Pontiacs i Pontiac på Route 66

På Route 66 museet i Pontiac så vi bilen som var inspiration til Fillmore i filmen Cars og så imponerende vægmalerier og unikke Pontiac biler, som ejeren selv viser frem.

Route 66 museum i Pontic, Illinois

Vi nåede Route 66 museet i Pontiac (gratis at komme ind). Det gemmer på en masse historie om Route 66 og man kan godt få en halv times tid til at gå med at kigge det meste igennem.
Midt i lokalet holder et gammelt folkevognsrugbrød indrettet som halv bolig og halv turistkontor. Bilen tilhørte Bob Waldmire og det var ham og bilen som var inspiration til Fillmore i filmen Cars. Det var den bil som George Carlin lagde stemme til.





Vægmalerier på Route 66

Ude bag museet holder en gammel ombygget skolebus og på bagvæggen åbenbarede sig et kæmpe vægmaleri. Det er dog langt fra det eneste vægmaleri byen har at byde på. Byen Pontiac er nemlig også kendt for at have en række imponerende vægmalerier rundt om i byen. Det tilføjer lidt ekstra stemning til den i forvejen hyggelige by. Det billede jeg fik at det ved Route 66 museet blev ekstra godt, da der holdt tre frække Pontiac Solstice foran det.




Pontiac museum i Pontiac på Route 66

Men det var ikke det sidste vi skulle se til Pontiac biler. Byen var faktisk fyldt med Pontiac Solstice biler (og nogle enkelte Saturn Sky). Det var en Pontiac klub som var på road tour og det er ikke tilfældigt de lige havde valgt byen Pontiac. Dels har byen Route 66 at byde på, men den har også et lille Pontiac museum.
Her var vi også inde og blev budt velkommen af en flink kvinde bag skranken. Igen blev vi mødt med den samme imødekommenhed og service vi havde oplevet hele dagen og efter vi havde udvekslet de sædvanlige hvor man er fra, snakken om vejret mm. Så begyndte hun og fortælle om en ældre Pontiac Oakland som holdt ved indgangen. Kort efter kom en mand til og hun introducerede ham som ejeren af alle bilerne og museet og hendes mand og så bad hun ham om at give os en guidet tur. Han gik så igang med at fortælle om nogle af bilerne mens han viste os rundt. Der var primært unikke biler som kun var lavet i få eksemplarer, bla en race udgave der kun var lavet 12 af. Den han havde stående kunne indbringe omkring en halv million dollars.


Vi snakkede også om de mange Pontiac Solstice som havde taget opstilling uden for museet. Konen ville gerne have en, men manden havde allerede købt hende en rød Trans Am cabriolet, men da den var et samle eksemplar holdt den i samlingen på museet og hun kunne ikke køre den. Hun havde istedet en pick-up og køre rundt i 🙂


Route 66

Route 66 er nok den mest ikoniske roadtrip rute. 4000 km på tværs af USA fra Chicago til Los Angeles. En strækning fyldt med historie, Small Town America, et evigt skiftende landskab og masser af must-see stop. Hvis du overvejer at køre den ikoniske Route 66 strækning som roadtrip, finder du mere info via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

JFK – The Sixth Floor Museum

The Sixth Floor Museum i Dallas fortæller historien om tragedien da JFK blev skudt. Forløbet gennemgåes minut for minut med kig til gerningsstedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada