Farvel til lækre Lajitas Resort

Onsdag sagde jeg farvel efter to dage i Lajitas Spa & Golf Resort. Det var anden gang jeg boede der og synes det er et utrolig lækkert sted.

Det var under min research til turen i påsken 2010 at jeg fandt frem til stedet. Det ligger ude midt i ingenting lige ved den mexicanske grænse. Nærmeste by, Presidio, mod vest ligger 80 km væk (også den nærmeste grænseovergang) og mod øst er der 60 km til ind til Big Bend National Park.

Da jeg ankom sidste år var jeg ikke sikker på jeg var kommet til det rigtige sted. Jeg havde godt bestilt på forhånd og alt det der, men det meste af stedet er bygget op som en by (hvor hotellet ligger som en del af en gade) så da jeg kom så ledte jeg efter et seperat hotel og kørte faktisk først igennem byen for jeg troede ikke det var der. Men det var det.




Gaden hvori hotellet ligger er bygget op som handelsgade hvor der er butikker i under etagen og hotelværelser på overetagen. Der er også overnatning i forskellige bygninger rundt om i byen, men den billigste overnatning finder man i hotellet.




Det er ikke motel-billigt og alt udenoms koster, men nu er det også et resort. Jeg betalte 178 dollars pr. nat plus tax. Det er 10 dollars mere end sidste år, men fordi jeg bestilte to overnatninger så fik jeg en kredit på 100 dollars som jeg kunne bruge i restauranten, baren, giftshoppen, til aktiviteter mm. Det er uden tvivl et resultat af krisen og der var da heller ikke fyldt op på stedet på trods af, at det var påske. Jeg endte med at bruge de fleste af mine på mad og drikke, så alt i alt good value for money.

Stedet byder på en række aktiviteter som jeg tidligere har skrevet om.
2010 – ATV tour og Cowboy Action Shooting
2011 – Trail Ride og lerdueskydning
Der er også spa og pool på stedet (som jeg ikke har benyttet mig af). Og så er der en golfbane som jeg desværre heller ikke har fået prøvet. Orkede det simpelthen ikke denne gang når der var så varmt.

Resortet driver også en Camping og RV plads, et Equestrian Center og byens General Store. Det var da jeg var inde i den sidste år det gik op for mig, at alle arbejdede for “the man”, for her havde de ansate samme uniform/navneskilt på, som de havde på resortet.

Der er ikke nogen billeder af værelset fra 2011 turen. Det var et magen til 2010 som du kan se en film af, ved at følge linket over og se hvad en overnatning i USA koster.

Se alle indlæggene fra påskens roadtrip

Læs om forberedelserne, ankomst og immigration, alle oplevelserne, inklusiv ridetur, skydning, racerløb, udkants-kunst mm., min lejebil, madoplevelser m.fl.

Tags: , , , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

6 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Gunhild Helen Hansen says:

    Hej René!
    Vi er et par på 72 og 74, som gerne vil leje bil i USA, men jeg synes jeg har læst alt du har skrevet. Og kan ikke finde svar.
    Hvor meget skal man betale ekstra, fordi vi har den alder vi har?
    Venligst Gunse

    • @ Gunhild

      Jeg har forhørt mig hos en af de sider jeg anbefaler og der burde ikke være nogle problemer med jeres alder.

      Informationerne på diverse udlejningssider kunne være bedre, men har fået et svar på mail som forklarer det lidt bedre.

      Når i har fundet en bil og nået frem til hvor i skal indtaste navn mm. (inden i betaler) skal I også oplyse alder på lejer.

      Her er der et lille ! ikon hvor du kan finde følgende info:
      age_rental_car

      Når der ikke fremgår noget ekstra af prisen i ser inden i betaler – eller hvis der ikke er noget ekstra på den bekræftelse i ser efter betaling, så skal i ikke betale ekstra.

      Disse regler kan varierer lidt fra selskab til selskab og skal ike udelukke det også kan ændre sig lidt fra stat til stat.

      Billedet her er fra en søgning i Los Angeles, CA foretaget via Auto Europe.

      Jeg tjekkede fire udlejningsselskaber – Budget, Thrifty, Dollar, AVIS – og de havde alle 85 år som max alder.

  2. Kristian Jes Andersen says:

    Hej Rene
    Vi er ved at planlægge en tur fra New york til Miami.
    Vi er blevet i tvivl ang. resort fees .Det ser ud til at de er kommet på næsten alle pænere hoteller.
    Jeg har hørt at de mange steder fungere som en vaucher i bar/restaurant eller spa. Er der nogen regler/love ang dette?
    Bla. i Key West for jeg denne besked:
    Du vil blive bedt om at betale følgende på overnatningsstedet:

    Hotelgebyr: USD 40.00 pr. indkvartering, pr. nat
    Skal vi så ligge 200 USD oven i prisen, hvis vi er 5 personer i en suite?

    Jeg håber du kan hjælpe med svar. Vi skal være afsted i 21 dage og jeg kan se at at de løbe op, hvis det er mellem 20-60 USD pr. overnatning.

    Med venlig hilsen
    Kristian

    • @ Kristian

      Resort Fees er en finurlig størrelse, men ikke noget at være bekymret for. De hedder ikke resort fee alle steder. De kaldes også hotelgebyr, energiafgift mm.
      Resort Fees er mere udbredt i bestemte byer/områder og på jeres tur ned at østkysten vil det primært være i Florida i støder på dem.
      De findes også andre steder, men der er masser af alternativer uden resort fees.
      I New York er det langt fra alle hoteller der har resort fee. Boede selv i Brooklyn på mine sidste to besøg og skulle ikke betale resort fee, men du finder også hoteller på Manhattan uden.
      Så snart I er ude af New York, vil det kun være specifikke resorts hvor i vil opleve resort fees. De almindelige hoteller og moteller du benytter på en roadtrip har ikke resort fees.

      Florida er en anden lige. Her er et resort fee mere reglen end undtagelsen. Specielt i Orlando og ved Fort Lauderdale og Miami + Key West.

      Et resort fee er pr. værelse pr. nat.

  3. Den dag jeg forlod Lajitas Resort flyttede der 20 Secret Service folk og en tidligere amerikansk præsident ind.

    Hvem det var og hvad de lavede i området kan du læse om her: http://bit.ly/lnfOQS

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?
Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco
Billig overnatning i Las Vegas
Billig overnatning i Chicago

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top