Et gensyn med Orange County Choppers – Roadtrip 2009

Der er sket en del hos The Teutuls siden vores første besøg i jan 2005.

OCC er blevet endnu mere kendte, de er flyttet i meget større lokaler og så fejre de 10 års jubilæum i år.

De større lokaler betyder, at de nu kan have mange flere motorcykler udstillet. Derfor er der en lang række af de kendte tema bikes i butikken, men der er også produktions bikes. OCC producere nemlig en lang række modeller som kan købes landet over. De der stod udstillet lå mellem 30 og 40 tusind dollars.

Man kan også se ind til produktionen. Det er her der bl.a producerer bikes til salg og vist også optages en gang imellem til showet. Der skete dog ikke noget på en søndag eftermiddag, da vi var forbi. Vores anden motorcykelfabrik uden produktion.

Butikken bugner af alskens souvenirs og tilbehør til den garvede biker. Vi nøjedes med et par t-shirts og lod de garvede fans om at købe de store lazy-boy læder lænestole med OCC broderede logoer.

Fra Teutuls showroom kørte vi over statsgrænsen til Connecticut hvor vi slog lejr for natten i Ridgefield.
Har stødte vi igen på en lille underlig twist med hensyn til alkohol. Man kan ikke købe det i butikker om søndagen og det var gemt væk bag et forklæde i køledisken. Ganske som vi gjorde for nogle år tilbage i Danmark. Vi måtte derfor nøjedes med de øl vi kunne få i den indiske restaurant der ligger ved hotellet.
I morgen skulle det gerne blive en del bedre, da vi bor inde midt i Providence, Rhode Island.

Andre roadtrip oplevelser:

DUMBO i Brooklyn, New York

DUMBO, der står for Down Under the Manhattan Bridge Overpass, er et trendy og livligt kvarter beliggende i Brooklyn.

Annapolis og US Naval Academy

Annapolis er ikke blot billedeskøn idyl. Byen har været centrum for flere historiske begivenheder, bl.a. George Washingtons opsigelse. US Naval Academy har også historie og så skal de studerende deltage i to sportsgrene om året.

One Comment

  1. Hejsa.
    Fantastisk hjemmeside, helt overvældende.
    Jeg skal sammen med familien (vi er 2 voksne og 2 børn (5 & 9 år), der skal 14 dage til USA, starter i NYC, derefter Niagara Falls, forbi Lancaster (eller lign og se lidt Amish livsstil) og så slutte i Washington, er der noget andet du vil anbefale på vejen ? Jeg tænker f.eks på OCC, er der noget at se, eller er det ikke omvejen værd ? Eller andre gode ideer ?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada