Lassen Volcanic National Park og oliven

Turen til Lassen Volcanic nationalpark bød på en olivenlund, luten af rådne æg, kogende mudder og en raks gåtur i bjergene til Bumpass Hell.

Turen op mod Lassen Volcanic National Park

Turen ned til Oakland til NFL kampen mellem Oakland Raiders og San Diego Chargers var en omvej i forhold til den oprindelige plan, så tirsdag morgen kørte vi tilbage mod Sacramento og videre nordpå mod Lassen Volcanic nationalpark.

Turen op til Sacramento var velkendt fra dagen før og videre mod nord fortsatte vi ad I-5 videre op til Red Bluff.

Landskabet er fladt og er et grønt bælte af frodig landbrugsjord. På turen havde i flere gange fået fortalt om det middelhavsklima som gør det muligt at høste flere gange om året og dyrke en bred vifte af afgrøder.

Olivenlund som rasteplads

Da vi holdt ind for at strække benene og bytte chauffør, fik vi syn for sagen. Rastepladsen lå op ad en olivenlund og selve pladsen havde også flere oliventræer, som de var i gang med at høste.

I Red Bluff forlod vi I-5 og kørte ad landeveje mod den sydlige indgang til Lassen Volcanic nationalpark.

Indgang til Lassen Volcanic National Park

Lassen Volcanic National Park er en lille park, sammenlignet med de fleste og kan fint opleves på en eftermiddag.
Efter en uge på vejen gennem Yosemite, Lake Tahoe området og ikke mindst Highway 1, så var der ikke de store spetakulære oplevelser i vente i Lassen Volcanic national park. Med undtagelse af en, som uden problemer får en til at tænke på den meget større Yellowstone nationalpark.

Vejr og trafik i Lassen Volcanic National Park

Vi strakte ben og spiste lidt frokost ved besøgscenteret. Her kiggede vi også nærmere på kortet over parken for at se om der var noget vi skulle tage hensyn til. Området har haft nogle store skovbrande, men det værste var overstået og vi kunne køre igennem de berørte områder.

Første snif af rådne æg

Kort efter besøgscenteret fik vi den første smag af hvorfor det hedder Volcanic. Tæt ved vejen fosser dampen op ad jorden og der er mudderpøle som bobler derud af. Området lugter af rådne æg og aflejringer laver farverige formationer på jorden.

Sulphur Works, som området hedder, er det tætteste man kan komme vulkaniske oplevelser i bil i Lassen Volcanic National Park. Det store, Yellowstone-agtige, område skal man gå ud til.

Idyllisk landskab

Efter nogle snørklede bjergveje og idylliske skovsøer kommer en større parkeringsplads, hvor Bumpass Hell trail head starter. Det er er turen ud til Bumpass Hell starter ikke i bil, men på gå ben.

Bumpass Hell er gemt lidt af vejen

Bumpass Hell er er et must i Lassen Volcanic nationalpark. Det er det store aktive, vulkanske område, som i høj grad minder om Yellowstone. Det er dog lidt af en tur derud, men det hele værd.

Efter en snørklet bjergsti ankommer du til toppen ag Bumpass Hell med udsigt over området. Det farverige og dampende område står i skarp kontrast til skoven der omkranser det.

I et med naturen

Som nævnt er Lassen ikke en stor park og der er ikke mange besøgende. Der er endnu færre der tager turen ud til Bumpass Hell, så det er en mere intens oplevelse at gå rundt i det unikke område og opleve naturen lidt for sig selv.

Forbered dig på turen til Bumpass Hell

Turen tilbage til parkeringspladsen starter med en kraftig stigning, så turen frem og tilbage er ikke for hvem som helst. Underlaget er også ujævnt flere steder, so sørg for godt fodtøj. Afsæt 1.5 til 2 timer til Bumpass Pass. Frem og tilbage er 5 km men det er ujævnt terræn og med kraftige stigninger, så det tager længere tid end du regner med. Selv området skal der også være tid til at nyde, så afsæt en halv time til det.

Lassen Peak lukket for trafik

Tilbage ved bilen gik turen videre gennem parken. Lassen Peak er toppen af tområdets vulkan. Der er 4 km til toppen og kan normalt bestiges ad en markeret sti, men der var lukket da vi var forbi.

Havde dog hverken tid eller kræfter til den tur så kørte videre ud gennem parken mod udgangen og videre mod Redding, hvor vi fandt et motel omkring solnedgang.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Andre roadtrip oplevelser:

København til Los Angeles med Norwegian

Min første tur med Norwegian til USA gik fint og 787 Dreamlineren er et fint fly til den lange tur til USA. Immigration og billeje gik nemt og sluttede med en burger i Hollywood.

Peyto Lake og postkort på stribe

Peyto Lake har en karakteristisk turkis farve som kommer fra områdets mange gletchere. Jasper blev til Banff National Park og naturen fortsatte sin kontinuerlige række af postkortmotiver.

4 Comments

  1. Hej René
    Fed hjemmeside!
    Min kæreste, 1-årige søn og jeg planlægger en USA-tur til juni startende i San Francisco, fordi vi her kan leje en billig campervan. Imidlertid har vi tidligere kørt Californien tyndt, men ser med interesse på området nord for. Vi kender dog ikke området, men bedømt ud fra billederne på din hjemmeside, ser det flot og spændende ud. Og måske heller ikke helt så turistet som mange andre steder i det vestlige USA?
    Hvor vil du råde os til tage hen, hvis vi har tre uger og max vil køre ca. 4000 km?
    Start og slut i San Fran.

    Mvh Camilla

    1. … og et tillægsspørgsmål – ved du noget om overnatning er lovlig uden for campingpladserne i Californien. Det er lidt svært at finde ud af i min søgen på internettet.
      Mvh Camilla

      1. @ Camilla

        Tak for ros.

        Du har ret i, at området nord for SF ikke er så turistet. Det er ikke her de store, kendte ikoner ligger, men der er dog masser af oplevelser.

        Jeg vil godt foreslå at lægge turen her og hvis grænsen hedder 4000 km, så kan i fint køre op til Seattle og tilbage igen (3000 km).

        Jeg har tegnet en grov rute her: http://goo.gl/maps/jHux0

        Du vil bemærke, at den ikke går ude langs kysten. Det er fordi, at highway 1 strækningen i Oregon er kedelig og ikke værd at køre efter. Resten af Oregon er super lækker og saten Washington overrasker med sin foranderlighed.

        Om i vil køre den ene eller anden vej rundt er op til jer.

        Når i er i auto camper, så vil jeg holde mig til campingpladserne. På rastepladser er det typisk ikke tilladt at overnatte (der er skilte) og megen af landet er privatejet så du må ikke blot holde ind.
        Det er muligt at holde ind på nogle Walmart parkeringspladser eller ved nogle kirker (her er oplyst og i nogle tilfælde vagter) men de som benytter denne mulighed er typisk fattige og hjemløse som lever i deres biler.

        1. Tak for svar.
          Det er endt med, vi har 17 dage fra 13. juni og frem.
          Derfor har vi som udgangspunkt valgt at droppe Seattle og i stedet bruge længere tid i nordlige Californien og Oregon og så vende tilbage mod SF omkring Portland.
          Du nævner selv Oregon – hvilke steder vil du fremhæve?
          I så fald vi gør som ovenstående, vil du så stadig droppe kyststrækningen nord for SF?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada