Drive-in biograf i Sacramento

Efter et kort ophold i Old Sacramento, kørte vi ud til vores motel, som lå tæt ved den drive-in biograf vi skulle se en double feature om aftenen.

Sacramento drive-in biograf i dagslys

Vi havde fundet et Days Inn motel tæt ved Sacramento 6 drive-in biograf, så det var uden stress og jag vi kunne se stedet an i dagslys.

Udseendet snyder

Hvis ikke det var for hjemmesiden om stedet, hvor der stod hvilke film de viste om aftenen, kunne man godt tro at stedet var lukket. Det er et dødt, slidt og øde sted uden for åbningstid.
Lært af erfaring fra drive-in biografen i Barstow nogle år tidligere så vidste vi dog at man ikke skal bedømme en bog ud fra omslaget.

Gæster kommer omkring solnedgang

Efter et par timers afslapning (og nedkøling) på motelværelset tog vi tilbage til drive-in biografen. Solen hang stadig i horisonten mens biografgæsterne begyndte at dukke op.

Billig og god oplevelse i drive-in biograf

Der var 6 sale som alle viste en double feature (to film). Det koster 7 dollars pr. person, hvilket er en rigtig god pris for to film. Til sammenligning koster det typisk 11 dollars for en film i en almindelig biograf i USA. Stadig en del billigere end at gå i biografen i DK. Det koster pt. 85 pr. person i drive-in biografen i Lynge i Danmark. Er det en helaftens film koster det kr. 15 ekstra.

En ægte drive-in bio oplevelse

Der var langt fra fyldt denne søndag aften, men der var gæster nok til at opleve en ægte drive-in bio oplevelse.

Her var både pick-up trucks som bakkede til og folk sad så filmen fra ladet. Der var SUVs med åben bagsmæk hvor folk så sad/lå og så filmen. Og der var større familer, hvor alle blev plantet i en campingstol uden for bilen og den store køletaske blev fundet frem.

Cola og milk duds

Vi prvianterede i stedets snack-bar og fyldte mellemrummet ved sæderne op med et klassisk slik udvalg. Mellem filmene blev det fyldt lidt mere op.

Filmene vi så i drive-in biografen

Vi så filmen The Campaign og Ted denne aften.

The Campaign var ok.

Ted var rigtig sjov, men den er ikke for enhver. Det hjælper en del hvis man er fan af serien Family Guy, da det er de samme folk der står bag og den eksakt samme humor (og lidt referencer til serien).

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Las Vegas

Vi brugte en dag i Las Vegas hvor oplevelserne bestod i at opleve de forskellige casioner, den gamle bydel, m&m’s world, det gode vejr og forestillingen KÀ om aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada