Durango og overnatning i Mesa Verde

Durango var et kort stop inden turen ud til Mesa Verde National Park, hvor vi skulle overnatte inde i nationalparken.

17 aug, 2018

Durango – stadig et godt valg

Målet for dagen var Mesa Verde National Park, hvor vi skulle overnatte.
Da vi først skulle opleve parken den følgende dag, havde vi ikke travlt med at nå derud.
Vi stoppede derfor ind forbi byen Durango for at se om den var som jeg huskede den fra besøget for 10 år siden.

I mange år har Durango været mit svar når folk spurgte hvor i USA jeg gerne ville bo.
Det har aldrig været downtown jeg mente, men et hus i bjergene.

Durango var mere turistet end jeg huskede den, men det er helt fint. Der er gode (og historiske) overnatningsmuligheder og alt hvad der til hører af mad, drikke og underholdning.

Pga byens placering med nem adgang til mange typer af udendørs aktiviteter er mange af tilbudene (og shopping) i Durango møntet på det.

Durango-Silverton Railroad

En enkelt attraktion er dog lidt anderledes og trækker mange interesserede. Det er Durango – Silverton Railroad.
Det er en tur med et damplokomotiv der kører en scenic tour gennem bjergene mellem de to byer. Turen er en god oplevelse og jeg anbefaler den, evt. en kombi med en jeep tour til til Silverton.

I 2008 var jeg selv med på en guidet tour fra Durango til Silverton og retur med damplokomotivet. Vi blev kørt til Silverton og skiftede til jeeps i Silverton og blev kørt op i bjergene på en off-road minetur. Sidst på eftermiddagen steg vi ombord på toget og kørte retur til Durango.
Her kan du se en video fra togturen.

Turen ud til Mesa Verde National Park

Mesa Verde er en lidt anderledes nationalpark. Naturen derude har sine øjeblikke, men det er ruinerne efter Pueblo indianerne man tager derud for at se.

Vi skulle på en guidet tour dagen efter, så vi koncentrerede os om omgivelserne og overnatningen denne dag.

Når du kommer til indgangen til Mesa Verde National Park er der stadig 45 minutters kørsel ind til de egentlige oplevelser i parken.

Turen derind er super lækker og går ad stejle og snoede bjergveje hvor der fra tid til anden er kig til det flade landskab ved foden af den mesa du er på vej op på.

Overnatning i Mesa Verde National Park

Vi havde booket overnatning inde i Mesa Verde National Park da vi skulle på en tidlig tour næste morgen.
Far View motel lyder måske ikke af meget men det var det. Alle værelser har balkon og vi havde med uhindret udsigt til parken.

Solnedgangen var en farveeksplosion. Spredte skyer gjorde det til en regulær oplevelse og flere af motellets gæster havde fundet vej til parkeringspladsen.

Et regnvejr i det fjerne blev oplyst i røde farver og skyer nær motellet blev ligeledes røde på undersiden.

Desværre kom der flere skyer til, så der var ikke en klar stjernehimmel. Mesa Verde ville eller være et optimal sted at se stjerner da der ingen lysforurening er.

Næste morgen stod på en guidet tour af en af de klippebeboelser der er i Mesa Verde.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Great Sand Dunes til Chimney Rock National Monument.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada