Joliet og tankstationer på Route 66

Første roadside attraction på Route 66 var i Joliet og så stod den på hyggesnak på tankstationer langs Route 66.

Byfest men ikke noget fængsel i Joliet

Første rigtige stop på Route 66 blev i Joliet. Byens nyligt renoverede museum om Route 66 og Joliet og omegns historie var udset som første gang vi kunne få lokal, inside viden med på vores road trip på Route 66.
Deres Route 66 udstilling var dog hurtigt overstået, men vi fik nogle gode kort og så sagde damen i skranken, at vi skulle prøve og nå det Route 66 museum i Pontiac i stedet da det var meget bedre. Vi fik en snak om vejret (som også er lige i overkanten for de lokale – 85-90 f og en meget høj fugtighed) hvor vi var fra og så skrev vi os ind i deres elektroniske gæstebog, hvor 4 andre fra Danmark havde gjort det samme inden for den sidste måned.

Inden vi forlod Joliet var der også tid til at kigge lidt på den byfest for børn som der var gang i. Har var alt det interessante skyts kørt i stilling, så børn (i alle aldre) kunne få stillet deres nysgerrighed.
Der var desværre ikke tid til at finde det gamle fængsel i Joliet (kendt fra bl.a serien Prison Break).

Giant Gemini og kedelig mad i Wilmington på Route 66

Efter Joliet var næste stop Gemini Giant i Wilmington. En klassiker på Route 66 og et af de der billeder som man bør have med hjem fra sin Route 66 roadtrip. Launching Pad Diner er også et billede værd, men maden er ikke værd at sætte tid af til. Det vidste vi desværre ikke, så vi fik en kedelig sandwich (som viste sig at være noget friturestegt kød i en burgerbolle). Slap, kedelig og uden smag.


Hyggelige tankpassere på Route 66

Efter at have fået fyldt mad på tanken, var det på tide at se på gamle tankstationer. Den første var en gammel Texaco i Dwight. Den er blevet restaureret og ser i dag meget ud som den gang den var i brug. Tankstationen passes af frivillige der er der to timer af gangen. Vi havde glæde af et ældre ægtepar som var ved at sige farvel til 10 franske bikers da vi kom. Da den sidste biler var kørt rettede de deres opmærksomhed på os og vi fik en snak om vind og vejr, hvor vi var fra, tankstationens oprindelse og hvor mange der besøgte den. Det bragte samtalen over på byens avis som parrets datter udgav (og de selv skrev for) så vi fik et eksemplar med, hvor man kunne læse om de 700-1000 der besøger tankstationen hver måned.

Super engagement og fortællelyst. Mens vi var der kom der også et par fra Sverige, så det ældre ægtepar splittede sig op, så de kunne give deres opmærksomhed til os alle. Super service.


Vi kørte derefter til Odell og en anden, gammel tankstation som var restaureret lige så flot. Der var et lille udvalg af souvenirs indenfor og en ældre, snakkesaglig dame som gav os råd til den videre færd. Hun anbefalede Route 66 museet i Pontiac. Vi havde tyve minutter til at nå dertil inden det lukkede, men hun forsikrede os om, at vi kunne nå det på ti – og det gjorde vi.


Route 66

Route 66 er nok den mest ikoniske roadtrip rute. 4000 km på tværs af USA fra Chicago til Los Angeles. En strækning fyldt med historie, Small Town America, et evigt skiftende landskab og masser af must-see stop. Hvis du overvejer at køre den ikoniske Route 66 strækning som roadtrip, finder du mere info via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Stor blåhval og Pops på Route 66

Vi var allerede godt proppet med indtryk og oplevelser da vi nåede ind i Oklahoma. Målet var at nå til Oklahoma City inden aften og da dagen allerede havde været lang, gjorde vi kun få stop og hentede lidt tid ved at benytte Interstate en gang imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada