ESTA udelukker ikke Visa Waiver formularen – endnu

OBS! Her finder du en detaljeret gennemgang af ESTA registrering, info om pris og hvordan du undgår at blive snydt.

Opdateret 18. september, 2010: Pr 1. august, 2010 har man ikke længere skulle udfylde den grønne visa waiver formular på vej til USA.

En kollega er netop vendt hjem fra en roadtrip i USA. Han kunne oplyse, at den grønne visa waiver formular stadig skal udfyldes ved indrejse til USA.

I dag skal man have registreret sig i ESTA for at kunne komme med et fly til USA. På sigt er det meningen at den registrering skal eliminere nødvendigheden af den grønne visa waiver formular.

Det har været fremme i nogle danske medier at den grønne formular nu er afskaffet, men det er altså ikke helt tilfældet endnu. Min kollega fløj med SAS fra København til Washington DC den 1. juni og skulle altså udfylde den.

Jeg ser dog hverken den gørnne formular som besværlig eller tidskrævende. Man har 8 timer i en flyver der skal slåes ihjel, så der er masser af tid til at få den udfyldt. Jeg har udfyldt ni af slagsen for mig selv – og hjulpet en masse andre – så jeg har rutinen. Førstegangs besøgende skal måske lige læse den en ekstra gang. Men da man allerede har udfyldt sin ESTA, så er det blot en gentagelse.

Man rådes til at registrere sig i ESTA 72 timer før afrejse. Jeg har dog hørt om flere der har gjort det tættere på afrejese og sågar i lufthavnen.
HUSK!!! Det koster ikke noget at registrere sig i ESTA. Flere sider fupper folk til at betale. Det er stadig gratis, men der er masser af rygter om, at det måske kommer til at koste penge en dag.

Opdateret 18. september, 2010: Det koster pt. 14 dollars at registrere sig i ESTA.

En ESTA registrering gælder i max 2 år – og indtil man får lavet nyt pas. Det tager 5 minutter at udfylde en ESTA og man får besked om man er godkendt i løbet af nogle få sekunder.
Man skal ikke fremvise sin ESTA ved check-in eller indrejse i USA, men jeg har en kopi med mig i tlfælde af der opstår problemer.

Andre roadtrip oplevelser:

Villavej

Klik her for at afspille Et vue af det villakvarter jeg bor i.

Roadtrip i sukkerchock

Der er efterhånden ved at komme nogle destinationer og seværdigheder på listen til vore Roadtrip

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada