Prada Marfa – fed udkants kunst

Prada tasker og sko i en enlig butik ude midt i ingenting. Facinerende og sej kunst lige i min smag.

Prada Marfa – et kunstværk

Kører man fra Van Horn mod Marfa så vil man kort før Valentine (knap nok en by) komme forbi en lillebitte butik. Den kan være svær at spotte hvis man ikke lige ved den er der, for det er først når man ser facaden man aner den er lidt ud over det sædvanlige. Det er nemlig en Prada butik med tasker og sko.

Men det er ikke en rigtig butik. Det er en permanent kunstinstallation af Elmgreen og Dragset. Kunstværket hedder Prada Marfa. Marfa er en reference til byen Marfa som ligger ca 60 km væk. Det er en kunstnerby og huser selv nogle kreative ting.

Kørte forbi i fuld fart

Jeg missede Prada Marfa da jeg kom med 75 mph. Når man har paseret det ene forladte hus i vejkanten efter det andet var det ikke til at vide hvornår dette kom. Havde ikke læst præcis hvor det lå, men troede ikke det var så langt fra Marfa.

Jeg fik vendt min hest og holdt nu på den anden side af vejen og iagtagede kunstværket. Jeg synes det passer perfekt ind og brugte en del tid der. Bl.a. til at lave videoen af min Mustang. Synes rammerne passede perfekt.






Som man kan læse på wiki, så har kunstværket været udsat for hærværk. Den ene side og bagsiden af huset er også skæmmet af grafitti i dag, men der er installeret et bedre alamrsystem og så er det vist højresko allesammen, så de har ingen videre værdi, medmindre man er etbenet. Alle taskerne er uden bund og indeholder alle en alarm.

Historisk hotel i Marfa

Jeg havde fundet et historisk hotel i Marfa som jeg valgte at bo på. Det er en af de mange perler jeg har oplevet på mine mange ture i USA, ligesom Gage Hotel i Marathon, Irma Hotel i Cody, The Strater i Durango, The Menger i San Antonio m.fl. Hotellet er historisk bevaringsværdigt og indeholder en masse detaljer. Som med mange af de andre af denne slags hoteller forbavser det en smule at de stadig kan løbe rundt der hvor de ligger. Marfa har godt 2000 indbyggere og der ligger endda en Dairy Queen i byens udkant, men ellers har den ikke meget at byde på. Måske er det derfor hotellet har overlevet, for rigtig mange af de lokale kom for at drikke og spise i hotellets bar og restaurant.






Se alle indlæggene fra påskens roadtrip

Læs om forberedelserne, ankomst og immigration, alle oplevelserne, inklusiv ridetur, skydning, racerløb, udkants-kunst mm., min lejebil, madoplevelser m.fl.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada