Priser på hotelovernatning 2013

På sommerens roadtrip rundt i sydstaterne i 2013 overnattede jeg 16 forskellige steder – 21 overnatninger i alt.

Se alle moteller og hoteller samt priser

Nedenfor kan du se hvilke moteller og hoteller jeg boede på og i hvilke byer, hvor meget jeg betalte.

Nederst er en sammentælling af alle udgifter til mine overnatninger på denne roadtrip i USA og forslag til, hvordan du kan gøre det billigere, hvis du er på et stramt budget.

Overnatninger på roadtrip i sommeren 2013

Turen rundt i sydstaterne dækkede staterne: Georgia, South Carolina, North Carolina, Tennessee, Kentucky, West Virginia, Virginia og Alabama.
På denne roadtrip var det kun meget få overnatninger jeg ønskede skulle ligge bestemte steder i forhold til seværdigheder. Det var derfor muligt at holde udgiften til overnatning nede ved at vælge billige motelkæder i udkanten af diverse byer.

Billederne viser stedet udefra, værelset og et ekstra billede som kan vær toilet/bad, udsigten fra værelset, området tæt ved eller noget andet som karakteriserede stedet.

Som du kan se, så er alle stortset skåret over samme kam, hvadenten det er billigt eller dyrt – også når det kommer til toilet/bad.

Det eneste hotelværelse der ikke var wi-fi på, var i Shenandoah National Park. Der var dog wi-fi i hovedbygningen.

På nær Shearton, Gratz Park Inn og Shenandoah, så var der køleskab (og ofte mikroovn) på alle værelserne. Der hvor der ikke var, gjorde det ikke noget, da jeg selv havde køletaske.

Overnatningerne booket før og under roadtrip

Alle overnatningerne blev fundet online på forhånd. Enten i god tid (første overnatning i USA (Forsyth), Myrtle Beach (fordi jeg havde booket til jetski), Nashville (fordi jeg havde billetter til Grand Ole Opry), Lexington, Shenandoah, Boone) eller dagen/dage før, undervejs på roadtrippen.

Priserne er i dollars og kr. (kurs 5,6)

Days Inn, Forsyth, Georgia

hoteller_roadtrip_2013_01

7.9.13
57 $ – 319 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Forsyth.

Country Inn & Suites, Savannah, Gerogia

hoteller_roadtrip_2013_02

Valgt for beliggenhed i forhold til at komme nemt på tours og gå rundt downtown Savannah på egen hånd.

8.9.13
104 $ – 582 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Savannah.

Palmetto Oceanfront, Myrtle Beach, South Carolina

hoteller_roadtrip_2013_03

hoteller_roadtrip_2013_03a

Valgt pga. beliggenhed, men stadig super billigt for et hotel på vandsiden (stranden).

9.9.13
53 $ – 297 kr. Uden morgenmad.

Se flere overnatninger i Myrtle Beach.

Days Inn, Raleigh, North Carolina

hoteller_roadtrip_2013_04

10.9.13
71 $ – 398 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Raleigh.

Days Inn, Biltmore East, North Carolina

hoteller_roadtrip_2013_05

Valgt for beliggenheden tæt ved Biltmore Estate, hvor jeg brugte det meste af dagen, og nem adgang til Blue Ridge Parkway, som jeg skulle op på dagen efter.

11.9.13
65 $ – 364 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Asheville.

Microtel, Bryson City, North Carolina

hoteller_roadtrip_2013_06

12.9.13
76 $ – 425 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Bryson City.

Days Inn, Nashville, Tennessee

hoteller_roadtrip_2013_07

Valgt for beliggenhed tæt ved Grand Ole Opry, hvor jeg var til show og VIP tour om aftenen.

13.9.13
86 $ – 481 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Nashville.

Shearton, Jeffersonville, Indiana

hoteller_roadtrip_2013_08

Valgt for beliggenhed tæt ved downtown Louisville, hvor jeg havde to ting på programmet den efterfølgende dag: Louisville Slugger og Muhammed Ali Center.

14.9.13
139 $ – 778 kr. Uden morgenmad.

Se flere overnatninger i Jeffersonville.

Gratz Park Inn, Lexington, Kentucky

hoteller_roadtrip_2013_09

Havde to overnatninger i Lexington så valgte dette sted for at få lidt luksus og ikke mindst en anderledes hoteloplevelse.

15-16.9.13
109$ pr. nat – 610 kr. Uden morgenmad.

Se flere overnatninger i Lexington.

Econo Lodge, Beckley, West Virginia

hoteller_roadtrip_2013_10

17.9.13
82 $ – 459 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Beckley.

Shenandoah National Park, Virginia

hoteller_roadtrip_2013_11

Valgt fordi der ikke er så mange andre muligheder i området, uden at må køre et pænt stykke. Skulle også have det til at passe med en ridetur i Shenandoah National Park.

18.9.13
144 $ – 806 kr. Uden morgenmad.

Se flere overnatninger i Shenandoah National Park

Boone, North Carolina

hoteller_roadtrip_2013_12

hoteller_roadtrip_2013_12a

Valgt for rigtigt at opleve naturen og lokalsamfundet omkring Blue Ridge Parkway. Valget af hus, sådan lidt alene, var inspireret af mit ophold i et hus i Texas ørken tidligere på året – Terlingua Ranch Retreat.

Gode muligheder for selv at lave mad mm. udlignede lidt af prisen for huset, så samlet set var det nok på niveau med Shenandoah (hvor vi immervæk brugte 50 dollars på middag for to).

19-23.9.13
190 $ pr. nat (5 nætter) – 1064 kr. Uden morgenmad.

Huset blev lejet via VRBO.com Det er lidt ligesom AirBnb, men med flere af denne type overnatninger i kataloget.

Se flere overnatninger i Boone hvis du blot vil bo i nærheden af byen et lidt billigere sted.

Best Western, Corbin, Kentucky

hoteller_roadtrip_2013_13

24.9.13
80 $ – 448 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Corbin, Kentucky

Days Inn, Pigeon Forge, Tennessee

hoteller_roadtrip_2013_14

25.9.13
45 $ – 252 kr. Med morgenmad.

Best Western Tullahoma, Tennessee

hoteller_roadtrip_2013_15

Valgt for beliggenheden tæt ved en drive-in biograf.

26.9.13
72 $ – 403 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Tullahoma.

Hampton Inn & Suites, Huntsville, Alabama

hoteller_roadtrip_2013_16

Kunne godt være gjort billigere, men sidste nat, hvor bagage mm. skulle gøres klar til hjemrejse, var det rart med lidt mere luksus og en god morgenmad at slutte dagen af på.

27.9.13
92 $ – 515 kr. Med morgenmad.

Se flere overnatninger i Huntsville.

Samlet pris for overnatning på roadtrip

Alle priser ovenfor er inklusiv alle skatter og fees. Der var ingen udgift til parkering i forbindelse med overnatninger på denne tur, men i nogle større byer, koster det typisk 12-35 dollars for at parkerer på hotellet.
På Country Inn & Suites i Savannah, er der normalt en sådan udgift, men jeg havde booket via hotels.com og havde valgt et tilbud som inkluderede parkering, så der var ingen overraskende ekstra udgifter.

Den samlede udgift for overnatningerne på roadtrip i sydstaterne 2013 er på 2333 $ – 13064 kr.
Med 21 overnatninger er det 111 $ – 622 kr. i gennemsnit pr. overnatning.

Alle overnatningerne havde plads til 4 personer (på nær Boone, hvor der var plads til 9 personer).

Vi var to personer, så det var 6532 kr. i udgift pr. person.

Med 4 personer er udgiften 3266 kr. pr. person.

Sådan gør du overnatningerne billigere

Som du kan se ovenfor, så er der masser af billige moteller og hoteller, endda i de kæder du sikkert kender og eksponeres for ofte. Der er masser andre alternativer (og nogle måske endda billigere) end disse, men når jeg kan bo for 45 dollars på et Days Inn, hvis standard jeg kender og godt tør anbefale, så behøver jeg ikke bruge så megen tid på at lede efter overnatning.

Som tommelfingerregel bliver alle overnatninger billigere jo tættere på du kommer. Der kan være undtagelser i forbindelse med udbud og efterspørgelse (specielt ved events, større byer og nationalparker).

I de tilfælde jeg kendte en bestemt dato for noget jeg skulle, så undersøgte jeg priser via hotels.com. Hvis noget var indenfor mit budget, så slog jeg til. På den måde kendte jeg også dele af rejsens pris inden jeg tog afsted.

Uden at have undersøgt det i detaljer, vil jeg vove den påstand, at du kunne have boet i de samme områder som jeg gjorde, og holdt en gennemsnitlig pris på 60 dollars (eller mindre).

Det vil bringe udgiften for 21 overnatninger ned på: 1260 dollars – 7056 kr. Næsten en halvering af udgiften til overnatning.

Det der trak min pris op var Shearton, Gratz Park Inn, Shenandoah og huset i Boone.

Shearton og Gratz Park kunne jeg uden tvivl have erstattet med nogle andre og billigere steder. I mit tilfælde blev det altså et valg mellem beliggenhed eller pris.

Shenandoah er mere vanskelig, da der ikke er så mange muligheder i selve nationalparken, men er tiden og temperamentet til det, så kan der sagtens køres efter overnatninger til under 100 dollars.

Huset i Boone kan ikke erstattes af en lignende oplevelse på et motel. Kunne godt have fundet et andet hus i området til en billigere pris, men ikke noget der gjorde det store i budgettet. Det jeg gjorde i stedet var, at finde ekstra billige overnatninger på andre tidspunkter på turen.

Mit mål for turen var, at holde overnatningerne på 100 dollars i gennemsnit. Det lykkedes næsten, men er glad for, at jeg ikke var pernitten omkring det, og fik de oplevelser med i Shenandoah og Boone.

Priser på overnatninger i 2010

Tilbage i 2010 lavede jeg også en gennemgang af mine overnatninger på en kortere tur i Texas. Se værelser og priser på overnatning i Texas, 2010.

Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus. På forhånd tak.
GD Star Rating
loading...
Priser på hotelovernatning 2013, 4.6 out of 5 based on 14 ratings

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.
Disclaimer
Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.
Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl.
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.
1 Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

12 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Helle says:

    Kære alle

    Er der nogen, der ved, hvad tillægget på 14,75% dækker over i forbindelse med booking af hotel? Det synes at være ret generelt …

    Mvh Helle

    • @ Helle

      De fleste stater har, ud over sales tax, også et resort fee/accommodation fee etc.

      Hvis du benytter hotels.com til at booke, vil langt de fleste priser du ser, indeholde disse.
      Det gælder dog ikke overnatning i nogle byer, hvor du først betaler dette fee når du tjekker ind.
      Las Vegas er et af de steder du får et resort fee oveni.
      Du finder info når du scroller i bund på siden for hotellet.

      Resort Fee

  2. Jesper Henriksen says:

    Hej Rene

    Vi har lige fået bestilt flybilletter til og fra Chicago her til sommer og herfra skal vi så på rutetrip over cedar falls i Iowa 2-3 overnatninger, resten er ikke besluttet/ planlagt endnu, men min spørgsmål til dig er hvor skal man bo i Chicago?

    ps vi fik denne forslag af dig for et stykke tid siden:
    Til Yellowstone via South Dakota, Badlands, Mount Rushmore, Crazy Horse, Devils Tower og Cody (Rodeo) i Cody, Wyoming, nogle dage i Yellowstone og via Utah og Colorado tilbage mod Iowa.

    Denne kikkere vi lige på nu, problemer er at vi er 4 der skal være enige 🙂 rejsen kommer til at forgå i perioden 14 juli til den 4 august.

    Mvh.

    Jesper

    • @ Jesper

      Chicago er en storby og derfor lidt dyrere at bo i end ellers på en roadtrip. For at i ikke skal rode med for megen transport og evt. parkering af bil, vil jeg anbefale at bo centralt. Downtown kan i store træk gåes rundt til og ellers er der god offentlig transport i Chicago.

      De gange jeg har boet i Chicago har det været i området ved Buckingham Fountain. Ikke det dyreste område, men stadig mere end gennemsnittet på en roadtrip. Her kan du se mere om overnatning i storbyer og på en roadtrip generelt: http://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/overnatning-usa/

  3. christina says:

    Hej Rene .. Og igen TAK for al din viden du gider dele og tips til vores forestående rejse….
    Og GODT NYTRÅR til dig – mnens du er undervejs :-))
    Vi er i fuld gang med planlægning – vi tager 25 dages roadtrip i Maj til Vesten … Starter i LA – San Diego – Slutter af i Las Vegas …
    Vil du anbefale at booke hjemmefra til maj måned? Vi skal de første dage bo hos noget familie i LA inden turen går til San Diego – Joshua Tree – Kingman – Gran Canyon – Page – Zion – Bryce – Las Vegas … Eller kan vi booke undervejs?

    På forhånd mange tak og rigtig god tur

    Christina & Co

  4. Gitte Gaardsted says:

    Hej Rene’

    Super fed hjemmeside du har fået lavet. Den har lige sparet mig for 150 doller (ESTA)
    Jeg har dog også et par spørgsmål, som jeg håber du gider hjælpe mig med.

    Min familie og jeg (4 personer), tager til Florida for første gang til dec. fra den. 18/12-16 til 04/01-17. Så vi er derover henover julen og nytåret.
    Ungerne er til den tid 16 år.

    Mine spørgsmål går lidt på hvad du syntes?

    – Vi skal se mens vi er der.
    -Om du kender til nogen gode hoteller.
    -Om du har nogen ide om hvormange steder vi burde overnatte og I hvilken byer.

    Jeg syntes det er meget svært at vuderer hotellerne, har kigget rigtig meget på Expidia og hotels.com. Vi forlanger egentligt ikke meget af værelserne men bad og toilet skal der være. Også gerne et køleskab og elkedel. Skal man vælge 2, 3 eller4 stjernet for at få en ok kvalitet. Har moteller de same krav osv..

    Vi lejer en bil derover, så det gør ikke noget hotellerne ikke ligger I centrum.

    MVH
    Gitte

    • Peter Paaske Juul says:

      AT OPLEVE:
      Jeg kan kun tale fra egne præferencer, forstås – men Kennedy Space Center, En eller flere af forlystelsesparkerne (4*Disney, 2*Universal), The Keys (ud til Key West – det kontinentale USAs sydligste punkt, som er tættere på Havana end på Miami) er i mine øjne Must See-ting.

      Traditionelt besøger man også sumpene for at se alligatorer, men jeg aner faktisk ikke, om de er vågne i december-januar. Oppe i Louisiana ville de i hvert fald være i hi.

      AT BO:
      Jeg ville holde mig fra egentlige hoteller i videst mulige omfang og bo på moteller. Moteller i de store kæder – Travelodge, Super8 osv. – er normalt glimrende. Der er masser af plads på værelserne – det er normen, at der er to store dobbeltsenge og bad på værelset. Pool, køleskab, mikrobølgeovn og evt. elkedel er almindeligt, men ikke standard. I kan jo overveje at købe en billig elkedel i Wal-Mart og tage den med rundt.

      Det er bestemt muligt at vælge for billige moteller. I 2009 boede jeg en nat på et motel nær Washington DC til ca $40 pr. nat, og det var en utryg oplevelse. Formentlig var vi aldrig i noget, der lignede fare, men det føltes ikke så rart, fordi vi havde ramt den prisklasse hvor fattige og evt. mentalt syge mennesker nogle gange bor i længere tid ad gangen. Men holder I jer til f.eks. Super8 og lignende er der ingen problemer.

      Hvis I vil ud til Key West eller vil bo i Walt Disney World nogle dage, bør I reservere på forhånd. Ellers ville jeg ikke tage det så tungt – moteller ligger i klynger lidt udenfor byerne og har næsten altid ledige værelser. Og kommer man omkring kl. 20 eller senere kan prisen typisk pruttes ned. Alternativt kan man gå på nettet om morgenen og reservere til den kommende nat.

      Jeg plejer sjældent at bo samme sted mere end en nat, men det er typisk på roadtrips, hvor jeg kommer langt omkring. Det er meget op til temperamentet om man har brug for en fast base eller bare rejser rundt. Min typiske tilgang er at ankomme til et motel nær det, jeg nu vil se, om aftenen, se det jeg skal se i dagtimerne og køre videre til næste motel sidst på eftermiddagen.

      Hav en god tur,
      mvh. Peter

    • @ Gitte

      Tak for ros.

      Mht. oplevelser er det mere hvad i har lyst til. Jeg kan kun dele links til de oplevelser jeg har haft og så kan i se om det er noget i ev.t ville have interesse i.

      Florida på bloggen: http://www.renefrederiksen.dk/tag/florida/

      Florida, som ikke er kommet på bloggen endnu:
      Florida Oktober 2015

      24. okt
      sol og varme florida
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153944876371996

      24. okt
      Lejebil
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153946066856996

      25. okt
      Coconut Grove
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153946542236996

      25. okt
      Everglades
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153947987706996

      25. okt
      Fort Myers Edison Ford
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153948933171996

      26. okt
      Fort Myers og strande
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153949464476996

      26. okt
      Ybor City og Cubano
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153951301616996

      27. okt
      Mount Dora
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153966231926996

      27. okt
      Blowing rock
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153970507096996

      28. okt.
      Ft. Lauderdale
      https://www.facebook.com/roadtripiusa/posts/10153977415481996

      Hvad angår hoteller, så gør jeg det samme i Miami/Florida som alle andre steder. Jeg kigger på hotels.com og vælger den overnatning som ligger hvor jeg vil bo og indenfor budget.
      Jeg går ikke så meget op i stjerner og andres vurdering af et sted. Jeg gør mine egne erfaringer. Når jeg booker i storbyerne og populære steder kigger jeg på om man skal betale for at parkerer (skal du i storbyerne).

      Mine egne erfaringer kan du læse i denne artikel som du har kommenteret på og min seneste om samme emne: https://www.facebook.com/notes/road-trip-i-usa/billige-overnatninger/10154352959998816

      Antallet af overnatninger kommer igen an på hvad i er ude efter. Vil i have en hel dag på stranden i South Beach, skal i minimum have to nætter – og nok tre. For at opleve Key West nogenlunde, skal i tage to dernede mm. Florida er relativ lille, så i kan godt køre og opleve på en dag og nøjes med en overnatning flere steder.

      Florida i december er højsæson, så regn med nogle meget høje priser for overnatning – specielt i Miami og Key West.

  5. Ole Andersen says:

    Flere amerikaner, og andre som har været på tur i USA, har nævnt den mulighed at hvis man tjekker ind på hoteller/moteller løbende på sin tur, altså ikke har forud bestilt værelser, at når man udset sig et hotel/motel at så se om det er på siden booking.com da priserne der er lavere end hvis du går direkte ind på hotellet og spørger om pris. Det skulle tage få minutter og så sparer man en del i løbet af en tur.

    • @ Ole

      Det er korrekt. Har selv benyttet flere gange at booke på dagen (typisk om morgenen når jeg ved hvor langt jeg gider køre).

      Men har også prøvet det modsatte hvor pris er billigere ved at ikke at have et værelse og blot tjekke ind – eller samme pris, men mere inkluderet ved at booke ved ankomst.
      Oplevede det en dag hvor min booking var gået i kludder og jeg fik en bedre pris end hotels.com da jeg mødte op.

      Min erfaring er, at det er småpenge i det lange løb. For de fleste handler det mere om temperament og om at have mere eller mindre styr på turen og kende budgettet up front.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top