Golden Gate Bridge og Fog City Diner

Et grundigt kig på Golden Gate Bridge i dagslys og solnedgang og en lækker middag på Fog City Diner i downtown San Francisco.

19. sep, 2012

Sidste Highway 1 inden storbyen

Der var godt 200 km fra Fort Brag ned til San Francisco. Turen gik først et stykke ad Highway 1, hvor der var kig til stillehavet flere steder. Senere drejede vi fra Highway 1 og krydsede ind i landet til Highway 101.

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

Mendocino vinområde

Inden vi ramte den og betydelig mere trafik, kom vi igennem Mendocino vinområde der, ligesom det mere kendte Napa Valley, ligger nord for San Francisco.

Shopping og frokost i Sausalito

Kort før vi nåede ned til Golden Gate Bridge, gjorde vi stop i Sausalito for at shoppe lidt.
Fristet af boudin og deres signaturret – Bread Bowl Clam Chowder – nuppede vi også en frokost inden vi fortsatte det sidste lille stykke ned til Golden Gate Bridge.

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

Oplevelser ved Golden Gate Bridge

Golden Gate Bridge kan opleves på et utal af måder. Når du kommer fra nord ligger det store besøgscenter på venstre hånd. Her er der nogle gode kig til broen og adgang til at gå ud på den.

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-10

På en solrig dag, som vi var heldige at have denne dag, er der en imponerende udsigt over San Francisco bay, Alcatraz og byen.
Det larmer på broen. De seksvejbaner og tusindvis af biler støjer en del, og det blæser ofte kraftigt på broen.

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-9

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-17

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

Fra besøgscenteret (eller parkeringspladser på den anden side af vejen) er det muligt at krydse under broen over til den anden side.

For at komme op i højden og få nogle gode billeder af broen, vil jeg dog anbefale at køre op på bakken, da der er et pænt stykke at gå.

Vi kørte ikke helt op, men fandt et spot et stykke oppe og fik nogle gode billeder.

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-18

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-19

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-20

At krydse Golden Gate Bridge i bil

Vi skulle videre ind mod San Francisco til vores hotel og krydsede Golden Gate Bridge i sydgående retning, hvor der skal betales toll.

Her kan du se en bid video der viser vores krydsning af broen.

Golden Gate Toll Road

Golden Gate Bridge er en betalingsbro når du krydser den i sydgående retning (ind mod byen), men du kan gratis krydse den på vej nord på (ud af byen).
Betaling på broen er fuldautomatisk og foregår via nummerpladen. Hvis du skal over broen ind mod byen, så læs nærmere her om Golden Gate Toll Road og udlejningsbiler.

Dyr overnatning i San Francisco

Vores hotel lå ikke super centralt i San Francisco. Jeg havde ikke været opmærksom på den største konference i SF – Dreamforce – som betød stort set alt var booket. Jeg havde først kigget overnatning fire dage i forvejen, da vi først der vidste hvornår vi ville ankomme. Det betød, at for at vi kunne overnatte til en nogenlunde pris (178 dollars), så måtte vi tage til takke med et hotel i udkanten af byen, ved det sydvestlige hjørne af Golden Gate Park – dog med kig til Stillehavet, hvis vi åbnede vores dør.

Golden Gate Bridge ved solnedgang

På trods af gode offentlige transportmuligheder, måtte vi fra dette sted ty til vores bil når vi skulle ind til byen. Det skulle dog vise sig at være helt fint, og allerede samme aften, da vi skulle ind til byen for at spise, fik vi nogle flere uventede billeder af Golden Gate Bridge, fordi den nemmeste vej var ned forbi broen.

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-23

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-26

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

Fog City Diner

Jeg havde fundet en klassisk diner i San Francisco som så interessant ud. Den igger lidt væk fra Pier 39 og Fishermans Wharf så ikke så overrendt af turister. Stedet har klassiske neon lys og er Art Deco af udtryk, men her slutter fordommene om en diner. Indvendigt er atmosfæren mere som i en lidt mere eksklusiv restaurant med pænt klædte tjenere, men stadig med båse og mulighed for at sidde i baren. Maden var super og jeg vil godt anbefale stedet hvis du er i området.

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-31

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-30

golden_gate_san_francisco_roadtrip_2012-28

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Overnatning i San Francisco

San Francisco er en dyr by at overnatte i. Du kan godt finde overnatning til en nogenlunde pris downtown, men det vil være nogle af de dyreste på din roadtrip. Byer er dyrere at overnatte i, men det opvejes af de billige moteller du kan finde på din roadtrip. Her kan du finde overnatninger i San Francisco.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

2 Comments

  1. Hej René, tak for alle dine gode råd.

    Til sommer skal vi fire afsted på vores CA roadtrip. Vi har planlagt 3 overnatninger i San Francisco, og planlægger de klassiske oplevelser: Fishermans Wharf, Alcatraz, Chinatown, Golden Gate Bridge, Cable cars, Lombard street – og lidt vinsmagninger i Sonoma/Mendocino ind imellem. Vi har reserveret værelse på et hotel tæt på Union Square for ca. 2.800 kr/overnatning. Hertil kommer naturligvis p-afgift på 200-250 kr/døgn – altså en basispris på 3.000 kr/døgn inden vi overhovedet er startet på alt det sjove. Vi er derfor kommet i tvivl om vi gør det rigtige, og istedet skulle vælge et hotel/motel uden for byen, evt. nord for Golden Gate, eller øst for San Francisco. Kan du fortælle lidt om fordelene ved at bo tæt på centrum, så det kan retfærdiggøre den høje pris?

    1. @ Jesper

      Man vinder tid ved at bo centralt.

      SF er en dyr by at bo i, så der kan være gode penge sparet på at bo lidt uden for downtown. Der er gode offentlige transportmuligheder i SF, men det er en stor by at komme rundt i, så regn med god tid til at nå rundt.

      Jeg boede selv her sidst jeg var i byen og det tog 30 minutter at komme ind til Fishermans Wharf. http://goo.gl/maps/DZAa4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada