Tow Mater i Galena på Route 66

Selvom Route 66 strækningen gennem Kansas kun er 13 miles lang, så byder den på en masse oplevelser, men størst af alle er nok Tow Mater fra filmen Cars. Han står i Galena.

Tow Mater på Route 66

Filmen Cars har i den grad været med til at få noget liv tilbage på Route 66. Bob Waldmire og hans folkevognsrugbrød var inspiration til figuren Fillmore. Den kan ses på Route 66 museet i Pontiac, Illinois.

En anden figur man kan møde på Route 66 er Tow Mater (Bumle). Han står i Galena, Kansas og byder folk velkommen til 4 Women on The Route 66.


4 women on the Route 66

4 women on the Route 66 er et gammelt værksted/servicestation som er blevet restaureret til en lille diner og souvenir butik.
Navnet på stedet er opstået fordi det er 4 lokale kvinder som gik sammen om at købe, restaurere stedet og drive.

Tilføjelse 2014: Stedet hedder i dag Cars on the route, men er de samme ejere, indretning og stemning.

Det vil som oftest være Melba Rigg man møder når man kommer til stedet. Hun kan, ligesom så mange andre på Route 66, snakke. Ikke kun meget, men også hurtigt. Så snart hun ved at du kan engelsk går hun i gang med at fortælle om stedets historie og specielt hvordan filmen Cars har haft en stor indflydelse på stedet.


Da de købte stedet var de ikke klar over sammenhængen og den bil der var inspiration til figuren Tow Mater havde de skilt sig af med på opfordring af bystyret (det var en eye sore).
Da de så fandt ud af, at den bil der havde stået på grunden (og som et træ var groet op igennem) var inspiration til Tow Mater, så fik de hjælp af en lokal forretningsmand til at skaffe bilen tilbage og nu står den så som en fast del af stedet. De har renoveret bilen en smule så den nu kan køre og de deltager med den ved forskellige arrangementer.
De har dog været nødt til at ændre navnet på bilen til Tow Tater for ikke at komme i problemer med Disney.

Mere Cars inspiration fra Route 66

Men Tow Mater er ikke det eneste Galena har bidraget med. Selve bygningen er, ommend en smule modificeret, også med i filmen, og der er et ghost murial i filmen som er inspireret af et i Galena.

Vi fik også udpeget andre ting på Route 66 som er med i filmen, bl.a. Route 66 drive-In i Carthage, Missouri.

Disney har for nyligt været forbi Galena igen for at filme. Denne gang til en bag om filmen som kommer med på special edition blu-Ray til efteråret (ved ikke om det er Cars et eller to).

Route 66

Route 66 er nok den mest ikoniske roadtrip rute. 4000 km på tværs af USA fra Chicago til Los Angeles. En strækning fyldt med historie, Small Town America, et evigt skiftende landskab og masser af must-see stop. Hvis du overvejer at køre den ikoniske Route 66 strækning som roadtrip, finder du mere info via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Route 66 i New Mexico og Texas

Route 66 og motorvejen er en og samme vej gennem det meste af New Mexico. I de små byer finder du dog stadig gode Route 66 oplevelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada