Indrejse i USA uden problemer, 18 plus og tacos ved gulfen

Kl. 04:45 var der afgang fra mod lufthavnen. Havde krydset fingre for, at der ikke kom nedbør mellem mandag og tirsdag så tidsplanen holdte.

CPH lufthavn gik nogenlunde. Har ikke helt forstået besparelsen ved at man selv kan/skal tjekke ind i terminaler, da man nu blot står lige så længe i kø for at aflevere bagage som man gjorde før for at tjekke ind og aflevere bagage.

Ingen vente tid ved sikkerhedstjekket og i god tid til flyet mod Amsterdam.
Dernede var der mindre sne end i DK og plusgrader, så afgangen ud af AMS så ud til at holde tidplanen. Ude ved gaten var der ekstra sikkerhedstjekket (er der på alle USA afgange, men det gøres forskelligt fra lufthavn til lufthavn og selv i AMS er der forskel fra gate til gate. Vi kom igennem den helt store med gennemlysning af håndbagagen og full body scan, hvor man på en skærm kunne se om der var nogle genstande på kroppen som ikke burde være der.

På trods af, at det hele forløb uden problemer, blev vi en lille halv time forsinket ud af AMS. Det gjorde den lange tur til Houston (9 timer og 45 minutter) til en lang oplevelse.

Vi fløj med KLM (747-400 for nørderne derude). Alt virkede og der er individuelt underholdningssytem i sædet. Det virkede (heldigvis, for 10 timer som burhøns er længe hvis man ikke sover godt i et flysæde) men skærmkvaliteten var elendig. Godt for mig at jeg har en iPad 🙂

Vi landede i Houston kl 14:10 lokal tid. Overskyet og 18 grader (plus grader).
Indrejse gik uden problemer. Eneste spørgsmål var om det var “business eller pleasure”. Dernæst fik man scanner sines fingeraftryk og taget et billede. Velkommen til USA. Det tog 30 sekunder.
Bagagen stod og ventede ved siden af bagagebåndet da vi nåede derned og på vejen ud aflevere man sit tolddokument. På alle måder en effektiv og problemfri ankomst til USA.

Alle udlejningsbiler i Houston er samlet off-site, så man tager en shuttlebus derud. Tager 5 minutter. Ingen kø i skranken og 4 minutter senere var vi på vej op i parkeringshuset for at vælge vores lejebil.
Vi havde booket en Dodge Charger, men kunne vælge mellem alle full-size bilerne. Der var ikke noget bedre end Dodgen, så vi valgte en sølvgrå model, 3.5 L V6, tjekkede at der ikke var nogen buler og ridser og kørte afsted.

GPS’en blev sat til Galveston nede ved den mexicanske gulf. En god times kørsel fra lufthavnen. På vejen gjorde vi stop ved en Walmart og provianterede en køletaske, øl, cola og lidt snacks.

Galveston er en sommer by, så den virkede lidt død da vi ankom. En smule blæst, store bølger og overskyet hjalp ikke på oplevelsen, men der er alligevel lidt gæster på hoteller og restauranter. Jeg havde fundet et hotel helt nede ved vandet. Der ligger en tiki-bar ved poolen som vi fluks indfandt os i. Dog ikke i bade antræk, da vejret var ved at blive lidt køligt.
Efter en stor, kold fadøl, en Landshark Lager, gik vi lidt ned ad gaden til Saltgrass Steakhouse for at spise. Der var næsten fuldt hus, som her udenfor sæson kunne broge for kvalitet.
Med en snigende jetlag var der ikke appetit til en stor, saftig steak, så i stedet valgte jeg en taco ret. Sammen med vores Lone Star pilsner, kom der frisk øl bagt brød med honning smør på bordet. Det var super og vi proppede os i det. Vi bestilte en crab cake til forret, som også var god og tacos’ne skuffede heller ikke. Jeg var blot allerede så mæt at jeg kun klarede mig halvvejs igennem.

Godt mætte gik vi tilbage til hotellet og lod jetlaggen tage overhånd og vi sov kl 20:30.

Andre roadtrip oplevelser:

Manzanar War Relocation Center

Mange kan huske Pearl Harbor i 1941, men mange ved ikke at USA satte 110.000 japanere, der boede i USA, i koncentrationslejre. I Manzanar var 10.000 indespærret.

Terlingua Ranch Retreat i Texas

Terlingua Ranch Retreat er ikke mindre end en perle ude midt i ingenting. Og så er der en spetakulær udsigt fra det udendørs brusebad hvor du kan stå uden bekymring om naboer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Billeje i USA & Canada