelig pris. Vi vil derfor høre om du har et godt hotel/vandrehjem som du kan anbefale?
Mvh Line
loading...
@ Line
Tak for ros.
Jeg har ikke den store hotelerfaring i NY. Vil man bo på Manhattan, så koster det. Hvis man kan nøjes med at bo et stop eller to væk med subway i Brooklyn eller New Jersey, så skulle der være muligheder for ethvert budget.
Tag evt. kontakt til Maria på denne side som har stor erfaring med at bo i NY, specielt på budget.
loading...
Hej Rene,
Tak for en rigtig god og informativ hjemmeside.
Vi er to, der rejser afsted i 3 uger til den Nordøstlige del af USA (Boston –> Maine–> New Hampshire–>Toronto–>Niagara Falls–>New York–>Cape Cod).
Vi rejser i Juli og ind i august.
Har du et godt råd til, hvorvidt vi skal booke de fleste hoteller (jeg tænker især i bjergene i Vermont og NH). Eller er det nok, at vi blot booker i New York, Toronto og Boston?
Mvh Camilla
loading...
@ Camilla
Tak for ros.
Hvor meget der skal bestilles på forhånd afhænger af flere ting.
Jeg anbefaler altid at have den første overnatning på plads (man skal oplyse en adresse før indrejse i USA).
Derudover er det op til den enkelte (og temperament) hvor meget man skal booke på forhånd.
Der er nogle gode tommelfingerregler man kan gøre brug af.
Inde i og tæt ved National Parks i højsæson er det altid en god idé at booke på forhånd.
Nu ved jeg ikke præcis hvilke bjerge i vil være i, men de er ikke så store at man er fortabt hvis der ikke er plads det første sted man prøver. Jeg havde selv en ‘no vacancy’ oplevelse i området, men fandt noget andet i løbet af en halv times tid.
Hvis i har udset jer nogle helt bestemte steder i gerne vil opleve/overnatte ved, så er det altid en god idé at booke på forhånd. Hvis I ikke gør, så skal i være forberedt på at der kan være optaget, men området er på ingen måde øde, så der er ikke så langt (efter amerikanske forhold) til den næste overnatningsmulighed.
I storbyerne kan det være en god idé at booke på forhånd. Specielt hvis I vil bo centralt og til en nogenlunde pris (NY er dyr næsten ligemeget hvornår man vil overnatte der). Boston er mere medgørlig. Det gode ved Boston er, at man kan gå rundt til det meste, så der kan man godt bo lidt uden for centrum for så at tage undergrunden downtown og gå rundt.
Toronto er den mindste (og nok også den billigste) af de byer du nævner, så der kan i sikkert også finde nogle gode priser.
loading...