Nedtælling til sommerens roadtrip – første overnatning
En rigtig roadtrip må gerne have noget spontanitet over sig og alt behøver ikke være planlagt i mindste detalje.
Der er dog nogle enkelte ting jeg gerne vil have styr på inden jeg ankommer til USA: Flybillet, billeje, rejseforsikring og den første overnatning og til dels ruten (men det er nok mest fordi jeg som mål har at overnatte i alle de amerikanske stater).
Jeg har to grunde til at have den første overnatning planlagt.
Den første er indrejse (immigration).
For at komme ind i USA skal man oplyse en adresse (overnatningssted) i USA. Man bliver spurgt om det på sin ESTA, men hvis man ikke kender den der er det fint.
Man bliver spurgt igen på den Visa Waiver (den grønne formular) man udfylder på flyet. Os som oftest spørger immigrationsbetjenten også om det.
Hvis du har oplyst det på din ESTA, så sørg for at oplyse den samme på din Visa Waiver eller forbered dig på krydsforhør.
Den anden er af praktiske årsager. Jeg lander i Seattle klokken 20 og inden man er igennem lufthavnen, har fundet sin bagage og fået udleveret udlejningsbilen, så er den 20:45/21:00. På det tidspunkt gider jeg ikke køre rundt og finde overnatning.
Jeg skal videre og væk fra Seattle allerede næste dag, så det er udelukkende et sted at sove jeg har brug for. Det er ikke svært at finde overnatning i USA og slet ikke i nærheden af lufthavnen, men hvis man blot tager det første man finder, risikere man at betale over gennemsnittet for en seng.
Derfor har jeg fundet og bestilt min første overnatning. Slog Seattle lufthavn op på hotels.com og kiggede på overnatninger syd for lufthavnen (for det er den vej ruten går dagen efter).
Jeg fandt et værelse med 2 dobbeltsenge på Days Inn i Kent. Det koster 68$ inkl. tax og så er der morgenmad mm. inkluderet.
Det ligger 5 km fra lufthavnen, så omkring kl 21:30 skulle jeg gerne være checket ind og sidde og se lidt Late Night TV med en Dr. Pepper i hånden inden jet laggen tager overhånd og jeg går til køjs.
Fin side du har her , jeg har besøgt 47 stater , men kun sovet i de 35 ,men skal i sep okt , kører fra seattle til seatlle , besøge Yellowstone , Utah . yosemite , 9000 km.
Man skal i usa huske at cheke hotel for bed bug , her http://registry.bedbugs.net , men man skal stadig selv kontrolere værelse inden man flytter ind.Søg på bed bug på Google.
Jeg bruger også Days inn og super8 på hverdag , men fre til søn bor vi på gode hoteller i storby , Hyatt , marriottt m m , da de er billige , der er ikke nogle forretningsfolk. se på hotels.dk , ca 500 kr pr nat , nogle gange også billigt til mandag morgen. I alaska boede jeg 6 dage på et Ramada , også ok hotel.. Kan være vi mødes derovre en dag ..
Ud over ESTA og den grønne waiver, spørger de faktisk allerede i lufthavnen ved check-in.
Jeg havde et farligt hyr ud af det i 2008, da jeg vidste, hvad det resort i Orlando, jeg skulle bo på, hed, men ikke havde en adresse. Virgin Atlantic ville simpelthen ikke lade mig lave check-in uden.
Samme problem i år, hvor jeg skulle til Vegas – “normale mennesker” kender ikke adressen på deres hotel i Vegas, de kender bare navnet, og det gør taxachaufføren også. Men det var bare ikke nok. Heldigvis havde jeg skrevet det på min ESTA og printet den.
Jeg mener i øvrigt, at der formelt er en lov om at man ikke må føre en bil de første 24 timer efter landing efter en transatlantisk eller transpacifisk(?) flyvetur. Det er der så ikke rigtig nogen, der overholder eller spørger til.
@ Peter
Jeg har ikke hørt om den regel med kørsel efter transatlantisk flyvetur før (giver egentlig god mening). Det burde vel egentligt være noget udlejningsselskaberne skulle oplyse om hvis den fandtes – på den anden side så ville de jo miste forretning hvis de gjorde.