Seværdigheder i San Antonio og BBQ i Lockhart

En rolig River Walk og Alamo om formiddagen i San Antonio og masser af kød i Lockhart på Black’s Barbeque til frokost.

29. marts, 2013

San Antonio er et besøg værd

Dette var mit tredje besøg i San Antonio. De to første gange fik jeg krydset alle de store turist ting af listen.
Alligevel brugte jeg lidt af formiddagen på at kigge lidt rundt i byen, som jeg helt klart synes fortjener et besøg hvis du er på de kanter.

san_antonio_roadtrip_2013-11

Let tilgængelig bymidte

Downtown er nemt tilgængelig på gåben og alle de store ting så som Alamo, River Walk, La Vilita, Tower of the Americas, Hemisfair Park, San Fernando Cathedral, Arneson River Theatre etc. ligger tæt.

san_antonio_roadtrip_2013-10

Lej en bycykel i San Antonio

For at nå ud i krogene af downtown kan du med fordel leje en bycykel eller tag på en guidet segway tur (gjorde jeg selv i 2010 og er en fed måde at opleve byen på).

san_antonio_roadtrip_2013-1

The Alamo

Den strøste attraktion i San Antonio er The Alamo. Et område karakteriseret af en bygning fra dengang amerikanerne sloges med Mexico om retten til området.

san_antonio_roadtrip_2013-8

En tur langs River Walk

Den anden største (uden dog at have tal på det) er River Walk. Det er et sti-system indrettet langs San Antonio River, som flyder gennem byen. Riwer Walk er stier på begge sider af floden og som går under veje og bygninger. Det er et stort trækplaster for turister og du kan komme rundt i tour både og se dele af byen.

san_antonio_roadtrip_2013-4

san_antonio_roadtrip_2013-5
Om aftenen er der gang i den og der er et hav af barer og restauranter langs River Walk (se den om aftenen ved mit besøg i San Antonio 2010).

Hvis du vil have tid til at studere den lidt nærmere og få nogle gode shots, så tag en tur om formiddagen.

Tower of the Americas

Over jorden i San Antonio er der en ting der stikker op: Tower of the Americas (190 meter)
Et tårn, du kan komme op i og nyde udsigten eller tage en bid i den roterende restaurant på toppen.

san_antonio_roadtrip_2013-7

Som du kunne se på mit tidligere indlæg, så boede jeg lige over for det.

Fra San Antonio mod Lockhart

Fra San Antonio skulle jeg kun to timer mod nord til Austin men jeg kørte en lille lækker omvej.

Jeg har været i området tre gange før, så kender det godt og der var specielt en destination der trak i mig: Lockhart, TX. Det er BBQ capital of Texas.

BBQ til frokost

Jeg fik det til at passe med frokost tid og ville denne gang besøge Black BBQ. Ved mine tidligere besøg har jeg besøgt Kreuz Market og Smitty’s Market.
Black’s BBQ ligger lidt anonymt i en sidegade væk fra byens torv og gør ikke meget væsen af sig reklamemæssigt, men de lokale ved hvor det er.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-19

Black’s Barbeque

Det er svært at sige hvad der er mest kendt, for alle har en præference for hvordan bbq skal være (og så er der dem som er vokset op med en bestemt, og ikke vil komme de andre steder).

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-1

Som sagt ramte jeg det lige til frokost, så der var kø.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-2

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-3

Du betaler efter vægt

Blacks BBQ er samme grundprincip som Smitty’s o Kreuz. Det er dog ldt mere civiliceret med tallerken og bestik og så er tilbehør før kød.. Kødet betales dog stadig erfter vægt.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-4

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-5

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-6

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-7

Jeg gik all in (ville prøve det hele) og fandt en bås i restauranten. Her nød jeg min brisket, mine pølser og svinekoteletter.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-8

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-9

Tilbehør og sweet tea

Brød, løg og pickles var inkluderet, men skulle man selv hente oppe ved sodavandsmaskinen. Jeg var kørende, så nøjedes med noget sweet tea. En klassisk sydstats ting (ikke at forveksle med ice tea).

Udsmykning på Black’s BBQ

Lokalet så ud som det har gjort i rigtig mange år og der var en karakteristisk duft af bbq røg.
På væggene hang primært billeder fra byens High School Football hold gennem årene mixet med klassiske klenodier så som Texas Longhorns, gamle reklameskilte og neon.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-10

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-20

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-21

Var det god BBQ?

Black’s er autentisk pit barbeque og fortjener sin plads i Texas Capital of BBQ. Personligt synes jeg at Kreuz Market har den bedste mad og oplevelse stærkt forfulgt af Smitty’s Market.

Rundt i Lockhart

Efter alt for megen kød slog jeg mave ved at gå en tur i byen. Må erkende at den ikke har så meget at byde på udover de fortrinlige BBQ steder.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-11

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-15

I en anden sidegade bragede det ud med musik fra en enlig bygning. Der hang et neonskilt i vinduet og jeg troede først det var en lokal bæverding, men tog fejl.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-12

Neon-fabrik

Det var en neonskilte fabrik. Eller fabrik er måske så meget sagt. Det er Kirk Tunningley som driver Big Dog Neon hvor han laver skilte, men også neon kunst for sig selv og andre.

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-13

blacks_bbq_lockhart_roadtrip_2013-14

Neon og roadtrips er for mig noget der er tæt forbundet og specielt på Route 66 er der rig mulighed for at opleve neon gennem tiden.

85 mph på interstate

Fra Lockhart tog jeg den Frontage Road der fulgte Toll Road 130 op til Austin. På 130 må du, som det eneste sted i USA (indtil videre), køre 85 mph (136 km/t).

85_mph_austin_texas

Hvis du skal opdateres på bl.a. hastighedsgrænser i USA, så kan du her se mere om trafikregler i USA.

Tags: , , , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

2 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Klaus says:

    Hej Rene

    Jeg ser engang imellem Man v. Food på TV3 og kom til at tænke på om det ikke kunne være en god ide med nogle specielle spisesteder som er værd at besøge på sin vej gennem USA.
    Det virker ihvertfald til at der er rigtig mange gode steder, men man skal bare vide hvor de er 🙂 Vi tager selv til Californien i august og jeg kunne godt bruge nogle gode spisesteder fremfor de normale junkfood steder, da det jo også kan være en fed oplevelse 🙂

    • @ Klaus

      Jeg skriver ofte om de mere specielle madsteder rundt om i USA som jeg besøger. Jeg har dog ikke så mange madoplevelser at dele fra Californien, så der skal du selv lidt i gang.
      Man v. Food, som du selv nævner, er et godt sted at finde inspiration. Der er også serierne Eat Street og Diners, Dives and Drive-ins.

      Eat Street har en app, hvor du nemt kan finde frem til nogle utraditionelle madoplevelser.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA? Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco

Her kan du finde overnatning i: Chicago, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top